Super Samurai!

Jeg sidder og skriver dette med tårer i øjnene. Jeg er lige blevet færdig med af snit 16, "Fight Fire with Fire" af Power Rangers Super Samurai, og sikke et afsnit.

Det er ikke andet end et par dage siden, jeg opdagede, at Netflix DK havde tilføjet den seneste Sæson af Power Rangers, nemlig Super Samurai, der er fortsættelsen på Sæson 18: Power Rangers Samurai.
Jeg var ikke synderligt imponeret af første Power Rangers Samurai. Hele første halvdel af serien føltes ærligt talt som filler afsnit på filler afsnit, og vi brugte lang tid på at blive indtroduceret for de forskellige rangers uden fremgang på historien. Det eneste der fik mig til at blive ved med at se serien var monstrene. De "frygtindgydende" Nighloks. De uhyrer er punchline maskiner, og på en eller anden syg måde var det værd at se serien bare for at høre på alt det bavl de lukker ud, nonstop.

Men! I 11. afsnit møder vi the Golden Ranger, der skulle vise sig at blive showet´s redningsmand. Han er så over the top, og som snyt ud af en Anime - og så er Steven Skyler (kendt fra Glee!), der spiller ham, fantastisk. I den sidste 3. del af PR Samurai begyndte, der at komme mere kød på historien, og vi finder ud af mere om Daiyu, der har en mere tragisk oprindelse end først antaget.



Med forventningerne moderat lave kunne jeg alligevel ikke lade være med at gå igang med sæson 19, Power Rangers Super Samurai. Niveauet er blevet oppet en god del, og der er slet ikke filler afsnit på samme måde. Selv Joke-figurerne Bulk og Spike er blevet sjovere, og jeg endte faktisk med at være interesseret i de forskellige Rangere.

De japanske islæt var tydligere i Super Samurai i forhold til Samurai. Eller også lagde jeg mere mærke til dem denne gang. Det er ingen hemmelighed, at målgruppen primært er børn, og netop derfor blev jeg også overrasket over nogle af elementerne i serien, da de er en amerikansk tv-serie. Japanerne er ikke så sarte som Amerikanerne, og det betyder at vi ser monstre, der tvangsfordrer mennesker indtil de skal til at eksplodere, eller en mere alternativt. Monstre, der fanger mennesker i fysiske objekter, som tomme dåser, hvorefter de bliver trampet på. Det der overraskede mig mest, var en scene, hvor Ronin´en Deker hugger et monstre over, så man ser blodet sprøjte. Faktisk blev netop dette afsnit forsinket da det første gang skulle sendes på Amerikansk tv. Det blev også debateret, om det netop skyldtes at afsnittet var for voldeligt.

Den Japanske koreografi i kampscenerne er også noget jeg kan lide. Den er både dum og awesome på samme tid - og det var kongen at se Megazord løbe med en gun i hver hånd og pløkke monstre. Nu vi taler Zords, så bliver de vildere og vildere. Det så overkill, at man ser Power Rangers bruge 5 minutter (altså i real-tid ikke in-universe tid) på at samle Gigazord, så de kan blæse det onde monster til atomer. Det er vitterligt ikke noget af monstret tilbage efter Giga-Samurai-Zord er færdig med det.

Alle sæsoner af Power Rangers er landet på det danske Netflix, og jeg glæder mig til at få set nogle af andre selvstændige sæsoner.

Jeg regner med at starte fra Lost Galaxy af, da det er den første Sæson efter Zordon Æra´en blev afsluttet, og er med et helt nyt hold Rangere.

De første 7 ( er det vidst) sæsoner fra Mighty Morphing Power Rangers til Power Rangers in Space er en lang sammenhængende historie, hvor nyere sæsoner af enkeltstående historier. Flere af dem, er sat i deres eget univers.

Jeg har set de ca 45 første afsnit af Mighty Morphin Power Rangers på dvd, og selvom jeg påskønner dem for, hvad de er, så er det en hård serie at se mange afsnit i træk af, da der rent historie-mæssigt ikke sker meget. Det bedste ved MMPR er i mine øjne Bulk og Skull, da de er priceless. De giver sig 100% hver gangi alt, hvad de gør, og holder sammen uanset hvad. Ret ofte synes jeg, at det er synd for dem, at deres planer aldrig lykkedes, da de prøver så hårdt som de gør.

Hvad de amerikanske skuespillere i MMPR mangler i skuespilsevner gør de op for ved at have rigtig god Martial Arts, og det er altid en førnøjelse at se. Jeg er nysgerrig for at se, hvad de andre nyere sæsoner af Power Rangers bringer, så MMPR på vente.

Der er sikkert nogen, der ikke kan forstå, hvordan jeg kan sidde og se Power Rangers. Jeg siger det som det er. Når jeg ser Power Rangers, så er jeg underholdt - og det er for mig det, der tæller, når jeg ser serier og film. Det betyder ikke noget, hvor god eller dårlig en film er. Sålænge jeg er underholdt. Det er jeg, når jeg ser Power Rangers.

Lige en stemningsvideo til at slutte af på.



- Shin

Mighty Morphin Power Rangers

Inde på Turtles-forummet - TheTechnoDrome.com - har de en Power-Rangers Appreciation tråd.
Jeg elskede Power Rangers som barn, og kunne selvfølgelig ikke dy mig, for at tjekke tråden ud. Jeg blev noget overrasket, da jeg fandt ud af at Power Rangers rent faktisk lever i bedste velgående, og endda på 19 sæson. Det betyder, at siden Mighty Morphin Power Rangers første gang så dagens lys i 1993 og, at der er blevet lavet en ny sæson hvert år lige siden.

Jeg troede ellers at Power Rangers kun var noget, der blev vist i mid-halvfemserne, der kan man bare se. 
Samler som jeg er, har jeg fået fat på første Sæson af Mighty Morphing Power Rangers, der består af tre sæsoner. Jeg faldt ned af stolen, da jeg så, at der er 60 afsnit bare i første Sæson. Det er godt nok mange! Hvor mange TV-serier idag har 60 afsnit per sæson?

Grunden til, at MMPR har 60 afsnit per sæson er, at Producerner ikke har lavet en dyt selv. Power Rangers er baseret på den Japanske TV-Serie "Super Sentai", og bruger rigtigt mange scener derfra. 
 Langt de fleste scener, hvor Power Rangers eller Rita´s monstre er involveret er taget direkte fra Super Sentai. Rita Repulsa, Rangernes første ærkefjende, spilles af den Japanske Machiko Soga. Samtlige scener med hende er fra Super Sentai, og hun er dubbet af en Engelsk voice-actor.  Der er flere scener i Power Rangers, hvor at ser man godt efter, kan man se, at nogle af skiltene i baggrunden er japanske. Alle Power Rangers kampene og andre krævende scener, har de copy-pastet direkte fra Super-Sentai, og lagt engelse stemmer henover. Så er det klart, at de spytte så mange afsnit ud, når de kun selv laver 10 minutters film til hvert afsnit.

Det har været sjovt at se Power Rangers igen. Der er ingen tvilv om, at det er børne-program, og med det i mende synes jeg, faktisk, at det er ret godt.

Den Røde Ranger har altid været min favorit, men ved dette gensyn, har jeg fundet ud af, at jeg bedre kan lide den Sorte Ranger, Zack. Den dreng har så meget swag!



Mighty Morphin Power Ranger har aldret ganske udmærket. Serien bruger nemlig meget lidt CGI, men benytter sig derimod af kostumer og dukker. Der er en god variation af Rita´s Monstre. Mange af dem er bare mærkelige, men der også ind imellem nogle, der er klamme. F. eks "eye-guy", der er sat sammen af øjenæbler. Eller den store Chunky Chicken, der er en kæmpekylling med en meget stor hæggesaks, der passer lige rundt om halsen på en Power Ranger.

MMPR er sprængfuldt med gode værdier og budskaber til børn, som at man skal være der for sine venner, man skal ikke forurene, og hvis man bare hjælpes ad med at rydde op, så det går det meget nemmere. I en Scene, hvor Jason, den røde Ranger, skal slå et bræt midt over siger Kimberly, den pinke Ranger: "Im amazed how many years of practice it takes to do this, without hurting yourself", så vi lige får en diskret "don´t try this at home, Kids!"

Når jeg som ældre ser serien igår påskønner jeg også de to bøller, Bulk og Skull meget mere. De er simpelthen nogle Champs de to, og set i bakspejlet meget sjovere end, jeg husker dem.

Zapper jeg forbi de Live-Action-Børne-Serier, der vises herhjemme idag, kan jeg ikke lade være med at synes, at det er tåkrummende ringe, og kan ikke forstå, at der ikke sendes Power Rangers istedet. Det er selvfølgelig skrevet med lyserøde briller på, men jeg synes virkeligt at MMPR er godt tv.

Når det så er sagt, er det alligevel en smule hårdt at køre MMPR marathon. Mange af kampscenerne i Power Rangers er genbrug. F. eks Animationerne, hver gang Megazord påkaldes eller deres Power-armbrøst er de samme hver gang. Det kan godt blive lidt angstregende, hvis man sluger mange afsnit i træk. Det svarer lidt til, at se Summon-Animationer i de gamle Final Fantasy spil.

Med 60 afsnit per sæson er der også et par filler-episoder imellem. Omvendt er deres Multi-part episoder såsom den fem-delte "Green with Evil" monsterfede.

Jeg synes, at Power Rangers holder, og hvor det fedt at serien kører på 20. år i træk. Det er der vist ikke mange andre børne-live-action serier der gør.

Her er en teaser for den kommende sæson.




- Shin

Sidste generation´s trends.

Noget, jeg synes er sjovt er se på, er de forskellige ærke-typer inden Fighting Game characters. 

 De fleste fighting spil har alle de kendte typer som; Karate-Fyren, Pro-Wrestleren, Den oldgamle Kung-Fu mester og den obligatoriske Bruce Lee-klon.

I den sidste generation eller bølge af Fighting Spil var der tydelige overlapninger og trends, da der skulle findes på nye kæmpere til allerede store lister over kæmpere. 

Det første Fighting-spil der udkom til Xbox 360 var Dead or Alive 4. Blandt deres nye figurer var der den Mexicanske wrestler - Luchadora´eren - La Mariposa. De introducerede os også for den for den unge hvide Kung-Fu fyr, der egentligt godt kunne ligne en tøs, nemlig Eliot.

Et halvt år efter Dead or Alive 4, udkom Virtua Fighter 5 i de japanske arkader. De skulle også finde på nye kæmpere. Akkurat som Dead or Alive 4, så havde Virtua Fighter aldrig haft en Mexicansk wrestler, så der fik vi El Blaze.

Den næste store Fighter-titel, der skulle komme var Tekken 6. De så tøse-drengen, Eliot fra doa4, og tænkte; Hey! Han er da meget fed. Sådan en figur vil vi også have. Og vupti, så ankom Leo til arenaen. Han ligner tilmed en pige (nogen mener, at han er det), ligesom Eliot. I Dead or Alive 4 spillede jeg primærk Eliot, og I Tekken 6 spiller jeg kun King, Lee og Eliot, og lad mig sige en ting. Eliot og Leo er praktisk talt, den samme figur. Det er kun fedt, når man som jeg er vild med deres kampstil, Xing Yi Quan. Tekken 6 lægger heller ikke skjul på det, da man kan costumize Leo, så han/hun ligner Eliot på en prik.

En ny figur er selvfølgelig ikke nok, så der Namco fandt på flere. Heriblandt Bob. For hvad er sjovere en stor fed hvid amerikaner, der bevæger sig som en lille-hurtig Kung-Fu kæmper på 50 Kg?

Næste spil på listen var Capcom´s Comeback, Street Fighter IV. Der skulle heller ikke mangle noget i deres Roster. De kom med den store fede hvide Kung-Fu-Mand, Rufus. Street Fighter har heller aldrig haft en Luchador, og de kom op med El Fuerte.

De nævnte figurer er selvfølgelig ikke de eneste nye kæmpere vi fik, men det var de tendenser, jeg bed mærke i.

3 brydere fra Lucha Libre-skolen
2 unge hvide Xing Yi Quan drenge, der ligner piger
2 store fede Amerikanere med Lyn-hurtig Kung-Fu

Er der noget, jeg har overset?

Dead or Alive 5 og Tekken Tag Tournament 2 er lige rundt om hjørnet. Dead or Alive får endeligt sin Tae Kwon Do kæmper i Rig. Den anden nye figur er Mila, som vi i skrivende stund ikke ved noget om.

I Tekken Tag Tournament 2 er der desværre ikke noget nye figurer. Julia har dog taget en Lucha Libre maske på, kalder sig selv for Jaycee og har fået tilføjet nogle wrestlingmoves til sit gamle repertoire. Hun spiller stadig som Julia.

- Shin 

DR HD. Sådan.

Jeg ser ikke særligt meget TV. Slet ikke efter, jeg for 2 år siden flyttede hjemmefra, og derved mistede alle de gode TV Kanaler. Nu kan jeg kun tage crap som DR1, TV2, DK4, og hvad der ellers er "Gratis". Men! Så fandt jeg ud af, at der også er noget, der hedder DR HD! 

Hold da op, det holder. De sender super-serier på Stribe. Først Scott og Justin´s rejseserie, Departure, så den herlige musical-serie, Glee og senest det udmærkede drama, Life Unexpected. Dokumentaren Verdens Farligste Veje var også ganske fornøjelig.

Ikke nok med det, så så jeg her til aften, at DR HD fra næste Søndag viser serien, The Walking Dead.

 Jeg er endnu ikke så langt inde i Tegneserien, The Walking Dead, som TV-Serien er baseret på, men jeg synes, at den er helt fantastisk. Jeg glæder mig derfor meget til at se om TV-Serien er ligeså god.






- Shin 

Wanna go fight some Crime?

 - Super

 

 

Da jeg satte mig ned for at se ”Super” var jeg ikke sikker på, hvad jeg skulle forvente. Ud fra traileren kunne det se ud som om, at Super ville være en plat parodi på andre superhelte film, men så alligevel ikke.

 Jeg besluttede mig for at give den en chance, da jeg tidligere har nydt både Defendor og Kick-Ass. Jeg kan godt lide tegneserier, der foregår mere på gadeplan, og med Super og de førnævnte Defendor og Kick-Ass har jeg fundet mig en niche-genre inden for film, som jeg synes rigtigt godt om.

De viste sig, at traileren forsøgte at sælge filmen, som værende en mere lighthearted komedie, og giver filmen et indtryk af at være anderledes end den er. Super er en mørk komedie. Den bedste slags komedie.

I filmens første 20 minutter er det svært at ikke at tænke; ”Hvad i alverden er det her?”. Tiden bliver brugt til at etablere filmens setting, og hovedpersonen Frank D´Arbo , spillet af Rainn Wilson. Frank er en sørgelig skabning. Hans kone, Liv Tyler, har forladt ham til fordel for naren, Jacques, spillet af Kevin Bacon.

Det tager Frank ikke særligt pænt. Tudbrølende sætter hans sig på gulvet foran et spejl, og ser på sig selv græde, så han rigtigt kan få ondt af sig selv. Det kan simpelthen ikke blive mere ærgerligt. Men! Så er det, at han får et tegn fra gud, og beslutter sig for at blive en Superhelt, så han kan bekæmpe kriminalitet, og få sin kone tilbage fra ham, der har stjålet hende. Så starter filmen og handlingen går for alvor i gang. Frank skaffer sig et kostume og stor tung svensknøgle, så han kan banke skurke.

 

Volden er brutal og til tider skræmmende realistisk, hvilket gør den klam. Super er blevet kritiseret af nogle for at volden er overdrevet. Jeg tror, at det der gør effektivitet af volden så høj, er fordi, at den bliver fremstillet så realistisk. Du ser en badguy bliver smasket lige i panden med fuld hammer med en tung svensknøgle, hvorefter han går i gulvet, og publikum ser ham ligge på jorden og bløde. Det er, hvad der sker, når du får smadret kraniet. Som Frank´s Sidekick, Boltie, siger i en anden scene: ” It's called internal bleeding, motherfucker, and then you die.”

Det er samme realisme, der viser, hvor absurde superhelte, som f. eks Batman eller Moon Knight i virkeligheden er, når man fjerner selvtægtsmænd fra tegneserier og flytter dem over i film i en realistisk og seriøs setting. Super formår at gøre det med troværdighed og med respekt for tegneserier, som filmen tydeligvis er inspireret så, så det ikke går hen og bliver plat.

Filmen´s helt store stjerne er Ellen Page, der spiller Frank´s sidekick, Boltie. Boltie udviser en fantastisk entusiasme og nyder måske, det her Crime-fighting lidt for meget. Ellen Page spiller sin røv i laser og leverer den bedste præstation, jeg længe har set. Jeg vil endda gå så langt som at kalde hendes optræden i Super for en sand Nicolas Cage – performance, og det siger ikke så lidt.

 

 

 

Jeg kom det meste af følelses-registeret igennem i løbet af filmen. Super er hardcore og ret ekstrem. Filmen er på en gang både sjov og sørgelig, og handlingen egentligt forfærdelig med to personer, der klæder sig ud, og gennemtæsker, hvem end de nu synes fortjener det.

Jeg kunne godt fristes til at sammenligne Super med Kick-Ass, men de er alligevel ret forskellige. Kick-Ass er mere Big Budget Hollywood action, hvor Super er mere mørk, dyster og også lidt dybere, og mere realistisk i sin fremtoning og fremstilling af helte-genren.

Super er den bedste film, jeg har set i år, og har du muligheden, kan jeg kun anbefale dig at se den – også selvom filmen ikke vil være for alle.

 

 

- Shin

Kronologisk, Alfabetisk eller noget smartere?

Jeg fik endeligt taget mig sammen til at rydde lidt i mine DVD´er, så det kun er de bedste af de bedste, der står fremme på DVD-reolen i stuen, og så alt skidtet er blevet degraderet til soveværelset (for sikkert at blive solgt til GameStop eller lignende)

Men! For der er et men!

Jeg har næstent 40 Jean-Claude Van Damme film og omkring 60 Nic Cage film. Som det ser ud nu, så er de sorteret hver for sig Alfabetisk, men er det mon federe Kronologisk?

Hvordan er Jeres film organiseret? 

BTW, nu når der tales GameStop, så havde jeg et gavekort, der skulle brændes af, så jeg købte mig 2100 MS point. Er I klar over, hvad de koster!? 279.-! Shizzle, det er dyrt!





- Shin 

Vilde Hjerter.

Jeg fortsætter stadig min kamp for at få set samtlige Nicolas Cage film, og jeg kan godt mærke, at der efterhånden kun er alle crap-filmene tilbage. 

Jeg har lige fået set Valley Girl. Det var ikke the worlds greatest movie, men tilgengæld var Elizabeth Daily (udtales dejlig) sygt lækker i filmen, og der var massere af boobs.

Tilgengæld har jeg også fået set Wild at Heart, og det var en forfærdelig oplevelse. Lidt på samme måde som the Wicker Man. Den led lidt af, at hovedpersonerne er superfede, men de er bare fanget i et lorte-setting omgivet af lorte-characters, hvor man bare hader alle andre end dem.

Nicolas Cage er fandeme Rock ´n´ Roll her, og man kan ikke andet end at elske hans sidekick Lula og hendes accent. Historien går ud på, at Sailor Ripley (Cage) stikker af fra det hele sammen med Lula. Lula´s Mor er ikke Cage´s største fan, så Sailor og Lula har selvfølgelig en lejemorder på nakken.  Det er jo godt nok.

Desværre er der bare så mange ting i filmen, der lader til at være mærkelige bare for at være mærkelige, og det kan jeg slet ikke have. "Se, hvor mærkelig min film er. Jeg er sej, for jeg laver kunst". Der er så mange side-figurer, der ikke giver mening, og man er ret ligeglad med Lula´s mor (der også er forfærdelig. Hun overspiller så meget - men ikke med samme charme som Cage), og jeg var slet ikke interesseret i den del af historien.

Nu har jeg ikke læst the Source Material, så jeg ved ikke, om Bogen er ligeså mærkelig som filmen. Det kan være, at de specielle scener giver mere mening i bogen, som den er basseret på, end i filmen, hvor man bare tænker what the fuck?!

Willem Dafoe er også med i filmen på et kort visit, og han er så fucking klam, og ulækker, og man beder hele tiden til at Sailor banker ham sønder og sammen. Det er kun ros til Dafoe, for det må kræve lidt at kunne spille så vammel en character. Bvadr!

Jeg og min kammerat tænkte "FUCK YEAH!" efter vi havde set åbningsscenen(advarsel: Stærk vold, se den på eget ansvar) og så gik det ellers bare ned af bakke herfra.

Det er en lidt svær film. For egentligt er den fed, og med fede ideer, men der er bare så mange mærkelige ting med, der i mine øjne trækker det ned. 





- Shin

Heads Up! Super film på TV3 plus i aften.

I anledningen af Jean-Claudes 50 års fødselsdag viser TV3 plus 3 Jean-Claude film i aften. Heriblandt Until Death, der uden tvilv er en af hans bedste film. Jeg glæder mig til at genhøre den udødelige linie: "If you don´t Charge, I won´t Charge". Filmen har lidt Bad Lieutenant magi over sig, og det gør den kun federe.

De sender den klokken 21.10.

Efter Until Death kan man se den fremragende "In Hell", og derefter kommer "Inferno". Inferno er også et af hans bedre værker. En stjernebesat action-komedie med blandt andre Pat Morita, Danny Trejo og hende, der spiller Joy i "My Name Is Earl".

 Love,
Shin.

The Wicker Man

UNIVERSAL SOLDIER!

JCVD

Jeg fik set Jean-Claude´s seneste film JCVD. Og... Jeg mangler ord. Den ramte mig lige i hjertet. Uden tvilv, den bedste film, jeg nogensinde har set.

Jeg tror ikke, at den får den succes filmen fortjener. Jeg tror de fleste mennesker herhjemme allerede har dømt ham på forhånd, og ikke vil give den en chance.

Filmen fungerer perfekt og på så mange niveauer. Min eneste gripe er en manglende deleted scene, man får at se på disc to. Den ville havde været så perfekt i filmen, men jeg tror ikke, at folk, der ikke er true Van Damage fans ville kunne forstå den. Det er scene, hvor Jean-Claude giver den maks gas med Zen Franglais.

Jeg kan ikke sige så meget mere, og vil heller ikke spoile den, så bottomline er; Greatest Movie ever made.

Ny Samlermani - Jean Claude Van Damme!

Ligesiden, jeg i en alder af omkring de 9-10 år, så filmen Bloodsport første gang, har jeg altid være facineret af Jean-Claude Van Damme. Han var også manden, der i sin tid inspirerede mig til ar starte til Karate.

Jeg har - eller måske rettere havde - en masse Van Damme VHS bånd, med det ene mesterværk efter den andet. Desværre er de film blevet kværnet igennem så mange gange nu, at de er helt uselige - og så ejer jeg forøvrigt heller ingen VHS-afspiller længe.

Det var efterhånden lang tid siden, at jeg havde set en Jean-Claude Van Damme film. Det var dog kun indtil, jeg for en to ugers tid siden faldt over Bloodsport på DVD! Wow! Alle de gode minder fløj henover nethinden. Jeg var så meget nødt til at eje den,

Siden da har jeg småluret i de DVD-forhandlere man nu kommer forbi, når man som jeg altid er på farten. Jeg har faktisk fundet en del Van Damme film til utroligt billige priser, så nu er der gået helt sport i for mig at kæmme hylderne for Van Damme film, jeg ikke har, hver gang, jeg er i byen.

Jeg mangler stadig masser i samlingen, men indtil videre, har jeg fået opstøvet disse;

• Bloodsport
• Derailed
• Inferno
• Knock Off
• Legionnaire
• Sudden Death
• The Order
  
• Until Death
• Wake of Death

Heh. Der er nogen, der dør, hva`? :0P

Det der slog mig mest, var produktionsårene på nogle af de film med den nyeste værende fra 2007! Jean-Claude spytter stadig film ud på stribe. De er bare blevet så gode nu, at i stedet for at blive vist i Biografen, så ryger de direkte på DVD.


- Shin Senzai

Dark Water.

Tænk, at jeg ikke sover endnu, men faldt lige over en Japansk Horror film på DR2. Dark Water. Jeg ved ikke, hvad det er med de Japanske gyser film. De løber mig langt og koldt ned af ryggen, men alligevel kan jeg ikke lade være med at se dem. Især film som Audition er klamme. Hvad der virkeligt freaker mig ud - bare kald mig en kylling - er blandt andet de ulækre Survival Horror like kamera-vinkler. Kan slet ikke tage det.

Noget andet de få Japanske Horror film jeg har set på også har været gode til, især Anime´en Perfect Blue, er hele tiden at blande figurernes (dem i filmen) virkelighed sammen med deres egen fantasi, så jeg hele tiden sidder og tænker (hvilket personerne også gør) er det virkelighed eller ej?

Dark Water var rigtigt fed. En af de der film, der efterlader en med et stort tomt hul og en lidt halvubehagelig fornemmelse i maven. Filmen var god, men man bliver efterladt hungrende efter svar. Jeg vil have mere. Mødte hun virkelig Moren til sidst. Fandtes Mitsuko virkelig? Hvad var hun? Et spøgelse, metafor eller begge? Jeg vil have svar.

Kald mig en tøsedreng, men den slags film kan virkelig røre mig. En af de film, hvor jeg var meget tæt på at ligge med tårer i øjnene.

Way of the Dragon

Fawking Priceless

Igår fik jeg lyst til et stene en film med en af mine andre store idoler, nemlig Bruce Lee. Jeg kiggede samlingen igennem, og fandt så ud af, at jeg ville se Way of the Dragon.

Filmen skildrer historien om Tang Lung, - der er besat af Kung Fu -, der drager til Rom for at hjælpe sin onkels ven med at beskytte hans restaurante mod den lokale Mafia, der vil tvinge ejeren til at sælge den. Det kan vi ikke have, så Tang Lung er selvfølgelig nødt til at give dem alle sammen røvfuld. Tang Lung er for meget for Mafiaen, så de ringer efter Chuck Norris, som skal battle Bruce Lee i en kamp på liv eller død.

Ligesom jeg er en sucker for dårlige B-film, så elsker jeg også bare B-Kampsports-film. Filmen er så utroligt ringe lavet, og til tider ufrivillig komisk, men også sjovt de steder, hvor den gerne vil være det. Især Tang Lung er guld værd. Tang Lung er Turist og fatter bare intet af, hvad der foregår omkring ham, og har bare det fedeste smil nogensinde, som af sender afsted mod Gud og enhver mand.
Der er også en scene, den kvindelige hovedrolle (spillet af den hotte Nora Miao) viser, Tang Lung, Roms flotte Ruiner, hvorefter Tang´s eneste kommentar er; "Sådan ser vores slumkvarterer også ud i Hong Kong"

En anden fed scene, hvor jeg bare tænkte; "WTF" er, når Tang Lung ankommer til Restaurenten, og de fem kinesiske tjenere præsenterer sig for ham med navne, der lyder; "Tony, Jimmy, Thomas, Robert og Chuan. Wtf?! Man bliver ikke mere skævøjede end dem, og så har de alle sammen ærke-vestlige navne, undtagen den ene af dem. Jeg kunne ikke lade være med at falde ned af stolen og brække mig af grin.

Noget andet Tragikomisk er, at samtlige roller i filmen, både Amerikanere, Kinesere og Italianere, alle er blevet Voice-overed af Ringe skuespillere, så filmen lyder som en Gammel Cowboyfilm. Helt til grin er det, når der bliver langt stemme henover negerene i filmen. Det er så ynkeligt. Det er virkeligt tydeligt, at ham, der lægger stemmen til dem er hvid, og prøver på at bruge hipt slang. Det lyder så latterligt og grænser sig til Racisme, hvis de mener det seriøst.

Skuespillet, stemmerne og historien er utroligt dårlig, tilgengæld så er Actionen helt i top.

Mit indlæg gør slet ikke filmen retfærdighed. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor god den er. Der er mange sjove detaljer, man skal lægge mærke til. Filmen er vildt fed med Kanon action, og sjove scener - både frivillige og ufrivillige!

Bruce lige er stadig Figthing Guden, og det er sjovt, at se hvordan diverse spil-figurer som Law, Jann Lee, Fei-Long, osv, har taget hele deres Moveslist fra diverse Bruce-film. Bare i det her klip har jeg fundet Tre moves som Jann Lee fra DoA, har tyvstjålet;

En String, en Taunt og to Throws. Kan I finde dem?

Warning; Chuck Norris Fanboys bør ikke se klippet!

Bolo - Min Yndlings Hong Kong Action Star.

Bolo Yeung AKA Yáng Sī AKA "The Big Ugly Chinese Motherfucker", som Jean Claude Van Damme ynder at kalde ham i filmen "Double Impact", er født i Gaungzhou, Kina, den 3. Juli 1938.

Før han blev skuespiller har han dyrket Bodybuilding på konkurrence plan og udøvet diverse former for Kampkunst, hvilket han stadig gør i dag.

Vel, det er alt jeg ved om ham, men mere behøver man heller ikke at vide for at nyde hans film :D

Bolo er nok mest kendt for sine Roller som Badguy i filmene "Enter The Dragon","Bloodsport" og "Double Impact"




- Bolo ses her i Enter The Dragon. Selv Bruce Lee er bange for ham!



Det jeg elsker mest ved ham er, at han ser så forbandet ond ud, er pissekold og så tæver han bare løs! Det ser så fedt ud, når han tæver folk i film. Alt for Cool er han.





Jeg elsker også hans ansigt. De udtryk han laver og den måde han kigger på folk er guld værd.


Som altid når man blogger skal der linkes til en YouTube vid. Desværre er der ikke så mange fede med Bolo, men fandt en indeholdende klip fra "Bloodsport"


Videoen kan virke stødende på nogle. Se den på eget ansvar!