Kategori: Senzai og kampen for at blive mindre.
23-11-2008 - 12:05

Det der med vægten.


Alle mine trofaste og skarpe læsere har helt sikkert lagt mærke, at jeg de sidste par mandage ikke har opdateret min blog med, hvordan det går med vægttabet.

Det skyldes, at det er har og går vel stadig lidt stille for sig med tabet, og så synes jeg, at min blog ville blive for kedelig, hvis samtlige indlæg, når man klikker på den bare er en oversigt, over, hvad der er blevet tabt, de seneste dage.

Men idag, der vejer jeg (*Trommesolo*); 106,7!

Love,

Shin, der pt. giver den gas i Mortal Kombat vs DC Universe!

I Kender mit GamerTag! :D


03-11-2008 - 05:45

Vægt den 11/03-08



27/09; 109,3
06/10; 108,4
13/10; 107,8
27/10; 109,6
03/11; 107,8

Fuck, jeg er smadret.
27-10-2008 - 05:47

Vægt den 27/10-08


Ej, Mand! Jeg vejer 109,6 idag. Jeg har været på skoleophold, og det har godt kunne mærkes, at man derovre sidder stille fra 08.00 til 21.00! Det er fandeme nederen. Nu er jeg jo tilbage, hvor jeg startede, og det hele har sådanset været spildt.

27/09; 109,3
06/10; 108,4
13/10; 107,8
27/10; 109,6

Konklusionen på vel være, at jeg på en måneds slankekur har præsteret til tage en smule på. Det er fandeme nederen. Det er bare så træls. Nogle få dage, hvor man ikke sulter sig selv resulterer i, at man tager på. Det er så fejt.

Der skal sateme løbes imorgen, hvor jeg har fri!


Iøvrigt hader jeg 13 timers vagter.

- Shin.


19-10-2008 - 12:00

Åh! Ny rekord, dér!


Åh! Så løb jeg jeg lige Damhusengen på 26 minutter og lavede en ny personlig rekord! Vi ses til OL 2012, altså!

Fuck, jeg er god! I kan jo se om I kan følge med. Jeg løber hver Lørdag og Søndag. Bare se efter ham den fede, med brillerne, der tonser rundt i Kobe Bryant Jersey´en og giver den maks gas!

Noget lidt mere seriøst, så synes jeg, at når jeg løber, så bliver jeg lam i musklerne nede ved skinnebenene. Gør I også det? Eller er det fordi, at jeg er i exceptionelt dårlig form?

Shin, der skal på skole i næste uge :0/



13-10-2008 - 06:00

13/10/08


Shins Dagbog den 13/10/08

Kære dagbog,

Jeg kæmper en indædt kamp for at komme de ekstra 30 kg til livs, og det går så vildt for sig, at efter mine første tre uger på diæt, siger folk, at de slet ikke kan genkende mig!

Jeg var oppe på vægten i morges, og jeg svinder jo helt ind! 107,8 vejer jeg idag! Det vil sige, at jeg siden sidste mandag har tabt mig et halvt kg! Ret imponerende, hvis jeg selv skal sige det, taget i betragtning af, at jeg har været på Viking Con 27. Man kan jo som bekendt ikke spise sundt på events - og det er selvom, jeg selv smurte min madpakke!

Jeg gruer dog frygteligt for næste uge, hvor jeg skal på skoleophold i Jylland. Det sted (altså skolen,
der ligger i midten af nowhere.) er simpelthen så røvsygt og uinspirerende. Maden er dog fantastisk, og der er sådanset intet at lave derovre udover at spise. Af selvsamme grund, vil jeg ikke have mulighed for at holde dig opdateret næste mandag.

Love,

Shin, som ved hvert mandagsindlæg, nok skal gøre jer opmærksom på, at han synes 13 timers vagter er noget fucking fis. Især, når man ikke interesserer for det, man laver.





27/09; 109,3
06/10; 108,4
13/10; 107,8 Kg

06-10-2008 - 05:42

Vægt den 06/10


Får slæbt mig op vægten, og den siger 108,4. Så jeg har tabt mig 0,9 kg siden sidste uge! Årh Ja, Jeg er god!

27/09; 109,3
06/10; 108,4 Kg


- Shin, der aldrig gider være på arbejde i 13 timer, hver mandag.
29-09-2008 - 23:21

Intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet.


Foruden, at jeg skal tage mig sammen, og proppe lidt mindre i min kæften, er det også vigtigt at sørge for, at jeg bevæger mig regelmæssigt, og det gør jeg faktisk. Jeg har lavet mig en lille overskuelig plan over, hvad jeg laver, de forskellige dage.

Den sidste måned eller to, har jeg vejet mig hver eneste dag , hvilket er noget pjat, da det gør det super uoverskueligt. Jeg opdagede dog en hvis tendens. Jeg taber mig som regel fra mandag morgen til tirsdag morgen. Så det er ligesom den dag, jeg skal satse på. Hvad laver jeg så om mandagen? Arbejder. Jeg står op 05.20 mandag morgen, og så er jeg hjemme igen fra arbejde mellem 21.00 og 21.30 typisk, og jeg spiser ingenting hele dagen næsten.

Idag, var jeg god og lidt stolt af mig selv. Morgenmaden bestod af tre skriver græskar-rugbrød uden noget. Frokost var to skiver rugbrød, med to meget tynde skiver kampsteg (ikke en rigtigt steg, men sådan noget, man køber i skiver i netto eller, hvad man ellers har i nærheden), med en smule remulade på. (Det skal jo heller ikke være uspiseligt :0P !). Til aftensmad fik, jeg præcis det samme, så det var kanont. Indtil, jeg kom hjem

Der var kartofler med noget kød. Idiot, som jeg var, så nægtede jeg at spise fire timer gamle genopvarmet-i-mikrobølgeovnskartofler. Det er simpelthen for kedeligt.

Problemet er, at jeg tit, når jeg kommer hjem er i sådan en tilstand, hvor jeg bare føler, at nu skal jeg satme have noget mad, og det skal bare være “ordentligt” eller smage godt. Så i afmagt tog jeg kødet, smed det i mikroovnen, ristede seks stykker toastbrød, kom ketchup på, sennep på og ristede løg på.

Jeg tog en bid, der sendte mine smagsløg til himlen, og spiste de tre sandwiches. Nøj, hvor var det godt! Få minutter efter blev jeg super bitter, og ansigtet faldt i mine hænder af bare ærgrelse. Havde jeg lige bevaret overblikket og ikke overædt, havde jeg garanteret smidt mig et halvt kg eller deromkring i dag.

Øv.

Ugeplanen;

  • Mandag: 13 timers arbejde.
  • Tirsdag: Slacking.
  • Onsdag: Karate.
  • Torsdag: Karate.
  • Fredag: Pænt random, hvad der sker. ^^
  • Lørdag: Løber jeg om formidagen. Er gerne sammen med min homie om aftenen.
  • Søndag: Heroclix i Arena på Frederiksberg.

Stiller jeg det sådan op, så ser det faktisk ret fornuftigt ud, synes jeg selv. Jeg skal bare få styr på min umættelige trang til at kværne mad.

Det er bare så dumt. Det burde jo være så nemt at tabe sig. Som Jibla skrev til mig; “bare tænk over hvad du får ud af at æde et eller andet og hvad du får ud af at lade være."

Det er jo så sandt, som det er skrevet. Hvad får jeg ud af at spise? Jeg har det godt mens, jeg gør det. Bagefter bliver jeg ærgerlig. Det jeg helst vil, er at tabe mig, og så blive verdensmester til Karate.

ARGH! Det burde være så nemt jo. Skal bare tage mig fucking sammen!. Intet er umuligt for den, som bærer viljen i Hjertet!

På utallige opfordrer er jeg nok nødt til at poste et billede af mig. Der er jo alligevel så mange pics af mig på nettet (iqon.dk, mangamania, mingler, facebook, og hvad der ellers hører til).  Oh, og for dem, så spurgte, så er jeg en kun 1,77 m høj.

Billedet er et halvt år gammelt, hvor jeg vejede det samme, som jeg gør nu.




Nu er det måske en lidt uheldig vinkel, da jeg ikke ser så fed ud lige der, men har desværre ikke rigtigt andre nyere billeder af mig. Jeg er heller ikke overdrevent fed (selvom min BMI siger anderledes!). Vejer bare meget og ... Jo. Fed er jeg da, men ikke sådan overdrevent oh my gawd, han er fed, fed.

- Senzai.

29-09-2008 - 05:38

Vægt den 27/09-08


Jeg sidder stadig med søvn i øjnene, men det er mandag og sandhedens morgenstund.

Jeg hopper op på vægten, og den viser;

23,7...
68,2...
99,5...
109,3 KG!


- Shin, der ikke rigtigt gider være på arbejde til 20.30.
28-09-2008 - 17:50

Det er jo nemt nok.


Jeg skal ærligt indrømme, at jeg hverken er diætist, eller ved noget om kost. Jeg læste dog ved Human Bodies Expo ved Københavns Tivoli ´08, at det, det kommer an på, er hvor mange kalorier, man kværner, i forhold til, hvor mange man forbrænder. Ta-Daa!

Helt grundlæggende tror, jeg at grunden til, at jeg er fed er, at jeg spiser alt for meget, og helt sikkert, også de forkerte ting. Jeg mener, jeg bevæger mig utroligt meget i løbet af en dag i forbindelse med mit arbejde i Føtex. Vi tæver den ene palle igennem butikken efter den anden.

Det jeg først skal ind og kigge på, er mine dårlige vaner. Jeg har en tommelfingerregel, der mere end ofte holder stik; Hvis det du spiser smager godt, bliver du fed af det.

Et af mine største problemer er også, at når jeg er træt og sur (og det er jeg tit), så magter jeg slet ikke at spise “sund mad”, Det smager som regel så forfærdeligt kedeligt, og så ender jeg med at tage fire krydderboller med skinke, ristede løg og ketchup eller et eller andet åndssvagt.

Når det så er, at der er noget aftensmad, jeg synes godt om, så har jeg svært ved at stoppe med at spise, når jeg ikke er sulten. Hvis maden smager godt, så tager jeg lige en ekstra portion, selvom jeg faktisk er mæt.

Jeg skal være bedre til at bide i det sure æble og kun spise, hvad der bliver serveret eller noget rugbrød uanset, hvor kedeligt det er, og så ellers i det hele taget være bedre til ikke at overspise.

Det er måske heller ikke nødvendigt, at jeg hver morgen på arbejdet, kværner fire skiver franskbrød med syltetøj. Jeg skal hellere tage, det rugbrød, der også er der. Det er bare pissesvært. Begge ting står lige foran mig. Det ene smager okay. Det andet er mere end røvsygt.

Ellers skal jeg også huske at lave en madpakke, så jeg ikke ender med at løbe over i delikatessen og købe min frokost der. Jeg har også en slem vane med efter arbejde at købe mig en halv liter cola med 5 pølsehorn. Det er jo addictive, mand. Jeg kan så godt lide det.

Det lyder jo nemt nok. Jeg skal æde lidt mindre, og spise lidt sundere. Hvor svært kan det være?

Lige en sidenote. Jeg var inde i Arena i dag og spille Heroclix. Fuck, Gravity er Champ! Overvej lige hans pose!



26-09-2008 - 16:52

Senzai og kampen for at blive mindre.


Jeg har længe været ked af, at jeg er fed, og jeg vil gerne tabe mig.

 Ikke nok med, at det ser dumt ud, når man er fed, så ville det også være rigtigt fedt (hehe!), hvis man ikke havde så mange kilogram, at skulle rykke rundt med nede til karate. Det er jo ligefrem fordi, at jeg bliver kaldt for “Kasper Let-på-tå“.

 Jeg er også ved at dø af misundelse, når jeg ser min bedste homie komme gående i sin splinternye Karate-Kid- eller Modesty Blaise t-shirt. Hver gang jeg selv ser en rigtig flot t-shirt i en butik, bliver jeg så skuffet over, at de kun har modellen i størrelse dværg.

 Det er heller ingen hemmelighed, at jeg ser frem til, når jeg bliver gammel. Af rent helbredsmæssige årsager vil det også være fantastisk at tabe sig. Det vil være så bittert af dø af fedme som 65 år gammel, lige før man skal på pension. Jeg skal så meget sidde og game JRPGS, når jeg bliver gammel, og har al tid i verden.

 Jeg har på de sidste to måneder tabt mig 4 kg. Rimeligt heftigt, ikke sandt`? Jeg har det fint med, at jeg taber mig langsomt. Bare vægten går ned. Problemet er lidt at min vægt har været den samme i lang tid nu. Jeg taber mig tit 1-2 kg for bare at tage skidtet på igen få dage efter.

 Jeg tænkte derfor, at hvis jeg nu lavede et ugentligt blog, hvor jeg skriver min vægt, og mit tab (eller modsat!), så vil det være lettere at holde “kuren”, når, der nu “er” nogen til at følge op på en.

Jeg vejer i skrivende stund 110,9 kg (:0o!). Det ultimative mål er kommet ned på 90, men det er måske lige lovligt optimistisk. Så startmålet sættes til under 100 kg.

Jeg skal selvfølgelig også have udarbejdet en “Gameplan” eller kur, der skal følges, men det må komme op senere :0)

- Shin, der allerede sveder!


Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her