Kategori: Virtua Fighter
15-11-2007 - 19:22

Jeg orker det ikke.


Jeg ved ikke, hvad det er med mig i øjeblikket. Jeg orker slet ikke at spille Virtua Fighter 5.

Jeg gik ellers i månederne op til spillet og var helt oppe at køre. Jeg kunne slet ikke vente. Endeligt var, hvad der angiveligt skulle være den bedste 3d Fighter til dato, på vej til min konsol - og så med online play! Dagene gik. De gik meget langsomt. Det endte som bekendt med at spillet udkom, og det skuffede på ingen måde. Det er monsterfedt, og ER i mine øjne, den bedste 3D Fighter konsollerne nogensinde har set.

Men,..

Jeg kan bare mærke, at nu, hvor jeg endeligt har spillet mellem hænderne, så har jeg slet ikke kræfter til at spille det. Der er så meget, man skal sætte sig ind i. Jeg er en ekstremt dårlig taber, når jeg spiller mod randoms. Jeg har heller ikke så meget tid til at game mere, og er der en genre, der kræver, at man gamer 24/7, så er det 3D Fighters. Jeg var et halvandet år, 10.163 online kampe og et helt uhørt antal af timer i practice mode om at mestre Dead or Alive 4. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor langt tid det vil tage at blive god til VF 5. Det er meget sværere end DoA 4. Selv min Ærke-DoA4-Rival CHUZZ fortalte mig ærligt, at han sprang VF5 over med ordene; "Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært."

Jeg vil gerne spille Virtua Fighter 5. Det er jo det bedste, der nogensinde er hændt Xbox 360. Jeg har bare ikke overskud ligenu personligt til at lære alle figurene. - og så er jeg en dårlig taber. Jeg kan spille min main Goh (men mestrer ham langt fra). Jeg kan alle hans moves, en par gode juggles, set-ups, tricks og andet gøjl. Jeg er ikke så klam med ham endnu, men det skal nok komme. Det er ikke det, jeg er bekymret for.

Det er alle de andre Characters. Jeg får srsly tæsk, når jeg spiller mod Masher-Venlige ( Hvis der var noget, der hed det i VF) figurer som Pai, Jacky, Brad, Lion og hvad de ellers hedder. Jeg kan slet ikke forsvare mig mod dem, og jeg taber kampe, jeg selv synes jeg burde have vundet.

I min DoA storheds-tid, der vandt, jeg de fleste af mine kampe på at vide, hvilke angreb min modstander ville sende mod mig, før han selv gjorde. Det kan man ikke uden at kende spillet og alle dets facetter. Virtua Fighter 5 er et langt større spil end Dead or Alive 4, og der vil gå år uden, at man kan spillet til fulde. Så ligenu, når jeg spiller med min Goh, der stortset ikke kan andet end 1-2 komboer, så er jeg nødt til at vinde mine kampe på at læse modstanderens animationer.
Jeg er nødt til kigge på min modstanders karakter, og så når han trykker f. eks ned og spark, så skal jeg på 1/4 del af et sekund, kigge på figuren se, at denne løfter benet for herefter at jage hælen igennem skinnebenet på mig, og så nå at trykke ned og block. Alt det sker på under 20 frames. Jeg er må indrømme, at det rækker min opfattelseevne og reflekser slet ikke til. Jeg er bare ikke god nok. Det er sikkert derfor, at jeg er begyndt at foretrække de "tungere" stilarter i Kampspil. Der er det ikke så meget med at battle strings mod strings hele tiden, men derimod, så kæmper man mere på at kunne snyde og forudsige modstanderens træk, og så modarbejde dem. Det gør man selvfølgelig også med hurtigere chars, men de tungere bliver bedre belønnet ved denne stil, end de andre personer gør. Jeg må bare indse at de glade Law dage fra min Tekken-ungdom er forbi.

Så, hvis jeg vil have en chance i Virtua Fighter 5 så er jeg nødt til at smide åndsvagt meget tid i spillet og kæmpe mig igennem alle de tæsk jeg vil få. Det var ikke noget problem i Dead or alive 4, men dengang var jeg også arbejdsløs/HGS-Studerende/kasseassistent, og der var tid intet problem, men idag, hvor jeg har så mange andre ting at se til... Der orker jeg det bare ikke. Hvilket er en skam. Spillet er jo så fedt, så perfekt.

3D Fighters er en svinsk og nådesløs genre. Enten så er man 100% Fighting Gamer, enten får man røvfuld eller også så spiller man bare ikke. Der er ikke nogen mellemvej.

//Senzai
28-10-2007 - 10:38

Ingen Disconnecters endnu!


Uha, så har jeg været i selskab med Virtua Fighter i to dage, og jeg er faktisk ikke støt på en eneste Quitter endnu. Det skyldes helt sikkert, at Sega har lavet leaderboardet således, at man får 4 Point for at vinde en Kamp og 1 Point for at tabe. Så det kan slet ikke betale sig at disconnecte, for så får man bare ikke noget. Det betyder også, at leaderboardet mere eller mindre viser, hvem der har flest wins og ikke noget med Win-Average. Det er sådan set også meget nice, for så er der ingen boosters, og en spiller med Statsne 5761 Wins og 3917 losses er nok en del bedre end en fyr, der har 12 wins og 4 losses.

Det viser et eller andet sted også hvor nederen Sega er. Det har været i stand til at lave en fantastisk netkode, og ved (imodsætning til næsten alle andre spil), hvordan systemet skal laves så folk ikke quitter. De viser jo, at de ved, hvordan et spil skal laves ordentligt, og ser man spiller Arcaderne er det jo så nice med player profiles, items battles osv. De har virkeligt tjek på, hvad de laver .

Men vil de så tillade, at man kan være flere end to spillere i en player match lobby, så spillet ville være perfekt? Næ! For vi kan jo ikke have, at spillet skulle kunne konkurre med arkade hallerne, for dem har vi jo så mange af her i Westen. Det er jo ligeså svinsk som, at Sega ikke udgiver VF5 på boks i Japan, fordi de er bange for at de vil miste for mange penge i arkaden på, at det er online.

Jeg er stadig af det indtryk, at Gameplay-mæssigt, så er det den bedste 3D fighter til dato. Jeg er tilmed også stadig vildt imponeret over Animationerne i spillet. De er så afsindigt velfudførte og især de forskellige kast fejer virkeligt benene væk under mig. Tjek det selv her:




Med hensyn til min egen Goh, så kører det ikke så godt. Jeg er begyndt at få tæsk nu. Ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre. Der må vel bare mere øvelse til.
27-10-2007 - 11:16

Mit Goh Notepad



Så har jeg haft VF5 en dag, og jeg har besluttet at Goh bliver min main. Jeg har leget lidt med ham igår aftes, og har fundet nogle moves og komboer, som jeg synes fungerer godt.

Efterhånden som jeg finder flere ting med ham, så bliver de tilføjet. Jeg er endnu ikke helt inde i Kampsystemet, så det kan godt være, at det ikke er alle de komboer, jeg har skrevet, der er garanterede eller, at de virker på alle chars.

F. eks ved jeg, at i b,f+K+G --> b,f+K --> f,f+K --> d/f+P kan modstanderen TechRolle allerede efter b,f+K (selvom, der ikke rigtigt er nogle, der gør det :P)



Champion Moves;

f,f+K

P+K, f+P+G

D,f+P+K

d+P

Comboes;

b,f+P --> f,f+K --> d+P+G

b,f+K+G --> b,f+K --> f,f+K --> d/f+P

b,f+K+G --> K+G,P

f,f+P+G --> f,f+K --> d+P+G

d/f, d/f+P --> d+P+G (GARANTERET! Yay!)

CH b/d+k --> d/f+P+K+G

CH f,f+K --> d+P --> D,f+P+K --> d+P+G

CH b/d+K+G --> d+P+G

CH f+K --> d+P+K+G --> b,b+P+G ( AKA, Rofl. Hvor blev dit liv af? xD)

Juggles;

CH f,f+P+K --> b,f+P+K,P,P

b+P+K --> P --> f+P,P

b+P+K --> P --> f+P+K, P

Setups;

P,K,b --> P+G

Wake up d+K --> D,f+P+K --> f,f+P+G --> f,f+K --> d+P+G






17-04-2007 - 22:45

Virtua Fighter 5 - Jeg har prøvet det!


Så skete det satme! En af mine venner har købt sig en PS3 med spillet Virtua Fighter 5, og selvfølgelig var jeg straks derovre og game!


Jeg er indrømmer det gerne. Jeg har aldrig været god til VF og jeg bliver det heller aldrig. Jeg har sådan et had-kærlighedsforhold til Virtua Fighter. I bund og grund er spillet kedeligt. Kedelige figurer og kedelige tricks. På den anden side, så er Virtua Fighter også Serien, der har skabt en af mine all-time yndlings Figurer i et kampspil nogensinde, nemlig Goh Hinogami. Goh er mere eller mindre grunden til, at jeg spiller Virtua Fighter 5. Det fede ved Goh er nemlig, at han er så kedelig, at det er fedt. Goh´s kampspil er Judo. Ikke sådan noget fake-ass Tekken-Judo, der ses i form af Paul Phoeonix, men derimod rigtigt Judo, med alt hvad det indebærer af 2-hit-Comboer, feje benfejninger og alt for lamme Throws. På trods af det, så formår han alligevel, at være så ufatteligt cool.

I får lige en Youtube Vid, så I kan se, hvor fed han er.




Hvad, der slog mig igår, er hvor langt ude Virtua Fighter er blevet med det´s Just Frame Crap. At noget er Just Frame, betyder, at man skal indtaste kommandoen for et move inden for et bestemt lavt antal frames.

Går man Practice mode igennem med Wolf, så har han et move, der hedder Giant Swing Fastest input. Det laves ved at trykke, 4,1,2,3,6 + P+G. Det fuckede kommer nu. 4,1,2,3, skal trykkes i første frame, og 6+P+G skal være trykket inden 3. Frame. Det betyder, at for at lave kastet, så skal du være istand til at lave en halvcirkel på d-padded på 1/60 del af et Sekund! Det er jo helt umuligt! VF 5 bliver nok et af de spil til 360´eren, hvor der er næsten ingen med alle 1000 point. Det er altså et Krav for at klare Wolf´s Time Attack, at man kan lave en halvcirkel på 1/60 - del af et sekund!

Dette er også grunden til at Sega ikke vil lave spillet online, fordi, at vil der være bare en smule delay vil det ikke kunne lade sig gøre. Hvorfor er det ikke bare, at de laver Vinduerne lidt større og laver det online? Shittet er jo også stortset umuligt at lave offline! Jeg ser mig selv som en rimeligt habil fighting game gamer, og jeg er gentagne gange nødt til at springe Moves over i VF´s practice mode, da jeg simpelthen ikke kan udføre dem.

Jeg begriber ikke, hvorfor at de laver movesne så svære at lave. Jeg ved godt at VF er fighting game serien for de "Hardcore" gamere, og derfor skal være svært. Jeg synes bare, at ikke at det "svære" skal komme af, at det er meget svært at lave simple moves. Jeg taler ikke om Juggles, og Setups, men altså bare moves i kommandlisten. Det bør jo ikke være det, der gør et kampspil svært, men derimod imod en kompleks og dyb fighting game engine.

Det skræmmer jo også alle potentielle nye fans væk. Spillet har jo - i mine øjne - kedelige figurer og kedelige moves, og så når det endda skal være så retarderet svært at lave moves, så er der jo ingen "Average Joes", der vil spille spillet.

Virtua Fighter er også kun et spil, der er noget værd, hvis man bor I Japan, hvor man bare kan smutte ned i den lokale arcade, og dele tæsk ud. Det kan man ikke herhjemme. Virtua Fighter er et spil, der kræver utroligt meget, meget tid at sætte sig ind i for at blive god. Når man så har brugt - eller spildt - de mange timer på spillet, så kan man ærge sig over, at man er den eneste, der spiller spillet, og at der ikke er nogen at spille imod - for der er jo ikke online play.

Virtua Fighter er jo egentligt fedt. Det er bare alt for svært at lave moves. Det gør at man er nødt til at spille med Button Mashere (hvis der overhovedet er det i VF), som Pai, Jacky, Lau, istedet for for de fede personer som Goh ( xD! ), der har moves-sets, der kræver in-human timing pga, alt det just frame crap.

Jeg er måske et tudefjæs, jeg føler bare ikke, at det er tiden værd at lære de svære figurer og spillet i det hele taget, når der ikke er online play, og derved ingen modstandere. Det er simpelthen for kedeligt i længden at banke AI´en i kampspil.


Det var min mening efter 3 timers spil. Hvad synes I om Virtua Fighter 5?


// Senzai :)


Edit: Rettet nogle stavefejl


Edit2:Må nok hellere lige skrive, hvad tallene i "4,1,2,3,6 + P+G" betyder. Tallene er retninger på D-Padded eller den Analoge stik. Kig på jeres Numpad på Keyboardet, og I kan se dem :)

P er Punch og G er Guard :)

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her