Da Senzai's blog
30-01-2011 - 22:03

Bye, Bye Online, og Velkommen Offline.


Jeg var idag nede og spille Tekken med nogle - hvis ikke de bedste - af Danmarks bedste Tekkenspillere på InGame netcafe´en på Frederiksberg  - og nøj., hvor var det fedt! :D

For det første er det en rigtig øjenåbner. Her går man og tror, at man er god til Tekken, og finder ud af at.. Næeh, det er man egentligt ikke.
 Det var superfedt, selvom jeg fik klask. Især fordi, at man lærer så meget af at spille mod folk, der er bedre end en selv. Jeg blev især mindet om en ting. Tekken er et 3D spil. Det er så vigtigt at sidesteppe. Jeg var imponeret over, hvordan de nærmest kan danse rundt om mig, hver gang, jeg sender et angreb afsted. 

Jeg kan sagtens Juggle og dele massere af skade ud, og jeg har længe siddet fast på samme niveau i Tekken 6, hvor jeg aldrig rigtigt bliver bedre. Den famøse mur, man løber ind i. Nu ved, jeg, at hvis jeg skal et niveau højere op, så er jeg nødt til at sidesteppe uden om førnævnte mur.

Det var så fedt at spille offline mod dygtige spillere. Både for det sociale og ingen problemer med lag og andre ødelæggende elementer. Det var også lækkert, at folk er så hjælpsomme. Ser man et eller andet smart trick eller er der noget Teknisk i spillet man ikke forstår, så kan man bare spørge, og man får et svar. 

Jeg har ikke lyst online på Xbox 360´eren mere. Det er så tamt i forhold til offline. Jeg er lidt hypet og små-tændt på at spille Tekken igen. Problemet er bare, at når jeg sidder derhjemme, så gider jeg ikke spille det, for nøj, hvor er et weak online med forsinkelser, online-narhoveder, quit-spassere og at man skal vente på at få spil igang. Pure offline mod gode og venlige spillere. Det er fantastisk. Og hvor er det fedt, at finde ud, at der rent faktisk er andre Danskere, der spiller de samme spil som en selv. Fuck online. Jeg ved ikke om, jeg kan sige, at det er spild af tid, men det er ihvertfald mehhh...

Desværre  fandt også ud af, hvor ringe mit PS3 Hori Fighting Stick er. Nøj, det er dårligt. Jeg missede mange juggles, hvor jeg tabte modstanderen i luften, og tabte mange spil på input-fejl. Derfor har jeg måtte bestille et nyt Hori Real Arcade Pro 3 stick til PS3. Det er det samme stick, som jeg spiller med på Xboks. Det er "svært" at opdrive og er derfor mega, mega dyrt - især fordi, at jeg ikke har en PS3 synes jeg, at det er mange penge. Omvendt er det for mig det værd, at undgå min egen frustration, over, at jeg sidder - nogle gange retmæssigt - og giver mit stick skylden for mine input-fejl og nederlag.

Det er så er fedt at spille offline og I skal nok regne med at se mindre til mig online på boksen, selvom jeg allerede her den sidste lange stykke tid er begyndt at spille mindre og mindre.

Er der andre, der også kunne tænke sig at spille Tekken offline er I selvfølgelig velkomne til at være med.

Love,
Shin 

 
17-01-2011 - 22:53

Når nye spil er overvældende.



Jeg modtog idag 2D Fighteren BlazBlue Continuum Shift med posten.






Jeg sidder med en følelse, jeg sjældent føler, når jeg spiller konsolspil. En følelse, jeg slet ikke forbinder med Fighting Games. Ærligt talt. Jeg har brugt mange år på at optimere mit personlige M.U.G.E.N spil, så jeg skulle nok mene, at jeg har set alt, hvad 2D fightere har at byde på i forhold til spil-figurer og kampstile.






Vi lever i en verden, hvor shooters efterhånden er gud, og Fighters ligger på et mærkeligt sted inden for de fleste menneskers opfattelse. Der er den lille gruppe af fans, der elsker Fighters, men ellers er resten af gamere ud fra mine erfaringer groft delt i to grupper. Dem, der mener, at Fighters er held og mashing, for de kunne tæve alle i deres unge dage, dengang de spillede Eddy i Tekken 3 og gav den gas på kryds og og cirkel, og så er der den anden gruppe, der erkender, at genren er for tidskrævende og ikke har lysten til lægge de anstrengelser i spillene som de kræver.

(Edit: Det er selvfølgelig også muligt, at folk bare synes, at genren er kedelig)

Det tror jeg blandt andet er grunden til, at firmaer tøver en smule med at lave helt nye Fighting Franchises. Mortal Kombat serien er på vej med deres 9 titel, der er lavet flere revisioner af både Tekken og Virtua Fighter, og jeg tør slet ikke tælle, hvor mange udgaver, der er af Street Fighter og King of Fighters.

For mig betyder det, at når jeg skal spille en fighter, så er der altid figurer jeg kender. Selv når det er en SNK-titel, hvilke, jeg desværre næsten aldrig spiller, så ved jeg, at jeg uanset, hvilket nummer vi er nået til, så kan jeg altid spille Ryo eller Joe Higashi for de har altid haft de samme moves i alle spil. Det samme gælder for Street Fighter. Næsten alle kan spille Ryu og lave en Hadou-Ken.






Sidste år i April skete, der noget vildt. Arc System Works udgav deres helt nye Fighting Titel, BlazBlue, i Europa. Nye figurer over hele linien. Ingen kendte ansigter, og figurernes stilarter var så forskellige, så jeg kunne ikke sige; ”Ham dér er Karate-Gutten, der er den Gamle-Kung-Fu Mester og Bruce Lee-klonen er 3 figur i 2 kolonne.” i stedet er der Slimklatter, Cat-Girls og Vampyr-piger .for at nævne er par eksempler.  Jeg var hurtig til at bytte BlazBlue væk, da jeg var tøsefornærmet over, at vi var en version af spillet bagud i Europa, så jeg fik ikke sat mig ordentligt ind i det, men det er en anden historie.

Det jeg gjorde dengang, da jeg skulle finde en figur at spille med var at defaulte til den største og ondeste-looking dude, Iron Tager, da jeg spiller grapplers i stort set alle andre Fighting Games.






Nu sidder jeg så her med med BlazBlue v 1.5 Continuum Shift og ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er rådvild. Jeg kender ikke spillets gameplay-mekanikker. Jeg kender ikke figurerne og der er kommet et par nye til siden sidst, jeg så spillet. Det virker lidt underligt at sidde med et spil, hvor for mig, alt er nyt.  Heldigvis er der en tutorial-mode, men jeg føler ikke, at jeg kan overskue at gå alle figurerne igennem, og finde mig en at spille med. Omvendt er det også spændende at prøve noget nyt i en genre, som jeg godt kan lide, og udfra det lidt, jeg har spillet, så virker BlazBlue rigtigt fedt, og det har tilmed fået formidable anmeldelser.

Jeg er måske blevet for vant til det samme, og jeg normalt altid kan samle en controller op, og dele flade ud. Nu kræver det pludseligt en indsats bare at få basistingene på plads.







- Shin


 

04-01-2011 - 13:22

Nytårs Clean-up på vennelisten

Hej Alle!

Min xbox 360 venneliste ligger konstant og svinger på en 97-98-99 og cap´en er stadigvæk kun på maks 100 venner. Derudover er det også lidt forstyrrende at have en bunch of randoms på listen, der alligevel ikke har nogle af de samme spil som en selv. Der skal være plads til nye spillere, når Marvel Vs. Capcom 3 og Mortal Kombat 9 kommer lige om lidt! :D

Jeg skriver det herinde, da jeg antager, at mange af de tilfældige no message venneanmodninger jeg får, må være fra folk, der har set mit tag herinde. Så ved folk, hvorfor de er fjernet. Det er ikke fordi, at jeg har noget imod de folk, jeg har fjernet, jeg har bare ikke umiddelbart plads til dem.

 Jeg har primært fjernet folk, jeg ikke ved hvem er, folk, der er tilføjet udelukkende for leaderboards og selvfølgelig folk, der ikke har nogle spil jeg har og som, jeg ikke umiddelbart har nogle relation til.

Jeg beholder dem på listen, der spiller Fighters eller som jeg tidligere har spillet andre spil med.

Hvis nogle mener, at de stadig burde være på min venneliste, så er det selvfølgelig bare at sende en ny anmodning til mig :D

Er der iøvrigt nogle, der vil spille Tekken 6? Det ville være lækkert med lidt nyt blod.

Love,
Shin


01-01-2011 - 14:53

Top 10 Xbox 360 spil - 2010



De sidste par år har jeg ved årets udgang lavet en top 10 over de bedste retail spil til Xbox 360.

Ser jeg på dette gaming år (2010) har det for mig været lidt kedeligt. Der er ikke kommet nogle spil i år, der har kunne rykke på denne top 10, og den bliver derfor den samme som sidste år.

Dog vil jeg komme med en honorable mention, Kart Raceren Blur, som faktisk var ret godt, men ikke helt kom op på Fatal Inertia eller Full Auto.

Blur er nemlig ikke ligeså grimt og brutalt som de to førnævnte spil Det er ikke klamt nok. Blur kan nok kaldes for en gentlemasracer. Det er pænt, og der er et modsvar til alle angreb. Derudover skulle du være så uheldig at køre galt eller drifte lidt for meget, så du overstyrer, jamen så bliver din bil resat med det samme inden for maks 2 sekunder, og du er på hjulene igen. Der er heller ikke noget med at din skrotbunke fortsætter med crashe og smadrer ind i andre biler eller spærer vejen. Nope, din bil forsvinder og den bliver sat i gang igen.

Der savner jeg lidt Full Auto (ja, jeg er en megafanboy) for det spil har de mest brutale styrt, jeg har set i et bilspil. Når du kører galt, så er der satme død og ødelæggelse for alle pengene.


Banerne mangler også oomph-effekt a la Fatal Inertia, hvor man bare tænker ”ohh shit”, når man ser et Jump, sving eller anden forhindring.


   På trods af at spillet er så sterilt, hvilket måske er dets styrke, så har det også nogle gode punkter.

Selvom, det er en kart-racer er det ganske hæderligt balanceret, hvilket igen er med til at gøre det til et gentlemansspil. Imodsætning til andre power-up racere, så der det ikke random, hvilket power-up man får eller, hvor på banen de ligger. Turbo-boost, shunts og så videre ligger det samme sted, hver gang. Det betyder, at vil du virkeligt have ham foran dig ned med nakken, kan du blive ved med at samle power-ups op, der hjælper dig med det.


Hvad med ham, der ligger nummer 1? Kan han bare samle skjold op? Det kan han da, men så er det, der, at de spillere, der er bagud kan samle lyn op, der går efter den forreste kører, og ikke kun dem, der ligger lige foran dem selv. Derudover får man fans for at ramme med lynet, så ligger man bagerst og ikke kan nå at vinde bliver man alligevel opmuntret til at tage lynet, da man ligeså godt kan få nogle fans (fungerer som experience points)

Jeg føler også at man kan vinde løb med alle biler og mod-setups, hvilket er vigtigt for mig. Det er lækkert den måde Lobby-systemet er bygget op. Man får hurtigt og nemt løb i gang hele tiden. Efter hvert løb har man 5 sekunder til at stemme på hvilken af to baner, man gerne vil kører. Bagefter har man 1 minut til at vælge sin bil og sætte den op, hvorefter spillet starter. Der er ikke noget med at vente på, at folk skal ready´e op.


 


Alt i alt et lækkert spil, der måske lige mangler den sidste ”oomph!”- effekt..

Derudover fik vi også Deadly Premonition, Enslaved og Majin and the Forsaken Kingdom, der alle ser spændende ud, men som jeg ikke har haft tid til at spille.



Top 10 Xbox 360 spil - 2010


10. 50 Cent: Blood on the Sand

Årets overraskelse er uden tvilv 50: Cent Blood on the Sand. Nøj, hvor er det fedt. Det er en simpel arcade-style shooter, som bare er så over the top at det er fedt. Man giver den så meget gas, og det føles så godt. Spillet har også fantastiske dialog og gyldne one-liners som "I´m Gonna Kill Your Whole Fucking Generation, MotherFucker". Spillet kommer også med et vildeste soundtrack, super vigtigt, når man activater Gansta Shootin´. Fiddy fik i den grad sat aller playerhaternse på plads, der havde dømt spillet som være en gang crap uden have prøvet det.

9. Mortal Kombat vs DC Universe




Mortal Kombat vs DC Universe sætter vores helte fra Mortal Kombat op imod duksedrengene fra DC. MK vs DC har ganske vist 3D grafik, men spiller som 2D fighter, og gameplayet minder derfor om det fantastiske UMK3 - bare med en håndfuld nye figurer i form af heltene fra DC. Gameplayet er derfor supersprødt, og derfor helt klart et spil, jeg kunne tænke mig at smide en masse timer i. Desværre kører spillet knapt så heldigt online.


8. Fatal Inertia




Vi skriver det 22. århundrede og tidens hotteste sport er Fatal Inertia. Et Racerløb, hvor biler er skifter ud med hovers, der flyver med mere end 500 km/t. Alle kneb gælder, bare du kommer først hen til næste checkpoint. Spillet har tre ting, der bare gør det røvfedt. Den første er styringen. Det kan være svært at forklare, men i dette spil er en dimension mere end i andre bilspil. Du skal ikke kun bekymre dig om at dreje til højre og venstre, men derimod også flyve op og ned, og tippe næsetippen den rigtigt vej alt efter, om det går ned ad bakke eller op ad bakke. Våbendesignet er også i toppen. Modsat mange andre spil i denne genre, så skiller Fatal Inertia sig ud ved, at næsten alle spillets våben er fysik-drevne. Ikke noget med laserkanoner, maskingeværer eller flammekastere, men derimod våben, der påvirker modstanderens hover og forsøger at få dem til at chrashe i stedet for at skade dem direkte. Så ikke nok med at du skal holde koncentration for kunne tage 180 graders sving med 500 km i timen, så skal du udover modstandernes hovere også kæmpe med din egen hover, der hælder faretruende meget til den ene side eller nægter at dreje samme vej som du vil. Det bedste afspekt af spiller har jeg gemt til sidst, og det er også det, der afgør om man hader eller som i mit tilfælde elsker Fatal Inertia. Banedesignet i FI er så grotesk og svinsk designet. Det er så tydeligt at banerne kun er lavet til at pisse folk af, og få dem til at chrashe. Elsker det.


7. The Outfit




The Outfit kan bedst beskrives som et Action RTS, hvor du styrer slagets gang som soldat i 3. person. Spillet er fyldt med action, stereotype helte og vigtige strategiske beslutninger. Spillet fungerer rigtigt godt, og er alt for skægt.


6. Marvel Ultimate Alliance 




Marvel Ultimate Alliance er hjernedød-Dungeon-tæskeri, når det er bedst. Spillet er kræs for enhver Marvelfan og indeholder næsten alle ens yndlingshelte. Det eneste, der skuffede lidt, er at Activision/Raven har simplificeret spillet lidt og gjort det nemmere, siden X-Men Legends, så det appellerer til flere mennesker. Det er dog stadigt et af de allerbedste spil til boksen.


5. Chromehounds



Spillet med den til dato mest gennemførte onlinedel. Lige fra klansystemet til de uendeligt mange muligheder der er, når man skal bygge sin dræbermech. Det er en fed fornemmelse, når man sammen med sin Squad styrer 6 kæmpemæssige robotter henover slagmarken medens, at man flasher det kæmpestore Dannebrog, som man selvfølgelig har sat på sin Hound.


4. Ridge Racer 6




Der er ikke så meget at sige. Bundsolidt Arkaderæs med en masse fede biler, gennemtænkte baner og et rigtigt veludført driftingsystem. Elsker det.


3. Full Auto





Full Auto har for mig meget været den absolutte bedste onlineoplevelse på boksen hidtil. Det er fantastisk underholdene at køre folk af banen online, og bare se på, hvordan bilvrag flyver til højre og venstre. Hånden på hjertet så er Full Auto det bilspil, der har de allerfedeste chrashes nogensinde. Elsker det.


2. Shadowrun




ShadowRun er en multiplayer-basseret Cyberpunk online FPS shooter med fantasy 
elementer, hvor du har mulighed for at spille ting som Elver og Trolde, samtidigt med at du udstyrer dem med diverse isenkram og tildeler din figur evner til at kaste med lidt magi. Et spil, som alle mine mange (:P) læsere af min blog ved, jeg har beskæftiget mig rigtigt meget med. Spillet indeholder bare så meget, og er så godtbalanceret. På trods af alt det gøjl, man kan i spillet, så har det fedeste for mig været, når en fra holdet råber " Så skal der riffles!" i headsættet, hvorefter vi løber hen til nærmeste hjørne, sætter os på hug, og så ellers bare giver den gas med at riffle hvad, der populært kaldes for "piss-elvere". Det alene ville være nok til at give spillet en placering på denne liste. Omvendt, så er spillet så veludført, at det også er alt for skægt, at være Elveren med Wired Reflexes. der har stjålet fjendens Katana, hvorefter man tonser afsted mod dem, der rifler, blokerer deres skud, alt imens, at du bare kan se, at de er lammet af panic og ænker "oh Fuck" lige inden du hugger dem midt over med Katanaen og afslutter med et veltilfreds; "Hva´så dér, Bitchez?"


1. Dead or Alive 4



Dead or Alive 4. En fantastisk fornøjelig fighter, med et solidt og dybt gameplay. Det er måske ikke helt on pair med Virtua Fighter 5 rent gameplaymæssigt, og heller ikke helt så balanceret, med især Kasumi og Hayate, der skilder sig ud, som værende bedre end alle de andre figurer. Alligevel er spillet så vanedannende, og accelerer især på Online-Delen, hvor det er muligheder for ting som Online Turneringer, Winner-stays og sidst, men ikke mindst, min personlige favorit; Tag Team battles, hvor du og en online-buddy kæmper sammen mod to andre.


Coversne er som altid tyv-stjålet fra IGN.com

Love,

Shin

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her