Morten Skou's blog
05-11-2008 - 11:38

Gears of War 2 turnering - og andet

Jeg synes bare lige at jeg ville give en heads up til dem som måtte være interesserede. Det er efterhånden længe siden at vi har afholdt turneringer i nye spil herinde, men det bliver der ændret på nu.

Lige pt. arbejdes der på at planlægge en Gears of War 2 turnering som kommer til at ligge et tidspunkt relativt tæt på udgivelsesdagen, det vil sige i løbet af november - den præcise dato er ikke fastsat endnu, men bliver det snarest muligt.

Vi vil selvfølgelig også invitere vores Svenske brugere med i turneringen, og jeg regner med at den kommer til at blive opdelt i to dele: en for casual og en for hardcore - man kan selvfølgelig godt deltage i begge. Casual bliver random hold, hvor hardcore bliver hold som deltagerne selv kan beslutte. (Dette kan nå at ændre sig alt efter antallet af deltagere osv.).

Derudover har vi nu fundet en dato til vores LifeBowl 08 turnering. LifeBowl bliver afviklet den 6-7. december - jeg krydser fingre for, at ikke alt for mange deltagere bliver forhindret af diverse julefrokoster!

Der er også en række andre turneringer på vej, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på i dette indlæg.

Fortsat god onsdag!
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her