Da Senzai's blog
11-05-2014 - 17:04

De 10 bedste spil i denne generation, og 3 af grundende til, at de er fede.


Xbox One og PS4 er landet, og, der er ikke umiddelbart flere spil på vej til Xbox 360, som jeg skal have mine fedtede fingre i. Jeg fik derfor lyst til at gøre status over, hvilke 10 spil, jeg synes er de bedste, jeg har prøvet på Xbox 360.


Chromehounds.


  • Særdeles veludført create-a-mech-funktion, hvor du bygger din kæmpe-mech helt fra bunden.

  • Monsterfedt taktisk gameplay, hvor vigtigheden af at kommunikere med dine holdkammerater er alpha og omega, og tilmed er inkorporeret i gameplayet i form af radiotårne, der skal indtages før, at der du kan tale med dine hold spillere via dit headset. Det blev selvfølgelig ødelagt lidt, da Microsoft indtroducerede party-chat direkte via dashboardet.

  • Neroimus War og det åndsvagt høje antal spilbare maps.



Dead or Alive 5: Ultimate.


  • Alle de velkendte figurer og fremragende baner, der får dig til at føle, at du er med i en gammel Kung-fu film. Det bliver aldrig kedeligt, at losse din modstander ned ad trappen elle sparke ham igennem væggen.

  • Gennemført reversal-system, der tvinger spillere til at tænke sig om, og variere deres angreb istedet for spille på auto-pilot og lave de samme moves igen og igen.

  • Gæste-figurer, der giver mening! Ikke noget med tåbelige figurer fra Star Wars som ses i Soul Calibur, men derimod gæste-optrædender fra Virtua Fighter. Det giver perfekt mening, da VF også er et kampsport spil, der endda bruger samme control-scheme som Dead or Alive.



Defiance.


  • Latterligt fede våben.

  • Shadow-war online kampe, der foregår real-time på nøjagtigt samme World-Map som de andre spillere, der er igang med deres store-missioner! Det giver ALT KAN SKE kampe med Arkfalls, og hvad ved jeg!

  • Vehicle-combat er for fedt i Defiance, og det er aldrig kedeligt at sidde som medpassanger og styre gatlinggunnen eller raket-kasteren.



Dragons Dogma: Dark Arisen.


  • Virkeligt solidt action-rpg med episke kampe. Jeg vil sent glemme første gang, jeg skulle tilbage-erobre en kæmpe borg fyldt til randen med gobliner og trolde. Spillet er fyldt med WTF?-skete-det-lige?-øjeblikke.

  • Verdens bedste party-system. Jeg elsker, at de figurer man rekruttere til sin gruppe af eventyrer rent faktisk er characters, som andre spillere har lavet. De kommer også med deres egen personlighed, og så elsker de at snakke, og kommer endda med tips, hvis du er på en mission, som en af dine party-members tidligere har klaret sammen med en anden spiller. Det er så hyggeligt.

  • Historien tager en vanvittig drejning, og så er der et helt spil efter spillet.




Fatal Inertia.


  • Genialt fysik-baseret våbensystem. Ikke noget med kedelige almindelige våben, der bare fjerner lidt af modstanderens health-bar. Nej, her har alle våben kun et formål. At fucke så meget med modstanderens fly, at han mister kontrollen og kører galt.

  • Lækker styring, der samtidigt kræver at tungen holdes lige i munden. Du skal ikke kun bekymre dig om at dreje til højre og venstre, men derimod også flyve op og ned, og tippe næsetippen den rigtigevej alt efter, om det går ned ad bakke eller op ad bakke.

  • Grotesk og sadistisk bane-design fra helvede. Klamme baner, der gør alt for, at få dig til at styrte - og så er der tilmed 50+ af dem, og at hav af forskellige game-modes.



Full Auto.


  • Nonstop action fra start til-slut. Banedesignet gør, at de aldrig er langt fra, hvor det sker

  • Spillet gør alt rigtigt. Lige fra, hvordan man akkumulerer turbo-boost  til noget af det vigtigste mange andre arkade-ræsere glemmer. Når folk smadrer deres bil bliver den liggende et godt stykke tid på banen, og bliver ikke fjernet igen i samme sekund bilens ejer trykker "reset car"

  • De bedste og vildeste styrt i et Xbox 360 spil til dato. De bliver ikke bedre end det her.



Pinball FX 2.


  • Mange baner.

  • Leaderboard done rigtigt.

  • Dunno, jeg synes virkeligt, at det er godt.




Shadowrun.


  • Den bedst balancerede 360 shooter på markedet.

  • Blandingen af fantasy-racer, teknologi og magi tilføjer så meget til det traditionelle "counter-strike" format, og gør at spillet indeholder så meget mere end bare "point-and-shoot".

  • Seriøst, har I prøvet det?



Sonic All-Stars Racing Transformed.


  • Banerne er nuts!

  • Man kan powerslide og drift overalt, uanset om du befinder dig på land, til vands eller i luften. Det er så fedt!

  • Rigtigt god fartfornemmelse og ellers bare all-around solid Kart-Racer... og så er banerne NUTS!



SSX.


  • Det føles så lækkert, når man suser ned ad bjerget.

  • Rider-net. Dette spil gør alt rigtigt, og har den bedste online-del, jeg har set i et spil overhovedet. Jeg elsker, at man ikke behøver at være online samtidigt med dinne venner for at køre imod dem. Hvad dine venner laver bliver konstant intregreret ind i dit spil, så du både kan se deres spøgelser, men også andre markeringer i spillet, som f. eks Geo-Tag eller markører der viser, hvor på bjerget de styrtede.

  • Spillet er alletiders chillerspil. Især fordi, at du bare kan deltage i et online-event, der allerede er igang, og de kan se alle de andre spillere på bjerget, der også er igang med at lave tricks eller slå tider. Det er scoren og din-laptime, det kommer an på, så det er ikke så vigtigt, om spillerne starter samtigtigt. Jeg kan virkeligt godt lide den måde, man spiller sammen med andre på. Rider-Net er virkeligt genielt, og SSX har uden-tvilv den bedste online-del, jeg har set. 




- Shin
11-02-2014 - 01:25

Sentinels of the Multiverse.


Sentinels of the Multiverse er et superheltekortspil, hvor spillerne skal samarbejde om 
at få superskurken ned med nakken.






Hvad går det ud på?

Hver spiller vælger hver deres helt, der består af et bunke på 40 kort.

Alle de gode ærke-typer er repræsenteret såsom Legacy, der er din typiske Kaptajn Amerika / Superman good guy eller the Wraith, der mest af alt minder om en kvindelig Batman. I Grundspillet er 
der ti forskellige helte, der alle spiller forskelligt. Speedsteren, Tachyon, kan
trække og spille flere kort i turen end de fleste andre helte, hvilket giver passer 
perfekt til en figur, der er ligeså hurtigt som The Flash fra Justice League. Andre 
helte som Bunker - en blanding mellem Juggernaut og Iron Man - skal bruge et par ture 
til at sætte op, inden han går amok med Gatling Guns og Grenat-kastere. En figur som 
telepaten, The Visionairy, kan manipulere både med skurken´s og de andre helte´s kortbunker.

Der er rig mulighed for at finde en helt, der passer til ens temperament.

Når heltene er valgt er det naturligvis tid til at få banket nogle bad guys. Grundspillet har fire forskellige superskurke at vælge imellem. De styres alle af spillet og har deres egne regler og unikke kortbunke. Den Gale Videnskabsmand, Baron Blade er ved at bygge en dødsmaskine, der kan skyde månen ind i jorden.  Når Baron Blade har 15 kort i sin discard-bunke er dødsmaskinen (og derved jorden) færdig. Game Over.

Spillerne skal så finde ud af, hvordan de vil gribe sitiuationen an. De skal nå at reducere Baron Blade til 0 HP inden jorden går under, men samtidigt er de også nødt til at bekæmpe Baron Blades håndlangere, der hver runde giver skade til heltene. Men! Når en helt tæver en håndlanger ryger håndlanger-kortet i Baron Blade´s discard bunke, hvilket repræsenterer den tid helten brugte på håndlangeren istedet for at stoppe Baron Blade!






Udover helte-bunker og skurke-bunker er der også environment(miljø)-bunker, der bestemmer, hvor slaget skal slåes. Ligger Baron Blades hemmelige laboratorie ude i Junglen, på Mars eller ligefrem i Atlantis? Miljø-bunken kan både skade spillerne eller hjælpe dem. T-Rex fra Jungle-bunken diskriminerer ikke. Han spiser ham eller hende med de langsommeste ben uanset om det er en helt eller håndlanger. Man kan også risikere, at der lige er en gidseltagningssitiuation, der skal haves styr på eller man skal stoppe et tog, der er løbet løbsk inden, der er uskyldige, der kommer tilskade.

Med alle de forskellige helte, skurke og miljøer er der masser af replay-value i spillet, og man kan komme ud for rigtigt mange forskellige situationer, og så er det op til heltene/spillerne at finde ud af arbejde sammen om at redde dagen.

Hvordan spilles det?

Selve spille-reglerne er meget simple. Skurke-bunken og Envirorment-bunken spiller sig selv, og deres tur består af 3 trin.

1. Tjek for "start of turn" - effekter.
2. Spil det øverste kort i bunken.
3. Tjek for "end of turn" - effekter.

Heltenes tur består af lidt flere faser, men fungerer efter samme princip.

1. Tjek for "start of turn" - effekter.
2. Du må spille et kort fra din hånd.
3. Du må bruge en superkraft. oftest er der 1 eller 2 at vælge imellem.
4. Træk et kort.
5. Tjek for "end of turn" - effekter.

En helt´s tur består derfor oftest af: Spil et kort, brug en superkraft (power). Træk et kort og giv turen videre. Det kan næsten ikke være nemmere.
 
Resten står på kortene, og der er deri spillets dybde ligger. At spille kortene på de rigtige tidspunkter, bruge de rigtige superkræfter og koordinere med dine holdkammerater, om hvordan vi stopper Marsmændenes invasion af jorden, samtidigt med at holde tidsportalen åben, så heltene kan  komme tilbage til vores dimension igen, og hvordan vi får skudt rumskibene ned, men uden at komme til at antænde vognen med dynamit for så er vi game over...








Er det sjovt?

Jeg og en kammerat havde et spil, hvor vi blev destrueret. Jeg spillede The Savage Haka, der er en overnaturlig stærk stammekriger, og vi stod overfor at skulle stoppe en Invasion fra rummet. Det gik supergodt i starten og jeg smaskede marsmænd til venstre og højre med stammekrigeren Haka. Problemet opstod, da marsmænde kom med deres flåde af rumskibe. De fløj 100 meter over jorden, og var sjovt nok immune over for melee skade, og så var der ikke meget jeg kunne gøre, andet end at stå og hoppe og råbe af dem uden en jordisk chance for at kunne nå dem med den stav jeg havde i hånden. Se sådan noget synes jeg er sjovt! :D

Det er det spillet kan. Er man glad for superhelte og kan leve sig ind i det, så er spillet utroligt stærkt tematisk, og på grund af den store variation af helte, skurke og settings, kommer man ud for et hav af forskellige situationer, og det giver spillet en rigtig god replayability.

Jeg synes også, at det er ret smart, at det sidste en spiller gør i sin tur, det er at trække et kort.Traditionelt set i kortspil. F. eks PokeMon, Magic-kort og hvad der ellers er, så trækker man et kort, så snart det bliver ens tur. Når det er det sidste man gør i turen, kan spilleren bruge de andres tur på at læse sit kort, og planlægge sit næste træk.  På den måde så undgår man en masse downtime - tiden man bruger på bare at vente i brætspil -, da man ikke skal vente på at andre spillere trækker deres kort, læser det og så først der planlægger, hvad de gør på deres tur. Det gør, at spillet flower bedre og går hurtigere.







Plus:
Meget simple regler.
Meget stærkt tematisk.
Stor variation og genspilningsværdi.
Ikke så meget downtime mellem ture.

Minus:
Selv "nemme" skurke kan være meget svære med kun tre spillere.
Spillet indeholder en del book-keeping.

Minusserne synes jeg ikke er så slemme. Det kommer nok også an på, hvem man spiller med. Personligt synes jeg, at det er rigtigt fedt, at spillet kan være så svært med tre spillere. Jeg kan godt have en svaghed for spil (også video-spil), hvor det bare er op ad bakke.
 Der er brætspil hos mig, hver torsdag, og der har jeg haft spillet hevet frem 2 gange nu, hvor vi har været tre spillere. Vi har nok vundet en 1 ud af 5-6 kampe. Jeg er ikke sikker på, at mine medspillere er ligeså store fans af spillet som jeg. Vi havde et spil mod Akush´buta, der tog ligeover en halvanden time, og der endte det med at vi tabte. Det havde de det lidt svært ved, og der kan jeg egentligt godt forstå. Selvom jeg selv synes, det var var det fedeste i hele verden, at lige det spil var så dumt.

Jeg har også prøvet at forklare dem, at det er klart, at vi taber, når vi kun har spillet det så lidt som vi har, og samtidigt skiftet helte næsten hver gang. Man skal lige lære kort-bunkerne at kende først.

Der kan godt være mange ting man skal holde styr på i Sentinels of the Multiverse, når det kommer til skurken og miljøerne. De forskellige håndlangere, maskiner og whatnot har forskellige HP, kan påvirke hinanden, og så har nogle start of turn effekter og andre end of turn-effekter. Det er nok værst i starten inden man begynder at kunne genkende kortene bare på billederne.

Min torsdag-spil-gruppe er egentligt ikke gamere. Vi plejer bare at spille Munchkin på hygge-niveau (hvilket er fedt nok!), og så er det, det. Det betyder, at når vi har spillet Sentinels har jeg skulle stå for at holde styr på alle skurke-kortne og miljø-kortene og alle deres effekter. Det er ikke svært, hvis bare man gør det slavisk, men når det går vildt for sig kan det godt blive lidt et.. ja.. Arbejde.

Omvendt, har jeg spillet et par spil Sentinels med Terrificy herinde fra, og der er det gået ret smertefrit, da han er supergod til at hjælpe med at holde styr på alle kortene og give en hurtig shuffle, hvor der er noget der skal shuffles. 

Så hvor meget minus´erne betyder kommer bestemt an på, hvem man spiller med. Jeg synes i alt fald, at Sentinels er monsterfedt - Jeg elsker det! :D

Der også den detalje, at da spillet er Coop, så kan det faktisk spilles alene mod spillet, hvor man så selv, styrer flere helte - så bliver spillet forvandlet til en gang kabale på crack. Jeg har kun spillet det solo en gang, men kunne sagtens finde på at gøre det igen.

- Shin
14-11-2013 - 22:03

Verdens første split mellem to lastbiler... Der kører baglæns!


Er der noget den mand ikke kan? I think not! :D



- Shin 
01-11-2013 - 11:10

Fedt, mand! Nyt spil!


Jeg sad forleden aften klokken alt for meget og så Power Rangers Megaforce, der fornyligt er landet på Netflix DK. Jeg har kun set 3-4 sæsoner af Power Rangers, men nøj, jeg synes, at det er godt!

Brætspil også noget af det fedeste hele verden, så jeg tænkte; Hvor fedt kunne det ikke lige være med et Power Rangers-brætspil`?

Jeg fløj røg straks ind på BoardGameGeek.com, og ved I hvad jeg fandt? Monopoly: Power Rangers 20th Anniversary Game Edition!


- Ohh, Yeah! Too good to be true?

Prøv lige at se, så kan det ikke blive meget sejere. Jeg skyndte mig, OBVIOUSLY, at bestille det. 

Dagen efter begyndte tvivlen at melde sin ankomst. Har jeg virkeligt brug for Power-Rangers Matador? Da jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg, gudskelov, se at sælger endnu ikke havde sendt spillet.

Jeg formulerede ham derfor en mail.

" I think I let me rive a little bit med by the stemning, and made a mistake-køb.
I would like to cancel my order.
THANK YOU!

Mvh.
G0ldenR4ngerFanBoi87"

Puha. All is good, tænkte jeg. Næste morgen tjekkede jeg min mail, og kunne læse. "Your Order Has dispatched"

-.-

Hvad skal jeg bruge det spil til? Jeg har simpelthen ikke plads flere spil i min lejlighed. Da jeg bestilte spillet glemte jeg også en anden lille vigtig detalje... Ja, det er Power Ranges og det er fucking AweSome, men, men, men.. Det er stadigvæk Matador.

Hvem fanden gider spille Matador? Verdens mest røvsyge og langsomme spil. Jeg har endnu ikke oplevet et spil Matador, hvor folk har synes, det var sjovt. Tilgengæld har jeg set folk blive uvenner.

Seriøst, hvad skal jeg bruge det til? Det spil er forfærdeligt. "Uha, der slog du lige en 5´er og landede på min vej, præcis som jeg forudså, at du ville gøre for tre omgange siden, da jeg købte vejen"




Andre mennesker havde bare set spillet og sagt: "Power Rangers Monopoly. Sikken sjov gimmick. Nå, lad os gå videre."

Det er jeg måske ikke så god til.

Hvad med Jer? Kommer I også nogle gange til at købe ting, som I absolut ikke har brug for? 
28-08-2013 - 22:36

Munchkin - En RPG-simulator.


Munchkin er et kortspil fra Steve Jackson Games. Spillet er en parodi på forskellige klassiske rollespil. Spillets tagline forklarer ganske godt, hvad Munchkin går ud på;

KILL THE MONSTERS
STEAL THE TREASURE
STAB YOUR BUDDY.

Vinderen er den spiller, der først får sin character i level 10.

Det basale.




Kortene i spillet er delt op i to forskellige bunker. En treasure-bunke og en door-bunke. Hver spiller får fire kort fra hver bunke ved spillets start.

Spilleren starter sin tur med at sparke døren ind og vende det øverste kort i Door-bunken.

Er det et monster skal du kæmpe mod det, og det besejres ved, at du har en kamp-styrke, der er højere end monstrets level. Lykkes det, får du et level, og et antal kort øverst fra treasure-bunken efter, hvad der står i hjørnet på monster-kortet.

Din kampstyrke er dit level + hvad du har af bonus fra items, som din hjelm og våben. Flere treasures = højere kampbonus = man kan vinde over stærkere monstre = flere levels = mere win!

Door-bunken indeholder også forbandelser, man kan blive ramt af, og racer og klasser, der giver din figur særlige evner.

Flipper man ikke et monster fra door-bunken i første forsøg har man to muligheder. Enten kan man spille et monster fra sin egen hånd, og kæmpe mod det eller også kan man "loote rummet", og trække et kort fra door-bunken, og give turen videre.

Er monstrets level for højt kan du vælge at stikke ved at slå en 5 eller 6 med en terning. Lykkedes det ikke, bliver du indhentet af monstret, og du bliver ramt af monstrets "bad stuff", der kan være alt fra mist dit footgear til døden. Det er dog ikke så slemt at dø. Du mister godt nok alt dit udstyr, men tilgengæld får du lov til at være med igen ved din næste tur og trække 4 kort fra hver bunke.

Du kan også istedet for at løbe, spørge om der er nogen, der vil gå med ind i kampen, og hjælpe dig med at få monstret ned med nakken. Det er der selvfølgelig ikke nogen, der vil gøre gratis - spilleren, der hjæljper får ikke et level for det -, og så er det, at man må forhandle ved. f. eks at sige, hvis du hjælper mig, så får du 2 af de treasures monstret giver.

Er I så uheldige at spiller 3, vælger at spille et kort, der gør monstreret så stærkt, at spiller 1 og 2 ikke kan besejre det med deres samlede styrke, så er begge spillere nødt til at slå en terning for løbe væk.

Det gode. 





Munchkin har i mine øjne en del gode kvaliter, der ofte bliver set ned på af hardcore gamere, men som jeg ser som positive egenskaber.

Det første er, at spillet er ret simpelt. Flip et monster. Er din styrke højere end monstret? Hvis ja, så tag et level og nogle skatte. Hvis ikke, så må du løbe eller spørge om hjælp (mod bestikkelse naturligvis). 

Det er til at finde ud af.

Kortene blandes fra start, og man ved aldrig, hvad der er bag næste dør. Er det en Lame Goblin eller Plutonium Dragon? Det betyder, at der er meget held med i Munchkin. Alle uanset niveau og spil-erfaring har mulighed for at være være med i kampen om første-pladsen, da man kan komme langt med et par gode-våben og nogle svage monstre. Det er en god ting, da det aldrig er sjovt for begyndere at spille spil, hvor de aldrig har en chance for at vinde over øvede spillere.

På trods af, at der er så meget held involveret, skal man man huske, at held kan optimeres. Hver gang modstanderes trækker et face-up kort, så husk, hvad det er, så du ved, hvad de andre spillere i istand til. Spiller du selv et monster for at kæmpe mod det? Tæl, hvor mange kort de andre spillere har i øjnene, og om de for nyligt har spillet en monster-enchancer, for at vurdere, hvad chancen er for, at de kan påvirke kampen.

Spillets stærkeste side er, at der er meget spiller-interaktion. Man kan både hjælpe hinanden, og man bekæmpe hinanden, og bestikke hinanden, og så videre, og så videre. I starten af spillet er det en fordel, at hjælpe hinanden, men længere inde, når DU SELV har fået nogle items, og en højere kampstyrke er dine one-shot items måske bedre givet ud, hvis de bliver kastet i hovedet på de andre spillere istedet for på monstrene.

Det dårlige. 



 
Munchkin er monsterfedt, men ikke helt uden fejl.

Wordingen på enkelte af kortene kan godt være lidt løs, så kortet kan tolkes på flere måder. Det kan godt være irriterende de første par spil, da det ødelægger lidt flowet af spillet, mens man lige bliver enige om, hvordan det fungerer.

F. eks i Conan-sættet er der Mask of Acheron, der lyder "During combat, you may discard a card from your hand to add the top monster from the discard pile to the battle".

Vi tolkede kortet som, at man kunne discard a card, sålænge, at man havde kort at discarde, og så derfor kunne tilføje tre monstre til kampen ved at smide tre kort. Jeg synes, det virkede fair, da tre kort er mange at discarde.

Det viser sig så, at vi spillede kortet forkert, og det kun er ET kort per combat, der må discardes. Forvirringen kunne være undgået med noget så simpelt som, hvis de havde skrevet "Once per combat" istedet for "During Combat".

Det er meningen at "death" er den værste straf et monster kan give en spiller. Ja, det er også nederen at dø i starten, da de andre spillere kommer foran, fordi, at de kan loote dit lig, og tage dine items.

Der er bare det, at når man dør får man 4 nye treasure kort og 4 door kort. Når du når level 9 og kun er 1 level fra vinde spillet er det ligepludseligt en fordel at dø. Et af de fire door kort er helt sikkert et monster, som du kan besejre i kamp, når det bliver din tur igen. Du har allerede 9 i styrke fra dit level + hvilken styrke du nu får fra dine treasure-kort.

En simpel-løsning ville være, at man mistedet et level, når man døde, så du ikke auto-vinder spillet næste tur, hvis du dør på level 9. 

Det grimme. 

Spillet giver rig mulighed for at røvrende dine modspillere, og spillet kan føles unfair. Derfor er det vigtigt, at man ikke er en dårlig taber, hvis man giver sig ikast med det.

Det.. Dommen. 



På trods af til tider svag wording, og at straffen for at dø burde være højere, så synes jeg virkeligt Munchkin er sjovt. Jaja, der er meget held involveret, men det er fedt alligevel.

Spillet er tilpas simpelt til, at de fleste kan være med, og meget af det sjove kommer af alt spiller-interaktionen. Der er nemlig noget at følge med i selvom det ikke er ens egen tur, og spillet giver rig mulighed for både at hjælpe hinanden, og modarbejde hinanden.

 Jeg har spillet forskellige versioner af Munchkin, og generelt fungerer de alle fint. Den største forskel er temaet. 

Super Munchkin og Munchin Fu brød jeg mig dog ikke så meget om på trods af, at jeg elsker Kung Fu temaet, så er power-niveauet i de to set for højt, hvilket gør det for nemt at tæve monstrene, og derfor bliver der kørt for meget solo, og det er ikke det, der er det sjove.

Mine favoriter er nok Munchkin Conan, da det set lader til at spille godt, hver gang, og så Munch Cthulhu med ALLE udvidelser (inkl. Dungeons) da det er så fucked op, og temaet er fedt.

- Shin 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her