spif2001's blog
30-12-2008 - 19:16

Røvraket og godt nytår


Så lige den her på ektrabladet, og ormede af grin i 5 minutter.

Røvraket: Verdens dummeste affyring

ASS JACK!!!

Godt nytår til alle jer life'ere.
28-12-2008 - 09:46

To Braid or not to Braid...




Her i julen er der jo god tid til at få gamet diverse oversete spil i samlingen, så nu skulle Braid prøves igen.

To Braid:
Da Braid blev udgivet i sensommeren, synes jeg det så så fedt ud, at det måtte jeg bare have. Fik downloadet trial udgaven og spillet det lidt. Grafikken og lyden var fed, så jeg købte det. Jeg kom dog aldrig rigtig i gang med det, da det ikke fængede mig i længden, og jeg måtte indkassere et par verbale røfler herinde for at gå imod strømmen ved at sige, at jeg kun ville give det 5/10 i gameplay og 7/10 overall.

Bl.a. fik jeg denne lille sviner. Citat:
"...kritik fra uvidende personer der ikke har spillet det til ende er ubrugelig kritik."

Tak for den.

Nå. On with it...

Jeg startede forfra og kom godt i gang. Jeg satte mig for, at få lavet det første puslespil komplet og efter lidt frustrationer over banen med puslespillet på, fandt jeg løsningen og fik samlet det fine puslespil og høstet en achievement. Wohoo!

Not to Braid:
...og så måtte jeg slukke igen.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor et næsten enstemmigt kor, synes det er så fedt. Grafikken er da rigtig fed, og det er lyden egentlig også. Problemet med lyden / musikken er, at det lyder af lort, når man "spoler tilbage". Irriterende nok for mig der spiller det, men da jeg endelig gik ud i dashboardet, sukkede min kone og sagde, at det var da rart at slippe for de irriterende lyde, og hun plejer ellers aldrig at kommentere lydene i spil, med mindre jeg har skruet for højt op. Så et lille råd: Hvis du vil spille Braid, så gør det i et rum hvor du er alene, eller tag hørebøfferne på.

Gameplayet fanger mig bare slet ikke. Måske fordi jeg først for nyligt er blevet en del af konsol folket. Min første konsol var den første Xbox og jeg har derfor ikke spillet ret mange platform spil. For mange år siden spillede jeg lidt platformers på min Amiga 500. Rick Dangerous, Gods, Shadow of the Beast, Great Giana Sisters osv. Det stoppede dog, da jeg gik over til PC i starten af halvfemserne. Siden skiftet har jeg fortrinsvis spillet RPG'er, FPS'er og strategi spil.

Min tese:
Jeg tror, at dem der synes Braid er så fantastisk, og at det ligefrem skal have priser og hvad ved jeg, også er dem der har voldspillet platformers på deres Nintendo konsoller og bare ikke kan få nok af Mario og Co. Jeg kan levende forestille mig, at Braid for den slags mennesker er en helt ny måde at se deres platform spil på.

For mig er det bare irriterende...
27-12-2008 - 08:54

LEGO!


Pyha!

Så fik jeg overstået  byggeriet af min 7 årige knægts julegaver i går. Startede ved 18:30 tiden godt fuld efter en familiejulefrokost med øl og snaps, og sluttede ved 1 tiden i nat næsten ædru.

Først ordnede jeg lige en dinosaur pakke til hans lillebror, hvor nogle enkelte dele skulle passes sammen. Tog ikke lang tid og snart kunne jeg kaste mig over byggeriet.

1. Star Wars - MagmaGuard Starfighter:



Robot fly til General Grieveous' special robotter. Har missiler bag på vingerne (som også er robotternes våben ), og midt bagi, torpedoer på siderne, smart åbnemekanisme til cockpittet og 2 Magma Droids.

2. Star Wars - Rogue Shadow:



Et fly mange nok kender fra Star Wars: The  Force Unleashed. Har skjulte missiler, skjulte håndvåben, skjult fjeder missil kanon, vinger og motor opereres som én enhed, når de vippes op og ned. Inklusiv Darth Vader (i en banket udgave, men hans hjelm følger heldigvis med), Juno Eclipse og naturligvis vores allesammens ynglings apprentice.

3. Castle - King's Castle Siege



En lækker borg med faldlem, fængsel, katapulter, trone + skat. Figurer til borgen inkluderer 2 bueskytter, 2 halberdies, 1 ridder til hest og 1 konge. "Umulig" at indtage! Ja, hvis det ikke lige var fordi, at borgen bliver angrebet af en ond lich ridende på en sort/rød drage, med 2 hvide og 1 sort skelet til at genere forsvarerne.

Ikke forfærdelig mange mænd til sådan en stor borg, men heldigvis har knægten fået en hulens masse mænd i adventsgaver, da jeg købte dette LEGO skakspil og splittede det op i 4:



Tårne og heste er bare alm. lego klodser sat sammen, men resten er mænd.

Den gode side: 8 sværd + skjold soldater, 2 soldater med stav og ild, 1 konge med guldsværd og 1 dronning.

Den onde side: 8 sorte skeletter med morgenstjerne + skjold, 2 rippers med kappe og le, 1 lich sorceress med rødt lightsabre scepter og 1 ond troldmand med kappe og magisk stav.

Let the battle begin!

(Heldige møgunge )
13-12-2008 - 10:13

TeamViewer - når du skal hjælpe de gamle




Først og fremmest så er dette IKKE en reklame. Det er bare et godt tip!

TeamViewer er et program der gør, at du kan fjernstyre en PC fra din computer. Det er specielt brugbart, når man skal hjælpe sine forældre med PC relaterede spørgsmål. F.eks. bøvler min far for tiden med hans net-bank, og det er næsten umuligt at dirigere ham rundt kun via en telefon.

Jeg har kendt til TeamViewer i et stykke tid, da support afdelingen på mit arbejde bruger det, men først i går prøvede jeg det herhjemme. Der findes flere af den her slags produkter, men TeamViewer er utrolig nemt at bruge og så er det gratis for private. Yay!

Supporteren:
Det du skal gøre er, at downloade og installere TeamViewer fuld version. Under installationen vælger man, at det er en privat udgave man ønsker. På et tidspunkt kan man vælge VPN til via en checkbox. Dette behøves ikke for at få fjernsupporten til at spille! Når du starter programmet op, ser det nogenlunde sådan ud:



Dig i supporterens rolle kan ignorere "Venter på session" delen. Den er til hvis nogen skulle yde fjernsupport på din maskine. I "Opret session" vinduet skal du indtaste det ID, som du får fra den person, som du skal yde support ved. Dette skal kun gøres én gang, da ID'et bliver gemt for eftertiden. Bare lad den stå til "Fjernstøtte" selvom du skal overføre filer. Det kan man også gøre, når man kører "Fjernstøtte".

Tryk på knappen "Opret forbindelse til partner" og der kommer et lille vindue hvori du skal taste det Kodeord, som personen der skal have support, har givet dig. Det ser sådan her ud:



Indtast kodeordet og tryk på "Log på" og et lille øjeblik efter er du logget på den anden PC.

Når du er logget ind, kan man som default ikke se personens wallpaper. Alt unødig grafik bør slåes fra, da den dræber hastigheden af forbindelsen. Specielt er det en god idé, at brugere med Vista skifter Tema til Klassisk Tema, da Vista er en killer med al mulig unødvendigt grafik fnidder.

Når man er logget ind, får man en lille ekstra menubjælke i toppen af brugerens skrivebord, som kun supporteren kan se:



Den kan, som en af de vigtigste ting, bruges til at overføre filer fra din til brugerens PC og omvendt.

Personen der skal have support:
Dem, der skal fjernstyres, er lidt lettere stillet. De skal bare downloade TeamViewer QuickSupport, som er en exe fil, og dobbelt klikke på den. En god idé er at få vedkommende til at lægge den på skrivebordet, så de kan finde den igen. Når vedkommende starter programmet ser det sådan ud:



Det ID og Kodeord, der står her på billedet, skal du som supporter bruge for at overtage vedkommendes PC. ID'et er altid det samme, men Kodeord er nyt hver gang man prøver at oprette forbindelse.

Eneste minus jeg har fundet indtil videre er, at når man lukker TeamViewer, så kommer der en lille reminder om, at man kører den gratis version, men det er jo til at leve med.

God support fornøjelse. :)
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her