spif2001's blog
22-02-2008 - 08:17

En newbie veteran spiller CoD4





Spillede online CoD4 for første gang i går sammen med en gammel ven, som har punket mig om det lige siden spillet udkom.

Det var da meget skægt og jeg fik da næsten lige så mange kills som deaths. Meget godt klaret af en 34 årig gamer veteran, der ikke har spillet mutliplayer FPS, siden han spillede DOOM og DOOM2 over serielt kabel på sin 486'er tilbage i midten af 90'erne ;)

Nåede level 5 og fik åbnet op for et par klasser + mulighed for selv at lave klasserne. Brugte mest det tunge maskingevær(navn?), som man kan vælge fra lvl 1. Det har et lækkert punch og jeg overlevede sjældent længe nok til at skulle reloade den alligevel. Spiller mest som manden på jorden, der stormer frem og nakker alt hvad der bevæger sig, og så er heavy machinegun + kniv til dem der kommer for tæt på, en lækker combo for en nybegynder.

Spillede mest team deathmatch, der jo er ligetil. Vi havde dog også et par runder med Sabotage, men for en nybegynder er det for bøvlet at holde styr på. Jeg legede bare at det var deathmatch og skød på alt der ikke var friendly, og blev derved ikke skældt ud af mine medspillere. Haha...

HADER den latterlige granat perk. Når jeg har dræbt en modspiller, kan jeg ikke se det realistiske i, at han lige smider en granat. Tror ikke på at nogen har været soldat så længe, at de per refleks smider en granat, når de får en kugle imellem øjnene. Hader også snipere, men de er jo en fair del af spillet, så det er nok mere arrigskaben over at blive nakket, af noget man ikke så. ;)

Indtil videre morer jeg mig med det, men jeg er bange for, at jeg vil syntes, at det bliver for ensformigt om forholdsvis kort tid. Nu får vi at se...
11-02-2008 - 18:03

Guld? Det tror jeg nok jeg tør!


Så skete det endelig! Silversurferen spif2001 fik guld på kontoen - et helt år endda! Hvem skulle have troet det?



Med hvad skal en gammel nar som mig så bruge det til?

Tja... I starten bliver det vel alle de arcade spil, som jeg allerede ejer, der skal luftes lidt på nettet. Det vil sige Bomberman, Speedball, SWOS, DOOM, Texas Hold'em, Worms og hvad der ellers ligger på min harddisk.

Jeg skal vel også prøve Halo 3 på et tidspunkt, nu jeg endelig har fået det. Jeg vil også have fat i Call of Duty 4 (byttetråd), så jeg kan teste, hvor ringe jeg er blevet til FPS'er.



Hvis vi ses derude så husk på, at jeg er en mega dårlig taber og en mega dårlig vinder. Så er du advaret!


Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her