spif2001's blog
04-02-2007 - 11:55

XBOX LIVE - et lukket land?


ØV ØV ØV....!

Nu sad jeg her på min flade foran skærmen, og ville til at i gang med at udvide AID360. Meningen var, at jeg ville fange de xml feeds eller en webservice eller hvad nu, som Microsoft sender gamercard data ud med / åbner op for.

Havde en idé med, at lave AID360 til en SysTray applikation med et dong system. Man skulle tilføje gamertags af ens venner / fjender, og så hver gang de fik åbnet for en achievement, skulle der komme en dong lyd og en besked om hvilken gamer der fik hvilken achievements - lidt ligesom når man ser en af sine venner logge på Messenger.

Det kunne da være mega griner, når et nyt spil udkom. Tag nu som eksempel fredag den 20 februar. Der udkommer Crackdown lige op til weekenden. For så lige at give sig selv en ekstra udfordring, så downloader Hertzblut AID360, så han kan følge med i, om han nu også bliver den første der når 1000/1000.

Udover dong systemet, skulle man så også kunne åbne AID360 og få gamertag data frem a la dem vi har på xboxlife, med hvilke spil gamertaget har spillet og hvilke achievements han / hun har nappet i de enkelte spil.

Men, men, men....

Efter lidt søgen rundt på nettet, ramlede jeg ind i Xbox.com Community Developer Program. Lyder som et fedt API, hvis man bare kunne få lov til at bruge det. For det første tillader de for tiden ikke nye brugere af API'et og for det andet ser det ud som om, at man skal have lavet de vilde ting, før man kan komme på tale som en bruger af API'et. Grrrrrrr......

Men jeg gav ikke op endnu! Søgte lidt videre på må og få, og fandt censureret, som har et lignende API / Webservice. Nitten må være, at de samler oplysningerne fra XBOX LIVE, gemmer dem og så kan man hente dataene hos dem - altså er dataene "gamle". Derudover skal de gamertags, som man henter data fra, være tilmeldt denne side, for at de kan undgå misbrug.

Så nu står jeg i et dilemma. Kan det overhovedet betale sig at bruge censureret's API / Webservice, da det kræver tilmeldinger af alle gamertags, som f.eks. Hertzblut vil se data for? Eller skal jeg bare droppe det indtil der kommer en åbning hos Xbox.com Community Developer Program?

Eller er der nogen herinde, der kender en bedre metode til at hente gamertag data hos Microsoft på?
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her