spif2001's blog
30-09-2007 - 12:26

Anmeldelse: Two Worlds


Så kom spillet, som skal udfylde non-manga RPG ventetiden indtil Mass Effect kommer på hylderne. Lettere forsinket, da det ikke kunne komme igennem Microsofts nåleøje for kvalitet.

PC udgaven kom allerede i maj, men efter at Two Worlds fik patch 1.5, lykkedes det endelig at få spillet udgivet til XBOX 360. Dette er derfor ensbetydende med, at når man køber Two Worlds til XBOX 360, så er patch 1.5 inkluderet.

Det er meget nærliggende at sammenligne Two Worlds med Elder Scrolls IV: Oblivion, da begge er free roam RPG'er, men det venter vi lige lidt med. Først kigger vi nærmere på hvad Two Worlds egentlig er for noget.


Gameplay (singleplayer)
Spillet starter ud med en lille sekvens, hvori din søster bliver kidnappet og du starter nu en lang søgen efter hende. 6 måneder senere befinder helten sig langt mod nord, hvor han arbejder som dusørjæger / lejesoldat alt imens han leder efter søsteren.

Two Worlds har en meget meget kort intro del, hvor man får lært det helt basale i, hvordan man styrer sin figur. Man behøver nu heller ikke at lære ret meget, for at komme i gang.

I Two Worlds vælger man nemlig ikke en klasse fra start af (warrior, mage etc.), men i stedet har man 4 attributer - Vitality, Dexterity, Strength og Willpower. Nå man går op i level, får man 5 point, som man kan proppe i de attributter man har lyst til. Mange point i Willpower bliver til en mage, mange point i Strength giver en warrior etc.

Ved siden af attributterne har man Skills. Skills er special moves, tricks, magi typer, dirke låse og den slags. Ved level op får man ligeledes nogle point specielt til Skills og igen er det hele med til at du selv definere din "klasse" undervejs.



Ørken områder i Two Worlds er en god afveksling fra de grønne skove.

Two Worlds er selvfølgelig quest driven, som næsten alle RPG'er er det, og for at gøre det nemt for dig, har du et stort kort med tilhørende quest beskrivelser og et mini map i HUD'en, så du kan finde rundt Antaloor (spilverdenen). Denne del viker dog ret forvirrende og uoverskuelig, men med lidt øvelse bliver den dog brugbar. For at gøre spillet levende render NPC'erne rundt i det område de er blevet sat. På papiret en god idé, men i spillet gør det bare quest'eriet endnu mere besværligt, da NPC'erne ligner hinanden meget. For at gøre bod på det, så er ikonet NPC'erne får, når man nærmer sig dem, forskellige alt efter hvad de kan gøre for dig. Dvs at du kan se på en NPC'er, om han er quest-giver, købmand, skill trainer eller bare en ligegyldig person, som man dog godt kan veskle et par ord med.

Nå - tilbage til selve spillet. Efter den korte start, kan man gå hvorhen man vil, men pas på! Monstrene skalere ikke i spillet, så man kan sagtens rende ind i monstre, som man ikke har en jordisk chance imod. I starten slådser man med små ulve og gobliner, men går man det forkerte sted hen, er man lige pludselig face to face med en sur kyklop eller en gnaven ogre. Et slag fra disse klepperter er den visse død, og det ville så være rigtig frustrerende, hvis man nu ikke lige havde gemt de sidste to timer.

...men det er det ikke, da man ikke rigtig dør i Two Worlds. Når man dør, bliver man genoplivet ved nærmeste Ankh, som står mange steder rundt om i Antaloor. En dårlig nyhed for monstrene, da man så bare render tilbage og går løs på dem igen. Dette kan dog ikke anbefales som en strategi, mod de monstre der er for overlegne, da man faktisk ikke kan ramme dem, før man nærmer sig dem level-wise.

Når man render rundt og når man kæmper, foregår det hele tiden i 3rd person view. Man kan godt zoome ind til øjenperspektiv, men i det øjeblik man trækker sit våben, skifter perspektivet tilbage til 3rd person.

Selve kampen er mest trigger pulling / button smashing, hvor man med D-Pad og L-T kan udføre special moves eller fyre spells af. Det er nemt og overskueligt og fungerer faktisk rigtig godt, når man lige får styr på at konfigurere D-Pad'en. Det er Hack'n'slash når det er bedst og man bliver faktisk ikke træt af alle de mange kampe mod den samme type monster, da det virker flydende og kampene har en tilpas længe.



God stemning i byen by night.

En rigtig sjov ting ved monstrene i Antaloor er, at nogen af dem man dræber om dagen, vender tilbage om natten som spøgelser, så hvis man kommer forbi igen, bliver man angrebet med det samme - og disse spøgelser kan kun nakkes af magiske våben. "Run awaaaay...!!!"

Et af Two Worlds store forcer er den utrolige mængde af forskellige rustninger og våben. Her har udviklerne så smidt et lækkert system ind med, at hvis man har flere af samme type våben / rustning, så kan man sætte dem sammen. Har man f.eks. 2 økser af samme slags, sætter man dem sammen og får 1 økse, der så giver mere skade. Finder man flere af samme type økse kan man blive ved med at forbedre den økse man har. Man kan også putte ædelstene i våbnene og derved give dem ild, kulde, lyn eller andre former for magisk skade.


Grafik
Grafikken i Two Worlds er meget svingende. NPC'er og protagonist er, når man ser dem tæt på, direkte ringe animerede. Det ser man ikke når man render rundt, men når man snakker med dem er det tydeligt.

Kampanimationer er udemærkede og spell animationer er rigtig gode. Monstrene svinger meget i kvalitet. Det virker som om, at jo sjovere / sejere et monster er, jo mere har udviklerne gjort ud af det. Ergo ligner en ulv en sammenkrøllet muffe imens en sur ogre får dig til at spæne væk i rædsel.

Dungeons er ikke særlig godt lavet og virker slet ikke levende. Heldigvis er der ikke så mange af dem. Bygninger er generelt pæne og naturen virker også rigtig flot. Specielt kan det anbefales at finde et godt udsigtspunkt ved solnedgang. Draw distance samt kvaliteten overgår her noget andet spil, jeg har set på XBOX 360.



Lækker draw distance som er noget af det bedste grafisk i Two Worlds.

Loade tiderne er meget korte og man mærker dem faktisk ikke. Kun de få gange hvor spillet syntes, at der skal loades et nyt område ind, alt imens man når frem til det monster, der har svedet dit hår af med en fireball. Heldigvis står alt hvor det var før loadningen begyndte, så man ikke som set andre stedet lige pludselig har fået 10 slag i hovedet, alt imens spillet fandt den fine egetræs lund frem fra gemmerne.


Lyd
Lyden i Two Worlds er passende uden at være prangende. Bagrundslydende er gode og varierende og har en stor del af skylden for, at Two Worlds alligevel virker levende på trods af den til tider ringe grafik.

Banters (snak mellem NPC'er og protagonist) er rent ud sagt komiske. Oven i den dårlige banter animation, har man lagt nogle utroligt dårlige stemmeskuespillere, der snakker som hele spillet er en trailer til en ny actionfilm. De gør det så ringe, at det kapper over og bliver komisk i stedet.

Kamp lyd er som den skal være. Man sidder og ikke dåner over den, men man græmmes heller ikke. Tingene lyder som de skal, og de enkelte udbrud fra protagonisten gør det lidt sjovere. Disse udbrud kommer også uden for kampscenerne. F.eks. brokker helten sig, når endnu et skybrud sender kaskader af vand ned over den stakkels mand.


Holdbarhed
Two Worlds er kæmpe stort og man har mange timers underholdning forude. Ikke kun p.g.a. størrelsen af Antaloor og de forskellige måder man kan bygge sin karakter op på, men fordi den har den ekstra dimension med, der hedder multiplayer.

Har kun kort beskæftiget mig med co-op delen af multiplayer, og det fungerede helt som det skulle. Man vælger en præ-defineret karakter, sværhedsgrad, inviterer nogle venner eller lader banen stå åben, og går i gang med at queste.

Man kan ikke tage single player karakterer med over i multiplayer og omvendt, og multiplayer har selv 2 typer karakterer: RvP og PvP. RvP bruges til co-op baner og PvP bruges til arena kampe, hestevæddeløb og den slags hurtige fornøjelser. Man kan have 5 personer i alt til brug i multiplayer og for at lave disse karakterer, skal man have et sted at gemme dem på. Ergo duer en Core XBOX 360 uden harddisk eller anden form for saving device ikke.


Overall
Selvom spillet kunne forbedres på mange områder, så formår det alligevel at holde spilleren ved controlleren. Det crasher ikke og bugs er sjældne. Spillet set som en helhed er underholdnende og udfordrende.


Karakterer

Gameplay 7/10
Grafik
7/10
Lyd
6/10
Holdbarhed
8/10
Overall
7/10


Flere screenshots her på Xboxlife: Two Worlds Screenshots

En 15 minutters gameplay video af Two Worlds: Video

---------------------------------------------------------------------------------------

Two Worlds vs. Elder Scrolls IV : Oblivion
En sammenligning af disse to free roam RPG'er er lidt svært, eftersom de gameplay mæssigt ikke er helt ens opbygget.

Grafisk er Oblivion på langt de fleste områder langt flottere end 2W og lydmæssigt kan 2W slet ikke være med. Banters i 2W er en joke og dungeons ligner noget fra forrige konsol. Til gengæld er 2W mere varieret i udendørs omgivelserne, med bambusskove og ørken områder udover de sædvanlige frodige grønne områder af forskellig art, som Oblivion nu engang mest består af.



Varieret grafik gør, at Two Worlds ikke bliver kedeligt at se på.


Nærkampe, som er en af de ting der ikke fungerer i Oblivion, virker fornuftigt i 2W og bare det at man ser sin figur i 3rd person gør, at kamp oplevelsen er en helt anden. Ja - det kan man også i Oblivion men man gør det ikke, da kampene så bliver endnu mere uhåndterlige.

Oblivions levetid har været lang p.g.a. størrelsen og alle de ting man kan lave. 2W er langt mere simpelt (Oblivions muligheder divideret med 2), men tilbyder til gengæld en multiplayer del som Oblivion ikke har. Co-op med vennerne i en free roam RPG verden er absolut ikke at kimse af - specielt ikke hvis patch 1.6 får rettet op på en del bugs.

Konklusionen må være at Oblivion er den største oplevelse af de to. Der er meget mere og bedre rollespil i Oblivion, hvor 2W mere tilbyder en god omgang hack'n'slash i Oblivion agtige omgivelser.

Hvis man syntes at Oblivion er fedt, men også kan lide en omgang hack'n'slash, så burde man prøve Two Worlds. Om ikke andet så når spillet engang bliver billigt.

Se en trailer sammenligning af de to spil her.

---------------------------------------------------------------------------------------

Patch 1.6:
I skrivende stund, er folkene bag Two Worlds ved at lave patch 1.6, som skulle forbedre en del små-ting mest i multiplayer delen.

Taget fra InsideTwoWorlds (link):
Just a few of the fixes: Reduced MP Lag, friendly fire in RPG mode - disabled, Crime System and Forgiveness in SP fixed, all known MP exploits like cloning of objects, framerate problems (Xbox 360) - and many, many more.

---------------------------------------------------------------------------------------

Nyttige links:
Den officielle Two Worlds hjemmeside: 2 Worlds
Det bedste forum som ikke er på tysk: Inside Two Worlds
En god guide side, hvor man kan få hjælp til diverse: gamepressure
24-09-2007 - 20:48

Så er boxen tilbage :D


Woopsi Daisy.

1 styks repareret XBOX 360 kom leveret til døren i dag.

Meget hurtigere end forventet, og derfor har jeg skrevet mit blog indlæg om reparations forløbet færdigt:

Fra Red Ring of Death til repareret Xbox
- Et XBOX 360 reparations forløb



20-09-2007 - 18:11

Spoiler konsekvenser


Sidder her og syder over, at få små pre-teens ødelægger en længe ventet spiloplevelse for de mange seriøse gamere, der er herinde på xboxlife.

Nu er jeg ikke Halo fan i den forstand, og kan sagtens leve med, at vide hvordan den overordnede slutning bliver. Mit længe ventede spil er Mass Effect og set i lyset af dagens åbenlyse afsløring og de foregående dages mindre afsløringer, ser jeg mig nødsaget til at tage en konsekvens:

1 måned før Mass Effect udkommer og indtil jeg har fuldført main story, holder jeg mig væk her fra siden. Ærgeligt da jeg er rigtig glad for at være her, men jeg VIL IKKE have min Mass Effect slutning spoleret.

IRRITERENDE!!! AAaRGHH!!!!!

1...2...3...4...5...
12-09-2007 - 22:19

Fra Red Ring of Death til repareret Xbox


- ET XBOX 360 REPARATIONS FORLØB




Forord:


Dette blog indlæg bliver nok meget langt. Derfor har jeg lavet en indholdfortegnelse, så du kan finde lige netop det, som du er interesseret i at læse om. Du skal blot trykke på links'ne i indholdsfortegnelsen for at hoppe til et afsnit.



Indholdsfortegnelse:
  • Indledning
  • Optakt og Red Ring of Death
  • Kontakt til Xbox Support
  • Indpakning og kontakt til UPS
  • Ventetiden
  • Gensyn
  • Konklusion


  • 1. Indledning (gå til indholdsfortegnelsen)

    Eftersom det også blev min tur til at sende boxen til reparation, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne dokumentere forløbet. Kunne jo være andre ville skele til historien hvis (når?) de selv sidder og stortuder foran hus-alteret i de røde lys' skær.

    Visse dele af teksten er taget fra mine tråde og indlæg her på siden, og enkelte ting er lånt fra disse tråde, så hvis du genkender noget tekst, er det ikke tilfældigt.

    Mine Xbox 360 oplysninger:
    Min Xbox 360 Premium, med Samsung DVD drev, er købt i februar 2006 og er en launch maskine. Har ikke haft egentlige problemer med den før, udover at den aldrig har kunnet afspille DVD film (fryser efter 1 minut) og de sporadiske forfrysninger i Oblivion og enkelte andre spil. Har generelt spillet meget på den, så antallet af spilletimer på boxen er højt.



    2. Optakt og Red Ring of Death (gå til indholdsfortegnelsen)

    En ganske almindelig hverdags eftermiddag havde jeg smidt Tomb Raider i drevet og boxen startede op. Fik akkurat lige startet et spil og så frøs den, med nogle underlige lodrette stiplede linier på skærmen.

    Genstartede boxen, men denne gang nåede jeg ikke engang ind i min profil inden den frøs med de samme lodrette linier (se billede).





    Genstartede igen og denne gang blev det kun til sort skærm og tre røde streger. *suk*





    Fandt en todo liste hos Llama for at finde en løsning

    Citat:

    -------------------------------------------------------------------------------------
    Sections 1, 3, and 4 are flashing red
    - General Hardware Failure

    ...
    1) Try restarting the console.
    2) If restarting the console does not resolve the behavior, follow these steps:

  • Turn the console off.
  • Unplug all the power and AV cables from the console.
  • Unplug the power cord from the wall socket.
  • Firmly reconnect all the cables.
  • Turn on the console.
  • 3) If these steps do not resolve the behavior, turn the console off, remove the hard drive, and then turn on the console. If the 3x Red LED error light is no longer displayed, turn the console off, re-attach the hard drive, and then turn on the console.
    4) Also examine the lights on the power supply. When you turn on the console, the power supply light should illuminate green even if the three lights on the RoL flash red.

    -------------------------------------------------------------------------------------

    Punkt 1 prøvet så punkt 2 var næste punkt på programmet. Fjernede alle kabler, satte kabler i igen og genstartede. Stadig sort skærm og RROD.

    Kom så til punkt 3. Fjernede harddisken og tændte boxen. Den startede normalt. Slukkede, satte haddisken på igen og tændte og nu virkede den igen. Hmmm....

    Satte den til at køle lidt af, indtil omkring 22 tiden samme aften. Tændte boxen og spillede lidt Dead Rising indtil den frøs, med de samme lodrette stiplede linier igen. Genstartede et par gange med frys og endte igen i RROD.

    Så gad jeg ikke mere. Nu skulle der ringes til Xbox Supporten.



    3. Kontakt til Xbox Support (gå til indholdsfortegnelsen)

    Telefonsupport:
    80 88 40 97 fra en fastnet telefon
    38 48 73 93 fra en mobiltelefon

    Hørehæmmede (teksttelefon):
    80 88 40 98

    Åbningstider:
    Mandag-fredag: 09:00 - 17:00

    Første opkald:

    Ringede til supporten dagen efter og fik en engelsktalende person i røret. Han snakkede med indisk accent, så han var lidt svær at forstå, men det gik nu fint nok alligevel. Faktisk startede han ud med at sige, at der ikke var nogen ledige danske supportere, så jeg kunne vælge at snakke med ham, eller ringe igen senere.

    Valgte at bide skeer med ham. Fortalte ham om problemet, og han fik mig til at starte boxen og den morgen kører den selvfølgelig. Så begyndte han at ævle om, at den nok stod et for varmt sted, og så måtte jeg jo lige belære ham om, at det ikke er den samme røde fejlkode for overophedning, som det er for generel hardware failure (Overophedning er 2 røde streger).

    Så tror jeg han lugtede lunten og han stak mig et reference nummer, som jeg skulle give videre til en supporter næste gang den gik kold. Derved kunne den supporter jeg ville få fat i, hurtigt finde historikken bag mit tidligere opkald. Fair nok - så var det jo bare med at få spillet igennem.

    Spillede rimeligt meget de næste par dage, tog et par dages pause, og på femte dagen var den gal igen. Frys, frys, RROD. Det underlige var bare, at når jeg endelig fik RROD, så kunne jeg starte den umiddelbart efter og køre en times tid før den igen frøs og endte i RROD. Jeg fik ligeledes aldrig set et skærmbillede med fejlkode a la det her:





    Da det var en søndag, måtte jeg vente med at ringe til dagen efter. Ingen Xbox Support telefontid i weekenden.

    Andet opkald:
    Ringede til Xbox Supporten fra mit arbejde og fik denne gang en dansk talende kvinde ved navn Olga i røret. Hun snakkede fint dansk med østeuropæisk accent. Hun var faktisk rigtig god at snakke med og meget behjælpsom.

    Gav hende reference nummeret fra før og hun spurgte kort ind til Xbox'ens tilstand. Ville også have farven at vide på lyset på strømforsyningen, men det var jo lidt svært eftersom jeg ikke var i nærheden af konsollen. Ikke noget problem og vi blev hurtigt enige om, at den skulle til reparation.

    Så skulle jeg lige informeres om reparations forløbet og hun remsede forløbet op nogelunde sådan:
    • Jeg skulle regne med 25 arbejdsdage til reparationen.
    • Jeg ville få tilsendt en mail fra UPS indenfor 2 dage (hold øje med at den ikke ryger i spam bakken!), med vedhæftet UPS returforsendelseslabel og UPS kvittering. Man kan også vælge at få disse tilsendt med post, hvis man ikke har mulighed for at printe dem ud.
    • Returfordendelseslabelen skulle printes ud og påføres kassen, som UPS skulle afhente. Hvis jeg tapede den fast, skulle jeg huske at bruge gennemsigtig tape, så labelen kunne aflæses.
    • Når jeg fik mailen skulle jeg selv tage kontakt til UPS for at få aftalt et afhentnings tidspunkt.
    • Kassen til UPS måtte ikke være original embalagen som Xbox'en blev købt i. Kassen skulle være neutral.
    • Det var kun Xbox'en der skulle afsendes. Ledninger, harddisk og andet eksternt udstyr skulle ikke sendes med.
    • Jeg skulle huske at få underskrevet kvitteringen af chaufføren, der kom og hentede pakken.
    Til slut fik jeg et nyt reference nummer, som jeg skulle bruge i tilfælde af, at jeg skulle have fat i Xbox Supporten igen. Samtale afsluttet og jeg kunne lægge på efter en god og proffesionel behandling. Tak for det Olga!



    4. Indpakning og kontakt til UPS (gå til indholdsfortegnelsen)

    Dagen efter at have snakket med Olga, fik jeg skaffet mig en kasse til boxen. Sådan en kasse kan selvfølgelig skaffes mange steder fra, men hvis man vil have det let, så kan man med fordel købe en kasse nr. 7 på sit lokale posthus til 15 kroner. Den kasse passer temmelig godt og så mangler man bare noget at fore den med. Jeg var så heldig at have en kasse fuld af de små skumfiduser man nu engang bruger til den slags, men man kan med fordel også bruge avis kugler eller købe noget boble plast.

    Mailen kom lidt op af dagen, så jeg fik printet label og kvittering ud. Husk at printe kvitteringen ud også, da det er den UPS chaufføren skal skrive under på og den indeholder desuden tracking nummeret. Mailen indeholdte også UPS kontakt oplysninger, og jeg ringede til UPS med det samme.

    Kvinden jeg fik fat i spurgte om hvor den skulle afhentes, hvilken type fordendelse det var og hvor meget den vejede. Disse oplysninger står alle på den returforsendelseslabel, som man har fået fra UPS. Vi aftalte så at pakken skulle afhentes dagen efter imellem 13 og 16 på min bopæl, da konen var hjemme til at tage imod chaufføren.

    Så var det lige, at et eller andet gik galt for UPS, da der 30 minutter efter stod en chauffør og ville have pakken. Han måtte jo køre videre uden pakke og jeg måtte ringe til UPS og lave en ny aftale identisk med den jeg havde lavet én gang. Tsk tsk...

    Om aftenen fik jeg så pakket Xbox'en ned i kassen og sat label på:





    Dagen efter dukkede UPS op til den aftalte tid. Desværre havde jeg ikke fået printet kvitteringen ud, som han skulle skrive under på, men jeg havde fortalt min kone, at hun skulle få ham til at skrive en kvittering. Det havde han da aldrig gjort før, så han satte bare sit navn på en post-it seddel og det godtog min kone...





    *suk* *støn* *ralle*

    UPS-Casper og min kone fik derved bevist, at to hjerner ikke arbejder bedre end én...

    Til mit held opdagede jeg så, at der på kvitteringen fra UPS - altså den man kan printe ud - stod at chaufførens underskrift er valgfri.

    På kvitteringen stod der også pakkens tracking nummer. Det nummer kan man taste ind på UPS's tracking hjemmeside og få information om, hvor Xbox'en p.t. befinder sig. Allerede samme aften var den i transit til Tyskland og lidt under 2 dage efter afhentning var den leveret i Weiterstadt, hvor den skulle repareres.






    5. Ventetiden (gå til indholdsfortegnelsen)

    Så var det jo egentlig bare at vente...

    Heldigvis havde jeg et par gode venner, som jeg kunne fordrive ventetiden med:




    Tjekkede dagligt UPS tracking siden i håb om, at den ville ændre status til "Sendt" igen, men det skete aldrig.



    6. Gensyn (gå til indholdsfortegnelsen)

    DING DONG!! Så kom box'en lige pludselig ind ad døren!

    Jeg anede ikke, at den var på vej hjem. Troede egentlig at man ville få en mail om, at pakken var blevet afsendt eller at tracking status'en på UPS' hjemmeside ville ændre sig. 12 dage (8 arbejdsdage) gik der fra, at UPS hentede den og til de afleverede den igen. Mega hurtigt eftersom jeg blev stillet 25 arbejdsdage i sigte under support samtalen, og det kan man vel ikke rigtig klage over.





    Åbnede kassen og indholdet bestod i boxen, en A4 guide til hvordan man reconnecter sin controller, et spørgeskema om hvordan reparationsforløbet var gået, som man kunne sende tilbage i en medfølgende frankeret svarkuvert, og sidst men ikke mindst 1 styks Gold subscription card af 1 måneds varighed. Nice.





    Konstaterede med det samme, at det var min egen box, jeg havde fået tilbage, da min xbox' USB klap er knækket og det var den stadig. Jeg kunne også med det samme se, at der var kommet et nyt DVD drev i den, da DVD fronten var dækket af en plastik film, for at beskytte den.

    Satte harddisken på igen, satte boxen tilbage på sin plads, tilsluttede ledningerne og tændte for den. Nøj - den var blevet stille! Fik controlleren connected igen, da boxen ikke kunne genkende den længere. Prøvede at gå på Live, men den ville ikke. Kørte netværks testen og den fejlede i MTU testen. Gik ind i indstillingerne og tjekkede MAC adressen og sørme om den ikke havde ændret sig. Så må printkortet vel også være blevet skiftet ud. Gik på Mine Sider hos Stofa og tilmeldte den nye MAC adresse til AlwaysOn, så jeg kunne få den på nettet.

    Gik igen ind på Llama og tjekkede drev typen. Det nye drev, der var installeret, var af typen BENQ, som i følge artiklen skulle være det mindst larmende. Fik sat et spil i skuffen og startet op, og ganske rigtigt var støjen noget lavere end før. Til gengæld var lyden lidt anderledes, så det ville lige kræve lidt tilvænning, så lyden kunne ignoreres som baggrundsstøj.



    7. Konklusion (gå til indholdsfortegnelsen)

    Generelt må jeg sige, at jeg er meget positiv overfor hele forløbet. Var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad der skulle ske eller hvordan jeg skulle tackle en given situation.

    Jeg har givet de enkelte del elementer i forløbet karakter efter fra 13-skalaen - den eneste rigtige.


    Xbox support:

    Xbox supporten var meget professionel, let forståelig og begge personer jeg snakkede med virkede oprigtig meget hjælpsomme. Olga får 11 for hendes håndtering af mit andet opkald. Hun er guld værd, så stik hende en lønforhøjelse Microsoft!

    Karakter: 10

    UPS:
    UPS var også nemme at snakke med og deres tracking system indtil afleverelse var meget sjov at følge. Det trækker lidt ned, at man ikke får en mail eller lignende, når systemet er på vej hjem igen, men det kræver vel for meget samarbejde UPS og værkstedet imellem. Hændelsen med for tidlig afhentning virkede en anelse amatør agtig og burde ikke kunne finde sted, med de IT systemer de ligger inde med.

    Karakter: 8

    Xbox værkstedet:

    Eftersom man ikke har nogen direkte kontakt med værkstedet, kan jeg ikke rigtig bedømme deres service. Hvad der trækker op er, hvor hurtigt de blev færdige og den venlige sjæl, som smed 1 måneds guld ned i kassen. Hvad der trækker ned er, at man ikke kan se, hvor i forløbet ens xbox befinder sig. Det ville være rart, at man som det mindste fik besked om, at boxen havde forladt værkstedet.

    Karakter: 9


    Min konklusion på det hele må derfor være, at ja - det er lidt omstændigt, når man tager reparations forløbet direkte med Microsoft, i stedet for bare et aflevere den i butikken, hvor man købte konsollen. Til gengæld går det hurtigt (hurtigere end en butik kan gøre det m.m. butikken giver dig en ny eller en låner) og selv om det er omstændigt, så er det ikke noget man lægger mærke til, da det er yderst kompetente folk der hjælper dig hele vejen.

    Jeg er i hvertfald ikke i tvivl om, at jeg bruger Xbox supporten og den direkte vej til værkstedet, når og hvis min box går i RROD igen.
    09-09-2007 - 16:12

    MOTION NU!!! ...eller...?


    MOTION NU!!!

    Alt for mange kilo de forkerte steder og en kondi der kan ligge på bunden af en Faxe. Sådan går det, når man stopper med at ryge 20 smøger om dagen, kompenserer med alskens kalorierige snacks, har et job som programmør bag et skrivebord og pendler frem og tilbage til arbejdet i en bil.

    Ja for 360'eren har jo ihvertfald ingen skyld overhovedet. Slet ingen nej. Nemlig...

    Alt for mange kalorier og alt for lidt motion. Men nu skal det være slut!! Ergo bestilte jeg for et par uger siden en cykel, og fik den leveret for 1 uges tid siden.

    Cyklen blev leveret i en papkasse næsten samlet - dvs. styret skulle rettes ind og pedaler skulle sættes på. Jeg rettede derfor styret til og skruede pedalerne godt fast i pedalarmenes gevind. Det er en lækker cykel, og jeg har også været ude at køre en tur hver eneste dag, siden jeg fik den. Har allerede meget mere energi og kan virkelig mærke forskel fra dag til dag - utroligt hvad så lidt kan gøre ved ens krop.

    ...eller...?

    Men, men, men... Da jeg i dag var ude at cykle med min søn, faldt den ene pedal af! Pedalarmens gevind var gnavet væk, mens selve pedalen så nogenlunde intakt ud. Efter en god lang gåtur hjem, afmonterede jeg også den anden pedal, for at tjekke dens status. Det viser sig, at også her er der begyndende nedbrydning af pedalarmens gevind.

    1. Gevind i venstre pedalarm ædt væk


    2. Begyndende nedbrydning af højre pedalarms gevind


    Da jeg skruede pedalerne i pedalarmene, blev de skruet helt i. Derfor kan de ikke være skruet skævt (hvis det overhovedet kan lade sig gøre), da de så aldrig ville være kunnet komme så langt ind i gevindet uden at yde nævneværdig modstand.

    Hurra...

    Har sendt en mail til dem jeg købte den af, så må vi jo se hvad de svarer. Ærgeligt at jeg nu skal til at vente på det skidt, da jeg jo lige er kommet så godt i gang. Ah well - må vel ty til den gamle havelåge, vi har stående i garagen, indtil mit pedal problem bliver løst. Øv...

    At the end of the day, kan jeg ikke lade være med at være tilfreds alligevel, da jeg endelig er kommet ud af røret og har fået startet op på selvværds boosteren.


    05-09-2007 - 22:31

    BØRNEHAVE!!!

    Hvad fanden går der galt for teenagerne på det her forum. Det er jo én stor børnehave herinde efterhånden.

    STYR JER LIGE!!

    Hvor er moderatorerne? Hvor er Skou?

    Det er jo fuldstændig latterligt, at det skal være nødvendigt at svine hinanden til. Få dog stoppet det pis og delt en flok bans ud, så vi andre kan være her på normale præmisser.

    I GUDER!!!!


    Xboxlife Blog
    Profil Statistik
    • I dag: 0 besøgende
    • Denne måned: 0 besøgende
    Arkiv Kategorier
    Følg Xboxlife her