spif2001's blog
12-09-2007 - 22:19

Fra Red Ring of Death til repareret Xbox


- ET XBOX 360 REPARATIONS FORLØB




Forord:


Dette blog indlæg bliver nok meget langt. Derfor har jeg lavet en indholdfortegnelse, så du kan finde lige netop det, som du er interesseret i at læse om. Du skal blot trykke på links'ne i indholdsfortegnelsen for at hoppe til et afsnit.



Indholdsfortegnelse:
  • Indledning
  • Optakt og Red Ring of Death
  • Kontakt til Xbox Support
  • Indpakning og kontakt til UPS
  • Ventetiden
  • Gensyn
  • Konklusion


  • 1. Indledning (gå til indholdsfortegnelsen)

    Eftersom det også blev min tur til at sende boxen til reparation, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne dokumentere forløbet. Kunne jo være andre ville skele til historien hvis (når?) de selv sidder og stortuder foran hus-alteret i de røde lys' skær.

    Visse dele af teksten er taget fra mine tråde og indlæg her på siden, og enkelte ting er lånt fra disse tråde, så hvis du genkender noget tekst, er det ikke tilfældigt.

    Mine Xbox 360 oplysninger:
    Min Xbox 360 Premium, med Samsung DVD drev, er købt i februar 2006 og er en launch maskine. Har ikke haft egentlige problemer med den før, udover at den aldrig har kunnet afspille DVD film (fryser efter 1 minut) og de sporadiske forfrysninger i Oblivion og enkelte andre spil. Har generelt spillet meget på den, så antallet af spilletimer på boxen er højt.



    2. Optakt og Red Ring of Death (gå til indholdsfortegnelsen)

    En ganske almindelig hverdags eftermiddag havde jeg smidt Tomb Raider i drevet og boxen startede op. Fik akkurat lige startet et spil og så frøs den, med nogle underlige lodrette stiplede linier på skærmen.

    Genstartede boxen, men denne gang nåede jeg ikke engang ind i min profil inden den frøs med de samme lodrette linier (se billede).





    Genstartede igen og denne gang blev det kun til sort skærm og tre røde streger. *suk*





    Fandt en todo liste hos Llama for at finde en løsning

    Citat:

    -------------------------------------------------------------------------------------
    Sections 1, 3, and 4 are flashing red
    - General Hardware Failure

    ...
    1) Try restarting the console.
    2) If restarting the console does not resolve the behavior, follow these steps:

  • Turn the console off.
  • Unplug all the power and AV cables from the console.
  • Unplug the power cord from the wall socket.
  • Firmly reconnect all the cables.
  • Turn on the console.
  • 3) If these steps do not resolve the behavior, turn the console off, remove the hard drive, and then turn on the console. If the 3x Red LED error light is no longer displayed, turn the console off, re-attach the hard drive, and then turn on the console.
    4) Also examine the lights on the power supply. When you turn on the console, the power supply light should illuminate green even if the three lights on the RoL flash red.

    -------------------------------------------------------------------------------------

    Punkt 1 prøvet så punkt 2 var næste punkt på programmet. Fjernede alle kabler, satte kabler i igen og genstartede. Stadig sort skærm og RROD.

    Kom så til punkt 3. Fjernede harddisken og tændte boxen. Den startede normalt. Slukkede, satte haddisken på igen og tændte og nu virkede den igen. Hmmm....

    Satte den til at køle lidt af, indtil omkring 22 tiden samme aften. Tændte boxen og spillede lidt Dead Rising indtil den frøs, med de samme lodrette stiplede linier igen. Genstartede et par gange med frys og endte igen i RROD.

    Så gad jeg ikke mere. Nu skulle der ringes til Xbox Supporten.



    3. Kontakt til Xbox Support (gå til indholdsfortegnelsen)

    Telefonsupport:
    80 88 40 97 fra en fastnet telefon
    38 48 73 93 fra en mobiltelefon

    Hørehæmmede (teksttelefon):
    80 88 40 98

    Åbningstider:
    Mandag-fredag: 09:00 - 17:00

    Første opkald:

    Ringede til supporten dagen efter og fik en engelsktalende person i røret. Han snakkede med indisk accent, så han var lidt svær at forstå, men det gik nu fint nok alligevel. Faktisk startede han ud med at sige, at der ikke var nogen ledige danske supportere, så jeg kunne vælge at snakke med ham, eller ringe igen senere.

    Valgte at bide skeer med ham. Fortalte ham om problemet, og han fik mig til at starte boxen og den morgen kører den selvfølgelig. Så begyndte han at ævle om, at den nok stod et for varmt sted, og så måtte jeg jo lige belære ham om, at det ikke er den samme røde fejlkode for overophedning, som det er for generel hardware failure (Overophedning er 2 røde streger).

    Så tror jeg han lugtede lunten og han stak mig et reference nummer, som jeg skulle give videre til en supporter næste gang den gik kold. Derved kunne den supporter jeg ville få fat i, hurtigt finde historikken bag mit tidligere opkald. Fair nok - så var det jo bare med at få spillet igennem.

    Spillede rimeligt meget de næste par dage, tog et par dages pause, og på femte dagen var den gal igen. Frys, frys, RROD. Det underlige var bare, at når jeg endelig fik RROD, så kunne jeg starte den umiddelbart efter og køre en times tid før den igen frøs og endte i RROD. Jeg fik ligeledes aldrig set et skærmbillede med fejlkode a la det her:





    Da det var en søndag, måtte jeg vente med at ringe til dagen efter. Ingen Xbox Support telefontid i weekenden.

    Andet opkald:
    Ringede til Xbox Supporten fra mit arbejde og fik denne gang en dansk talende kvinde ved navn Olga i røret. Hun snakkede fint dansk med østeuropæisk accent. Hun var faktisk rigtig god at snakke med og meget behjælpsom.

    Gav hende reference nummeret fra før og hun spurgte kort ind til Xbox'ens tilstand. Ville også have farven at vide på lyset på strømforsyningen, men det var jo lidt svært eftersom jeg ikke var i nærheden af konsollen. Ikke noget problem og vi blev hurtigt enige om, at den skulle til reparation.

    Så skulle jeg lige informeres om reparations forløbet og hun remsede forløbet op nogelunde sådan:
    • Jeg skulle regne med 25 arbejdsdage til reparationen.
    • Jeg ville få tilsendt en mail fra UPS indenfor 2 dage (hold øje med at den ikke ryger i spam bakken!), med vedhæftet UPS returforsendelseslabel og UPS kvittering. Man kan også vælge at få disse tilsendt med post, hvis man ikke har mulighed for at printe dem ud.
    • Returfordendelseslabelen skulle printes ud og påføres kassen, som UPS skulle afhente. Hvis jeg tapede den fast, skulle jeg huske at bruge gennemsigtig tape, så labelen kunne aflæses.
    • Når jeg fik mailen skulle jeg selv tage kontakt til UPS for at få aftalt et afhentnings tidspunkt.
    • Kassen til UPS måtte ikke være original embalagen som Xbox'en blev købt i. Kassen skulle være neutral.
    • Det var kun Xbox'en der skulle afsendes. Ledninger, harddisk og andet eksternt udstyr skulle ikke sendes med.
    • Jeg skulle huske at få underskrevet kvitteringen af chaufføren, der kom og hentede pakken.
    Til slut fik jeg et nyt reference nummer, som jeg skulle bruge i tilfælde af, at jeg skulle have fat i Xbox Supporten igen. Samtale afsluttet og jeg kunne lægge på efter en god og proffesionel behandling. Tak for det Olga!



    4. Indpakning og kontakt til UPS (gå til indholdsfortegnelsen)

    Dagen efter at have snakket med Olga, fik jeg skaffet mig en kasse til boxen. Sådan en kasse kan selvfølgelig skaffes mange steder fra, men hvis man vil have det let, så kan man med fordel købe en kasse nr. 7 på sit lokale posthus til 15 kroner. Den kasse passer temmelig godt og så mangler man bare noget at fore den med. Jeg var så heldig at have en kasse fuld af de små skumfiduser man nu engang bruger til den slags, men man kan med fordel også bruge avis kugler eller købe noget boble plast.

    Mailen kom lidt op af dagen, så jeg fik printet label og kvittering ud. Husk at printe kvitteringen ud også, da det er den UPS chaufføren skal skrive under på og den indeholder desuden tracking nummeret. Mailen indeholdte også UPS kontakt oplysninger, og jeg ringede til UPS med det samme.

    Kvinden jeg fik fat i spurgte om hvor den skulle afhentes, hvilken type fordendelse det var og hvor meget den vejede. Disse oplysninger står alle på den returforsendelseslabel, som man har fået fra UPS. Vi aftalte så at pakken skulle afhentes dagen efter imellem 13 og 16 på min bopæl, da konen var hjemme til at tage imod chaufføren.

    Så var det lige, at et eller andet gik galt for UPS, da der 30 minutter efter stod en chauffør og ville have pakken. Han måtte jo køre videre uden pakke og jeg måtte ringe til UPS og lave en ny aftale identisk med den jeg havde lavet én gang. Tsk tsk...

    Om aftenen fik jeg så pakket Xbox'en ned i kassen og sat label på:





    Dagen efter dukkede UPS op til den aftalte tid. Desværre havde jeg ikke fået printet kvitteringen ud, som han skulle skrive under på, men jeg havde fortalt min kone, at hun skulle få ham til at skrive en kvittering. Det havde han da aldrig gjort før, så han satte bare sit navn på en post-it seddel og det godtog min kone...





    *suk* *støn* *ralle*

    UPS-Casper og min kone fik derved bevist, at to hjerner ikke arbejder bedre end én...

    Til mit held opdagede jeg så, at der på kvitteringen fra UPS - altså den man kan printe ud - stod at chaufførens underskrift er valgfri.

    På kvitteringen stod der også pakkens tracking nummer. Det nummer kan man taste ind på UPS's tracking hjemmeside og få information om, hvor Xbox'en p.t. befinder sig. Allerede samme aften var den i transit til Tyskland og lidt under 2 dage efter afhentning var den leveret i Weiterstadt, hvor den skulle repareres.






    5. Ventetiden (gå til indholdsfortegnelsen)

    Så var det jo egentlig bare at vente...

    Heldigvis havde jeg et par gode venner, som jeg kunne fordrive ventetiden med:




    Tjekkede dagligt UPS tracking siden i håb om, at den ville ændre status til "Sendt" igen, men det skete aldrig.



    6. Gensyn (gå til indholdsfortegnelsen)

    DING DONG!! Så kom box'en lige pludselig ind ad døren!

    Jeg anede ikke, at den var på vej hjem. Troede egentlig at man ville få en mail om, at pakken var blevet afsendt eller at tracking status'en på UPS' hjemmeside ville ændre sig. 12 dage (8 arbejdsdage) gik der fra, at UPS hentede den og til de afleverede den igen. Mega hurtigt eftersom jeg blev stillet 25 arbejdsdage i sigte under support samtalen, og det kan man vel ikke rigtig klage over.





    Åbnede kassen og indholdet bestod i boxen, en A4 guide til hvordan man reconnecter sin controller, et spørgeskema om hvordan reparationsforløbet var gået, som man kunne sende tilbage i en medfølgende frankeret svarkuvert, og sidst men ikke mindst 1 styks Gold subscription card af 1 måneds varighed. Nice.





    Konstaterede med det samme, at det var min egen box, jeg havde fået tilbage, da min xbox' USB klap er knækket og det var den stadig. Jeg kunne også med det samme se, at der var kommet et nyt DVD drev i den, da DVD fronten var dækket af en plastik film, for at beskytte den.

    Satte harddisken på igen, satte boxen tilbage på sin plads, tilsluttede ledningerne og tændte for den. Nøj - den var blevet stille! Fik controlleren connected igen, da boxen ikke kunne genkende den længere. Prøvede at gå på Live, men den ville ikke. Kørte netværks testen og den fejlede i MTU testen. Gik ind i indstillingerne og tjekkede MAC adressen og sørme om den ikke havde ændret sig. Så må printkortet vel også være blevet skiftet ud. Gik på Mine Sider hos Stofa og tilmeldte den nye MAC adresse til AlwaysOn, så jeg kunne få den på nettet.

    Gik igen ind på Llama og tjekkede drev typen. Det nye drev, der var installeret, var af typen BENQ, som i følge artiklen skulle være det mindst larmende. Fik sat et spil i skuffen og startet op, og ganske rigtigt var støjen noget lavere end før. Til gengæld var lyden lidt anderledes, så det ville lige kræve lidt tilvænning, så lyden kunne ignoreres som baggrundsstøj.



    7. Konklusion (gå til indholdsfortegnelsen)

    Generelt må jeg sige, at jeg er meget positiv overfor hele forløbet. Var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad der skulle ske eller hvordan jeg skulle tackle en given situation.

    Jeg har givet de enkelte del elementer i forløbet karakter efter fra 13-skalaen - den eneste rigtige.


    Xbox support:

    Xbox supporten var meget professionel, let forståelig og begge personer jeg snakkede med virkede oprigtig meget hjælpsomme. Olga får 11 for hendes håndtering af mit andet opkald. Hun er guld værd, så stik hende en lønforhøjelse Microsoft!

    Karakter: 10

    UPS:
    UPS var også nemme at snakke med og deres tracking system indtil afleverelse var meget sjov at følge. Det trækker lidt ned, at man ikke får en mail eller lignende, når systemet er på vej hjem igen, men det kræver vel for meget samarbejde UPS og værkstedet imellem. Hændelsen med for tidlig afhentning virkede en anelse amatør agtig og burde ikke kunne finde sted, med de IT systemer de ligger inde med.

    Karakter: 8

    Xbox værkstedet:

    Eftersom man ikke har nogen direkte kontakt med værkstedet, kan jeg ikke rigtig bedømme deres service. Hvad der trækker op er, hvor hurtigt de blev færdige og den venlige sjæl, som smed 1 måneds guld ned i kassen. Hvad der trækker ned er, at man ikke kan se, hvor i forløbet ens xbox befinder sig. Det ville være rart, at man som det mindste fik besked om, at boxen havde forladt værkstedet.

    Karakter: 9


    Min konklusion på det hele må derfor være, at ja - det er lidt omstændigt, når man tager reparations forløbet direkte med Microsoft, i stedet for bare et aflevere den i butikken, hvor man købte konsollen. Til gengæld går det hurtigt (hurtigere end en butik kan gøre det m.m. butikken giver dig en ny eller en låner) og selv om det er omstændigt, så er det ikke noget man lægger mærke til, da det er yderst kompetente folk der hjælper dig hele vejen.

    Jeg er i hvertfald ikke i tvivl om, at jeg bruger Xbox supporten og den direkte vej til værkstedet, når og hvis min box går i RROD igen.
    Del denne artikel:
    Kommentarer
    Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
    Xboxlife Blog
    Profil Statistik
    • I dag: 0 besøgende
    • Denne måned: 0 besøgende
    Arkiv Kategorier
    Følg Xboxlife her