Ufrivillig fridag

Forælder - roden til evig bekymring...

I aftes, da min kone og jeg skulle i seng, skreg vores mindste søn inde fra hans værelse. Vi tog ham op og bemærkede med det samme, at hans vejrtrækning var yderst problematisk.

I troen af, at noget sad fast i hans luftrør, tog jeg fat i hans fødder, vendte ham på hovedet og rystede ham op og ned, imens at konen dunkede ham i ryggen. Ikke lige hans livret og han skreg i vilden sky.

Så ringede vi til vagtlægen, og som den gode service de har, kom der "telefon i uorden" ringetonen ud af røret.



Efter lidt mere panikken rundt, kørte min kone til Horsens sygehus med ham, og efter en laaaaang halv time ringede hun og sagde, at de ikke kunne finde årsagen, og at de nu blev kørt med ambulance til Vejle, der har en specialafdeling for den slags.

Jeg var møg træt og da jeg ikke rigtig kunne stille noget op alligevel, andet end at sidde og bekymre mig, gik jeg i seng.

Vågnede så her til morgen lidt i 6, ved at telefonen ringede. I vejle var det meningen, at han skulle have været i narkose og fået en kikkert-undersøgelse, men narkoselægen mente, at sønnnemand var for udmattet til at blive bedøvet og at han var for stresset af situationen, så han skulle hvile sig først.

Nu er han så oppe igen og han er blevet undersøgt. Så vidt jeg forstod på min kone, så er det muligvis "bare" en virus, som får nogle kirtler til at hæve meget hurtigt, så det lyder som om ungen bliver kvalt. Han er ihvertfald udskrevet igen og på vej hjem, hvor vi skal holde ham under observation.



Satans møgunger...