Morten Skou's blog
25-10-2009 - 13:54

60.000

60.000

Her til eftermiddag rundede jeg den næste milepæl, nemlig 60.00 gamerpoints. Hurtigt kan man ikke ligefrem sige at det er gået, for det har nemlig taget mig lidt over 6 måneder at rykke fra 50.000 til 60.000.

Endnu en gang kan jeg sige tak til Bomb Jack DK som kom med ideer til de sidste 25 point, TBIGUM for hjælp til de sidste 10, samt  CaptainKicker og Aberant Simon for at have lave scores i Tower Blox så jeg kunne overgå dem :-)

Nu vil jeg haste videre imod de 70.000 som jeg håber på at jeg kan nå inden nytår!

De famøse 60.000 points giver mig i øvrigt en 54-plads på vores highscoreliste over xboxlifes gamertags.

Fortsat dejlig søndag! (og husk nu at stille jeres ur en time tilbage).
24-10-2009 - 15:00

Lækker guitar fra Logitech!

Logitech Guitar
Den anden dag da jeg lige var forbi Gamebits.dk og savle over deres lager, så faldt jeg over denne lille sag af en guitar fra Logitech. På dagen besluttede jeg mig for ikke at købe den, da 1599 kroner alligevel er en pæn sjat lige at kaste efter noget nyt legetøj. Det eneste problem er, at jeg efterfølgende har været inde og tjekke den ud flere gange på Gamebits.dk's hjemmeside - og det ender sikkert med at jeg køber den.

Her er beskrivelsen af guitaren fra Gamebits.dk:

Hvis du troede du havde en guitar til dine Guitar Hero og Rock Band spil, så tro om.. DET HER ER EN GUITAR! Officielt licenseret til Guitar Hero i ægte materialer, men virker også til Rock Band. Denne guitarcontrollers krop er massiv. Halsen er lavet af ægte træ. Knapperne på gribebrættet og stemmeskruerne er lavet af metal. Selve gribebrættet er lavet af rosentræ, og det føles bare helt rigtigt når du står med den!

Kompatibilitet
Kompatibel med Xbox 360: Trykfølsomt panel på halsen og Star Power-knap: Udnyt alle funktionerne i Guitar Hero® World Tour – både i selve spillet og i Music Studio (spillet sælges separat). Virker også med Rock Band spillene.

Ægte materialer: 
Denne guitarcontrollers krop er massiv. Halsen er lavet af ægte træ. Knapperne på gribebrættet og stemmeskruerne er lavet af metal. Selve gribebrættet er lavet af rosentræ.

Næsten lydløs betjening: 
Guitarens strum-bar er nærmest lydløs, og knapperne på gribebrættet afgiver ingen kliklyde. Du kommer kort sagt til at høre mere musik og mindre controller.

Praktisk
Flere hundrede timers batterilevetid: To AA-batterier giver dig saft og kraft nok til at spille en hel festival i sænk – inklusive ekstranumre.
Op til 10 meters trådløs rækkevidde: Du er ikke bundet til din konsol, så du kan roligt lade dig blive kastet rundt af musikken.

... Spørgsmålet er så bare, om man kunne finde på at betale 1599 for sådan en fætter?

Se den her:
Logitech Gutar hos Gamebits.dk
04-10-2009 - 13:54

En spøjs oplevelse

I torsdags var jeg på sygehuset for at få taget nogle blodprøver. Det viser sig hurtigt, at sygeplejeskerne ikke rigtigt kan finde en blodåre at stikke i, hvilket resulterer i at jeg er blevet gennemhullet som en nålepude i begge arme.

Da den første sygeplejerske giver op, så kommer der en ny en ind som skal prøve lykken - da hun heller ikke kan finde noget, tager hun nogle endnu længere nåle, stikker ind i armen på mig og begynder at stikke / grave, på en måde der virker ret tilfældigt, rundt inde i armen på mig. Efter at hun havde gjort det med en 2-3 af de lange nåle, så måtte jeg kaste håndklæddet i ringen og bede hende om at hive nålen ud - på det tidspunkt var jeg blevet helt bleg og var vidst ved at besvime. Jeg er normalt ikke bange for nåle, men denne gang blev det åbenbart for meget.

Da de ikke har fået noget blod, så aftaler jeg, at jeg kommer igen mandag morgen til et nyt forsøg.

Til min store overraskelse, bliver jeg kontaktet af min læge allerede om fredagen - dvs. dagen efter at det IKKE var lykkedes for dem at finde blod i mig - og han fortæller at alle blodprøverne ser fine ud og at de derfor ikke aner hvad der er galt med mig.

Det virker lidt underligt, at de får svar på nogle prøver som jeg 100% sikkert ved, ikke er blevet taget. Endnu værre er det, hvis der rent faktisk er blevet byttet rundt på mine og nogle andre prøver - eftersom de jo åbenbart har fået nogle svar...
03-10-2009 - 17:26

EA fremviser deres nye MMA spil


Hehe, snak om at tage røven på ham :-)
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her