Morten Skou's blog
31-08-2008 - 13:30

EINS ZWEI POLIZEI

Ærgelig sang at have på hjernen en hel dag:

30-08-2008 - 14:44

Indbrud i bilen..

I går var jeg en tur i Tivoli efterfulgt af et besøg hos Imperial biografen for at se Wanted. Vi parkerede ved 18-tiden, vores bil bagved Imperial biografen fordi det virkede som det nemmeste sted. Efter filmen var færdig ved 00.00 tiden, kørte vi tilbage til Roskilde, intetanende om at der havde været indbrud i vores bil..

Her til morgen skulle vi køre en tur til lufthavnen og en af de personer som skulle med, bor i Albertslund - så vi skulle bruge vores GPS... som denne gang desværre manglede fra vores handskerum. Der er nærmest INGEN tegn på at der har været indbrud i bilen, det eneste man kan se, er en lille rids i noget støv ved den ene siderude.

Hvor er det dog belastende, at man ikke kan have sine ting i fred. Vi har selvfølgelig meldt det til politiet og fået en fin kvittering som vi kan aflevere til forsikringsselskabet. Der står endda at politiet vil "efterforske" det :-)

Held i uheld er det, at der egentlig burde have ligget spil for en temlig stor sum penge i bilen også, men receptionen hvor jeg skulle hente dem i går eftermiddags, havde lukket 10 minutter før jeg nåede frem.

Tilbage er der nu kun at finde ud af, hvilken GPS vi nu skal have. Jeg er rimelig overbevist om, at det ikke bliver en TomTom igen - da jeg udelukkende har haft problemer med dem.


Til tyven: skal du bruge fjernbetjeningen til GPS'en så sig lige til, du glemte den da du gennemrode mit handskerum ;-)
28-08-2008 - 16:31

Quitters?

Jeg sidder lige og gamer lidt Rock Band multiplayer, nærmere betegnet "Score duel". Første dyst jeg tager står den noget ala 60.000 til mig og 22.000 til modstanderen, hvorefter han quitter. Anden dyst jeg tager, får han igen bølletæv og fandme om ikke også han quitter inden at sangen er overstået. Tredje dyst jeg tager smutter modstanderen sørme også.

Nu har jeg selvfølgelig sat dem som "Avoid this player", så jeg forhåbentlig slipper for at spille imod dem igen - men hvor er det dog en trist mentalitet hos folk, at de smutter lige så snart de taber en enkelt dyst.

Quitters:
Lost S Ruebe
MicroplaySteady
War Dog 314 (Motto: KING OF GAMES :-) )

Heldig var den næste jeg spillede imod ikke en quitter - måske skyldes det at personen vandt :-)


Er der andre der har oplevet at folk quitter, og hvad er jeres holdning til det? Gør i det selv hvis i er ved at tabe?

22-08-2008 - 10:07

Leipzig Games Convention - Dag 2

I går var det endnu en travl dag - jeg har egentlig ikke så mange bookings hernede, men et par enkelte er det blevet til. I går var jeg for eksempel nede og se SEGA's kommende "House of the Dead - Overkill" til Nintendo Wii, det ser super lovende ud. Jeg var også en tur forbi Atari og se Naruto Ultimate Ninja Storm - en super underlig fremvisning da det forgik med tolk.

Vi var også et smut forbi Electronic Arts herude, for at kigge lidt på Need for Speed Undercover og Godfather 2. Sidst nævnte var kun resultatet af cirka 3 måneders arbejde, og jeg må erkende at hele konceptet bag spillet tegner til at blive virkelig godt. Godfather fans har helt sikkert noget at se frem til. I dag regner vi med at skulle forbi Electronic Arts igen for at prøve Rock Band 2.

Fracture er også hernede og i den forbindelse havde Activision arrangeret et lille event hvor der var lidt at spise og så ellers multiplayer-spil for alle pengene. Der blev spillet to hold imod hinanden og Mikkel's hold vandt, endda med Mikkel som bedste spillet. Fracture ser også rimelig godt ud, jeg synes faktisk at der kan drages lidt paralleler til f.eks. Halo 3. Det bliver interessant at se hvordan den endelige udgave bliver modtaget.

I går fik vi også filmet helt vildt meget gameplay fra forskellige spil, jeg er i skrivende stund ved at uploade det hele, men der er mange om at bruge netværket herude så det tager lidt tid før i kan se det hele. Tommy var også nede og lave tre 1-on-1 video interviews med folk fra Midway, blandt andet skaberene af Mortal Kombat og This is Vegas - de kommer op, lige så snart vi har redigeret dem.

Inden jeg runder af bliver jeg også lidt nød til at nævne en lille ærgelig oplevelse vi havde hernede. Vi var inde og prøve det nye Guitar Hero World tour, Mikkel spillede på trommer, jeg spillede guitar og Tommy "Jeg kan rent faktisk synge" Ågren fyrede den af på mikrofon med så stor energi at folk stoppede op for at lytte. Anyways, så lykkedes det Mikkel at smadre trommesættet allerede ved sang nummer to, det venstre bækken knækkede simpelthen, hvilket forårsagde lidt panik iblandt de repræsentanter der var til stede. Det er også lige sørgeligt hvis kvaliteten virkelig ikke er bedre. Vi har et preview klart i løbet af i dag. Vi har en video af hele seancen, så du kan selv kigge med og se hvad der sker.

Husk også at Podcast redaktionen laver en daglig podcast hernede fra Leipzig. Du kan se den første podcast her og den anden her.

Selv om vi har super travlt her nede i Leipzig, så blev der alligevel tid til lige at hjælpe Juxer med at hoste hans nye Halo 3 montage "Dedication". Har du ikke set den endnu, så kan det klart anbefales. Montagen er redigeret af Vilsen. Kast en rating eller en kommentar til den, der er lagt virkelig meget arbejde i at lave den.

Anyways, det var alt for denne gang - hold øje med Xboxlife.dk og Console.dk, da jeg kommer til at smide nyt indhold op hele dagen. Fik jeg for øvrigt sagt, at Xboxlife Sverige naturligvis også laver en rigtig fin dækning?

-- over and out
20-08-2008 - 10:12

Leipzig Games Convention - Dag 1

Som bekendt er Leipzig messen nu i fuld gang. Vi render rundt hernede og skyder en masse billeder og video som vi løbende vil smide op. Internettet ude i messenhallen er ganske udemærket - desværre kan jeg ikke sige det samme om hotellet.

Jeg vil opdatere denne blogpost med links til diverse videoer som ikke er Xbox-relaterede.

Gameplay videoer:
Killzone 2 Gameplay video
18-08-2008 - 23:44

Turen går til Leipzig

I morgen ruller redaktionen endnu en gang imod Leipzig, det er naturligvis for at deltage i den årlige spilmesse. I år er vi igen fire personer afsted: Tommy, Mikkel, Claus og undertegnede. Da Tommy og Mikkel kommer fra Jylland, og Claus og jeg er fra Sjælland, kører vi i to biler derned og mødes blot på hotellet.

Igen i år følger vi traditionen og bor på det verdenskendte Ramada Hotel som ligger små 20 km. fra selve messecenteret. De sidste par år er vi bumpet ind i de samme personer på samme hotel, og bl.a. folkene fra Gamersyde og Xbox360achievements er på samme hotel - altså et rigtigt gamerhotel :-)

Vi har fået rigtigt mange fede bookings til "Behind closed door"-fremvisninger, de fleste er dog lagt væk fra mine skuldre og over til Mikkel og Tommy, så jeg kan få mere tid til at rende rundt på gulvet sammen med Claus og se hvad messen har at byde på.

Det betyder også, at vi løbende vil opdatere med videoer og indtryk fra messen, samt en række mere eller mindre useriøse indslag som jeg ikke vil komme nærmere ind på - men i vil helst sikkert ikke gå glip af det. Der vil også være en daglig podcast fra Leipzig messen, hvor i kan høre lidt om hvad redaktionen synes om det de har oplevet igennem dagen.

Det er lidt småt med ting fra Microsoft dernede, men jeg kan afsløre at vi blandt andet har fået adgang til at se: Halo Wars, Fable 2, LIPS og Nuts & Bolts. Derudover skal vi kigge lidt på Guitar Hero World Tour, Saints Row 2, Resident Evil 5 og det hidtil uannoncerede spil fra SEGA: House of the Dead!

Så husk... Hold rigtig godt øje med Console.dk, Xboxlife.dk og Xboxlife Sverige i denne uge - der kommer tonsvis af lækkert indhold og informationer om de nyeste spil.

Til sidst, så synes jeg lige at jeg ville vise vejrudsigten. Selvfølgelig skal det pisse ned når vi skal køre derned - resten af ugen ser det ok ud, dog ville det have været rart med et noget koldere vejr, da de vidst ikke helt har opfundet air-condition nede i Tyskland endnu - der plejer at være helt sindsygt varmt inde i messecenteret.

Leipzig vejrudsigt


Nå ja, og vi kickstarter ugen allerede i morgen klokken 15.00 med en anmeldelse af det kommende Too Human spil.

Opdatering: Claus (som skal køre derned, da min bil jo er kaput) har netop meddelt mig, at hvis jeg ikke vil høre på techno i 7+ timer i træk, så skulle jeg nok tage en ipod med noget musik med. Så nu er jeg ved at købe en masse gejl på Itunes, for 7 timer med at plukke æbler og jordbær på vejen til Leipzig er sgu ikke sundt for nogen :D
10-08-2008 - 00:54

Sindsygt sjovt stand-up show..

Har du prøvet det, at man er ude og rejser og har mistet sin baggage? Det gør denne stand-up komiker. Jeg var flad af grin da jeg så klippet.


Se det her

07-08-2008 - 02:22

OL i Beijing 2008 - pas på fingrene

Her til aften sad jeg og spillede en sidste omgang af SEGA's Beijing 2008 - det officielle OL spil. Jeg havde gennemført en lang række forskellige sportsgrene, og var netop nået til 1500m løb. Løb i Beijing 2008 foregår på den måde, at man sidder og roterer den højre (eller venstre) analog-stick rundt i ca. 3½ minut - jo hurtigere man gør det, jo hurtigere løber manden på skærmen.

Sej som jeg er giver jeg den naturligvis hele armen og kører fibrilsk rundt på analog-sticken og formår også at vinde løbet..... men hvad var nu det, min hånd gør pludselig ondt. Jeg kigger på min håndflade og der mangler hud på ca. et område på 2x2 cm. midt i hånden - derudover, så væsker det og der er en smule blod.

Jeg har taget et fint billede, men har desværre ikke lige nogen mulighed for at få det ind på min computer, da transferkablet er forsvundet.

Men husk lige, at hvis i spiller OL, så pas på fingrene - det er røv irriterende og svier når alt huden er væk fra håndfladen :-)

Anmeldelsen af selve Beijing 2008 spillet burde i få i morgen, hvis altså ikke der er gået koldbrand i min hånd, og jeg har måtte skære den af med en ske....

Opdatering:
Første billede er fra 2 minutter efter at jeg opdagede at controlleren havde spist en del af min hånd. Det andet billede er fra her til morgen.





02-08-2008 - 16:09

Hurra for Post Danmark

De fleste kender vidst det med, at miste et brev eller pakke som er blevet sendt med Post Danmark. Jeg har endda flere gange hørt, at selv om der sad en pakkelabel på, så siger Post Danmark bare, at man jo ikke kan bevise at pakken rent faktisk blev afleveret på posthuset (i det tilfælde at den skulle forsvinde).

Jeg har selv haft en del problemer her hvor jeg bor, dog lader det til at der det sidste lange stykke tid, har gået et postbud herude, som rent faktisk gør sit job ganske godt - super fedt for mig :-)

Desværre er det ikke alle postbude der har lige høj moral, dette har der netop været et eksempel på her i Roskilde. Historien var i fredags på forsiden af den lokale Roskilde Avis, og nu er den altså også havnet i andre medier.

Læs den her: Postbud smider posten i containeren

Hvor er det ganske enkelt noget svineri - og så er det endda ulovligt, fordi der i "postloven" (eller hvad den nu hedder), står at posten skal bringes ud (suprise).

Har du haft dårlige / gode oplevelser med dit postbud?
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her