Morten Skou's blog
08-09-2015 - 18:52

Efteråret på Xboxlife.dk

Vi er nu inde i den del af året, hvor antallet af udgivelser ligger på deres højeste. Det er en super fed tid for os gamere, fordi der nærmest kommer nye spil hver uge. (Se vores Xbox One releaseliste her). I samme anledning, så kommer vi til at have nogle aktiviteter herinde på Xboxlife, som forhåbentlig kan være med til at gøre det endnu sjovere at være Xbox-ejer.

En af ideerne bag Xboxlife.dk, har altid været at det skulle være en platform hvor Xbox-fans kunne møde andre Xbox-fans og snakke om deres fælles interesse. Det har også altid været en del af communitiet, at man skulle kunne finde andre ligesindede at spille sammen med - eller imod. Det sidste kommer vi nu til at gøre lidt mere ud af.

Her er en liste over de muligheder som Xboxlife giver i løbet af efteråret:

Gears of War turnering
Med det netop udgivne Gears of War Ultimate Edition, er det på tide at vi får sparket gang i en lækker omgang multiplayer i dette legendariske spil. Vi har før afholdt turneringer i Gears of War, og det har været nogle rigtig sjove oplevelser. Det er også længe siden, at vi har afholdt en turnering herinde og vi er gået sammen med Microsoft for at finde nogle præmier til de bedste hold. 

Vi kommer til at annoncere nærmere omkring denne turnering meget snart.

Forza Motorsport 6 events
Ligeledes i ledtog med Microsoft, så snakker vi om at afholde nogle ugentlige eventsi Forza Motorsport 6. Det bliver f.eks. som time trials, hvor det gælder om at sætte de bedste tider på en bane i løbet af en uge. På den måde, vil de fleste kunne deltage, også selv om hverdagen måske er lidt travl og man kun har tid til at spille lidt om aftenen.

Madden NFL 16 liga
Som du måske allerede har læst om, så starter vi en ny omgang Madden NFL på næste søndag. Ligesom sidste år, så bliver der spillet på All-Pro og så vidt jeg forstår vil der ligeledes blive justeret lidt på nogle sliders. Hvis du brænder for NFL og har lyst til at spille imod andre danskere, så læs mere om hvordan du tilmelder dig her. Vi spiller for sjov, og alle kan være med - så længe du er klar på at spille 2 kampe om ugen.

Project CARS community
Er du mere til en omgang seriøs racer simulator, så er der rigtig godt gang i vores Project CARS community som BulletEyeDK har taget initiativ til at få banket et system om til. De kører onlineløb regelmæssigt og det lader til at det er rigtig sjovt.

Læs mere om Project CARS communitiet her.

Flere konkurrencer
Det er efterhånden et stykke tid siden, at vi har afholdt nogle lækre konkurrencer, men vi håber på at vi i løbet af efteråret får mulighed for at hive nogle flotte præmier hjem. Når det sker, så kan du selvfølgelig læse mere om det på forsiden - og vores nyhedsbrev, som du selvfølgelig allerede er tilmeldt ikke? (Ellers kan du gøre det på din profil her).

Spilpriser
Til sidst vil jeg slå endnu et slag for vores oversigt over prisfald på spil. Vi har i øjeblikket et samarbejde med en række butikker, og vi lister dagligt de prisfald som er på deres spil. Vi poster i øjeblikket dagens prisfald i en tråd i forummet, og du kan faktisk også få en mail om det hvis du har lyst. Det kan du læse meget mere om her.

Når man kigger på ovenstående liste, så synes jeg faktisk at vi har gang i nogle rigtigt lækre ting herinde det næste stykke tid, det håber jeg også at I synes! 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her