Som man kunne læse i min blog for et par dage siden, så har jeg kastet mig ud i et nyt hobbyprojekt, nemlig kunsten at spille guitar. Jeg har tidligere spillet en smule og vil nu altså se om interessen kan fange mig igen.
I dag var jeg lige en tur forbi Aage igen, da jeg havde opdaget på deres hjemmeside, at de havde fået en guitar på lager som de ikke havde da jeg købte den anden. Derudover var der et par problemer med den første jeg købte, den ene humbbucker var trykket ned så den lød helt forkert når man slog an på E-strengen. Derudover var der en kæmpe fejl i farven på halsen - det lignede ganske enkelt noget billigt bras.
Jeg henvendte mig derfor i Aage, da de fint skriver bag på fakturaerne, at de tilbyder 8 dages returret. Fyren bag disken spørger hvorfr jeg vil have den byttet og spørger hvad han så kan gøre for at gøre mig glad. Resultatet blev en rød Fender Squier, som du kan se på billedet her til højre. Prisen var en del højere, men jeg føler allerede at jeg er langt mere glad for den nye og kvaliteten er virkelig høj når man tænker på at prisen ikke var helt sindsyg.
Ud over guitaren, så fik jeg også købt en gigbag, en rem o g en ekstra ledning.
I øvrigt så synes jeg at der var en rigtig fin service hos Aage - det er altid super fedt, når der ikke er problemer med at få byttet noget som man er utilfreds med.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at en Fender Squier er en helt anden guitartype end den første jeg købte og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang.
Skulle der være andre som ligeledes er gået i gang med at rode med guitar, så er jeg indtil videre faldet over denne hjemme side, som indeholder en hel del lækre tabs og tutorials for begyndere. Hvor er det fedt, at der er nogle folk der gider at lave sådan noget online, så man slipper for at købe en masse dyre bøger.
For mange år siden havde jeg det at spille guitar som en af mine hobbyer. Jeg gik til undervisning i en del år men af uransagelige årsager forsvandt lysten til at spille.
Nu har jeg i en længere periode gået rundt og overvejet om det ikke var på tide at starte igen. Da jeg har en kollega der er super god til at spille, han kan vidst mere eller mindre spille på alle instrumenter - så blev det for meget for mig, og jeg måtte derfor i dag ud og købe mig en ny el-spade.
Jeg har ganske vist en Fender Stratocasteri forvejen, men den har så mange år på bagen at den desværre er blevet båndfalsk og eftersom jeg ikke nænner at få det fikset, så blev jeg nød til at hive dankortet frem.
Sammen med guitaren købte jeg en Line-6 Pocket Pod, på den måde slipper mine naboer for at høre på min seje soloer og Sweet Child 'o mine til langt ud på natten.
Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang, men først skal svinet lige stemmes :-)
Vi er i øvrigt kommet rigtig godt i gang med planlægningen af X3 / Copenhagen Games 2010. Det ser ud til at blive et rigtig fedt event - og vi har virkelig gjort meget for at møde alle de kritikpunkter som vi heldigvis har fået påpeget i forbindelse med de sidste par events.
I går spillede det danske band Love Shop på Store VEGA i København. Jeg havde aldrig været på VEGA før, og jeg var så heldig at blive skrevet på gæstelisten til den ellers totalt udsolgte koncert.
Først og fremmest, så var jeg totalt overrasket over at der absolut ingen kø var på VEGA. Hverken i entreen, i garderoben, wc'erne eller i de mange barer som er placeret strategisk rundt omkring. Det var super behageligt, og gav mulighed for at man kunne koncentrere sig om det man var der for: Love Shop og kolde drinks.
Da bandet gik på var jeg mildest talt overrasket, lyden i VEGA er simpelthen helt sindsyg fed - den var ikke for høj, ikke for lav og kvaliteten var så god at man nærmest kunne have mistænkt dem for at have smidt en CD på. Love Shop havde droppet at have et opvarmningsband og spillede istedet en endnu længere koncert.
Alt i alt var Love Shop koncerten en helt igennem fed oplevelse, det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg skal til koncert på VEGA.
Til dem som ikke kender Love Shop, så er her et par af deres sange: