Morten Skou's blog
23-02-2008 - 10:34

Danmarks værste elektronikbutik

Som nogle af jer måske ved, så havde jeg sidste år en knapt så heldig oplevelse hos Fona i Roskilde. Jeg skrev et lille blogindlæg som forklarede situationen om den dårlige kundeservice i den pågældende butik.

Nu er Ekstra Bladet så på banen med en artikel, hvor de er erklærer Fona som den værste elektronikbutik i Danmark. De er ganske enkelt ligeglade med at hjælpe kunderne, hvis en ting de har købt skulle gå i stykker.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har haft en ekstrem dårlig oplevelse med Fona. Jeg kan for øvrigt lige tilføje, at jeg ikke har handlet der siden - og aldrig har tænkt mig at gøre det igen.

I bunden af artiklen på Ekstra Bladet, er der et link til et stykke grafik der viser hvor mange klager der er over de forskellige butikker.
21-02-2008 - 14:40

Xbox spil på Xbox 360

De sidste par dage har jeg rodet rundt med at "omrokere" i min lejlighed, herunder få indrettet et egentligt kontor, så jeg kan arbejde lidt mere koncenteret end hidtil. I den forbindelse har jeg netop sorteret alle mine gamle Xbox 1 spil.

Jeg besluttede mig for, at lave en lille liste i Excel over mine Xbox spil, og samtidigt skrive hvilke af dem der rent faktisk stadigvæk ville virke på min Xbox 360'er. Totalt overrasket blev jeg, da det faktisk var ret mange af dem der stadigvæk, ifølge Xbox.com, burde virke på min Xbox 360.

Efter at have gennemgået spillene, endte jeg med at have 90 spil, hvoraf 59 af dem virker på Xbox 360. Der er naturligvis de åbenlyse titler som Fable, Halo 2, Black, Forza Motorsport og Ninja Gaiden men også lidt mindre åbenlyse titler som Call of Duty, Amped og ikke mindst det første Hitman.


Skulle nogen stå og mangle et eksemplar af Halo 2, så smid mig et bud via PB, da jeg har en del af dem liggende - også i folie (blev træt af at vi altid manglede Halo-spil når vi skulle holde Xbox Lan's). Jeg har også et par ekstra Fable Bonus DVD's (historien bag Fable), hvis der skulle være en Fablefan derude.

.... nå men, tilbage til oprydningen.

test

13-02-2008 - 15:29

Tid til en joke...

Jeg har en tidligere kollega, som tit sender mig sjove jokes, billeder og lignende. Nogle gange dukker der noget genialt op, eksempelvis denne:

--
Jeg var meget glad. Jeg havde været sammen med min veninde i over et år, så vi besluttede os for at blive gift. Mine forældre hjalp os på alle måder, og mine venner opmuntrede mig, og min veninde? Hun var en drøm.


Der var kun en ting der bekymrede mig, og det bekymrede mig meget. Det der bekymrede mig var min venindes lillesøster. Min kommende svigerinde var tyve år gammel, gik i stramme miniskørter, og i dybt nedringede bluser. Hun ville jævnligt bukke sig ned når hun var i nærheden af mig, og give mig et behageligt syn af hendes bryster.

Det måtte være bevidst - hun gjorde det aldrig når hun var i nærheden af andre. En dag bad lillesøsteren, mig komme over til dem og gennemgå bryllupsinvitationerne sammen med hende.

Hun var alene da jeg kom. Hun hviskede til mig at jeg snart ville være gift, og at hun havde nogle følelser for mig som hun ikke kunne bekæmpe, ej heller VILLE bekæmpe! Hun fortalte mig at hun ville elske med mig bare en enkelt gang, inden jeg bandt mig til hendes søster for livet. Jeg var dybt chokeret og helt mundlam.

Hun sagde, "jeg går oven på til mit soveværelse, så hvis du har lyst til at gennemføre det er det bare at komme op og tage mig."

Jeg var lamslået. Jeg stod som naglet til stedet, chokeret mens jeg
betragtede hende gå op af trappen. Da hun nåede toppen af trappen, trak hun trusserne af og smed dem ned af trappen mod mig. Jeg stod der et øjeblik, så drejede jeg resolut omkring og gik mod hoveddøren.

Jeg åbnede døren og gik ud af huset og direkte over mod min bil. Min
kommende svigerfar stod udenfor. Med tårer i øjnene omfavnede han mig og sagde, "jeg er glad for at du bestod vores lille prøve. Vi kunne ikke ønske os en bedre mand til vores datter."

Historiens morale er:

Opbevar altid dine kondomer i bilen!!!

--

12-02-2008 - 11:23

Nøøj

Jeg sad lige og googlede lidt, og fandt ud af at jeg er blevet citeret på fpn.dk.

Havde jeg vidst hvordan udviklingen imellem Blu-ray og HD-DVD så ud kort tid efter, så havde jeg nok ikke sagt at man ikke ville se en vinder i år. Ok, der er ikke endnu kåret nogen egentlig vinder, men det lader til at HD-DVD er igang med deres sidste krampetrækninger.


09-02-2008 - 16:56

Når et monopol tager overhånd...

Nu er det igen tid til, at jeg føler mig nødsaget til at svine et firma til i min lille blog. Denne gang er det Post Danmark der står for skud, for med deres sidste prisstigninger, er de ganske enkelt gået over gevind.

Som den side Xboxlife.dk er, så bruger vi naturligvis en hel del penge årligt på porto. Det meste af det bliver brugt på bobble-konvulutter og frimærker, beregnet til at sende anmeldereksemplarer rundt til vores skribenter. Derudover kommer der en del portoudgifter til de præmier som vi jævnligt har sendt ud, eksempelvis til vinderne af konkurrencer og lignende.

I 2007, kostede det for det meste 13,50 kroner i frimærker at sende et anmeldelseseksemplar ud til en skribent i Danmark. Det kostede 52,50 at sende en pakke under 5 kg, og 56,50 at sende en pakke over 5 kg.

De nye priser som Post Danmark har besluttet at indføre per. 1/1 2008, betyder at priserne er steget helt sindsygt. Nu koster det 20,50 at sende et spil ud, 70 kroner for en pakke under 5 kg, og hele 90 kroner for at sende en pakke over 5 kg ud.

Det ville betyde, at vores omkostninger i forbindelse med at holde, eksempelvis en Halo 3 turnering med samme præmier som i 2007, ville løbe helt op på tæt på 1000 kroner - alene i omkostninger til at sende præmierne afsted.

Dermed ville regnestykket for en turnering se sådan her ud :
Indtægter: 0 kroner
Udgifter: 1000 kroner
----------------------------
Indtjening: -1000 kroner

Man skal ikke nødvendigvis være specielt god købmand, for at indse at dette ikke ligefrem er nogen sund forretning.

Jeg forstår ikke, at staten kan gå med til, at et firma der har et monopol, kan få lov til at hæve deres priser så drastisk. Det værste er næsten, at begrundelsen til stigningen som Post Danmark har givet er, at de har sænket priserne for større erhverv.

For fortsat at kunne afholde turneringer, konkurrencer med videre, så er vi næsten nødsaget til, at bede sponsorerne af den pågældende turnering/konkurrence, om ikke blot at sponsorere præmierne men ligeledes dække omkostningerne til udsendelse af dem. Dette vil for det meste betyde, at præmier fremover vil blive udsendt direkte til vinderene fra vores sponsorer.
02-02-2008 - 21:55

Dansk Melodi Grand Prix 2008

Her til aften var det som bekendt den "store" finaleaften i Dansk Melodi Grand Prix. For een gangs skyld besluttede vi os for at se det, og det må da siges at have været en stor stor fejl.

Det er netop gået op for mig, at de licenspenge som bliver kastet efter DR, bliver brugt på noget af det mest latterlige man overhovedet kan producere til TV. Den ene sang var dårligere end den anden og de to værter var så dumme og amatøragtige at høre på, at jeg flere gange måtte kigge væk.

DR lever stadigvæk i 80'erne og har på ingen måde formået at forny sig igennem årene, hvilket har betydet at de nu ligger på et latterligt lavt plan.

Min pointe: Fjern licensen og hvis DR ikke kan overleve på lige fod med de andre TV og radiokanaler, så luk lortet. Jeg synes at det er enormt dårlig stil, at mine penge skal ryge i lommen på DR, som så bruger det til at lave dårlige efterligninger af aftenshows og "live" shows, hvor værterne dårligt ville kunne underholde en børnehave.

Nu vil jeg zappe tilbage til TV2, hvor de da heldigvis viser en god film.

Luk DR!
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her