Kategori: Gadgets
05-03-2014 - 20:10

Nyt legetøj: DJI Phantom Drone

Jeg blev for kort tid siden spurgt, om jeg ikke havde lyst til at lege lidt med en DJI Phantom Drone, en af de lidt mere fancy drone-modeller hvor man f.eks. kan sætte et GoPro kamera i bunden og så se det hele lidt oppe fra. Jeg har tidligere leget lidt med den billige udgave som kom med et af Call of Duty-spillene, men den her er selvfølgelig i en helt anden liga. 

Ser virkelig frem til at komme ud og få den afprøvet, den har blandt andet noget GPS indbygget som gør at den er nem at styre - så jeg forhåbentlig ikke får smadret den ved første flyvning :-)

DJI Phantom Drone

Jeg regner med at flyve lidt med den i weekenden, men skal lige finde det rigtige sted at gøre det, da der er nogle restriktioner om hvor man må flyve med sådan en (det skal være x antal meter fra bebyggelse eksempelvis). Der kommer en anmeldelse og så regner jeg med at smide nogle videoer op fra mine flyvninger.

Den kan i øvrigt købes hos Dronebutikken.dk.





 
08-12-2013 - 21:56

Test af chili-ting

Jeg har altid godt kunne lide stærk mad, og beder som regel om at selv de stærke retter skal være endnu stærkere hvis jeg er på resturant. Desværre så skal sådan noget jo også ud igen, og det ender ofte med at man fortryder at have spist det ;-)  - ANYWAYS så har jeg testet et par forskellige chili produkter som jeg købte hos vores partner Coolstuff.dk.


Jelly Beans Habanero
JELLY BEANS HABANERO

Det første produkt var Jelly Beans Habanero, som på pakningen pryder sig med teksterne "Ass Kicking Jelly beans" og "Kick Yo' Ass Hot!. 

Jelly Beans kan efterhånden fås i et utal af forskellige smagsvarianter, alt lige fra bussemænd til smag med popcorn og smør. Jeg er normalt ikke fan af Jelly Beans, men kunne ikke dy mig da jeg så at man kunne få dem med smag af en af de stærkere chilivarianter.

Med rystende hånd spiste jeg først en enkelt en af dem, og desværre så var den ikke super stærk - men man kunne helt sikkert godt smage, at der var chili i. Det kommer efterfølgende til udtryk i den klassiske eftersmag af chili, som varer ved et stykke tid efter at man har spist dem. 

Tager man en hel håndfuld af gangen, så bliver smagen markant stærkere og det samme gør eftersmagen. De smager faktisk ganske godt - men man skal ikke købe dem for at give en ven et chok, for så stærke er de altså ikke.

Køb Jelly Beans Habanero her hos Coolstuff.dk

Red Savina Pepper
RED SAVINA PEPPER
Det andet produkt som jeg købte i chili-kategorien, var Red Savina Pepper. Som du se på pakningen her til højre, så er den udsmykket med en hel del advarsler om hvor stærkt dette produkt er - og med god grund skulle det vise sig.

Red Savina Pepper er lavet af en variant af habanero chilien, som i tests er målt til hele 580.000 på scovillegrade-skalaen. Dette svarer til ca. det dobbelte af hvad normal habanero-chili scorer på skalaen = den er virkelig stærk.

Da jeg først skulle smage det, gjorde jeg det rimelig varsomt ved at tage spidsen af en gaffel og lige fugte den lidt - derefter dryssede jeg lidt Red Savina Pepper på spidsen af gaflen og smagte. Vi snakker om en seriøst lille bitte smule chili som jeg fik ind på tungen, der med de samme sagde BOOM - SMÅKAGE - AV AV AV, det brændte som ind i helvede. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville føltes hvis jeg havde taget en større mængde som jeg ellers var ved at gøre.

Eftersmagen samt smerterne på min tunge varede ved LÆNGE, jeg vil faktisk sige at det var så stærkt at det var ubehageligt at spise rent, mest af alt på grund af at det brændte så voldsomt på tungen. 

Jeg tror dog godt at Red Savina Pepper kunne være god i madlavningen, men man skal stadig nok passe på med mængden af det.

Tip til virkelig badass pratical joke: byt den normale peber ud i jeres peberbøtte, og vent til et familiemedlem eller ven skal have peber på sin mad. Jeg tror dog at vi er ovre i den virkelig onde prank her, som nok godt kan ødelægge stemningen lidt ;-)

Køb Red Savina Pepper ved at trykke her 


Det var alt for denne gang - jeg håber at finde nogle sjove gadgets som jeg kan skrive om en anden gang. Linksne til produkterne herover indeholder i øvrigt affiliatekoder til Coolstuff, så hvis du klikker på dem og køber noget, støtter du samtidig Xboxlife.dk med en procentdel af salget - det koster selvfølgelig ikke dig ekstra.

22-10-2013 - 21:51

Powerball Challenge!

I dag fik jeg en pakke med et par forskellige gadgets som jeg har købt hos Coolstuff.dk, udover at indeholde en Zombie havenisse og en Pac-man lampe, så har jeg også købt mig en Powerball.

For dem som ikke har hørt om en Powerball før, så er det en såkaldt "gyrobold", som man blandt andet kan bruge til at træne håndled, underarme, fingre og skuldrene. Mit mål med den er helt klart at træne mine håndled og fingre så jeg kan få noget mere styrke i dem. Der findes mange forskellige udgaver, men på den af dem som jeg har købt, er der også et lille display, der viser hvor mange omdrejninger i minuttet man laver. Det lille display gør, at man både kan se når man forbedrer sig - men selvfølgelig også konkurrere imod folk man kender.

Måden som en Powerball fungerer på, er ved at man først får den lille cylinder indeni til at snurre rundt. Dette kan gøres enten ved at bruge den medfølgende start-tråd, eller med lidt teknik kan man starte den med hånden. Herefter roterer man let hånden fra side til side imens man kan mærke centrifugalkraften får modstanden til at vokse mere og mere, før man til sidst dårligt kan holde den i hånden. 

Min rekord, efter at have brugt min Powerball Original et par gange i løbet af i aften, er på 9284 rpm - men jeg kan se at der er andre folk som har fået den lille bold op på den anden siden af 14.000, så der er lidt vej igen før jeg må opgradere bolden til en større udgave ;-) 

Har du en Powerball, og i så fald: hvad er din rekord?

Powerball

Du kan købe samme Powerball som mig, eller en af de andre her hos Coolstuff. De fås fra 119 kroner og op, den model som jeg har købt koster 210 kroner, men så er der også display på :-)

Jeg er i øvrigt rimelig øm i underarmen efter at have brugt den her til aften, så vi må se om jeg kan bruge mine arme i morgen eller ej. Hvis det fungerer efter hensigten, så synes jeg at det er en rimelig sjov måde at få trænet sine håndled på.
 
03-06-2013 - 23:24

Fitbit Flex armbånd

Tidligere i dag faldt jeg tilfældigvis over dette Fitbit Flex armbånd, som ser ud til at kunne en masse fancy ting, som måske kunne være med til at motivere en til at bevæge sig noget mere. Nu koster armbåndet godt og vel 700 kroner, så jeg tænkte at jeg ville høre herinde, om der er nogen af jer der har prøvet armbåndet fra Fitbit?

Så vidt jeg forstår, så virker det både som en normal skridttæller, men der er så også mulighed for at måle hvor mange kalorier man forbrænder, hvor langt man går og generelt ens aktivitets niveau. Derudover skulle det kunne måle hvor længe man sover - og ikke mindst hvor godt man sover (en ting jeg ofte har problemer med).

Fitbit Flex armbånd

Det som jeg er i tvivl om ved armbåndet, er hvor godt det egentlig virker - er det præcis, og kan man stole på de resultater det kommer med? Et andet spørgsmål jeg har, og som jeg ikke har kunne finde et svar på, er om det egentlig kan måle hvor langt man eksempelvis cykler og hvor mange kalorier man forbrænder der.

Så hvis du har erfaringer med det, vil jeg værdsætte lidt input før jeg eventuelt køber det.

Du kan i øjeblikket købe Fitbit Flex til kun 799 kroner her.

Du kan læse mere om Fitbit Flex her.
10-05-2013 - 23:56

Koncenteret luft på dåse

Der er efterhånden et hav af udstyr til gamere, meget af det synes jeg selv virker rimelig overflødigt - jeg nævner i flæng: "sved-tape" til controlleren, gule gamerbriller, specielle gamer handsker, dimser der gør de analog-sticks højere, controllere der garanterer "no slow turns" og controllere med specielle modifikationer der skulle gøre dem der bruger dem bedre til de spil de spiller.

Men den anden dag faldt jeg tilfældigt over noget, der med garanti bliver det næste hit indenfor gaming: luft på dåse med en høj ilt procent. Den normale luft som vi til dagligt indånder, indeholder op til 21% ilt, men køber man en omgang ilt på dåse, så kan man faktisk få hele 89% ilt, hvilket må være 68% bedre, right? 

Du har muligvis set elite sportsmænd gøre brug af iltmasker efter at de eksempelvis i NFL har ydet en stor indsats på banen og skal komme til hægterne igen hurtigt. Hvorfor skulle pro-gamere, der i forvejen har investreret i alle de førnævnte ekstra ting, ikke gå all in og forsøge at øge deres reaktionsevne samt evnen til at koncentrere sig i længere tid af gangen, ved at indånde bedre luft? 

Ok, dette blogindlæg skal muligvis tages med et gran salt, men luft på dåse med en ilt-procent på 89 er altså rigtigt nok. Producenten lover at det hjælper imod jetlag, nedstemthed, hovedpine, tømmermænd, giver flottere hår og en pænere hud. Om det virker har jeg svært ved at vurdere, men jeg kunne selvsagt ikke dy mig for at købe en dåse, som jeg altså fik ind af døren i dag.

Ilt på dåse - luft på dåse med høj iltprocent

Det kommer i 4 forskellige varianter, men der var kun den med "Tropical Breeze" på lager da jeg bestilte, så det blev altså den. Den lugter lidt af Pina Colada, så det er jo fint nok. Egentlig virker den lidt sjov, for da jeg hev dåsen op af kassen fra Coolstuff.dk, så virkede dåsen fuldstændig tom - men OK, luft vejer jo ingenting, så det er måske alligevel ikke så underligt :-)

Jeg har prøvet at indånde det et par gange, man får det ud af dåsen på samme måde som man gør med eksempelvis en deodorant. Det lugter som sagt ganske sjovt, men jeg synes ikke rigtigt at jeg mærkede nogen egentlig effekt på daværende tidspunkt. Jeg har dog tænkt mig at prøve det af igen, når jeg på et tidspunkt bliver forpustet for at se om man hurtigere får vejret igen.

Ilt på dåse / BixOX kan købes hos Coolstuff.dk for 65 kroner pr. dåse, men hey - hvis de gør mig til en bedre gamer, så skal jeg lige have bestilt et par kasser af dem der med det samme!

Hvis du besøger CoolStuff via dette link, så støtter du samtid Xboxlife med en procentdel af salget.

Hvilken Gadget hos CoolStuff synes du er sjovest? Skriv en kommentar!



Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her