Morten Skou's blog
31-05-2007 - 00:24

Ny bærbar - IBM X60s

Jeg har længe gået og overvejet at anskaffe mig en lidt mindre bærbar - til trods for at den jeg har i dag, faktisk er helt fin, så synes jeg alligevel at computeren vejer for meget. Den "gamle" er en IBM T42p og har en lækker 15" skærm, med en opløsning på 1600x1200 samt en 1,8ghz Intel Centrino. Jeg har aldrig haft problemer med den, men nu ville jeg alligevel gerne have en lidt mindre udgave.

Valget landte igen på en IBM Thinkpad, denne gang en X60s som er den mindste model som IBM/Lenovo producerer lige nu. Den kommer med en 12,1" skærm, 1,5 GB ram, 80GB harddisk, 1,66Ghz Centrino Duo CPU og Windows Vista. Hele herligheden vejer kun 1,3kg - hvilket nærmest føles som ingenting når man løfter den. Værd at nævne er også, at a-z tasterne på keyboardet er "fullsize", men at andre knapper (shift, windows, tab osv.) er lidt mindre end normalt.

Endnu har jeg ikke haft så meget tid til at bruge den, men jeg er i fuld gang med at fjerne alt det software som bliver leveret med som standard - det er nemlig primært "trial" versioner af forskellige programmer så som Office 2007 og Norton Antivirus.

Det eneste der er nedtur ved den indtil nu, er at der desværre er 1 bright pixel, som lyser hele tiden. Men så længe det kun er 1 så er det lige til at leve med.

Den blev forøvrigt købt hos Laptop4u.dk, der til trods for lidt lang ventetid på telefonen, faktisk er ganske flinke :)



IBM X60s

26-05-2007 - 16:24

Super Weekend!

Netop som jeg ikke troede at min weekend kunne blive bedre, så har jeg lige modtaget retail eksemplarerne af henholdsvis Forza 2 og Shadowrun.

Dermed kan en perfekt weekend betegnes som følger :

Regnvejr - Tjek.
Cola i køleren - Tjek.
Colin McRae DiRT - Tjek.
Forza 2 - Tjek.
Shadowrun - Tjek.

Jeg skal dog ikke anmelde de to sidstnævnte selv, men kan lige nå at prøve dem før de ryger videre til dem der skal :-)

FOrza 2, Shadowrun, Colin McRae DiRT

26-05-2007 - 01:35

Colin McRae: DiRT #5

Nu har jeg efterhånden spillet temligt mange timer ind i karrieremoden i Colin McRae DiRT, og jeg må sige at jeg er imponeret. Ganske vidst synes jeg ikke at omgivelserne er specielt flotte, men når man kører så hurtigt som man gør i dette spil - hvem har så tid til at bemærke det?

Til gengæld, så er skadesmodellen i mine øjne LANGT BEDRE end den jeg har set i Forza 2. Der er mange flere muligheder for hvordan bilen kan blive skadet, og det ser ganske enkelt bedre ud end i Forza 2.

Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, så er fartfornemmelsen også helt i top - det ser så super fedt ud, specielt når man kører med det kamera som er helt nede ved vejen.

Der er også en lang række andre rigtigt lækre detaljer, som eksempelvis støvet på forruden (se billede herunder):

Colin McRae DiRT

Eller når man banker lidt for hårdt ind i en kant og forhjulet ryger af:
Colin McRae DiRT


Man kan også ødelægge omgivelserne i stort omfang, her er jeg ved at skubbe dele af væggen på en bro ud over kanten : Colin McRae DiRT

Og den anden side af væggen:
Colin McRae DiRT


Alt i alt, så lader Colin McRae DiRT til at være super gennemtænkt, gennemarbejdet (lige bortset fra framedrops) og med alle de vigtigste elementer som bør være en del af et næste generations bilspil.

Effekterne på bilerne i Forza 2 er flotte, men Colin McRae DiRT er flottere - simple as that. Eneste "minus" er, at man ikke kan modificere bilerne osv. Dermed henvender Colin McRae sig ikke i samme omfang til folk der ønsker at tune og modificere sine biler.




25-05-2007 - 22:07

Colin McRae: DiRT #4

Nu har jeg fået kørt et par løb, og hvor er det dog fedt at se, at den fartfornemmelse som jeg før har sagt manglede i Forza 2, er at finde i Colin McRae DiRT. Det er ligegyldigt hvilken kameravinkel man spiller fra - man kører hurtigt og man kan fornemme det. Dog er der lidt framedrops ind i mellem, men igen så er det jo en tidlig udgave af spillet som jeg har gang i.

Der er hele 7 forskellige kameravinkler, så lige meget hvordan man ønsker at smide bilen afsted igennem banerne, så er der mulighed for det.

Her er et par billeder af de 7 kameravinkler:

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Colin McRae DiRT

Jeg har optaget et par sjove "Crash" videoer :

Crash #1
Crash #2

Anyways, tilbage til spillet.!
25-05-2007 - 18:39

Colin McRae: DiRT #3

Colin McRae DiRT

Første løb er netop overstået. Styringen er umiddelbart udemærket, selv om jeg godt kunne tænke mig at håndbremsen var mere effektiv - men det kan jo være at det kommer i andre biler.

Mit sidste indlæg om dette spil var achievementlisten, og jeg kan nu sige at jeg allerede i første løb har fået hele 3 achievements til i alt 45 gamerpoints (3x15). Blandt andet har jeg fået den der hedder "First 20m jump" - dog må jeg erkende, at jeg slet ikke lagde mærke til at jeg skulle have hoppet så langt :-)

Anyways, første indtryk er at den grafiske del sakker lidt bagud - det kan dog også have noget at gøre med, at det ikke er den færdige udgave jeg spiller. Jeg har endnu ikke prøvet demoen fra markedspladsen, så jeg kan desværre ikke sammenligne med den på nuværende tidspunkt.

Nå men, tilbage til spillet - hold godt øje med min blog.

Vil du forudbestille spillet til super pris hos Coolshop.dk, så kan du gøre det via dette link.
25-05-2007 - 17:58

Colin McRae: DiRT #2

Colin McRae DiRT

Her er så den fulde achievementliste fra Colin McRae DiRT. Der er i alt 49 achievements til en total af 1000 Gamerpoints. Nogle af dem ser ud til at være lige til at gå til, hvorimod andre uden tvivl vil tage et godt stykke tid at få fingrene i.

Driven in excess of 100 miles
Driven in excess of 250 miles
Driven in excess of 500 miles
Driven in excess of 1000 miles
Tier 2 Career Points Milestone
Tier 4 Career Points Milestone
Tier 6 Career Points Milestone
Tier 8 Career Points Milestone
Maximum Career Points Milestone
FWD Rally Veteran
4WD Rally Veteran
Classic Rally Veteran
RWD Rally Veteran
Rallycross Veteran
Rally Raid T1 Veteran
Rally Raid T4 Truck Veteran
CORR Super Buggy Veteran
CORR Pro 4 Truck Veteran
Hill Climb Veteran
Hill Climb Big Rig Veteran
Crossover Veteran
Champion of Champions Winner
National Rally Veteran
Own 15 Vehicles
Own 30 Vehicles
Own All Vehicles
First Podium Finish
First Victory
Hat Trick – 3 wins in a row
5 Wins
10 Wins
20 Wins
First 20m Jump
First Clean Race
Manual Transmission
Top Speed
All Tracks
First Xbox Live Rally Win
First Xbox Live Hill Climb Win
First Xbox Live Clean Race
Win Shell Rally Australia
Win Sparco Rally Espana
Win Brembo Rallye Italia
Win Rally Deutschland
Win BP Ultimate Rally UK
Win Arai Japanese Alpine Rally
European Rally Champion
International Rally Champion
Global Rally Champion

25-05-2007 - 15:06

Colin McRae: DiRT #1

Flere af jer har måske læst om min dårlige oplevelse hos Honda de sidste par dage, men i dag kom der et spil ind af postkassen, som muligvis kan få mig til at glemme alt dette.

Jeg snakker naturligvis om spillet Colin McRae: DiRT til Xbox 360. Jeg har fået fingrene i en debug udgave af spillet, og vil traditionen tro blogge om alle mine oplevelser med dette spil - igennem hele weekenden. Til sidst ender vi ud med et rart preview som forhåbenligt kan være med til at fastslå om spillet er værd at bruge sine penge på.

Er du i tvivl om hvad du kan forvente af min dækning af spillet i denne weekend, så kan du med fordel kigge lidt tilbage i tiden på min blog, og finde lignende dækning af blandt andet Forza 2 og ikke mindst Halo 3 BETA.

Colin McRae DiRT
24-05-2007 - 11:08

Honda Civic Type R - fortsættelsen

Som jeg nævnte i mit forrige blogindlæg, så havde jeg en knapt så lækker oplevelse hos Honda Hedehusene (Borglykke Automobiler A/S) i går. Deres sælger Brian, nægtede ganske enkelt at lade mig prøve en Honda Civic Type R, som jeg ellers havde sat mig i hovedet at jeg gerne ville udskifte min Peugeot 206 med.

I dag ringer jeg så til Honda Hedehusene igen, og selv om jeg beder om at blive stillet om til Niels Borglykke, som ejer stedet - så blev jeg stillet om til den kære Supersælger Brian Larsen aka. tumpen fra i går. Han vil ikke stille mig videre til Niels Borglykke, da de som han selv siger det "er enige om tingene derude".

Dårlig kundeservice
Jeg forklarer Brian, at jeg føler at jeg blev behandlet utroligt dårligt derude i går. Han siger, at det bare var ærgeligt og at han vurderede at jeg ikke havde sat mig godt nok ind i tingene, til at jeg åbenbart var værdig til at få en prøvetur i deres højt elskede bil (som de åbenbart ikke er interesserede i at sælge).

Han gentog igen, at han vurderede at det var spild af benzin at lade mig køre i bilen - grunden til det var åbenbart, at jeg havde nævnt at jeg eventuelt gerne ville have haft Honda Civic R Type med en 2,2 diesel motor - som jeg havde set et eller andet sted at man kunne. Det viste sig så, at den udelukkende kommer i en benzin udgave - og at han på det grundlag, ikke mente at jeg havde sat mig nok ind i tingene til at kunne prøve den. Jeg prøver lige at se om jeg kan finde stedet, hvor der stod det med en 2,2 liters.

Min holdning er lidt den, at jeg aner nada om biler - men har læst en masse godt om netop Honda Civic R Type, så for mig var det egentlig mindre væsentligt om det var med diesel eller benzin motor - bare den var fed at køre i. Istedet for at afvise mig på den i mine øjne meget nedgørende måde, så burde han netop have fortalt mig noget mere om bilen - det er vel trodsalt derfor man henvender sig hos en forhandler: for at få flere oplysninger før et eventuelt køb.

Anyways, Brian Larsen fra Honda Hedehusene nærmest råbte i telefonen, og fastholdte at jeg i hvert tilfælde ikke måtte få en prøvetur i hans Honda Civic R Type.

Derefter spurte han om jeg så ikke bare var kørt til Ishøj, hvortil jeg svarer at det skulle jeg på fredag - da de ikke havde fået demobilen endnu. Han begynder at grine, og siger at han ved at de allerede har fået demobilen i Ishøj - og påstår derefter at Niels fra Honda i Ishøj, nok har sagt "fredag" til mig, fordi han ikke turde at afvise mig på samme måde som Brian fra Honda Hedehusene havde gjort. Han siger dermed ordret, at sælgeren fra Honda i Ishøj skulle lyve over for mig i telefonen - ganske interessant holdning at have sin sine konkurrenter.

Telefonsamtalen ender med at Brian siger at, "nu tror jeg bare vi skal stoppe her", hvorefter samtalen brat slutter. Det skal lige siges, at jeg på intet tidspunkt "brugte store ord" eller lignende - det gjorde han derimod nærmest hele tiden (med mindre at der bare var skruet meget op for hans telefon ;-) ).

Man må da håbe, at ejeren af Honda Hedehusene godt er klar over, hvordan hans supersælger går rundt og behandler kunderne. De mister trodsalt penge hvis det fortsætter på denne måde. Men da Brian jo sagde, at "de var enige om tingene derude", så er det vel politikken hos Honda Hedehusene, at man skal behandle sine kunder dårligt.

Jeg er i det mindste glad for, at man allerede på et tidligt stadie, kan se at det åbenbart ikke er derude man skal købe sine biler.

Det bliver spændende at se, om jeg får lov til at prøve bilen hos Honda Ishøj på fredag, eller om Supersælger Brian får ret i det. Så ved jeg sgu ikke lige hvad jeg gør, for jeg er som sagt meget interesseret i Honda Civic Type R :(

Opdatering:
Jeg har netop snakket med Niels fra Honda Ishøj - flink fyr. Han ville ringe til mig så snart de fik demobilen hjem, så jeg kan komme ud og få en tur. Da jeg fortalte ham at supersælger Brian, havde sagt at han løj, så tilbød han mig at komme ud og lede efter bilen selv :-) God stil.

Umiddelbart ser det dermed ud til, at jeg stadigvæk har en chance for at få fingrene i bilen.

Opdatering 2:
Nå ja, jeg fortalte supersælger Brian at jeg så bare ville skrive lidt om min dårlige oplevelse på Internettet. Hvortil han svarer, at hvis jeg gør det "så ville der ske helt andre ting" :-)




23-05-2007 - 23:08

Honda Civic Type R

I dag var dagen, hvor jeg skulle ud og prøvekøre den bil, som jeg længe har gået og overvejet at købe. Jeg er seriøst træt af den Peugeot 206 som vi købte fra ny sidste år - så nu skulle der ske noget. I midten af sidste uge ringede jeg til Honda forhandleren i Hedehusene for at høre om de havde fået en demobil hjem som jeg kunne prøve. Den super flinke fyr fra værkstedet sagde, at den var kommet hjem, og at jeg bare kunne komme forbi og få en tur - det ville jeg nu gøre i dag.

Turen går til Honda Hedehusene...
Jeg kører ned til Honda Hedehusene, måske bedre kendt som Borglykke Automobiler A/S, hvor jeg bliver mødt af en ung sælger som jeg vil skyde til at være en 21-22 år. Ifølge hjemmesiden hedder han vidst Brian Larsen. Jeg siger at jeg meget gerne vil have en prøvetur i den nye Honda Civic Type R og at jeg havde fået at vide af en fyr fra værkstedet at jeg bare kunne komme forbi.

Han kigger meget skeptisk, nærmest uinteresseret på mig og spørger hvor gammel jeg er. Jeg svarer at jeg er 28, hvorefter han siger : "Nej, du må ikke få en prøvetur det ville være spild af benzin".

Jeg bliver naturligvis lidt overrasket over hans reaktion, og spørger om det betyder at han ikke vil sælge mig bilen, og til det svarer han bare "Ja" - hvorefter han roder videre med nogle mapper - ret uinteresseret i at der står en kunde, der er parat til at smide de 380.000 som bilen nu engang koster.

Honda Civic Type R

Rimelig underlig til mode, forlader jeg butikken - mest trist over at jeg ikke kunne få lov til at få en tur i den bil, som jeg nu har gået og ventet på at de skulle få hjem de sidste par måneder. Jeg har endda ringet til den en 3-5 gange, for at spørge til den - og troppet op en gang tidligere for at få mere information om leveringstid og lignende (en anden sælger).

Anyways, stærkt besluttet på at prøve Honda Civic Type R, så beslutter jeg mig for at ringe til konkurrenten som ligger i Ishøj. Her snakker jeg med en fra salgsafdelingen der siger, at de desværre ikke har fået en demobil endnu - men at jeg er velkommen til at komme forbi og prøve den sidst på ugen. Jeg fortæller ham samtidigt om den lille "episode" hos Honda Hedehusene, hvortil han siger at det da lød meget underligt.

Skuffet over at jeg ikke fik en tur i Honda Civic Type R, så kørte jeg videre til tre andre mulige forhandlere af biler som jeg fandt interessante. Jeg endte ud med at få lidt information om en VW Passat og gode tilbud på to BMW'ere, nemlig en 525 og en 325i. De to sidstnævnte er virkelig fristende, men er desværre brugte (henholdsvis 17.000 KM og 63.000 KM). Vi må se hvad der sker - jeg skal ud og prøvekøre Passaten på mandag.

Her til sidst, så skal det lige siges, at jeg har tænkt mig at ringe til ejeren af Honda Hedehusene i morgen (Niels Borglykke), for at høre om det virkelig kan være hans firmas officielle holdning at man tager imod potientielle kunder på den måde. En ting er sikkert: Hvis jeg stadigvæk vælger at købe en Honda Civic Type R, så bliver det da absolut ikke hos Honda Hedehusene at mine spareskillinger bliver lagt.

Det er forøvrigt sjovt, at tænke over hvad jeg lige har skrevet, hvis man kigger på deres egen webside, og læser om hvordan de selv opfatter at de gerne vil servicere deres kunder (jeg har markeret lidt):

Borglykke Automobiler A/S 
Borglykke Automobiler A/S blev etableret som Honda forhandler i 1996 efter 17 års erfaring i bilbranchen. Vi betjener Roskilde området og den vestlige del af Storkøbenhavn og er mest kendt for vores høje kvalitetsniveau. Fordelt på værksted, pladeværksted, reservedele, bogholderi og salgsafdeling er vi i dag 12 medarbejdere, som alle sætter kunden i centrum. Velkommen til vores forrretning Vi glæder os til at betjene dig!


Med venlig hilsen
Niels Borglykke
Direktør

23-05-2007 - 01:33

Vind PlayStation 3 spil

Console.dk har vi netop skudt gang i de sidste to PlayStation 3 konkurrencer med spil sponsoreret af Sony. Denne gang er det henholdsvis Formula One Championship Edition og Ridge Racer 7 til PlayStation 3 du kan løbe afsted med.

Link: Deltag i konkurrencerne her

Formula One Championship Edition

Ridge Racer 7

Efter disse konkurrencer er overstået, så åbner vi op for nogle lækre PlayStation 3 konkurrencer, hvor du kan vinde lækre PlayStation 3 titler fra Electronic Arts.



Held og lykke!

22-05-2007 - 13:39

Boo Hoo for You

En bekendt sendte mig nedenstående film. Det er en del af deres nye virale-kampagne som netop nu kører i Japan. Det er ikke hver dag, at man ser et stykke sushi snakke med en blæksprutte :-) Anyways, den giver et godt indtryk af hvad de har af teknologi i Japan, og som sikkert rammer os på et senere tidspunkt.

God fornøjelse :



21-05-2007 - 13:22

Soko - I'll kill her

Ved et rent tilfælde, faldt jeg over denne sang på Itunes tidligere på måneden. Der er et eller andet over stilen/lyden som jeg godt kan lide - dog uden at kunne pege på præcis hvad.

Anyways, her er en unplugged version fra YouTube... den lyder ikke helt som den orginale, men det går nok :-)

Soko - I'll kill her


Der er lidt mere information på deres myspace side.
19-05-2007 - 22:53

Boys on Wheels

Set i perspektiv af mit forrige indlæg om Simon Jul - Slik mig hvid!, så er det nu lykkedes mig at finde noget der er langt mere undeholdende end det, og så er det endda ganske gratis.

Jeg præsenterer: BOYS ON WHEELS!




My Balls are OK!


Making love in the handicap toilet







19-05-2007 - 21:08

Slik mig hvid!

Der har efterhånden kørt TV-reklamer for Simon Jul's Slik mig Hvid! DVD i et godt stykke tid. Så i dag faldt jeg i og brugte 199 kroner på dobbelt DVD'en.

Her til aften skulle vi så se, hvad jeg forventede skulle blive en god gang underholdning. Jeg havde ikke tidligere set noget fra showet på DR, så regnede dermed at det var sjovt, siden de lavede det om til en DVD. Men nej. Simon Jul - Slik mig hvid! er nok de værste 199 kroner som jeg nogensinde har brugt i hele mit liv.

Jeg kan slet ikke beskrive hvor latterligt indholdet på disse 2 DVD'ere er.

Derfor: Simon, du skylder mig 200 kroner. Og jeg vil så anbefale alle andre til ikke at købe det her lort. Jeg fatter simpelthen ikke at DR overhovedet kan finde på at udgive det som DVD, og så endda til fuld pris! (OK, indrømmet, jeg er pænt skuffet).

Vi har heldigvis også købt The Departed, som jeg har store forventninger til. Om ikke andet, så bliver det da en udfordring at få mine 149 kroner tilbage fra Leonardo Decaprio hvis den skulle være noget lort :-)

15-05-2007 - 19:10

Halo 3 - Gameplayvideoer

Som lovet, har jeg i dag smidt 3 Halo 3 gameplaytrailere op. Videoerne er relativt store, så giv dem lidt tid til at loade til at starte med. Indholdet taler vidst for sig selv.



Halo 3 gameplay #2

Halo 3 gameplay #3

Halo 3 gameplay #4



God fornøjelse.

13-05-2007 - 20:41

Halo 3

Nu er der ikke så lang tid til at en masse andre danskere får muligheden for, at prøve Halo 3 BETA. Vi har i den forbindelse arbejdet med at få vores dedikerede Halo 3 side op og køre.

Du kan se resultatet af Mads og Thomases hårde arbejde her: Halo 3

Der vil i den nærmeste fremtid ske nogle flere ting på Halo3.dk, personligt glæder jeg mig meget til at vi bliver færdige med det, da jeg uden tvivl selv kommer til at bruge det en del.

Vi håber på, at i vil fortælle venner og bekendte om Halo3.dk, blogge om siden, og hvad man ellers kan. Målet er naturligvis at få så mange Halo fans ind som muligt, så vi kan få gang i nogle seriøse danske turneringer og klaner. Vi har helt indtil spillet udkommer, dvs. engang i november.

Med det sagt, så er det kun starten af det hele som du kan se på Halo3.dk i dag.

13-05-2007 - 02:11

Halo 3 BETA #8

Som lovet, er her en række nye film som jeg har optaget fra Halo 3 BETAen. De 9 film, viser lidt af de forskellige våben som er med i Halo 3 BETA, men Bungie siger, at der muligvis kommer endnu flere våben i den endelige udgave.

Fælles for alle trailerne er, at de er relativt korte, filmet under egentlig kamp - derfor dør jeg engang imellem. Medspillerne forstod ikke helt budskabet :-)

Våben footage 1 - Assault Rifle & Sniper Rifle
Våben footage 2 - Ukendt riffel (forslag modtages)
Våben footage 3 - Pistol (kan bruges som dual)
Våben footage 4 - Dual Maskinpistol
Våben footage 5 - Ukendt (forslag modtages)
Våben footage 6 - Plasma pistol
Våben footage 7 - Shotgun
Våben footage 8 - Dual Plasma + Pistol
Våben footage 9 - Forskellige granat typer

Ny "Warthog" 1 - Sådan ser den ud
Ny "Warthog" 2 - Sådan smadrer man den :-)

"Deployable" jumper - Smid den, og flyv

Og til sidst, så en lille en bare for sjov: Die MC DIE!


Der var også 4-5 hele gameplay trailere, men de var for store til at uploade lige nu, derfor kommer de først online i morgen. Alt godt kommer til den som venter :-)


God fornøjelse.

12-05-2007 - 14:42

Halo 3 BETA #7

Som tidligere lovet, så er her en 10 minutters lang film fra Snowbound banen i Halo 3. Jeg håber på, at den kan give et nogenlunde indtryk af banen, også selv om kameraet åbenbart stod lidt skævt.

Det skal måske lige siges, at hvis man forsøger at bevæge sig væk fra "hovedområdet" i banen, så står der nogle kanontårne som skyder dig ned, ganske sjov lille detalje. Jeg opdagede også lige, at der kommer fodspor i sneen når man går.

Vi endte desværre med at tabe kampen, men her er den alligevel:

Du kan se filmen her.



God fornøjelse.

12-05-2007 - 13:43

Halo 3 BETA #6

Efter et par timers søvn, så står den igen på Halo 3 BETA. Jeg har altid mest været til Team Slayer, da det giver lidt ekstra end Rumble Pit - desuden har jeg også muligheden for at vinde, hvis jeg spiller sammen med et par gode spillere :-)

Jeg nærmer mig med lynets hast 20 kampe, og har en forhåbning om at nå over 50 i løbet af i dag. Desværre er der også andre ting der skal laves, faktisk er noget af det endda noget som i snart vil kunne se her på Xboxlife.dk - jeg er spændt på hvordan i tager imod det.

Den tidligere omtalte film fra Snowbound er nu på 84% upload, og burde være færdig inden for cirka 30 minutter. Så kig forbi min blog igen på det tidspunkt. Jeg vi i løbet af i dag, også filme de 2 andre maps.


Statistikker:
Total Kills: 95
Total Deaths: 215
Total Assists: 80


Jeg har også fået et par medaljer mere (den til venstre er Killing spree):
Killing Spree - Halo 3Granate stick - Halo 3   

Anyways, hvis der er nogen af jer der skulle have lyst til at spille Halo 3 med mig i dag, så send mig en invite ;-)
12-05-2007 - 02:16

Halo 3 BETA #5

Jeg har efterhånden stille og roligt rundet de 10 kampe. Min statistik er lidt hip som hap, nok ikke noget som gør mig til verdensmester lige med det samme - men øvelse gør mester :-)

Jeg har lige filmet 10 minutters kamp på Snowbound banen. Det tager lidt tid at uploade den, og kvaliteten er desværre blevet ret dårlig, da kameraet åbenbart stod lidt skævt, til trods for, at jeg jo anvender en tripod.

Efterhånden, så synes jeg at jeg kan sige lidt mere om min mening om selve spillet. Ligesom i Halo 2, så ser onlinedelen ud til at fungere nærmest upåklageligt. Matchmaking er dog lidt sløvt, men det kan der som tidligere nævnt, være flere årsager til, eksempelvis at der ikke er så mange spillere online lige nu. En anden ting er, at jeg til tider har oplevet lidt lag, og et par småfejl som f.eks. at hele mit hold står som DNF (Did Not Finish), men alligevel står jeg som vinderen af kampen - mystisk, specielt fordi det andet hold havde langt flere points end mit.

Omkring det at spille online i Halo 3, så er der rent faktisk mulighed for, at spille Xbox Live "Invite Only" - hvilket betyder at vores tidligere annoncerede turnering, måske godt kan blive til noget alligevel. Muligheden for at invitere venner ind i sin lobby er der nemlig også.

Det er forøvrigt fedt at se, at Bungie igen prioriterer det højt, at man kan se statistikker, kampe og lignende direkte på deres webside. Hvis der bliver mulighed for at hente RSS feeds, så er det klart noget vi vil implementere her på Xboxlife, så man også kan se sine scores herinde.

Anyways, for at nævne et par ting som overrasker mig ved Halo 3. Så er det at man åbenbart ikke har mulighed for at have 2 våben af samme slags af gangen (lige som i Halo 2) - om det er mig der er komplet idiot, eller om de rent faktisk har fjernet denne feature ved jeg ikke. Men det er ikke lykkedes mig endnu. Til gengæld, så er det facinerende hvor hårdt man kan slå med hænderne, jeg tror at det er Chuck Norris der er inden i Masterchief (men lad være med at sige det til nogen, det ødelægger slutningen på trilogien, når han tager hjelmen af til sidst).

Overall, så er jeg positiv over for Halo 3. Det har en del store forventninger at leve op til, men den vigtigste har de allerede opfyldt: det er sjovt at spille.

Jeg skriver naturligvis et nyt indlæg, når jeg har fået uploadet den 10 minutter lange gameplay trailer. Jeg vil forsøge at filme en hel kamp i hver af de 2 andre baner også.


Statistikker:
Total Kills: 55
Total Deaths: 123
Total Assists: 40

Medaljer:
Halo 3Halo 3Halo 3 Halo 3Halo 3  Halo 3
      


11-05-2007 - 22:48

Halo 3 BETA #4

Som lovet, er her endelig en film. Den varer cirka 5 minutter, og viser lidt gameplay fra Halo 3. Som i sikkert vil se, så er det her min første kamp - og jeg får derfor seriøse tæv!!

Jeg har nu spillet 3 kampe, og synes faktisk at det er ganske sjovt. Desværre er matchmaking temlig langsom, men det kan måske skyldes at der kun er godt og vel 250 spillere online.

Men nok snak i denne omgang, se filmen her.
11-05-2007 - 21:24

Halo 3 BETA #3

Den første kamp er nu overstået. Det er helt tydeligt, at jeg ikke har spillet Halo MEGET længe, men jeg sluttede da alligevel på en fin 3 plads ud af 4.

Umiddelbart virker gameplayet meget hurtigt, og minder utroligt meget om det gamle Halo 2. Der er diverse rang/medaljer man kan vinde osv. En fed ting jeg har bidt mærke i, er de nye granater, som nærmest er en lang stang, de er ret fede at kaste rundt med.

Som en af vores brugere herinde, var så flink at nævne, så kan man allerede nu se statistikker for kampene, det gør man ligesom med Halo 2, ved at gå ind på Bungie.net og finde frem til det.

Info for mit gamertag er : tryk her

Halo 3


Filmen som jeg optog under kampen, er ved at blive uploadet. Der går en lille time endnu, og så kan i se hvordan spillet egentligt ser ud.

Jeg vil helst ikke sige så meget om selve spillet endnu, da jeg jo kun har spillet en kamp! Men forvent mere inden for en time eller to.
11-05-2007 - 20:08

Halo 3 BETA #2

Halo 3

Der har længe været mange spørgsmål om Halo 3 BETAen. En del af dem fik jeg besvaret i det medfølgende dokument. Dette dokument har jeg netop lagt online, så i andre også kan læse lidt om spillet.

PREMIUM MEDLEMMER kan læse dokumentet om Halo 3 BETA her.

(Ok, da.... alle medlemmer kan læse det :-)



Du kan også se min første optagelse i forbindelse med Halo 3 her.

11-05-2007 - 19:35

Halo 3 BETA

Som bekendt, får alle vores heldige vindere (samt ejere af Crackdown) muligheden for, at deltage i den åbne Halo 3 BETA-test fra på onsdag. Jeg har dog været så svineheldig, at stå på en "Friends & Family" liste hos en hos Microsoft - og dermed har jeg allerede fået muligheden for at hente Halo 3 BETA'en ned nu.

I skrivende stund, er den 36% færdig med at hente den 911,17MB store fil, og jeg glæder mig naturligvis til at prøve spillet som alle kommer til at snakke om de næste 3 uger.

Halo 3


Jeg vil de næste par dage, blogge og kommentere om ALT hvad jeg overhovedet kan finde i spillet. Og ikke mindst filme flere hundrede timers gameplay (ja ok, måske bare et par kampe).

Jeg har også scoret noget ret nice, som jeg vil røbe om lidt - det kræver bare lidt klargøring først. Men det handler naturligvis også om Halo 3.

Derfor: Hold godt øje med min blog de næste 3 dage. Jeg vil her i starten forsøge at opdatere med forskellige indtryk som jeg har fået fra spillet osv.


Og husk.. JO FLERE KOMMENTARER, JO MERE LYST FÅR JEG TIL AT SKRIVE MERE.

08-05-2007 - 20:50

Halo 3 turnering

Som bekendt bliver der snart lukket op for Halo 3 BETA-testen. Da BETAen jo udelukkende er en multiplayer, hvad er så mere nærliggende end at vi holder en officiel Halo 3 BETA turnering her på Xboxlife.dk.

Datoen for turneringen bliver den 26-27 maj, med start omkring kl. 16.00. Flere detaljer omkring turneringen samt tilmeldingen vil komme op i løbet af næste uge.

Halo 3 BETA testen starter den 16. maj. Det betyder at i har godt og vel en uge til at træne.

Jeg arbejder også på et lidt anderledes Halo 3 event, men vil ikke løfte sløret for meget, da det endnu ikke er sikkert at det kan lade sig gøre.
06-05-2007 - 23:15

Forza 2 - Preview

Nu har det meste af denne weekend efterhånden stået i Forza 2's tegn. Som afrunding på dette, så synes jeg at det ville være på plads med et sidste blogindlæg om Forza 2 i denne omgang.

Eftersom der ikke rigtigt er nogen der spiller Forza 2 online endnu, så har det ikke være muligt for mig at få et reelt indtryk af hvordan onlinedelen fungerer. Derfor har vi valgt at smide anmeldelsen op som et Hands-on preview, istedet for som en egentlig anmeldelse. Dette betyder også, at jeg ikke får mulighed for at give spillet en karakter. Jeg har også valgt ikke at skrive ALT om spillet, da der jo også gerne skal være plads til at vi kan skrive en anmeldelse uden alt for mange gentagelser (held og lykke Carsten :-) ).

Der er ingen tvivl om, at Forza 2 er et virkelig godt og gennemført spil. Til at starte med, var mit indtryk af det grafiske ikke helt i top, men efter at have set det på min egen skærm, og hvis man ser bort fra den manglende hastighedsfornemmelse, så lever det helt klart op til forventningerne.

Gode ting ved Forza 2 :
- God skademodel
- Mange muligheder for at lave sin egen unikke bil
- Mange løb
- Laaaaaang holdbarhed
- Styringen er suveræn

Ting som kunne have været bedre :
- Stadigvæk begrænset hvor meget skade man kan lave på bilen. (kan kan reelt ikke køre ind i en væk, med 300 km/t, for derefter at køre videre).
- Større udvalg af dele som man kunne opgradere på bilen.
- Større forskel på en top-tunet Golf og en top-tunet Ferrari.
- Større fartfornemmelse i de to 3. person vinkler

Ting du helt sikkert bør med Forza 2:
- Købe det
- Deltage i vores turnering på Xboxlife.dk
- Spille med manuelle gear

Ting som burde ske med Forza 3:
- Snydekoder, så jeg kan få en Ferrari fra starten
- Endnu bedre skademodel
- Freeroam :-)


Med det sagt, så er det nu på tide at du læser mit preview af Forza 2.
06-05-2007 - 19:02

Forza 2 - Burnout!

Og som lovet ,hermed nok dagens sidste Forza 2 footage, og hvad er bedre end at brænde lidt gummi af.

Link: Forza 2 Burnout #1
Link: Forza 2 Burnout #2

Bemærk farven på bremseklodserne :-)
06-05-2007 - 18:47

Forza 2 - Speedtest #2

Endnu en speedtest, denne gang kører jeg først en omgang med 3. personskamera, og derefter en hel omgang med førsteperson, for til sidst at veksle lidt imellem dem.

Link: Se Speedtest #2 her


Glæd jer til om ca. 15 minutter, hvor dagens sidste Forza 2 footage bliver lagt op. Jeg fandt ud af en lille sjov ting, som jeg har optaget - totalt kuul detalje.


Har du nogle ønsker til ting du gerne vil se billeder af eller lignende, så skriv det her i min blog, så vil jeg forsøge at opfylde det.

06-05-2007 - 15:16

Forza 2 - Speedtest

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke helt synes at hastighedsfornemmelsen var til stede, når man så bilen udefra. Flere har i den forbindelse spurgt, om jeg ikke kunne lave en lille film, hvis man kan se dette fænomen.

Du kan se en lille film her: Forza 2 hastighedstest


Hvis alt går som planlagt, så er vi klar med hvad der vidst nok er verdens første anmeldelse af Forza 2, allerede i aften - så hold godt øje med Xboxlife.dk.
04-05-2007 - 14:48

Forza 2 - En bilsimulator

Der er ingen tvivl om, at Forza 2 er en vaskeægte bilsimulator - endda i en meget høj klasse. Antallet af ting man kan ændre på bilerne, og ikke mindst alle de informationer som det er muligt at aflæse, gør at spillet egner sig perfekt til både folk der bare gerne vil køre, og folk der har en ingeniøruddannelse i bilfabrikation.

Herunder er et par billede af de forskellige værdier som man kan aflæse real-time imens man kører. Informatioerne får man frem ved at bruge D-pad. Billederne her, er dog taget imens en AI driver tjente lidt penge til mig.

Friktions værdier:
Forza 2

Suspension/ophæng:
Forza 2

Acceleration/G-kraft:
Forza 2

Dækoplysninger:
Forza 2

Varmeudvikling:
Forza 2

Oplysninger om skader på bilen:
Forza 2


Det fede ved alle de oplysninger man kan hente under løbene er, at man efterfølgende kan gå ind og ændre indstillingerne, for dermed at forsøge at optimere bilens køreegenskaber.


Og til sidst, så en lille sjov én:
Forza 2

Fedt at sige tillykke, når man ikke har vundet noget :-) (rent faktisk tabte jeg dette løb).
03-05-2007 - 23:52

Forza - Kameravinklerne

Forza 2 har fire forskellige kameravinkler. Mange vil uden tvivl være skuffet over at den ellers populære vinkel, hvor man kan se det hele indefra bilen, mangler.


Vinkel 1:
Forza 2

Vinkel 2:
Forza 2

Vinkel 3:
Forza 2

Vinkel 4:
Forza 2

03-05-2007 - 20:35

Forza 2 weekend!

Jeg var egentlig blevet lovet, at jeg kunne afhente Forza 2 allerede sidste torsdag - men bedre sent end aldrig, så kunne jeg i dag hente den "sidste" udgave af Forza 2.

Denne udgave er den samme som er blevet sendt til QA (Quality Assurance) / Certifikation, og er dermed det samme som havner på butikshylderne, med mindre at der bliver fundet helt katastrofale fejl.

Jeg vil de næste 3 dage spille spillet igennem, og naturligvis løbende holde jer opdateret - både her på min blog og i forummet. Jeg vil forsøge at tage så mange screenshots som muligt, og ligeledes optage lidt film hist og her hvis der er noget interessant.

Til at starte med er her et lille teaser billede :
Forza 2



Startskærmen fra Forza 2:
Forza 2

02-05-2007 - 23:11

Forza 2 - Turen går til Stockholm

Torsdag i sidste uge var jeg en tur i Stockholm for at se på det kommende Forza spil fra Turn 10.

Turen startede lidt hektisk, da SAS havde valgt at strejke, så var turen blevet ombooket til et andet flyselskab. Jeg havde egentlig regnet med, at turen bare var gået tabt, men heldigvis lykkedes det at få et par billetter hos Airnordic.

Selv om vi egentlig skulle have været 4 danskere afsted (Vmax, M!, GRTV og Xboxlife), så endte vi ud med blot at være to - de andre snøvlehoveder nåede ganske enkelt ikke flyet i lufthavnen.

Selve eventet foregik et sted der hedder Teater Scenario, og selv om jeg efterhånden har været til ret mange pressemøder af denne slags, så har jeg aldrig i mit liv oplevet en så amatøragtig forestilling. Drikkevarer var der intet af, maden var noget af det klammeste nogensinde, og interessen fra Microsoft's side for at få folk til at spille Forza 2 på de opstillede konsoller, var ganske enkelt ikke til stede. Resultatet var, at der næsten ikke var nogen der spillede spillet, allerede efter små 20 minutter.

Nuvel. Dagens program startede med, at Dan Greenwalt fra Turn 10 fremviste Forza 2, samt snakkede om de forskellige features i spillet. Det hele skete desværrei et helt mørkt rum så det var nærmest umuligt at filme. Dan, som altid er yderst interessant at høre på, havde ellers en hel masse lækre ting at sige om det kommende spil. Selve fremvisningen skete på et setup med 3 Xboxen tilsluttet til 3 skærme, hvilket gav et ret lækkert 180 graders setup.

Forza 2

Hvis du er nået så langt som hertil, så er det vidst på tide at jeg skriver noget interessant om selve spillet. Der er nemlig rigtigt mange nyheder, både gode og dårlige - da jeg ikke har fået spillet så meget som jeg ville, så vil jeg fokusere på de dårlige ting:

En af de dårligste ting som jeg oplevede da jeg prøvede Forza 2, var at de stadigvæk ikke havde fået rettet fejlen som har vist dig i flere debug versioner af spillet. Fejlen er ganske enkelt, at hvis man spillet spillet i 3 person (dvs. ser bilen bagfra), så er der absolut INGEN fartfornemmelse. Undertegnede prøvede hvad der nok er den hurtigste bil i spillet: en Le mans agtig bil, og kørte 400 km/t - stadigvæk uden fartfornemmelse. Dette er ekstremt skuffende for dem som nu engang bedst kan lide at køre sine bilspil fra disse kameravinkler. Og så lige før der kommer kommentarer: Jo, dette er final build - dvs. den sidste kode, som kort tid inden var blevet sendt til QA og certificeringen hos Microsoft.

En anden skuffende ting, som jeg snakkede med flere andre spiljournalister om, var at Forza 2 faktisk ikke præsterer nogen speciel super-sej grafik. Jeg hørte personligt flere gange, at folk sammenlignede det med hvad vi så fra Forza 1, og at Project Gotham Racing 3 ser langt bedre ud. En ting er sikkert - det nærmer sig ikke rent grafisk, spil som f.eks. Formula One på PlayStation 3 konsollen.

Forza 2

Nu er Forza 2 jo som bekendt en Simulator. Det betyder reelt at man ikke bør sammenligne det med eksempelvis Project Gotham Racing 3, der jo som bekendt er en Arkaderacer titel. Alligevel må jeg erkende at niveauet er under hvad jeg havde forventet af et Xbox 360 spil, der udkommer så lang tid efter konsollens udgivelse.

Heldigvis så er der da også positive ting ved Forza 2, og hvis man er typen der helst vil se sin bil indefra (hvilket egentlig er lidt ærgeligt, da man jo gør meget ud af at pimpe den op), så burde der ikke være nogle gameplay mæssige problemer. Vi er lige om hjørnet med et fuldt preview af Forza 2.


Til sidst, så lidt eksklusivt materiale (vidst nok):

Forza 2 achievementliste
Hard Charger
Underdog
Level 1
Flawless Lap
All Time Trials Set
All Bronze Arcade
All Silver Arcade
All Gold Arcade
Flawless Race
Natural
Hardcore
Blowout
Crushing Victory
All Gold (Proving Grounds)
Level 10
All Gold (Manufacturer Club)
Level 20
All Gold (Amateur Cup)
All Gold (Rivalry Face-offs)
Level 30
All Gold (Semi-pro events)
All Gold (Factory-spec)
Level 40
All Gold (Regional Championship)
All Gold (Professional Series)
All Gold (Endurance)
Level 50
All Gold All Race Types
Car Level 5
All Cars from France
All Cars from Germany
All Cars from Italy
All Cars from Japan
All Cars from Korea
All Cars from Spain
All Cars from Sweden
All Cars from the United Kingdom
All Cars from the United States
1,000,000 Online Credits
Car Broker
+ 4 hemlige
(Se videoen som bevis her)

Og sidst, men absolut ikke mindst: EN FORZA 2 GAMEPLAY VIDEO (klik for at se den).

Nå ja, og så lige en lækker fremvisning af 3-skærm setup i realtime (klik for at se den). 

Hvis du kigger forbi min blog igen i morgen, så vil du kunne se hele presse introduktionen hvor Dan fremviser Forza 2 - verdens eksklusiv (vi var de eneste der filmede, wohoo), men desværre i lidt dårlig kvalitet.

Vi har ligeledes et 15 minutters interview med Dan Greenwalt, som også vil komme op i løbet af denne uge, der kommer nogle meget interessante ting frem.

Så du kan roligt glæde dig til mere information om Forza 2 i de kommende dage.

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her