Opret en bruger | Glemt kodeord Brugernavn: Adgangskode:  
 
  Blog index » skou

Kategori: Mac

26-08-2010

iPhone 4 hos Telmore

Så nærmer tiden sig, fra i morgen vil de første kunder hos Telmore kunne købe en iPhone 4. Personligt var jeg egentlig ved at købe min iPhone 4 hos CBB, men de havde lige glemt at nævne under selve tilmeldingen, at man skulle være kunde hos dem før man kunne købe den - heldigvis meldte TDC og dermed Telmore ud om at iPhonen også var på vej i deres butikker.

I første omgang er det kun folk der har skrevet sig på ventelisten som vil kunne købe iPhonen, det skyndte jeg mig at gøre lige så snart jeg fik mailen, så må vi se hvornår jeg hører noget :-)

iPhone 4 hos Telmore bliver solgt med det der hedder håndjern 599. Det vil sige at man skal betale 599 kroner om måneden i 6 måneder, derefter falder det igen - disse 599 kan så også bruges til det normale forbrug. Med i Håndjern 599 tilbuddet, får man i øvrigt 5GB Internetforbrug, Fri Tale og Ubegrænset SMS / MMS. Da jeg i forvejen ligger og bruger omkring 200-300 kroner i snit på mobil om måneden, så synes jeg egentlig at det er et fint tilbud.

Jeg regner med at tage den lille iPhone 4 16GB, da min nuværende iPhone 3G med 8GB er mere end rigeligt til det som jeg bruger den til. Prisforskellen er kun ca. 800 kroner imellem iPhone 4 16GB og Iphone 4 32GB. Men hvis man ikke bruger alt den plads alligevel, så er det jo ikke nødvendigt.

Regnestykket kommer for mig til at se sådan her ud:
Udbetaling: 1199
Håndjern 599: 599 x 6 = 3594
- Normalt forbrug: 300 x 6 = 1800
I alt: 2993 kroner for telefonen.

Er der nogen af jer som allerede har fået fingrene i den nye iPhone 4? Og i så fald, hvad synes I om den? Er den pengene værd hvis man i forvejen har en iPhone 3G?

Det har jo specielt været skrevet mange steder, at der kan være problemer med forbindelsen hvis man holder fingrene på en bestemt måde på sin iPhone 4, men er det reelt er så stort problem som det er blevet hypet op til?

Iphone 4 hos Telmore


Skriv kommentar Se kommentarer (12) Send klage


10-01-2008

Så kom min Macbook

I dag kom TNT med min Macbook, jeg havde egentlig først regnet med at jeg ville få den omkring den 14. eller 15. januar, men det er da kun positivt. TNT manden ringede endda for at høre om jeg var hjemme før han kom med den - fin service.

Den den blev hurtigt pakket ud, men da Apple åbenbart havde sprøjtet kassen med et eller anden som gav mig hovedpine, så fik den lov til at stå og dufte af i et lille stykke tid. Det første man oplever som ny Mac-ejer, er at det hele virker enormt fancy og brugervenligt - hvis man da lige ser bort fra, at alle de ting man ellers kender fra PC, ikke længere eksisterer eller i det mindste ikke virker på samme måde.

Jeg var for øvrigt så heldig (for een gangs skyld) at der ikke var nogle pixelfejl på skærmen.

Indtil videre har jeg fundet en nogenlunde MSN klient kaldet Adium (tak til Grillbiller), hentet FireFox (føj) og fået konfigureret iWorks, som umiddelbart virker som om det ikke er pengene værd i forhold til Word.

Hvis der er nogen der har ideer, til gratis programmer, som jeg simpelthen ikke kan undvære, så må i gerne skrive det her. Nu vil jeg rode lidt mere med den, og pive lidt mere til Mikkel (Vinterbird) når jeg ikke kan få tingene til at virke :-)


Skriv kommentar Se kommentarer (20) Send klage


 
RSS feed for denne blogBookmark and ShareSæt som startside
Skou's Blog