I torsdags var jeg på sygehuset for at få taget nogle blodprøver. Det viser sig hurtigt, at sygeplejeskerne ikke rigtigt kan finde en blodåre at stikke i, hvilket resulterer i at jeg er blevet gennemhullet som en nålepude i begge arme.

Da den første sygeplejerske giver op, så kommer der en ny en ind som skal prøve lykken - da hun heller ikke kan finde noget, tager hun nogle endnu længere nåle, stikker ind i armen på mig og begynder at stikke / grave, på en måde der virker ret tilfældigt, rundt inde i armen på mig. Efter at hun havde gjort det med en 2-3 af de lange nåle, så måtte jeg kaste håndklæddet i ringen og bede hende om at hive nålen ud - på det tidspunkt var jeg blevet helt bleg og var vidst ved at besvime. Jeg er normalt ikke bange for nåle, men denne gang blev det åbenbart for meget.

Da de ikke har fået noget blod, så aftaler jeg, at jeg kommer igen mandag morgen til et nyt forsøg.

Til min store overraskelse, bliver jeg kontaktet af min læge allerede om fredagen - dvs. dagen efter at det IKKE var lykkedes for dem at finde blod i mig - og han fortæller at alle blodprøverne ser fine ud og at de derfor ikke aner hvad der er galt med mig.

Det virker lidt underligt, at de får svar på nogle prøver som jeg 100% sikkert ved, ikke er blevet taget. Endnu værre er det, hvis der rent faktisk er blevet byttet rundt på mine og nogle andre prøver - eftersom de jo åbenbart har fået nogle svar...