Opret en bruger | Glemt kodeord Brugernavn: Adgangskode:  
 
  Blog index » skou

Kategori: Xboxlife.dk

21-03-2009

Ny server til Xboxlife

Så er vi endnu en gang vokset fra vores server som Xboxlife ligger på, og derfor har jeg netop været en tur i Odense for at hente en ny og større server. Vi håber på, at vi kan komme til at sætte den nye server i drift i løbet af næste uge.

Til dem af Jer som er interesserede i tekniskedetaljer, så er vores nuværende server en HP med en 2.8Ghz Xeon CPU med en enkelt kerne og 3GB ram.

Den nye server er en Dual Quad-core 2.8Ghz (2 CPU'er, med i alt 8 kerner) DELL 2950 med 16GB ram og med tiden 6 diske sat op i RAID - vi starter dog op med to stks.

Som det ses, er den nye server mange gange hurtigere end de nuværende, hvilket gerne skulle gøre det muligt for os at levere bedre svartider, samt gøre det muligt at udvide til andre regioner, hvoraf den første lancering bliver i slutningen af marts.

Ud over vores hovedserver, har vi også et par andre servere blandt andet en dedikeret server til trailere/videoer og en IRC-server.



Skriv kommentar Se kommentarer (6) Send klage


02-01-2009

Microsoft Xbox MVP

Som nogen af jer sikkert har læst på forsiden af Xboxlife i dag, så startede 2009 helt perfekt for mig - der lå nemlig en e-mail fra Microsoft om, at jeg var iblandt de få heldige, der først var blevet nomineret og sidenhen kåret som MVP (Most Valuable Professional).

Jeg vidste allerede tilbage i august, at jeg var blevet nomineret, da man som nomineret skal udfylde en hel masse oplysninger om sine aktiviteter indenfor det område som man er blevet nomineret i. Eftersom jeg ikke havde hørt noget siden anden "runde" i nomineringerne, så gik jeg egentlig ikke ud fra at jeg var en af de heldige - men heldigvis tog jeg fejl.

Det er naturligvis super fedt, at få en så stor anerkendelse fra Microsoft, som en MVP-titel i mine øjne er. Der er i øjeblikket kun 44 andre Xbox MVP'ere på verdensplan, og så vidt jeg ved, er jeg også den første fra Skandinavien der er blevet kåret til Xbox MVP.

Jeg kender allerede en stor del af de andre Xbox MVP'ere fra Europa, og har gentagne gange forsøgt at få dem til at løfte sløret for, hvad man egentlig får ud af at være Xbox MVP. Det tætteste jeg kom på et svar var, at "man er under NDA, og derfor ikke må udtale sig om indholdet ved at være MVP".

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Christian Rasmusen og Graeme Boyd for at have initieret nomineringen, og ikke mindst alle brugere og redaktionsmedlemmer på Xboxlife for at gøre sit til, at siden er blevet til det som den er.


Microsoft MVP

Rigtig godt nytår!

Skriv kommentar Se kommentarer (19) Send klage


16-12-2008

Hvor er det vildt at tænke på...

Her til formiddag kom jeg til at tænke på, hvor vildt det egentlig er at der nu snart er gået 5 år fra Xboxlife for første gang åbnede dørene op.

For at være helt præcis, så fylder Xboxlife.dk fem år den 1. januar 2009, og det betyder også, at jeg har rodet med spilbranchen lige så længe. Egentlig startede jeg ud med Console.dk sammen med en kammerat, kort tid inde i forløbet fik jeg muligheden for at overtage Xboxlife.dk - og resten er jo så historie som man siger.

Vi regner selvfølgelig med at lave en masse sjov og ballade i vores fødselsdagsuge, men klassisk så ligger de fleste vidst med hovedpine den 1. januar :-)





Skriv kommentar Se kommentarer (12) Send klage


21-11-2008

Xboxlife i MetroXpress i dag

I går blev jeg gjort opmærksom på, at en af journalisterne på MetroXpress havde spottet vores anmeldelse af "Lips", og havde nævnt den på en af kultursiderne i MetroXpress. Derfor blev jeg jo selvfølgelig lige nød til at tjekke avisen ud i dag - heldigvis kan den hentes online, ganske gratis selvfølgelig.

Eftersom MetroXpress vidst nok er danmarks største avis mht. læserantallet, så er det da meget sjovt at se Xboxlife-navnet i den. Denne gang har de heldigvis stavet navnet korrekt og ikke ligesom Berlingskes journalist der i starten af året sendte folk ind på en forkert webadresse.

Du kan se teksten herunder, eller kigge i avisen på side 43 - du kan finde den online her.



God weekend!

Skriv kommentar Se kommentarer (8) Send klage


05-11-2008

Gears of War 2 turnering - og andet

Jeg synes bare lige at jeg ville give en heads up til dem som måtte være interesserede. Det er efterhånden længe siden at vi har afholdt turneringer i nye spil herinde, men det bliver der ændret på nu.

Lige pt. arbejdes der på at planlægge en Gears of War 2 turnering som kommer til at ligge et tidspunkt relativt tæt på udgivelsesdagen, det vil sige i løbet af november - den præcise dato er ikke fastsat endnu, men bliver det snarest muligt.

Vi vil selvfølgelig også invitere vores Svenske brugere med i turneringen, og jeg regner med at den kommer til at blive opdelt i to dele: en for casual og en for hardcore - man kan selvfølgelig godt deltage i begge. Casual bliver random hold, hvor hardcore bliver hold som deltagerne selv kan beslutte. (Dette kan nå at ændre sig alt efter antallet af deltagere osv.).

Derudover har vi nu fundet en dato til vores LifeBowl 08 turnering. LifeBowl bliver afviklet den 6-7. december - jeg krydser fingre for, at ikke alt for mange deltagere bliver forhindret af diverse julefrokoster!

Der er også en række andre turneringer på vej, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på i dette indlæg.

Fortsat god onsdag!

Skriv kommentar Se kommentarer (8) Send klage


22-10-2008

Xboxlife nyhedsbrev

Vi har i dag igen sendt nyhedsbrev ud til alle som er tilmeldt til det her på Xboxlife.dk, og der er en lækker konkurrence som man pt. ikke kan finde andet sted på siden.

Så hvis du er en af dem der normalt modtager vores nyhedsbrev, kan det være en god ide at tjekke din mail :-)

Skriv kommentar Se kommentarer (18) Send klage


16-10-2008

Opvarmning til Halo 3 turneringen

Nu er der jo Halo 3 turnering i morgen aften, og da jeg håber på at kunne deltage, ville jeg lige se hvordan mine Halo 3 skills egentlig var. Det skal lige siges at det er MEGET lang tid siden at jeg spillede det sidst. :-)

Halo 3

Du kan læse mere om turneringen her.

Skriv kommentar Se kommentarer (13) Send klage


01-09-2008

Lidt nostalagi

Sidder lige og gennemtjekker et par servere jeg har haft stående i et stykke tid, man finder altid så mange sjove ting - specielt på servere som man har brugt fast i en årerække.

Lige nu er det den server som indtil for ca. 2 år siden kørte Console.dk, Xboxlife.dk osv. som jeg roder med. Specifikationerne på den er i en klasse for sig:

CPU: AMD-K6tm w/ multimedia extensions (300.68-MHz 586-class CPU)
  Origin = "AuthenticAMD"  Id = 0x570  Stepping = 0
  Features=0x8001bf
  AMD Features=0x400<>
real memory  = 234881024 (229376K bytes)
avail memory = 225263616 (219984K bytes)

Det er helt utroligt hvad denne server har kunne levere, indtil at der selvfølgelig kom for mange besøgende og vi måtte opgradere (hvilket vi skal igen meget snart).

Der var i øvrigt hele 10GB plads på serveren!

Skriv kommentar Se kommentarer (3) Send klage


03-06-2008

Xboxlife Shizzle Nizzle!

Xboxlife kop

Og en musemåtte:
Xboxlife musemåtte


Der arbejdes også på nogle officielle Xboxlife t-shirts igen, dog ingen ETA på det.









Skriv kommentar Se kommentarer (16) Send klage


31-05-2008

Battlefield: Bad Company

Jeg opdagede lige at der rent faktisk var en enkelt kode tilbage.

Har du allerede fået en kode, så lad være med at tage denne også :-)


HG4YK-RCV79-K4RWQ-MDC2V-W9WXY


God fornøjelse!

Skriv kommentar Se kommentarer (6) Send klage


12-05-2008

Store ting og sager i aften!

Synes bare lige at jeg ville kaste et hurtigt blogindlæg for at fortælle, at der i nat klokken 00.01 (cirka) kommer en masse interessante tekster op på Xboxlife.dk.

Der er tale om et lande-eksklusivt hands-on preview af Fable 2, et interview med Peter Monoluyx og sidst men ikke mindst, et hands-on preview af Alone in the Dark.


Stay tuned.!

Skriv kommentar Se kommentarer (11) Send klage


09-04-2008

Opfordring: Besøg vores sponsorer

Jeg har vidst engang lavet et lignende indlæg i min blog før, men det lykkedes ikke at finde det igen.

Som jeg før har skrevet, så er Xboxlife.dk jo heldigvis ganske gratis at bruge - en ting jeg gør alt for at bibeholde. Dette betyder naturligvis, at pengene skal komme et andet sted fra, i Xboxlife's tilfælde bliver siden financieret blandt andet ved hjælp af de reklamer, som er placeret strategisk rundt omkring på siden.

Desværre er der ikke helt nok der klikker på bannerne for at besøge vores sponsorer. Dette kan i værste fald betyde, at vi bliver nød til at anvende såkaldte pop-up, eller pop-over annoncer, som dækker en del af indholdet i et par sekunder. Et andet alternativ er at lave en reklame-forside, lidt ala det som Gamereactor har.

Personligt hader jeg disse former for reklamer, da de er røvirreterende. Derfor vil jeg gerne igen opfordre jer til, bare engang imellem, at besøge vores annoncører. Vi får som regel ikke penge for at folk klikker på reklamerne - men en fast pris for at have dem på siden.

Kort sagt: Synes du at vi gør det godt her på Xboxlife, og synes du at en af vores annoncører har et interessant banner, så klik og se hvad de har at byde på.

En af de andre måder du kan støtte Xboxlife på, er naturligvis ved at handle hos Coolshop.dk via http://coolshop.xboxlife.dk (eller andre links til Coolshop som du finder på officielle sider).

På forhånd tak :-)




Skriv kommentar Se kommentarer (25) Send klage


15-01-2008

Eget domænenavn til din blog?

Ligger du inde med dit eget domænenavn, som du måske alligevel aldrig rigtig har fået taget dig sammen til at bruge til noget? Så har du nu chancen for at bruge det til noget fornuftigt alligevel.

Fra om kort tid, giver vi alle der har en blog herinde, muligheden for at få deres eget domænenavn til at pege over på den. Et eksempel kan ses med mit eget domæne www.skou.biz.

Det eneste det kræver, er en lille DNS ændring hos dit webhotel - eller vi kan hjælpe dig med at flytte domænet over til eksempelvis GratisDNS.dk, og efterfølgende guide dig til at sætte det korrekt op.

Skulle du have lyst til at være en af de første bloggere herinde, som vil benytte denne mulighed, så send en privat besked til mig.

Den anden mulighed, som du måske allerede kender er, at alle der har en blog, automatisk har en adresse på xboxblog.dk. Eksempelvis er mit blognavn 'skou', og min xboxblog.dk adresse er dermed: http://skou.xboxblog.dk.

Ideen med begge dele, er naturligvis at gøre det nemmere for dig, at henvise venner, familie og kæledyr til den rigtige adresse, så de kan læse din blog.


Skriv kommentar Se kommentarer (0) Send klage


11-12-2007

Gamerpoints Helvede II

Er tiden ikke ved at være inde til, at hive de gamle støvede Xbox 360 titler ned fra hylden, smide dem i maskinen, og forhåbentlig huske hvorfor det var vi købte dem?

I påsken afholdte vi her på Xboxlife.dk, det første "Gamerpoints Helvede" med tæt på 100 deltagere. Dengang var det vores skribent Mikkel Winther der løb med titlen som Gamerpoint-champ.

Nu arbejder vi igen på, at kunne lave et lignende koncept, men denne gang med mere fair betingelser - hvis sådan en konkurrence da kan gøres fair på nogen måde. Når alt kommer til alt, så handler det meget om hvem der har flest spil, og ikke mindst, hvem der har tiden og lysten til at køre igennem dem endnu en gang.

Det er ikke helt sikkert at eventet bliver til noget endnu, men hvis det gør - så kommer det til at foregå imellem jul og nytår, og på en lidt anden måde end forrige gang.

Mere information om eventet kommer snarest.

Skriv kommentar Se kommentarer (14) Send klage


26-11-2007

Besøg vores sponsorer

Kære brugere,

Som i uden tvivl er klar over, så kører der nogle banner-kampagner her på Xboxlife.dk. Disse kampagner er med til at sørge for at Xboxlife.dk fortsat kan tilbyde jer en gratis service, men for at det for alvor skal være attraktivt at annoncere hos os, så skal vi kunne "levere varen" - dette gør vi naturligvis også et langt stykke hen af vejen.

Der hvor vi godt kunne bruge en hånd, er når vi kører kampagner for andre end Coolshop. Disse kampagner er der som regel aftalt en fast pris for, men annoncøren kigger naturligvis også på hvor mange der nu har klikket på annoncerne. Lige netop der, ville det være fedt hvis i, bare engang imellem, ville klikke på et banner og besøge vores sponsorer. Jeg beder jer ikke om at klikke helt vildt på alle bannere i ser, men blot hvis der er noget som i finder interessant nok til at gide at bruge 5 minutter på at besøge siden. Det tager så kort tid, men betyder en hel del for Xboxlife på sigt.



På forhånd tak!

/Skou

Skriv kommentar Se kommentarer (10) Send klage


19-11-2007

Kommende Xbox 360 turneringer

Et par nye turneringer er nu blevet fastlagt:

1-2 december: Madden NFL 08
8  december: Call of Duty 4
15 december: Project Gotham Racing 4


Tilmelding til de forskellige turneringer, vil åbne op ca. en uge før turneringen bliver afholdt. Der vil som altid være en masse lækre præmier.

Som den opmærksomme læser vil se, så er de sidste 2 turneirnger begrænset til en dag. Det betyder at vi om søndagen i den pågældende weekend, vil køre turneringer i forskellige Xbox Arcade titler.

Derudover arbejder vi på noget rigtigt interessant til dagene imellem jul og nytår.



Skriv kommentar Se kommentarer (8) Send klage


02-11-2007

Halo 3

Bare en hurtig lille notits om at datoen for vores Halo 3 turnering nu er fastlagt. Der kommer en officiel udmelding i løbet af i aften - tilmeldingen kommer op cirka en uge før.

Datoen er den 24. og 25. november.

Den 24. bliver for individuelle kampe, dvs. alle mod alle. Den 25. bliver til klankampe, med klanstørrelse på 4 medlemmer.

Der er som tidligere nævnt nogle rigtigt fede præmier, og der er flere på vej.

Så reserver denne dato allerede nu, så du ikke går glip af kåringen af Danmarks bedste Halo 3 spiller og klan.

Skriv kommentar Se kommentarer (6) Send klage


24-10-2007

Kane & Lynch

Kane & Lynch

Posten har netop været forbi med et eksemplar af Kane & Lynch. Det er netop nu smidt i debuggen og ser ud til at virke (i modsætning til skate. som af en eller anden årsag ikke virkede sidste gang jeg ville køre Hot Blog).

Derfor er der nu lagt op til en ordentlig omgang Hot Blog de næste par dage.!


.... more to come.

Opdatering:

Vores dækning af Kane & Lynch er midlertidigt forsinket pga. embargo.



Skriv kommentar Se kommentarer (5) Send klage


23-10-2007

Imens vi venter..

Indtil at jeg kan give en officiel udmelding omkring en dato for vores Halo 3 turnering, så kan jeg nu sige at en del af præmierne nu er i hus. I skrivende stund har jeg fået fingrene i :

5x Halo 3 Legendary pakker
1x Halo 3 Xbox 360 konsol

Derudover forventer jeg at der vil være en bunke spil, t-shirts og andet mercandise.

Grunden til udsættelsen skyldes både lidt problemer med præmierne, men også deadlines på Xbox.com, Xbox.com's nyhedsbrev og ikke mindst dashboardet - hvor der naturligvis skal reklameres for turneringen.

I samme håndvending, kan jeg lige afsløre at vi også skal afholde en stor Project Gotham Racing 4 turnering, en Team Fortress 2 turnering, en Madden NFL weekend, Guitar Hero 3 og sidst men ikke mindst en Pro Evolution Soccer turnering. Mon ikke at der også sniger sig en Call of Duty 4 turnering ind - jeg arbejder ialfald på det.

Derudover håber jeg på, at vi for alvor kan få gang i vores Xboxlife Arcade mini-turneringer igen - målet var at vi mindst skulle afholde en af disse pr. måned.

Efteråret er dermed ridset op, og som altid lover vi massere af action her på Xboxlife.dk. Ovenstående er naturligvis kun hvad der er planlagt indtil videre - men det er vidst også rigeligt :-)



Skriv kommentar Se kommentarer (20) Send klage


13-05-2007

Halo 3

Nu er der ikke så lang tid til at en masse andre danskere får muligheden for, at prøve Halo 3 BETA. Vi har i den forbindelse arbejdet med at få vores dedikerede Halo 3 side op og køre.

Du kan se resultatet af Mads og Thomases hårde arbejde her: Halo 3

Der vil i den nærmeste fremtid ske nogle flere ting på Halo3.dk, personligt glæder jeg mig meget til at vi bliver færdige med det, da jeg uden tvivl selv kommer til at bruge det en del.

Vi håber på, at i vil fortælle venner og bekendte om Halo3.dk, blogge om siden, og hvad man ellers kan. Målet er naturligvis at få så mange Halo fans ind som muligt, så vi kan få gang i nogle seriøse danske turneringer og klaner. Vi har helt indtil spillet udkommer, dvs. engang i november.

Med det sagt, så er det kun starten af det hele som du kan se på Halo3.dk i dag.



Skriv kommentar Se kommentarer (11) Send klage


08-05-2007

Halo 3 turnering

Som bekendt bliver der snart lukket op for Halo 3 BETA-testen. Da BETAen jo udelukkende er en multiplayer, hvad er så mere nærliggende end at vi holder en officiel Halo 3 BETA turnering her på Xboxlife.dk.

Datoen for turneringen bliver den 26-27 maj, med start omkring kl. 16.00. Flere detaljer omkring turneringen samt tilmeldingen vil komme op i løbet af næste uge.

Halo 3 BETA testen starter den 16. maj. Det betyder at i har godt og vel en uge til at træne.

Jeg arbejder også på et lidt anderledes Halo 3 event, men vil ikke løfte sløret for meget, da det endnu ikke er sikkert at det kan lade sig gøre.


Skriv kommentar Se kommentarer (10) Send klage


17-03-2007

Fredags gaming

For anden fredag i træk, udfordrede redaktionen fra Xboxlife vores brugere til en kamp på liv og død. Igen var spillet Gears of War, og til trods for at deltagerne på redaktionsholdet, ikke havde spillet sammen før - så lykkedes det os at vinde de første 2 kampe, tabte de 2 næste og spillede næsten lige op med Dust Squad's hold.

Jeg må erkende, at jeg har haft det virkelig sjovt når vi har spillet på denne måde - normalvis er jeg jo ikke med i de forskellige turneringer som vi afholder, så det er faktisk sjældent at jeg får lejlighed til at spille imod andre over Xbox Live.

På grund af at det har været så populært med fredags-gaming, så har jeg snakket med et par andre fra redaktionen om det ikke kunne være interessant at gøre det til en fast tradition - at ligge op til en god gang gaming hver fredag. Ikke noget med store præmier, meget planlægning osv. - bare ren casual gaming.

Det skulle selvsagt ikke være Gears of War hver gang, så jeg ville meget gerne have noget input til hvad i andre kunne tænke jer at spille f.eks. næste fredag?

Jeg mener at spillene bør vælges ud fra følgende kriterier :

1) Multiplayer, f.eks. minimum 4 på hver side.
2) Godt med action - det er sent fredag aften, så UNO er nok for kedeligt.

Oplagt er spil som:

Gears of War
Call of Duty 2 / 3
Ghost Recon
Rainbow Six
Table Tennis

Kom gerne med nogle kommentarer til hvad du kunne tænke dig at spille.


Og til alle jer som har deltaget de sidste to fredags, så vil jeg gerne sige: Mange tak, det har været super sjovt!

Skriv kommentar Se kommentarer (20) Send klage


07-03-2007

Nye spændende ting på vej...

Som du sikkert allerede ved, så gør vi meget ud af at tilbyde nye muligheder og features til vores brugere her på Xboxlife.dk. Nogle gange bliver vores nye features til store successer (blogsne eksempelvis), andre gange går det knapt så godt.

Der er nu en ny ting på vej, lavet ud fra en ide, som vi længe har gået og leget med tanken om på redaktionen. Vi har desværre først haft mulighed for at gennemføre projektet i denne uge, så hvis alt går godt så vil du kunne opleve resultatet allerede i slutningen af ugen.

En anden ting som du kan glæde dig til, er at vi har fået muligheden for at lave endnu et eksklusivt videointerview. Denne gang handler det om en specifik Xbox 360 titel som forventes at udkomme i løbet af 2007. Personligt ser jeg meget frem til denne titel, og har faktisk allerede haft mulighed for at høre om den, og ikke mindst prøve den under X06 i Barcelona.

Generelt, så ligger vi mange kræfter i, at få muligheden for at lave flere og flere videointerviews. Det er trodsalt 100 gange federe at se et interview på film, end at sidde og læse et tekst-interview. 

Til sidst, så vil jeg gerne snakke lidt om Blogsne her på Xboxlife.dk. Dette er netop en af de features som vi har lavet på det sidste, der har fået en enorm success. Normalt snakker vi ikke om besøgstal, men da de mere eller mindre allerede er offentlige på blogsne, så vil jeg gøre en lille undtagelse.

Et af successkriterierne for blogsne var at vi ville runde 100 blogs. Derudover så ville det være fedt hvis blogsne bare fik 500 unikke besøgende om dagen. Disse tal er vi nu langt forbi. I skrivende stund har cirka 150 brugere oprettet deres egen blog, der er skrevet næsten 1500 indlæg, over 250.000 sidevisninger, og vi ligger nu på den pæne side af 1000 unikke besøgende om dagen, alene i blogsne. Det er egentlig meget sjovt at tænke på, at blogsne orginalt var ment som et sted udelukkende for vores skribenter.

Der er også et par nye features på vej til blogsne, i vil snart kunne se dem her i min blog - da det er her jeg tester de nye ting, inden at andre får adgang til dem. Der er blandt andet et Galleri på vej, mulighed for at oprette afstemninger og også mulighed for at lave sin blog mere personlig.

Husk forøvrigt også, at du kan gå ind på din blog via blognavn.xboxblog.dk, eksempelvis http://skou.xboxblog.dk - det gør det hele lidt nemmere at huske.



Skriv kommentar Se kommentarer (8) Send klage


 
RSS feed for denne blogBookmark and ShareSæt som startside
Skou's Blog