Morten Skou's blog
26-08-2010 - 14:17

iPhone 4 hos Telmore

Så nærmer tiden sig, fra i morgen vil de første kunder hos Telmore kunne købe en iPhone 4. Personligt var jeg egentlig ved at købe min iPhone 4 hos CBB, men de havde lige glemt at nævne under selve tilmeldingen, at man skulle være kunde hos dem før man kunne købe den - heldigvis meldte TDC og dermed Telmore ud om at iPhonen også var på vej i deres butikker.

I første omgang er det kun folk der har skrevet sig på ventelisten som vil kunne købe iPhonen, det skyndte jeg mig at gøre lige så snart jeg fik mailen, så må vi se hvornår jeg hører noget :-)

iPhone 4 hos Telmore bliver solgt med det der hedder håndjern 599. Det vil sige at man skal betale 599 kroner om måneden i 6 måneder, derefter falder det igen - disse 599 kan så også bruges til det normale forbrug. Med i Håndjern 599 tilbuddet, får man i øvrigt 5GB Internetforbrug, Fri Tale og Ubegrænset SMS / MMS. Da jeg i forvejen ligger og bruger omkring 200-300 kroner i snit på mobil om måneden, så synes jeg egentlig at det er et fint tilbud.

Jeg regner med at tage den lille iPhone 4 16GB, da min nuværende iPhone 3G med 8GB er mere end rigeligt til det som jeg bruger den til. Prisforskellen er kun ca. 800 kroner imellem iPhone 4 16GB og Iphone 4 32GB. Men hvis man ikke bruger alt den plads alligevel, så er det jo ikke nødvendigt.

Regnestykket kommer for mig til at se sådan her ud:
Udbetaling: 1199
Håndjern 599: 599 x 6 = 3594
- Normalt forbrug: 300 x 6 = 1800
I alt: 2993 kroner for telefonen.

Er der nogen af jer som allerede har fået fingrene i den nye iPhone 4? Og i så fald, hvad synes I om den? Er den pengene værd hvis man i forvejen har en iPhone 3G?

Det har jo specielt været skrevet mange steder, at der kan være problemer med forbindelsen hvis man holder fingrene på en bestemt måde på sin iPhone 4, men er det reelt er så stort problem som det er blevet hypet op til?

Iphone 4 hos Telmore
25-08-2010 - 21:00

Færdig med Mafia 2

For kort tid siden gennemførte jeg sidste del af Mafia 2 som udkommer på fredag. Det har taget mig tæt på 12 timer hvilket vel er en ganske udemærke spilletid for et historiebaseret spil i disse dage.

Min bedømmelse må I dog vente lidt på endnu, da anmeldelsen først kommer op senere. Husk nu at hvis I køber den nordiske udgave, så får i også lidt ekstra med - dog er det mest Playstation 3-folket som bliver forgyldt da de får nogle nye missioner med som DLC.

Jeg har ikke haft så meget tid til at blogge på det sidste, det skyldes at jeg har haft enormt travlt på arbejdet. Nu har jeg heldigvis lidt ferie og kan derfor slappe lidt af de næste par uger.

Nu når Mafia 2 er udgivet og gennemført, så går jeg mere eller mindre og venter på at det bliver den 24. september, så jeg kan få fingrene i Civilization V! Og indtil da vil jeg prøve lidt kræfter med Starcraft 2 tror jeg.

Til sidst så har jeg lige lyst til at sige at "fremtiden ligger på mit bord", så har jeg vidst heller ikke sagt noget jeg ikke må om det :-)

Mafia 2

01-08-2010 - 13:23

Quizshow på Kanal 5 - QuizHjørnet

Her til formiddag kører der et rimelig lamt quizshow på Kanal 5. Det er sådan et show hvor man kan ringe ind eller sende en SMS og så kan man være heldig at vinde en hel masse penge.

I dagens version, skal man gætte drengenavne på 5 bogstaver. Folk ringer ind og gætter helt vildt, men ingen rammer rigtigt. Så er der pludselig en fyr der ringer ind og gætter på "FESTO" som et drengenavn - WTF? :-) Den var rigtig og han vandt 27.500.

Et af de andre navne, starter med S og er også på 5 bogstaver. Det er rimelig åbenlyst at det kunne være Simon eller Søren. Telefonen i studiet ringer og en kvinde der ikke snakker helt perfekt dansk kommer igennem. Hun gætter på navnet "Søren" - men pga. hendes lidt uskarpe dansk - eller måske værtens tømmermænd, så hører værten det som "Sjean", og kvinden vinder ikke de 35.000. Trist.

Efterfølgende giver værten et ekstra hint, Nemlig at ordet består af S_R__. En 16 årig pige ringer ind og gætter på Søren, men vinder så heller ikke. Ud fra de kombinationer der var mulige på skærmen, så må ordet sgu ellers have været Søren. Værten skynder sig at gå videre til en ny quiz, og kører alle remedierne ud - inklusive den tavle med navnene på.

Til sidst i programmet kører de lige tavlel ind igen, og afslører så navnene som ikke var gættet. Og ja, det var sgu ikke Søren, men åbenbart det helt normale drengenavn SARFO og det andet var ERNIR.

Dvs. at de 4 drengenavne som man skulle gætte rigtigt på, var: Claus, Festo, Sarfo og Ernir. Nu ved jeg ikke med jer andre, men jeg har aldrig i hele mit liv hørt om en fyr der hedder Festo, Sarfo eller Ernir.

Mit bud er, at i det øjeblik hvor de kørte tavlen med navnene ud, så har de udbyttet "Søren", med Sarfo. Og det samme med de andre. Ham fyren som vandt 27.500 har uden tvivl været en ansat på programmet - der er sgu da ikke nogen som helst dansk fyr, som ringer ind til sådan et program og gætter på FESTO!!!!

I øvrigt, så er det meget sjovt at overveje hvor mange opkald de egentlig skal have for at programmet bare kan køre rundt mht. præmiesummerne. Et telefonopkald koster 4 kroner, det vil sige at de skulle score sig 6875 opkald før at det kan svare sig at give præmien væk. Eftersom hver "deltager" kan ringe ind 9 gange, så er det i bedste fald 764 unikke personer der hver skal ringe 9 gange for at komme igennem. Det tror jeg ganske enkelt ikke sker på en søndag formiddag fra klokken 11 til 13.

Imens jeg har googlet programmet lidt, så lader det også til at de ikke helt har styr på rent faktisk at udbetale pengepræmierne, ialfald er der en der har skrevet i et forum, at de bare smed røret på efter at han/hun havde svaret rigtigt :-) 

Andre der også har set programmet, har skrevet at ordene den dag skulle slutte på "land". De rigtige ord viste sig så at være Skov-land, Frugt-land og Program-land.

Hvad fanden er det for nogle ord? :-)

Anyways, så er der i mine øjne ikke meget tvivl om at der er snyd og humbug. Spørgsmålet er bare hvorfor der ikke er nogen der har grebet ind og fået lukket for det endnu?
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her