Morten Skou's blog
22-10-2013 - 21:51

Powerball Challenge!

I dag fik jeg en pakke med et par forskellige gadgets som jeg har købt hos Coolstuff.dk, udover at indeholde en Zombie havenisse og en Pac-man lampe, så har jeg også købt mig en Powerball.

For dem som ikke har hørt om en Powerball før, så er det en såkaldt "gyrobold", som man blandt andet kan bruge til at træne håndled, underarme, fingre og skuldrene. Mit mål med den er helt klart at træne mine håndled og fingre så jeg kan få noget mere styrke i dem. Der findes mange forskellige udgaver, men på den af dem som jeg har købt, er der også et lille display, der viser hvor mange omdrejninger i minuttet man laver. Det lille display gør, at man både kan se når man forbedrer sig - men selvfølgelig også konkurrere imod folk man kender.

Måden som en Powerball fungerer på, er ved at man først får den lille cylinder indeni til at snurre rundt. Dette kan gøres enten ved at bruge den medfølgende start-tråd, eller med lidt teknik kan man starte den med hånden. Herefter roterer man let hånden fra side til side imens man kan mærke centrifugalkraften får modstanden til at vokse mere og mere, før man til sidst dårligt kan holde den i hånden. 

Min rekord, efter at have brugt min Powerball Original et par gange i løbet af i aften, er på 9284 rpm - men jeg kan se at der er andre folk som har fået den lille bold op på den anden siden af 14.000, så der er lidt vej igen før jeg må opgradere bolden til en større udgave ;-) 

Har du en Powerball, og i så fald: hvad er din rekord?

Powerball

Du kan købe samme Powerball som mig, eller en af de andre her hos Coolstuff. De fås fra 119 kroner og op, den model som jeg har købt koster 210 kroner, men så er der også display på :-)

Jeg er i øvrigt rimelig øm i underarmen efter at have brugt den her til aften, så vi må se om jeg kan bruge mine arme i morgen eller ej. Hvis det fungerer efter hensigten, så synes jeg at det er en rimelig sjov måde at få trænet sine håndled på.
 
17-10-2013 - 21:50

Xbox One titler på release

Ligesom så mange andre herinde fra, så skal jeg til Tyskland for at hente et par Xbox One konsoller den 22. november. Da jeg desværre heller ikke fik fingrene i Day One editions (har dog bestilt en fra Amazon.de), så har jeg tænkt lidt over hvilke spil som jeg gerne ville tage med hjem fra Tyskland.

De mest oplagte spil, er selvfølgelig Call of Duty:Ghosts, Battlefield 4 og Forza Motorsport 5. Jeg regner dog også med, at jeg skal have Ryse: Son of Rome, Zoo Tycoon og FIFA 14. 

Derudover så glæder jeg mig faktisk til at prøve Dead Rising 3, det ser ret vildt ud, men man kan jo desværre ikke købe det i Tyskland - så det forudbestiller jeg hos Amazon.co.uk

Til sidst, så skal jeg også have et par ekstra controllere, et par play&charge kits, nogle pre-paid kort (så man kan købe på markedspladsen, nu når danske visakort åbenbart ikke vil virke) og et godt headset fra enten Tritton, Turtlebeach eller PolkAudio.

Hvilke spil og ekstraudstyr regner du med at du skal have til Xbox One på udgivelsesdagen?
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her