Morten Skou's blog
21-06-2010 - 19:58

Roskilde Festival

I weekenden starter Roskilde Festivallen, og folk skal til at slå lejr op derude osv. I den anledning er jeg igang med at finde mig et nyt telt. Sidste år købte jeg hvad jeg troede var et kæmpe telt, men da min luftmadress blev pustet op, var der pludselig ikke særlig meget plads i det mere og eftersom jeg får klaustofobi af små telte, så har jeg besluttet mig for at finde et sindsygt stort telt i år - så er der heller ikke problemer med at finde indgangen når man har drukket lidt hyldebærsaft.

På min søgen efter det perfekte telt, faldt jeg over teltet herunder. Jeg er ikke helt sikker på om man kan få en luftmadress der passer til, og er ikke helt klar over hvor alle mine øl og sprut skal være, men der er sgu noget cool over at sove i en vaskeægte gammel borg fra riddertiden!



Spøg til side, så tror jeg at jeg ender ud med det største telt som jeg har kunne finde indtil nu, nemlig et Nakano Luksus Tunneltelt der har en bredde på 405cm og en højde på 2,2 meter - der kan jeg vel dårlig få klaustofobi inden i:


Til gengæld tror jeg rent faktisk at teltet er så stort at jeg ville kunne parkere min bil derinde - hvilket også må betyde at der er plads til drikkevarerne :-)

Vi har selvfølgelig også vores anlæg fra sidste år, som viste sig at være ganske udemærket - naboerne pev til tider over støjniveauet, og det må jo ses som et tegn på at anlægget kan det som det skal.

Som afrunding så vil jeg lige nævne at det er en af mine venner der har ansvaret for at slå Orange-scene op (og tage den ned igen), derfor synes jeg lige at jeg ville vise jer noget som I måske ikke har bemærket tidligere:

Roskilde Anden

Jo den er god nok, i toppen af Orange Scene, har der de sidste mange år hængt en enorm gul badeand, bedre kendt iblandt venner som Roskilde Anden. Roskilde Anden har i øvrigt sin egen fangruppe på Facebook. Prøv at se om du kan se den til din næste koncert på Roskilde.

Skal du på festival? Skal du campere derude? Hvor mange er I i jeres lejr? Og hvor mange gange har du været derude? Kast en kommentar!

17-06-2010 - 21:54

BP - Coffeeleak

Synes lige at I skulle se denne fine Youtube video :-)

08-06-2010 - 19:00

Regler som kvinder skal følge under VM

Herunder følger nogle regler som alle kvinder bør lære udenad før VM i fodbold starter d. 11. juni kl. 16.00! Der vil blive slået hårdt ned på eventuelle overtrædelser.

Disse regler er gældende fra 11 juni til 11 juli. Overholdes de ikke, bliver der fra 2011 ikke noget der hedder hverken Års-dag eller Valentines Day og jeres fødselsdage kan I også godt glemme alt om.

15 Regler – lær dem udenad & følg dem!

1. Øllene skal serveres kolde.

2. Vi må prutte og bøvse som det passer os – og I kan INTET sige til det.

3. I må selvfølgelig fortsat hverken prutte eller bøvse.

4. Bland jer ikke når vi snakker om fodbold – tro det eller ej, men på dette ene emne behøver vi faktisk ikke høre jeres mening.

5. TV’et kan IKKE tunes ind på Desperate Housewifes på noget tidspunkt.

6. Stuen er VORES territorium – køkkenet er jeres. Benyt jer af det!

7. Din mor kan ikke besøge os i denne periode, men du er meget velkommen til at tage på ferie hjemme hos hende i hele denne periode.

8. Gør du brug af regel 7, husk da at fylde køleskabet op inden du rejser.

9. I skal aflevere jeres røde læbestifter – vi skal bruge dem til at male dannebrog på os selv.
10. Kommer I til at overhøre diverse kærlighedserklæringer til venner og spillere lige efter Danmark har scoret et mål, må dette IKKE bruges i senere sammenhænge, og I skal glemme alt hvad I har hørt.

11. Bliver der scoret mod Danmark, forsøg da ikke at trøste os eller komme med opmuntrende bemærkninger. For hver kommentar I ytrer, vil I skubbe jer selv længere og længere væk fra vores hjerter.

12. Sexlivet bliver skemalagt, og du bør stå til rådighed hver dag mellem 22 & 12

13. Forspil vil være udelukket i denne periode.

14. Når gutterne er på besøg til kampene, kald mig da ved mit navn, og hverken sukkergøj, pullergris eller noget helt tredje.

15. Opstår der et absolut nødstilfælde, hvor I absolut SKAL snakke til os, gør det da, mens Jan Mølby giver sin vurdering af kampene.

Nyttige informationer (så I ikke behøver at spørge, og dermed forstyrre os midt i kampene):

- Nej, vi synes ikke Cristiano Ronaldo er lækker.

- Når vi snakker om Morten og Peter tænker vi ikke på Jensen og Palland, men Olsen og Bonde.

- Jo, der er faktisk et land der hedder Elfenbenskysten..

- Lad være at spørg: Offside reglen er for indviklet til at du kan forstå den.

- Nej, vi har ikke lige tid til at skifte ble på den lille.

- Jo, vi ville også være ret trætte af at hedde Schweinsteiger til efternavn.

- Vi kan bedst lide American Grill, Sour Cream & Onion samt Barbeque chipsene.

- Jo, alt hvad Troels Bech siger ER sjovt – og rigtigt!

- Nej, vi skal ikke se filmen Shrek i aften, men England og Wayne Rooney.

- Ja, Sydafrika ligger i den sydlige del af Afrika.

- Ja, vi ved faktisk mere om fodbold end Jan Mølby.

- Nej, vi synes ikke, det ville være en god ide med en flaske vand istedet for endnu en øl.

- Ja, Cesc Fabregas er meget svært at udtale, så lad være med at gøre forsøget.

- Ja, der er et eller andet galt med Franck Ribery’s ansigt, vi ved det godt.

- Nej, ”Der Kaiser” er ikke endnu et nyt kælenavn til min penis – men det kunne det da egentligt godt blive.....


Fik ovenstående fra en tidligere kollega i dag, meget grineren :-)

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her