Morten Skou's blog
05-03-2014 - 20:10

Nyt legetøj: DJI Phantom Drone

Jeg blev for kort tid siden spurgt, om jeg ikke havde lyst til at lege lidt med en DJI Phantom Drone, en af de lidt mere fancy drone-modeller hvor man f.eks. kan sætte et GoPro kamera i bunden og så se det hele lidt oppe fra. Jeg har tidligere leget lidt med den billige udgave som kom med et af Call of Duty-spillene, men den her er selvfølgelig i en helt anden liga. 

Ser virkelig frem til at komme ud og få den afprøvet, den har blandt andet noget GPS indbygget som gør at den er nem at styre - så jeg forhåbentlig ikke får smadret den ved første flyvning :-)

DJI Phantom Drone

Jeg regner med at flyve lidt med den i weekenden, men skal lige finde det rigtige sted at gøre det, da der er nogle restriktioner om hvor man må flyve med sådan en (det skal være x antal meter fra bebyggelse eksempelvis). Der kommer en anmeldelse og så regner jeg med at smide nogle videoer op fra mine flyvninger.

Den kan i øvrigt købes hos Dronebutikken.dk.





 
02-03-2014 - 12:57

Bedre Xbox One fra start...

Nu har Xbox One efterhånden været på gaden i en hel del lande i et godt stykke tid og hvis man kigger lidt rundt, så lader det til at konkurrenten PlayStation har fået et forspring. Microsoft er i høj grad selv skyld i det, da de jo fik fucket deres E3 præsentationer rimelig vildt op - og efterfølgende vælger at lave nogle endnu mere sindsyge tilrettelser på platformen som i mine øjne har betydet at den er lidt krøplet her i starten i forhold til deres første udmeldinger.

Anyways, jeg har tænkt lidt over nogle ting, som Microsoft kunne have gjort, før de havde fået en langt bedre start på næste generation af konsoller. Jeg har med vilje ikke valgt at have deres PR/Marketings fuckups med i mine overvejelser:

Bagudkompatibilitet
Hvis Microsoft fra starten havde planlagt en eller anden form for bagudkompatibilitet med spillene fra Xbox 360, dette kunne for eksempel bare have været så det var muligt at spille alle de Xbox Live Arcade-spil som man har købt til Xbox 360 igennem de sidste 8 år og altså ikke nødvendigvis alle Xbox 360 spil.

Jeg synes at det er lidt ærgerligt, at alle arcadespillene er gået tabt imellem platformsskiftet - det ville have været helt uhørt, hvis man ikke kunne spille sine PC spil på en ny opdatering af Windows, eller hvis man skulle genkøbe alle sine Apps hver gang Apple smed en ny iPhone på markedet.

At Xbox One er en ny platform, og at det derfor ikke var muligt at få Xbox 360 spil til at køre på den, køber jeg ganske enkelt ikke. Selvfølgelig ville det være muligt, hvis de havde valgt at bruge ressourcer på at få det til at virke.

Få styr på teknikken inden launch
Det går ganske enkelt ikke, at man smider hvad der i høj grad minder om et beta-produkt på gaden, slet ikke når det koster 4000 kroner at anskaffe det. Jeg synes godt at man som forbruger kunne forvente, at en opgraderet konsol ville kunne MINIMUM de samme ting som den forrige version - her er et par eksempler:

- Ingen surround sound (før marts opdateringen)
- Ikke mulighed for at afspille egne videoer på Xbox One
- Tager voldsomt lang tid at installere spil
- Xbox Live Party funktionalitet er mildest talt mangelfuld / ikke brugervenligt nok
- Xbox Live funktionerne fungerer dårligere end på Xbox 360
- Manglende understøttelse af headsets 

Kom eventuelt med flere bud på tekniske mangler i kommentarfeltet herunder.

Ideen bag achievements er væk
En af de ting som jeg har bemærket meget selv, er at jeg ikke længere gider at holde øje med hvilke achievements der er i spillene eller hvilke jeg har fået. Det er ganske enkelt blevet for besværligt at se alle achievementsne for de forskellige spil - sagt på en anden måde, så kræver det nu alt for mange kliks på controlleren før man kan se dem og det gider jeg ganske enkelt ikke, for besværligt.

Det er super synd, for en af de ting som var med til at gøre Xbox 360 hvad den var, var netop det at man kunne samle disse achievements, sammenligne dem med sine venner og måske endda komme ud i hjørner af spillene som man ellers ikke ville komme, fordi man gerne lige ville have en bestemt achievement med.

At det så kun er muligt at se sine Xbox One achievements direkte på konsollen, eller via en App på f.eks. en iPad, er bare med til at gøre det hele endnu mere tumpet. Jeg vil sgu da kunne se dem på Xbox.com som jeg altid har kunne - kom de til at fyre webudvikleren? Eller mener de bare at Internettet er en døgnflue, eller hvad sker der?

Dette har Microsoft i mine øjne totalt ødelagt med Xbox One. 

Prisfald
Et fald i prisen er altid rart - bare ikke for dem som har støttet op om platformen ved at købe den til at starte med. Jeg synes at det virker kluntet, at de nu sænker prisen på Titanfall bundlen så kort tid efter lanceringen af konsollen. Dårlig planlægning og Microsoft får som sagt folk der har købt konsollen på dag 1, til at føle sig som idioter.

"Tak fordi I støttede op fra starten"... 


Det var lige lidt input fra mig omkring hvad Microsoft burde have gjort bedre i forbindelse med lanceringen af Xbox One. Skriv meget gerne jeres egne ideer i kommentarerne herunder bloggen.
 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her