Morten Skou's blog
09-02-2008 - 16:56

Når et monopol tager overhånd...

Nu er det igen tid til, at jeg føler mig nødsaget til at svine et firma til i min lille blog. Denne gang er det Post Danmark der står for skud, for med deres sidste prisstigninger, er de ganske enkelt gået over gevind.

Som den side Xboxlife.dk er, så bruger vi naturligvis en hel del penge årligt på porto. Det meste af det bliver brugt på bobble-konvulutter og frimærker, beregnet til at sende anmeldereksemplarer rundt til vores skribenter. Derudover kommer der en del portoudgifter til de præmier som vi jævnligt har sendt ud, eksempelvis til vinderne af konkurrencer og lignende.

I 2007, kostede det for det meste 13,50 kroner i frimærker at sende et anmeldelseseksemplar ud til en skribent i Danmark. Det kostede 52,50 at sende en pakke under 5 kg, og 56,50 at sende en pakke over 5 kg.

De nye priser som Post Danmark har besluttet at indføre per. 1/1 2008, betyder at priserne er steget helt sindsygt. Nu koster det 20,50 at sende et spil ud, 70 kroner for en pakke under 5 kg, og hele 90 kroner for at sende en pakke over 5 kg ud.

Det ville betyde, at vores omkostninger i forbindelse med at holde, eksempelvis en Halo 3 turnering med samme præmier som i 2007, ville løbe helt op på tæt på 1000 kroner - alene i omkostninger til at sende præmierne afsted.

Dermed ville regnestykket for en turnering se sådan her ud :
Indtægter: 0 kroner
Udgifter: 1000 kroner
----------------------------
Indtjening: -1000 kroner

Man skal ikke nødvendigvis være specielt god købmand, for at indse at dette ikke ligefrem er nogen sund forretning.

Jeg forstår ikke, at staten kan gå med til, at et firma der har et monopol, kan få lov til at hæve deres priser så drastisk. Det værste er næsten, at begrundelsen til stigningen som Post Danmark har givet er, at de har sænket priserne for større erhverv.

For fortsat at kunne afholde turneringer, konkurrencer med videre, så er vi næsten nødsaget til, at bede sponsorerne af den pågældende turnering/konkurrence, om ikke blot at sponsorere præmierne men ligeledes dække omkostningerne til udsendelse af dem. Dette vil for det meste betyde, at præmier fremover vil blive udsendt direkte til vinderene fra vores sponsorer.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her