Morten Skou's blog
02-05-2007 - 23:11

Forza 2 - Turen går til Stockholm

Torsdag i sidste uge var jeg en tur i Stockholm for at se på det kommende Forza spil fra Turn 10.

Turen startede lidt hektisk, da SAS havde valgt at strejke, så var turen blevet ombooket til et andet flyselskab. Jeg havde egentlig regnet med, at turen bare var gået tabt, men heldigvis lykkedes det at få et par billetter hos Airnordic.

Selv om vi egentlig skulle have været 4 danskere afsted (Vmax, M!, GRTV og Xboxlife), så endte vi ud med blot at være to - de andre snøvlehoveder nåede ganske enkelt ikke flyet i lufthavnen.

Selve eventet foregik et sted der hedder Teater Scenario, og selv om jeg efterhånden har været til ret mange pressemøder af denne slags, så har jeg aldrig i mit liv oplevet en så amatøragtig forestilling. Drikkevarer var der intet af, maden var noget af det klammeste nogensinde, og interessen fra Microsoft's side for at få folk til at spille Forza 2 på de opstillede konsoller, var ganske enkelt ikke til stede. Resultatet var, at der næsten ikke var nogen der spillede spillet, allerede efter små 20 minutter.

Nuvel. Dagens program startede med, at Dan Greenwalt fra Turn 10 fremviste Forza 2, samt snakkede om de forskellige features i spillet. Det hele skete desværrei et helt mørkt rum så det var nærmest umuligt at filme. Dan, som altid er yderst interessant at høre på, havde ellers en hel masse lækre ting at sige om det kommende spil. Selve fremvisningen skete på et setup med 3 Xboxen tilsluttet til 3 skærme, hvilket gav et ret lækkert 180 graders setup.

Forza 2

Hvis du er nået så langt som hertil, så er det vidst på tide at jeg skriver noget interessant om selve spillet. Der er nemlig rigtigt mange nyheder, både gode og dårlige - da jeg ikke har fået spillet så meget som jeg ville, så vil jeg fokusere på de dårlige ting:

En af de dårligste ting som jeg oplevede da jeg prøvede Forza 2, var at de stadigvæk ikke havde fået rettet fejlen som har vist dig i flere debug versioner af spillet. Fejlen er ganske enkelt, at hvis man spillet spillet i 3 person (dvs. ser bilen bagfra), så er der absolut INGEN fartfornemmelse. Undertegnede prøvede hvad der nok er den hurtigste bil i spillet: en Le mans agtig bil, og kørte 400 km/t - stadigvæk uden fartfornemmelse. Dette er ekstremt skuffende for dem som nu engang bedst kan lide at køre sine bilspil fra disse kameravinkler. Og så lige før der kommer kommentarer: Jo, dette er final build - dvs. den sidste kode, som kort tid inden var blevet sendt til QA og certificeringen hos Microsoft.

En anden skuffende ting, som jeg snakkede med flere andre spiljournalister om, var at Forza 2 faktisk ikke præsterer nogen speciel super-sej grafik. Jeg hørte personligt flere gange, at folk sammenlignede det med hvad vi så fra Forza 1, og at Project Gotham Racing 3 ser langt bedre ud. En ting er sikkert - det nærmer sig ikke rent grafisk, spil som f.eks. Formula One på PlayStation 3 konsollen.

Forza 2

Nu er Forza 2 jo som bekendt en Simulator. Det betyder reelt at man ikke bør sammenligne det med eksempelvis Project Gotham Racing 3, der jo som bekendt er en Arkaderacer titel. Alligevel må jeg erkende at niveauet er under hvad jeg havde forventet af et Xbox 360 spil, der udkommer så lang tid efter konsollens udgivelse.

Heldigvis så er der da også positive ting ved Forza 2, og hvis man er typen der helst vil se sin bil indefra (hvilket egentlig er lidt ærgeligt, da man jo gør meget ud af at pimpe den op), så burde der ikke være nogle gameplay mæssige problemer. Vi er lige om hjørnet med et fuldt preview af Forza 2.


Til sidst, så lidt eksklusivt materiale (vidst nok):

Forza 2 achievementliste
Hard Charger
Underdog
Level 1
Flawless Lap
All Time Trials Set
All Bronze Arcade
All Silver Arcade
All Gold Arcade
Flawless Race
Natural
Hardcore
Blowout
Crushing Victory
All Gold (Proving Grounds)
Level 10
All Gold (Manufacturer Club)
Level 20
All Gold (Amateur Cup)
All Gold (Rivalry Face-offs)
Level 30
All Gold (Semi-pro events)
All Gold (Factory-spec)
Level 40
All Gold (Regional Championship)
All Gold (Professional Series)
All Gold (Endurance)
Level 50
All Gold All Race Types
Car Level 5
All Cars from France
All Cars from Germany
All Cars from Italy
All Cars from Japan
All Cars from Korea
All Cars from Spain
All Cars from Sweden
All Cars from the United Kingdom
All Cars from the United States
1,000,000 Online Credits
Car Broker
+ 4 hemlige
(Se videoen som bevis her)

Og sidst, men absolut ikke mindst: EN FORZA 2 GAMEPLAY VIDEO (klik for at se den).

Nå ja, og så lige en lækker fremvisning af 3-skærm setup i realtime (klik for at se den). 

Hvis du kigger forbi min blog igen i morgen, så vil du kunne se hele presse introduktionen hvor Dan fremviser Forza 2 - verdens eksklusiv (vi var de eneste der filmede, wohoo), men desværre i lidt dårlig kvalitet.

Vi har ligeledes et 15 minutters interview med Dan Greenwalt, som også vil komme op i løbet af denne uge, der kommer nogle meget interessante ting frem.

Så du kan roligt glæde dig til mere information om Forza 2 i de kommende dage.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her