Kategori: Generelt
30-03-2013 - 10:29

Årh påske yeeeah!

Så! Er det påske. Dejlig højtid. Påskekyllinger overalt, og chokolade hvis man er involveret i noget gækkebrevshalløj.

 Jeg købte Assassin's Creed III her i tirsdags. Det er rigtig fedt. Er på 28 % completion indtil videre, og synes slet ikke jeg er kommet i gang endnu. Jeg er helt vild med at der er kommet skydevåben, da det godt nok gør at man hurtigt kan få dræbt en fjende, men det skaber også opmærksomhed. Personligt prøver jeg sådan lidt på at snige mig, men hvis det går galt så går jeg bare helt amok og slagter mig vej gennem det. Jeg glæder mig endnu mere til Black Flag, dog. Naval missionerne i 3'eren er fede, men det virker bare ikke som om at de virkelig tjener noget formål.

Nå! Men altså påske. Det er jo helt i orden, og ferie er altid godt. Nå nu skal jeg afsted, så jeg har ikke lige mere tid! Men skrive om meget mere kan jeg, dét kan jeg!

God påske!

31-12-2012 - 15:30

God nytårsaften

Ja så er det snart ikke 2012 mere. Og sådan er det bare. Der er ikke så meget vi kan gøre ved det. Vores tidsregning gør ganske enkelt, at det i vores del af verden om ca. 8,5 timer, hedder 2013. Utroligt, ikke sandt? Nej overhovedet ikke. Det er bare noget vi har bestemt.

Tænk engang hvis et år var to år. Tænk hvis vi i stedet for at forvente at kunne blive 90 år gamle, kun blev 45 år gamle. Hvor ville det være underligt! Nej overhovedet ikke. For det er bare noget vi har bestemt. Det skete i december at man kunne opleve 12/12/12 12:12:12! Jeg havde endda en kusine der fødte den dag, dog kl. 12:07. Rygtet lyder, at det blev trukket ud så længe som muligt.

Men nu skal I bare høre! Hvis det er så specielt! Hvis man gerne vil opleve det igen! Eller måske noget endnu mere fantastisk! Hvorfor så ikke bare lave sin egen tidsregning. Hvis man tager udgangspunkt i et døgn som værende ca. 24 timer, så er det sgu ikke så svært.

Hvad jeg prøver at sige er, er at et årstal bare er noget vi har opfundet... året 2012 og 2013 eksisterer kun, fordi vi har bestemt det. Men lad os da endelig fejre det alligevel - det virker måske bare en anelse fjollet at gøre det til noget specielt. Som Anden siger: En uge forinden der er jo sket et regulært mirakel! Der er Kristus vor frelser født! Sikke noget.

Godt nytår! 
24-12-2012 - 13:46

Glædelig jul

Hej!

Så blev det d. 24. december. En flot dag. En dag hvor man kan formå at stå op og se al den sne, der var der i går, ikke være der. Og så virker det altså bare jævnt ligegyldigt at have skovlet sne i indkørslen dagen før. Det tog en time. En hel time! En hel time af mit liv som jeg aldrig får igen. Jeg forstår det ikke. Sneen burde lige blive liggende bare et par dage.

Der er heller ikke noget i vejen for en hvid jul. Men som det gamle ordsprog siger: når vejen er hvid, kan du ikke nå en skid. Ja du må gerne bruge den. Men det er et eller andet sted også okay. Så er der ikke for megen hast og jag. Det kan alle blive stressede og forpustede over nu om stunder. Men alt i alt må vi bare se det i øjnene, og acceptere at det bliver som det er, og sådan er dét bare.

De sidste par år har julen ikke sagt mig så meget. God mad, kristi fødsel, gaveræs, og bomber af familiehygge. Bestemt ikke det værste man kan blive udsat for, men jeg synes ikke for alvor at det er noget vanvittigt ekstraordinært som jeg kommer helt op at køre over. Ikke forstået sådan at det bare skal overstås så hurtigt som muligt, men forstået således at hele essensen af den julestemning man nærmest blev pisket op i som barn, slet ikke er der mere. Det lyder helt trist, men det er det egentlig slet ikke. Det er helt okay, og mon ikke jeg stadig vil komme til at hygge mig stadig gevaldigt.

Gaver er også noget sjovt noget... idéen bag er flot, men man skal passe på, at det ikke tager overhånd. Personligt så er min strategi at finde en gave, som jeg ved at modtageren bliver glad for. Prisen er jeg fuldstændig ligeglad med. Nu må det endelig ikke opfattes således at jeg bare har oceaner af penge som jeg kaster efter gaver til folk - nej, i stedet mener jeg at det er fløjtende ligegyldigt om den ene får en gave til 350 kr. og den anden en til 160. Ellers kommer man hurtigt til at tænke for meget i kasser, og dét går ikke. 

Jeg har selv haft meget svært ved at finde ønsker, så jeg glæder mig til at modtage de gaver som folk giver mig - enten får jeg en million pullovers, eller også bliver jeg overrasket. Det glæder jeg mig til.

Nå, nu skal jeg ikke forstyrre mere end højst nødvendigt. Jeg har en laaang juleferie skal jeg sige jer - helt indtil d. 7. januar. Herligt, herligt!

Glædelig jul allesammen - og hvis ikke vi snakkes ved inden da, godt nytår! 
11-11-2012 - 03:53

Hey hvad så mand

Og det sker bare!

Nå okay men hvordan går det så?

Her går det fint, ingen kvaler. Søværnet er et dejligt sted. Lige nu kan man bare gøre hvad der bliver sagt, men forhåbentlig det ender med at være omvendt. Det skal nok gå det hele. Det tror jeg i hvert fald på. Men et godt sted, det er det. Anbefales til store og små.

Jeg får ikke læst så meget skønlitteratur for tiden. I stedet får jeg læst en masse biografier og/eller om skud, drab og eksplosioner. Det er ganske godt, og jeg kan lide det. Jeg tror jeg har læst alle offentlige bøger der er skrevet om Jægerkorpset (og det er alligevel noget af en bedrift - hoho), så det er jo meget godt. Frømænd er vist ikke helt så skrivelystne - men det går nok også. Det skal ikke være for åbent det hele.

Musik kan jeg stadigvæk godt lide. Efter at have skrålet på livet løs som shantyman ombord på Georg Stage, både blandt bølgernes brusen og på Finlands mest skumle beværtningshuse, bliver der hørt vældig med shanties. Ellers er jeg stadig ganske begejstret for Motörhead. Judas Priest, Queen og Kiss har alle fået en større plads i mit musikhjerte, så det er bestemt heller ikke dårligt. Kiss har i øvrigt lige udgivet en ny plade - den er supersvedig, tjek den ud.

Men nå, det blev jo ikke nær så mærkværdigt eller bizart som jeg havde forestillet mig. Men mon ikke det også går, der er jo tid nok.

Nå men det skal jo heller ikke være mig hele tiden, så hvordan går det så? 
09-05-2012 - 01:00

Sharecraft 2012

Hej alle!

Nu skal det handle om noget seriøst! Nogle af jer er sikkert ikke spor positive overfor dette, andre vil forhåbentlig kunne se det gode i det... i hvert fald! Der er stor hungersnød i det meste af Afrika, særligt Afrikas Horn! Derfor har Athene (the best gamer in the world! (du kan tjekke ham ud på YouTube hvis du ikke kender ham)) valgt at støtte en god sag, ved at stable et projekt på benene kaldet Sharecraft 2012.

Projektet er egentlig ganske enkelt: Skrab $1.000.000 sammen på 100 dage! Se følgende video, og/eller læs teksten nedenunder, for at høre nærmere!



Pengene kommer fra donationer, primært fra folk der ser hans streaming af spil på http://athenelive.com/. Mens dette står på spiller han dog ikke så meget selv, men svarer i stedet på spørgsmål og snakker om alt mellem himmel og jord. Når du donerer har du mulighed for at give en kommentar med, som så, hvis de er på når du donerer, bliver læst op. Er det et spørgsmål bliver det højst sandsynligt besvaret, og er det en request (det kan f.eks. være at spille noget musik, danse til en YouTube video, eller noget helt tredje (det går hurtigt hen og bliver meget mærkeligt) vil den måske også blive opfyldt, alt efter hvor meget du donerer. Lidt har også ret - mange bække små gør én stor å.

Men udover en god mavefornemmelse, er der så andet at få ud af at donere? Bestemt! Athene har nemlig fået et kæmpesponsorat af Razer, i form af en masse gamingudstyr. Donerer du $10 eller mere, så kan du blive en af de heldige, der får lov til at vælge mellem forskelligt Razer gear. Du kan også donere over $20, og du vil så kunne vælge mellem endnu dyrere Razer gear. Jo mere du donerer, jo større er dine vinderchancer - men dine "lodder", så at sige, vil blive resettet efter hver lodtrækning (sker hver dag ved slutningen af streamingen).

Personligt er jeg ligeglad med Razer gearet. Alligevel har jeg doneret $190, og inden de 100 dage er udløbet, bliver det nok til mere. Der er gået lidt over 40 dage nu, og de er tæt på $550.000. Jeg håber naturligvis at I vil donere, om det så bare er $1. Der er bare et eller andet over Athenes væsen, der gør det møghyggeligt at se ham og resten af teamet (hvilket bl.a. inkluderer hans kæreste og hans mor) sidde at streame (hvis du spiller League of Legends, synes du nok det er endda endnu federe - Athene går en del op i det, og viser også hele tiden tilfældige kampe fra spillet under streamingen).

tl;dr - Donér nogle penge til Red Barnet, vind Razer gear, have fun.
15-04-2012 - 12:04

Jeg har fødselsdag!

Hej!

Jeg har fødselsdag. Ja det var så lidt for det gode vejr, I sender bare en regning. Ha' en go' dag.

Mvh.
Luke



25-11-2011 - 23:46

Badibadabadibaduaaaaaa

Og han skriver et blogindlæg og det gør han bare! Og nej jeg er ikke tilbage. Men jeg er her. Jeg er her for dig! Og mig selv. Og alle dem der ikke kender mig (og dem der gør).

Jeg er helt tosset med musik der svinger! Og det kan bare være det hele. Og vi snakker lige fra jazz til swing og funk og jeg skal gi dig ska jeg. Jeg kan godt lide, når man ikke kan lade være med at sidde stille. Jeg sidder tit i bussen med det mest urolige ben du nogensinde har set - det nærmest gynger op og ned i en konstant rytme der passer til sangen jeg hører. Men altså! Jeg har det problem at der kun er rock og metal på min iPod. Så det er kun når jeg er derhjemme, at der bliver fyret op for de mere flotte toner! Nu hører jeg godt nok det meste på YouTube hvis det ikke er noget jeg lige har på lager, men du kan se min last.fm profil her:
http://www.last.fm/user/LukasP93

Men nå! Nok om mig.

Hvad for noget musik kan du lide?! Jeg er hooked på _det hele_ lige for øjeblikket. Post endelig noget flot musik i kommentarene. 
06-10-2011 - 02:17

Steve Jobs er død, hm :(

Så vandt kræften desværre over Steve Jobs =(

Til dem der ikke ved det, så var Steve Jobs manden bag Apple, et af de vigtigste, hvis ikke det vigtigste, firmaer indenfor IT-branchen. Steve Jobs valgte dog d. 24. august i år at fratræde stillingen som direktør for Apple, hvilket netop skete på baggrund af hans kræftsygdom.

Hvil i fred Steve Jobs. Man kan i hvert fald roligt sige at du har haft en stor indflydelse på hvordan verden ser ud i dag.
03-06-2011 - 20:23

Og der er dømt E3 her, der og allevegne - også på Xboxlife

Man kigger bare, ikke bare til højre, men også bare lige til venstre. Bare lige lidt ligeud, og op og ned. Det kører og det virker - en baggrund med flotte motiver, et dejligt budskab, og en all-around fabelagtig stemning. Det sætter gryder i kog og får mennesker op af stolene. De danser rundt i stuerne, hr. og fru Danmark, og de ka li det ka de.

E3 er en dejlig ting, en fantastisk begivenhed som ikke sker hele tiden. Faktisk foregår det blot én gang om året! Men hvilken periode det da ikke også er! Det er ikke det mest fantastiske i denne verden, det må jeg selvfølgelig erkende. Og når det endelig sker, ja så forsvinder det også igen. Men det er en dejlig glæde, som jeg går ud fra at alle her på Xboxlife kan li!

Jeg synes det er en flot baggrund. Lidt skidt med den .jpg-komprimering, men sådan er det jo. Og med min lave opløsning kan jeg heller ikke se særlig meget. Faktisk kan jeg kun se halvdelen af Shepards ansigt. Men det er vel også ok!

Duke Nukem Forever er for mig gået hen og blevet ret så ligegyldigt. Men Mass Effect 3 derimod... WAUW! Jeg glæder mig til en masse footage fra både spillet og den spilbare demo der vil være. Det glæder jeg mig til! Og jeg glæder mig endnu mere til selve spillet. Det bliver så godt! Det håber og tror jeg oprigtigt på.

Ha' en rigtig go weekend og et rigtig godt E3, når vi kommer så langt.

Mvh.
Luke

(hvad siger I til det, hva, så hilser jeg lige af på en flot og anstændig måde)
30-05-2011 - 16:53

Kvinder i reklamer

Goddag. Okay jeg så en reklame her for lidt siden, en reklame for Punkt-1. En fin reklame, og en reklame som jeg fik noget ud af. Men så skete det at de snakkede om en elektrisk barbermaskine. Sådan en ganske fin en. Og den så også god ud. Men så var det en kvinde der læste navnet og prisen op. Og du må altså ikke misforstå mig! Der er ikke noget galt med kvinder. Men det lød altså mærkeligt. Tænk over det! Det er altså ikke så tit man hører det. Så jeg blev forvirret. Nu kan jeg slet ikke huske hvad den kostede! Kunne ellers måske godt have brugt den.
17-05-2011 - 18:23

Eksamen i kemi

Ok. Jeg skal kun op i én eksamen i år. Kemi. Og det er jo ikke så skidt. Jeg har det på B-niveau, et niveau der ikke kræver det helt store, men et træls niveau, fordi jeg hader kemi. Eller ikke direkte hader - jeg er bare en kende ligeglad med faget. Men det skal jo nok gå helt snild - én eksamen er til at overkomme. Jeg skal dog ikke på noget tidspunkt lægge skjul på, at jeg hellere ville op i fysik, eller teknologi (de eneste to andre jeg kunne komme til eksamen i), men det er ok.

Hvis du går på gymnasiet/handelsskolen/htx har du vel også fundet ud af hvad du skal til eksamen i - hvad er det?! Er du glad for det?! Fortæl mig alt om det i kommentarene herunder... jeg lover at jeg læser dem.
25-04-2011 - 14:10

Virtuel voodoo op i din og min røv

Og det mener jeg selvfølgelig overhovedet ikke. Det ville jo være vammelt! Det skal ikke op i røven, men det er godt nok alt for skørt!

Virtuel voodoo. Og så tænker du ok. Men hvad er problemet! Og det er dét, der er hele pointen. Der er ikke noget problem. Lad os nu antage at du udfører voodoo. Måske ikke lige nu, eller her i aften. Men i morgen måske. Eller hver onsdag foran bålet ved spejderhytten. Der falder det dig måske ind, og så tror du måske også på at det virker. Måske. Men det er ikke lige til at vide - for når voodoo'en rammer, så rammer den voldsomt hårdt. Det går lige gennem hud og kød. Direkte ind til knoglemarven. Og så siver det ud. Det siver langt langt væk, og det nu forkrøblede menneske folder sig sammen til en kugle. En kugle af død og ødelæggelse. Du må under ingen omstændigheder gå tæt på den.

Og det er faktisk essensen af voodoo. Så det er nu, at du spørger! Det der virtuelle voodoo. Hva virker det eller hvad! Og det er det jeg ikke forstår. Fordi. Hvorfor er det, at det ikke skulle virke. Hvad står i vejen for det. Det burde jo virke. Ja? Det er jo ligesom normal voodoo. Men virtuelt. Og det kan vi slet ikke kontrollere. Eller hvad.

Hør lige engang Jakob, jeg fatter altså ikke noget af det her. Giv mig lige lidt at arbejde med gider du! Nå. Ja okay. Ja. Ja okay. Okay det siger vi så.

Kender du det der med kædebreve? Ja det er simpelthen noget værre møg. Puha.

Sådan, var det bedre! Ok. Ja det tænkte jeg nok. Yes. Vi ses. Hey.
20-04-2011 - 23:19

På med knickerserne... Knickerserne?

Ja hvad hedder knickers i bestemt flertal egentlig. Jeg ved det ikke. Men lad os sige knickerserne.

Tjek mit Xbox Avatar ud - det har fået knickers på! Det har jeg også. Jeg er glad for knickers, og det er en dejlig beklædningsgenstand. Jeg satser på, men uden at satse alt hvad jeg ejer og har, at jeg kommer til at gå med knickers fra nu af, og så til engang i slutningen af efteråret. Altså lige udover hvis jeg skal svejse eller noget - så kan det være en kende for upraktisk med knickers.

Men jeg er glad for princippet. Det er ikke shorts, det er ikke bukser, men noget helt unikt. Og det er fandeme rart at gå med knickers. Jeg ved ikke med jer, men mine knickers er ret løse i det. Så kan man bare tage dem af og på, af og på, af og på. Og de sidder dejligt.

Kan du lide knickers! 
02-04-2011 - 18:48

En aprilsnar, det var det

http://blogs.xboxlife.dk/giluc/8191/jeg-kan-give-dig-gratis-chips.html

Ja det var bare en aprilsnar. Jeg er ked af det, hvis du troede på det. Men der er altså ingen chips at skaffe - i hvert fald ikke fra mig. Ha' en god weekend. Jeg tror nu nok den bliver i orden, et dejligt vejr det er udenfor, og en dejlig bøf det her er.
28-03-2011 - 18:17

Kom på mig!

... Wow. Nu prøver de jo ikke engang længere. Det er lidt sørgeligt, og det er ikke rart at se. Jeg vil endnu engang rejse spørgsmålet om, hvorfor i alverden Xboxlife.dk vælger at vise den stribe på forsiden. Hvad er der galt med f.eks. PennyArcade eller hvilken som helst anden gamer-tegneserie derude? Det virker mest af alt som om, at der af én eller anden i redaktionen er blevet drukket et par guldøl eller seksten sammen med manden bag Little Gamers, og så ellers dyrket lidt lagengymnastik bagefter. Jeg kan vitterligt ikke se andre plausible forklaringer. Det er forfærdeligt. Helt ærligt, come on. ... Hah.



Her er lige to mere, faktisk blot de to foregående, for lige at understrege at det ikke bare er en særdeles dårlig stribe jeg har udvalgt til lejligheden. Denne her er ligesom ovenstående:



Denne her er ikke bare den mindste smule sjov. Det er 100 % en filler, ingen punchline, ikke noget at grine af. Intet.

 
29-01-2011 - 00:11

Ny frisure

Sådan. Så blev mit hår klippet. Hvorfor? Fordi jeg er i sommerhus. Med en håndfuld fra klassen. Vi er vilde. Vi lever det vilde liv - og vi overlever. Bajere og bacon, nachos og Age of Empires II. Hvordan ser mit hår ud? Lidt ligesom Jays fra Jay and Silent Bob i den første Clerks-film. Sådan.

Jeg kom på en god historie. Samuel L. Jackson er sejere end kæmpestor hvid haj med solbriller. Og det ved alle - men hvordan mødtes de? Over en pose chips og en bajer. Og det var sådan de mødtes og diskuterede alt det essentielle i vores liv.

Hvordan har I det ellers? Jeg har det skidefedt. Og jeg skal nok dele billeder af mit hår, når jeg lige kommer hjem... Ha' en go' weekend! Edit: Her er billede:


oh yeah
21-01-2011 - 19:53

Xbox Live gamer picture

Hey guys 'n gals. Hvad synes I om mit gamer picture?!

Mvh.
Luke

Ps., den her stribe er godt nok også dum.
14-01-2011 - 10:33

Min mund er pumpet med bedøvelse

Fandeme ja. Bedøvelse. Jeg troede bare jeg skulle have lavet ét hul, men fandeme nej. Tre sprøjter blev det til - i hele munden. Ingen lattergas til mig. Fuck det lort - giv mig nogle sprøjter, så er jeg glad og tilfreds. Hvor mange huller har jeg fået lavet? Alt for mange. Sådan fungerer det. Tænderne er noget værre noget.

For øvrigt, er der nogen der forstår denne tegneserie? 


08-01-2011 - 22:13

Borderlands tjo jeg skriver lidt

Du skal indtaste en overskrift.
Du skal indtaste noget indhold.
Du skal vaske dine hænder.
Du skal børste dine tænder.

Find to fejl.

Okay. Ovenstående, minus fejlene, kom da jeg trykkede enter. I overskriften. Tak. Tak fordi at jeg bliver bedt om at indtaste en overskrift. Tak fordi at jeg bliver bedt om at skulle indtaste noget indhold. Der står dog ikke hvad for noget indhold. Og faktisk lyver jeg. Jeg bliver ikke bedt om det. Jeg bliver beordret til det. Sådan er reglerne.

Hvis man vil oprette et blogindlæg, så skal man følge reglerne. Hvis man ikke følger reglerne, så får man ikke lov til at komme med indenfor. Man bliver holdt ude. Ligesom havenisserne. De har det ikke sjovt her i frosten. De står udenfor. Og udenfor er der koldt. Og skideglat. Jeg var ude i morges, og det var glat. To skridt. Ned på jorden. Op igen. Tre skridt. Ned på jorden. Op igen. Hjemad og indenfor. 

Så gik jeg indenfor. Og det var på sin vis fint nok. Jeg spiste noget stegt oksekød og noget chokoladebudding med flødeskum. Så gik jeg ind og spillede noget Borderlands. Jeg havde en dreng på besøg. Han skred ikke lang tid efter. Han kunne vist godt lide spillet, dog. Så gad jeg heller ikke spille længere.

Jeg er for øvrigt i gang med at skrive en længere tekst (maks. 1000 ord eller noget). Men jeg gider ikke lægge et preview ud. Det kan der umuligt komme noget godt ud af! Go' weekend til jer allesammen.
31-12-2010 - 19:30

MasterCard-aktivering... nytårsaften!

Det er nytårsaften. Jeg fik et brev i dag. Hvad stod der som dato på brevet? 20. december. At det skal tage hele 11 dage, selvom der har været et par jule-helligdage, begriber jeg ikke. Men det er slet ikke det der er det essentielle. I brevet var der en besked. En besked om, at nu skulle jeg have MasterCard... ja hvorfor ved jeg ikke. Men det skulle jeg!

Okay. Jeg udfører de instrukser der er, og de fortæller at jeg skal ringe til et nummer, indtaste et andet nummer, og så indtaste et helt tredje nummer. Det virker bare ikke. Jeg prøver hele fire gange, hvorefter jeg så bliver omstillet til personlig betjening... Det var i hvert fald hvad stemmen i telefonen sagde!

Så okay. Der kommer en fed ventetone. Sangen kan jeg ikke huske. Men det er også lige meget. For mine tanker går på, at der med al garanti i verden ikke er nogen som helst til at svare på min omstilling... men fandme jo! "Yo hva så der det er Anders der speaker i den anden ende af telefonen yo! Hva ska du ha hjælp til?!"

Det er jo helt fantastisk.

"MasterCard. Det skal aktiveres. Og det fungerer bare ikke!!! Ka du hjælp mig?!"

"Det ka jeg i hvert fald. Nu ska du bare høre. Du giver mig bar lige dit fulde navn, kontonummer, personnummer, og din adresse så kører bussen fandme." 

"Ok. llalalala (jeg censurerer lige de korrekte informationer, ok?!)."

"Ved du hvad du mester... så er det sgu aktiveret!"

"Så siger jeg fandme mange tak. Jeg er glad for at der er mennesker som dig, der sidder klar til hjælp på sådan en højtidelig dag. Er det musik jeg kan høre i baggrunden?!"

"Det er det i hvert fald. Jeg elsker musik. Det er sidste dag på året, jeg er alene på arbejde, og jeg kan lige love dig for at jeg hører høj musik. Kan du anbefale noget?!"

"Ja det kan jeg i hvert fald. Sådan noget med Motörhead, Manowar og Megadeth, det holder altså bare hele vejen i gennem - det gør det."

"Fedt. Jeg ser lige om jeg kan finde noget Manowar og Motörhead. Megadeth er dog ikke lige mig! Men fedt med de forslag du kommer med."

"Ja det var da i hvert fald så lidt. For øvrigt, du skal have mange tak for hjælpen."

"Ja det manglede da i hvert fald bare."

"Du må have et helt fantastisk og fabelagtigt nytår."

"Jamen i lige måde. Jeg er glad for at der er folk som dig der ringer på sådan en dag."

"Jeg er glad for at der sidder folk som dig til at svare i telefonen. Du må hygge dig! Mojn."

"Hej du!"

Og jeg er sgu virkelig glad for at der er folk som ham Anders, til at svare sådan en nytårsaften. I må endnu engang have et helt i gennem fantastisk nytår. Giluc siger godt nytår.
31-12-2010 - 15:41

Godt nytår folkens!

Så starter et nyt år snart. Et helt nyt år, 2011. Det nye 2011, vi tilføjer et 1-tal, og vi kan lide det. Vi fejrer det - med hat og konfetti, hvidvin og rysler. Jeg er ikke meget for at fejre nytår, for der er, trods alt, bare gået et år. Endnu et år, et år hvor der med al held ikke er sket noget specielt - men det er gået. Og det er jo en begivenhed... eller hvad!

Jeg har ikke noget imod at fejre nytår. Jeg gør det bare ikke. Jeg drikker dyr hvidvin og går i seng lige efter midnat. Det kan jeg godt lide. Men du må gerne fejre nytår. Du må gerne være over-ekstatisk omkring nytår. Bare hold mig ude af det. I hvert fald for øjeblikket. Måske i fremtiden vil jeg lære den sande sandhed bag nytår. Den sandhed der for alvor både beskriver den grundlæggende og uddybende mening bag nytåret, den sandhed der virkelig slår det hele fast med syv-tommer søm. Men den tid er endnu ikke kommet. Jeg ser ikke noget specielt i det.

Nytårskrudt er en helt anden ting. BANG. Yooo hvad så. Krudtet eksploderer, og det siger bang. Og det kan godt udrette noget, men det er ikke sådan noget der sidder i vores hjerner til evig tid. En hel himmel lyst op af alverdens forskellige farver - det er fabelagtigt og fuldstændig gennemborende fantastisk. Nej vel? Det kan være at du har købt noget krudt. Men hvis du har. Så fyr det af, og nyd det i de få sekunder det varer. Det er sikkert meget pænt.

Nu er det snart 2011. Så lad os allesammen drikke noget boblevand og komme godt ind i det nye år. Mass Effect 3 og Dragon Age II udkommer jo i det kommende år, så det kan nærmest ikke andet end blive perfekt. I må allesammen have et rigtig godt nytår. Jeg elsker de fleste af jer.

Godt nytår, manner. 
24-12-2010 - 12:32

Glædelig jul

Hej alle! Må jeg låne lidt af jeres tid? Tak!

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul. Sådan en jul hvor man samles med familien og får god mad og gaver! Sådan en jul hvor der er sne udenfor! Sådan en jul der er skidekold. Sådan en jul hvor man har en inderlig lyst til at gå i kirke, så man virkelig kan føle at man er kristen helt ind til knoglemarven. Det er sådan en jul der er god. Sådan en jul som vi allesammen kan holde af. Medmindre du ikke kan lide god mad eller gaver. Så kunne du måske grave dig et hul ude i haven og sætte dig der. Det tror jeg alle vi andre bliver meget gladere for.

Jeg er glad for julen. Jeg kan godt lide når folk spiser clementiner som bare pokker, og kaster brunkager efter hinanden mens de griner. Og leger. Men jeg er ikke så vild med clementiner. Clementiner er for tomme. De er for pussies. Fuck clementiner. Appelsiner og mandariner all the way. Er du enig? Er du en clementin-fag? Hm ok. Du må også have en ok jul så.

Er du i julestemning? Er du nede med julen? Det er jeg. Jeg synes det er godt at vi giver hinanden gaver. Fordi selvom det er pissedyrt. Så er det skide hyggeligt. Og dem der ikke gider at være med... det er deres problem! Deres hovedpine!

Så altså alt i alt, glædelig jul til alle. Må I have en rigtig god tid i aften med dem I holder nær, og må I få en masse gode gaver. Med gode gaver mener jeg selvfølgelig hårde DVD-æskeformede pakker. Selv har jeg kun ønsket mig tre Xbox 360-spil, resten er bøger, musik og tøj!

Glædelig jul!
08-12-2010 - 08:37

Jeg kender to mennesker der har kronraget sig selv

Hey. Jeg er lige mødt i skole. Gæt hvad der er sket - to mennesker. To fra min klasse. De har grebet fat om trimmeren og klippet sig helt korthåret. Sådan 1 mm. Hvilken skandale. Når man har så kort hår, så er det koldt for knolden. Eller det ved jeg egentlig ikke. Jeg har aldrig været så korthåret. Sådan noget skørt noget.

Det er en god dag i dag. En kold dag. Fem grader koldere end i går på samme tidspunkt. Jeg har en tyk jakke på. Sådan en man kan holde varmen med. Og det er rart. For jeg kan ikke lide når det er for koldt.

Hvad med dig? Har du langt hår? Kort hår? Hvad med din jakke?! Go' onsdag. 
27-11-2010 - 18:42

The Bear - et SMUKT digt

Jeg sværger, jeg har ikke lavet det her digt. Fuck det er godt.

It's twilight!
And I look out across the fucking meadow
There's a bear
Something's up with his face
There's something's familiar about his face
I swear I've seen this face before
This morning
In my mirror
That's my face
That bear. Has my face. 
18-11-2010 - 22:32

Så gik mine briller sgu i stykker

Hvad satan sker der lige for det. Kig på mit Xbox Live Avatar. Sådan nogle briller har jeg. Og jeg går med dem hver dag. Men i dag gik de i stykker!

I fysik under et forsøg blev jeg banket lidt med en flamingokasse. Så knækkede sgu. Ærgerligt alligevel. Så nu går jeg med et par små briller, sådan nogle små tynde briller der går helt ind til øjeæblet, sidder fuldstændig stramt, og er så smalle (eller, ganske normal størrelse, bare små ift. de andre) at man kan se udenfor rammerne - det kunne man stort set ikke med de andre!

Linser? Nej. Jeg har ikke tålmodighed til det pjat. Og så tror jeg heller ikke at jeg har råd - men jeg er ikke helt sikker.

Så nu snakker jeg lige i morgen med ham gutten der slog mig. Så ser vi lige om ikke der skulle være noget forsikring der dækkede det. Jeg skal have nye briller. Jeg har forestillet mig at de skal være ens, men det er en beslutning jeg først kan færdiggøre det tidspunkt jeg står nede i Louis Nielsen foran et spejl med et par briller i hånden og et enkelt på hovedet. I dét øjeblik ved jeg, hvilke briller det skal være.

Forresten så jeg den nye Harry Potter film i dag. Den var fin. 
31-10-2010 - 21:14

Bygkorn. Sådan noget pis

Jeg har sgu fået bygkorn!

Kort sagt kan man bare kalde det en bums på selve øjenlåget. Jeg har det så på nederste øjenlåg, og det er bare i fuld udvækst. Det forsvinder nok om en uge eller to. Hvis ikke så bliver jeg fandme sur, for det skulle blot blive værre og værre jo længere det skrider frem - måden det forsvinder på, er ved at det eksploderer ud med gul væske. Håhå det får mine briller det godt af.

Det var alt herfra. Ha' en god søndag.
13-10-2010 - 21:28

Rød/blå 3D-briller

Jeg har lige modtaget et par 3D briller som jeg har købt, og for satan de er fede! Ikke noget med nogle kedelige papbriller, men i stedet ligner de solbriller, bare med rødt og blåt glas i stedet for simpelt sort solblokerende skiver.

Der er virkelig mange fede film at se på nettet (nej, jeg snakker ikke om 3D porno), men det vigtige er dog at finde film der passer til ens glas. Jeg har blandt andet fundet ud af, at det der kaldes "red/green" passer langt bedre end "red/blue" eller "red/cyan", om end jeg med det blotte øje nemt kan se at det er mørkeblåt. Eller også ser jeg bare dårligt. Nå ja hvad fanden.

Jeg har i lang tid været meget fascineret af stereostopiske billeder, som bedst kendes ved at der er to billeder ved siden af hinanden, og så skal man så krydse øjnene, og fokusere på det billede der danner sig i midten. Det vil så være i 3D - og det virker faktisk også med video. Det er dog svært at finde disse videoer, der er i hvert fald flere med "normal" 3D. Så det er rigtig fedt at kunne se film der kommer tæt på en. Og sådan noget fjollet noget.

Har du 3D-briller? Hvad synes du om 3D? 
11-10-2010 - 22:01

Det er sommer i Sunny Beach

Jeg sidder lige og ser Sommer i Sunny Beach. Nøj hvad er det for noget.

Nu lyder jeg som en, der vil klage over det. Men nej, hold op det er bare i orden. Jeg ser alt hvad der kan ses. Eller sådan næsten. Har ikke set Paradise Hotel f.eks., men har set samtlige sæsoner af Robinson, og også serier som Venner og Beverly Hills 90210 sluger jeg fandme bare. Og Sommer i Sunny Beach er tilføjet til listen.

Jeg griner ikke af hvor dumme de er. Jeg sidder ikke og ser det og tænker: Hold kæft hvor er "Flotte Fyr" da ikke flot (selvom det er sandt, at han ikke er det). Jeg ligger og ser det, og synes bare det er i orden. Det er som en dokumentar, men alligevel så langt fra. Det har en hel forfærdelig opbygning, men det er skide hyggeligt. Kan ikke komme i tanke om noget andet det minder om.

Hvis du vil se det, så er det efter Robinson hver mandag. Det bliver også genudsendt en af dagene, kan ikke lige huske hvilken.

Ser du det? Hvis ja, hvad synes du? Jeg synes bare det er i orden. Hey forresten se lige hvor godt jeg skrev hva jeg er ikke helt ringe. Nå okay hej.
27-09-2010 - 23:47

Bukkejagt i Polen

Som så mange andre så jeg Natholdet med Anders Breinholt her mandag aften d. 27. september 2010. Et af de sidste indslag var her en reklame for DVD-filmen "Bukkejagt i Polen".

Den omtalte reklamefilm kan du se på min blog: 
http://gilucz.blogspot.com/2010/09/bukkejagt-i-polen-den-sjove-reklame.html

Hvad synes I? Selv syntes jeg det er en ret grineren reklame, men kan godt forstå hvis dyreelskere ikke er så vilde med den.