Giluc's blog
29-07-2010 - 17:18
26-07-2010 - 01:00

Så fik jeg købt (og gennemført) Limbo...

... og hold da helt fest i mine bukser.

Limbo er udviklet af danske Playdead, og kan købes via Xbox Live Arcade for (i skrivende stund) 1200 Microsoft Points. Spillet er et 2D-platformerspil, og derfor kan det muligvis virke lidt dyrt - men lad dig for fanden ikke skræmme. Spillet har et par få timers holdbarhed (tror jeg var 5 timer om at gennemføre det - jeg sad fast i halvanden time ved én puzzle (ja, kald mig bare herr Puzzle Master)), men for fanden hvor er det nogle fede timer.

Spillet er udelukkende i gråtoner, og musik er der ikke meget af - det giver en fantastisk fed stemning, hvis så bare jeg havde sat med et par hovedtelefoner på, havde det været perfekt. Hvis du ser spillet og tænker "bah, det kan jeg da forhelvede bare finde på supernice-flashgames.com", så tager du fejl. Det her er en grafisk stil der vil noget, og den holder.

Det er bedst at spille det uden stop, for spillet er nemlig ikke inddelt i baner eller sådan - det er bare ét langt spil, uden nogen loading screens eller noget som helst. For fanden hvor ser man ikke det tit - selv ikke i de der tidligere kort omtalte online flash spil.
Køb det hvis du synes det virker bare en smule interessant, jeg fandt det pisseinteressant, og det burde du også.
20-07-2010 - 02:34

Strejf

Jeg tror, at jeg har en for høj tærskel overfor skuffelse. Du ved. Social overenskomst. Den slags ting. Hvorfor? Det generer mig. Jeg hader folk der er sådan.

Er der noget jeg ikke fortæller dig? Hm? Jeg prøver at sætte min finger på, hvad præcist det er, som slår mig ud. Jeg taler ikke om bumser her. Jeg taler om den slags fuckhoveder, der afslutter samtaler. Hvorfor de ikke socialiserer ordentligt med folk de ikke kender.

Folk er for det meste fulde af lort. Pompøse. Men det er ikke alene det, sådan fuldstændig. Jeg vil gerne sidde og lytte til en, hvis han har noget at sige. Jeg har det bare sådan, du ved for pokker. Jeg kan ikke fordrage, når folk slagter sproget.

Stikord. Sproglige udtryk. Jeg er så varmt og koldt baseret på, hvordan den pågældende reagerer på, hvad jeg siger. Jeg taler ikke om mine venner. Jeg taler om tilfældige, korte samtaler med folk jeg ikke kender. Der opretter jeg så mange barrierer for en effektiv samtale, at jeg er følsom over for hver eneste lille ting den anden person gør.

PS. Nej, sådan er jeg overhovedet ikke. Bare lige en af mine yndlingspassager (lettere, for ikke at sige temmelig, omskrevet fra originalen) fra noget tekst og sådan.
18-07-2010 - 00:13

Drej rundt og se lyset

Hvis du ikke vil se din modstander i øjnene, så lad være med at kigge på hans ansigt. Hans karakteristik sender signaler til dine øjne, og de beder dig om at gøre det. Det er vigtigt at du stritter imod og gør det du vil.

Jeg er her ikke for at fortælle hvad du skal gøre. Jeg er ikke din personlige guide til hvordan du skal løse dine problemer. Jeg er derimod ham der fortæller dig hvad du kan og bør gøre. Grav ned og find det, du søger, og som jeg oprigtigt mener at du skal finde. Jeg siger ikke du finder det. Jeg siger ikke at du overhovedet søger det. Jeg siger at du bør finde det, hvis du kan, og hvis du tror du kan.

Måske er det noget du støder på, måske er det noget der finder dig. Måske finder du det aldrig, og det vil live inde i dig, hvor det også vil dø sammen med dig. Det kan løfte dig, det kan kvæle dig, men det kan også befri dig - se det bagfra, fra en anden vinkel, et helt andet perspektiv. Hvis du ser det, så fang det, og lad være med at give slip - det kan give dig alt i verden, og du vil ikke fortryde det. 

Hvis du gør det, så kan du vinde.
12-07-2010 - 23:23

Mænd der hader kvinder

Hvad er det for noget pis. Mænd der hader kvinder, er nogle idioter. En af de største idioter på min Messenger-kontaktliste, skrev til mig at jeg burde skrive om had til kvinder. Hold kæft et lorteemne, hva? Nej, det gider jeg ikke skrive om, for jeg hader ikke kvinder. Jeg er ærlig, bro!

Nu skal jeg fortælle dig, hvad du kan hade, og hvad du måske burde hade. Der er fandme ingen der elsker at støde ind i ting med deres tæer. Du kommer gående ned ad gangen, og der er måske en dørkarm på din højre eller venstre side. Den vil du selvfølgelig gerne undgå at støde ind i, men i den modsatte retning bevæger der sig en anden person - altså er du nødsaget til at gå lidt til siden (medmindre det er en bred gang).

Det gør du selvfølgelig, du er en flink mand, ikke ude på skrammer, ingen grund til unødvendige konfliktoptrapninger. Du tror at alting er fryd og gammen, indtil du opdager det. Dét, der ikke måtte ske, og som du overhovedet ikke havde lyst til, skulle ske. En forfærdelig smerte jager sig hele vejen fra din lilletå, op gennem benet, rygsøjlen, og dybt ind i din hjerne. Du kaster dig ned på gulvet, skriger af smerte som havde du fået piskesmæld under midnatsmånen, og tager dig forkrøblet til foden.

Okay, det gør du måske ikke. Men det gør jeg. At slå sin fucking tå mod en dørkarm af noget af det allerværste - så skrøbelig en legemsdel, og alligevel så stor en smerte. Fucking utroligt.
12-07-2010 - 14:24

Chokolademorgenmad er det bedste

Ja nu var der jo så mange der syntes, at jeg var ekstremt mærkelig og underlig. Så nu vil jeg da lige vise at jeg sagtens kan snakke om noget normalt - chokolademorgenmad forhelvede!

Chokolademorgenmad er noget af det (hvis ikke det) bedste i hele verdenen. Det er så klamt og usundt, at det er helt ulækkert at tænke på, at man sidder og spiser chokolade med mælk til morgenmad - men forhelvede hvor smager det godt. Herfra må favoritten være Coco Pops, og det skal absolut være Coco Pops, ikke et eller andet ripoff. Kun Kellogg's kan finde ud af at gøre dem tilpas sprøde og luftige, modsat så mange andre konkurrenter, hvor de slet ikke knaser på samme måde.

Det mest ulækre indenfor chokolademorgenmad er nu nok Nougat Pillows. Nougat Pillows er forvoksede Havre Fras tilsat kakao, og med Nutella indeni. Det lyder ulækkert, og det er det i bund og grund også - men igen, forhelvede hvor smager det godt. Jeg vil dog til hver en tid foretrække Coco Pops.

Hvis du har nogle Rice Krispies, eller en hvilken som helst anden morgenmad for den sags skyld (bare ikke lige Guld Korn, det smager ikke så pokkers godt), så prøv at putte Nesquick kakaopulver på, ligesom du måske normalt ville strø sukker over (noget jeg ikke gør). Tro mig, det smager fucking godt.

Det siges at morgenmad er dagens vigtigste måltid - så en ordentlig energibombe i form af en masse dejlig chokolade, må da være det bedste.
12-07-2010 - 02:18

Gå mod strømmen og bliv en dræbermaskine

Ser du, det handler om at have mod. Du skal have styrke, mod, og fucking råstyrke. Jeg snakker ikke om de der store luftballons-agtige muskler. Det her er fucking ro i dit indre sind. Du skal have den mentale styrke, du skal have den!

Du hører det hver dag. Be yourself. Fuck det lort. Der er ikke nogen der er sig selv, for der er ikke nogen der har store nok kugler til at indse, at de skal have INDRE. FUCKING. RO. Snak afkølet, slap af, snup en drink, men vigtigst af alt: glem nu forhelvede ikke hvem du er. For hvem du er, er hvem du er, og ikke hvem han eller hun er.

Du er dig. Du kan ikke lave om på det, men stop med at sige til dig selv, at du er dig selv. For det er du ikke. Det kan du ikke blive. Fra spæd er du en klump fugtig ler. Dine omgivelser former dig præcist som de har lyst, og du kan ikke gøre en fucking skid. Når du bliver sat i ovnen kan du ikke andet end at se på, men når du er solid bagefter, så har du et valg.

Du kan stå til pynt, blive fyldt op med vand og få en buket blomster stukket ned i din hals. Det er sådan du er, det er sådan jeg er. Den nemme løsning vil være at vælte. Vælt ned på gulvet, og slå dig selv i stykker. Hvis du gør det, så dør du. Men du er fri. Du har verdenen for dine hænder, men ingen måder at benytte den på. Verdenen har haft dig i sin hule hånd, nu har du den i din. Men du kan ikke gøre noget, og hold kæft hvor er det ærgeligt.

Hvis du virkelig vil gøre noget, så prøv at flyde med strømmen. Lad være med at tænke over alt muligt lort, hvem du er, hvorfor du eksisterer, og hvad du vil gøre. Vær glad, få trænet det fucking selvværd ved at smile lidt, og hvis noget flyder mod dig, så gå mod det. Hvis du har en kniv i hånden og din modstander har en kniv i hånden, så gå mod ham. Se hvad du kan gøre ved det.

Du kan ikke flyde med strømmen, men du kan prøve. Og prøve skal du. For hvis du bilder dig selv ind, at du er dig selv, så har du et fucking problem. Problemer stinker.
11-07-2010 - 03:48

Når han ligger ned så SMADR HAM FOR FANDEN.

Du ser ham. Du ser ham ligge ned. Du hader ham, så fucking tramp på ham. Når han ligger ned skal han dø, og det er døden der kommer forrest. Hvis han overlever så hader du ham stadig. Hvis han dør, så er den del af dit liv ovre.

Overvej det her: Du dør. Hvordan har du det? Fint? Nej. Du er død for fanden. Men i det mindste er alle dine problemer væk. Hvis du hader en person, så tramp på ham når han ligger ned. Han skal have det på den hårdeste måde. Mod asfalten i regnen, tæsk ham med den flamingo. Gør det forhelvede. Han har fortjent det.

Når han dør, så begrav ham ikke. Han har ikke fortjent det. Men har du lyst til at give ham en værdig begravelse? Nej. Og det burde du ikke. Hvis du har, så fuck dig. Du bliver nødt til at trampe på ham.

Han skal trampes på hvis du hader ham. Hvis du elsker ham (forhelvede, det kan også være en hun for den sags skyld), så lad være. Det er fucking nederen, og det sætter dig tilmed i et dårligt lys. Og det er ikke godt. For hvis du bliver sat i dårligt lys, så kan folk trampe på dig. Hvis folk kan trampe på dig, så er du fucked. Sådan er det bare.

Tramp på din fjende, smadr den fucking idiot. Medmindre han ikke har fortjent det. Så lad være for pokker.


06-07-2010 - 18:24

Elsk (med) din samlede Gamerscore

Det er kanon at blære sig. Hvad end man blærer sig med, så giver det som oftest respekt og anerkendelse. Der er fandme ikke meget federe, end den fornemmelse det giver når man står sammen med gutterne og ved at man er den der har den højeste Gamerscore, eller har nakket mest pels - hver sin smag.

Det kan være de der små ting, der tilsammen udgør noget stort, og dermed noget du kan blære dig med, der er helt i top. Jeg er sgu helt ligeglad med, hvordan du har fået fat i din dejligt høje Gamerscore, det at du har den, og at den er superhøj, er det vigtigste.

Gamerscore er for nogen en drivningsfaktor der betyder lige så meget som selve det at låse op for de enkelte achievements. Tag f.eks. last.fm. Der skal da ikke herske nogen tvivl om, at jeg ville høre mindre musik, hvis ikke skidtet kom op på den side - det, at andre kan se hvad man har opnået, er noget som mange finder fascinerende, der i blandt mig.

Og ja ja, nu kigger du på min Gamerscore og tænker, at det kan han da ikke mene seriøst. Men nu skal du bare høre, kammerat: Hold din kæft og spis dine grøntsager, så du kan blive stor og stærk - ligesom dem der har 1000 mere Gamerscore end dig.

Du har måske købt Avatar: The Last Airbender - The Burning Earth og dermed låst op for tre ekstremt nemme achievements, og fået hevet en fin klat Gamerscore med hjem. Hvad er der galt i det? Det fik løftet dit selvværd en smule op, ikke sandt? Det er helt fint hvis du har lyst til at gå efter de superhårde achievements, og kun vil gøre det på en "retfærdig og sandfærdig" måde - men kan du forhelvede så ikke være ligeglad med hvordan resten af verdenen (eller noget af den, i det mindste) gør det?!

Hvis du har lyst til at smække dine kugler op på bordet og sige "VÆRSGO. Gi' mig så min medalje for faen!", så er det måden du ruller på, champ. Misforstå mig nu ikke, jeg respekterer andre folks meninger, det gør jeg fandme, men det sker nu engang at jeg alligevel gerne vil prøve at modbevise en påstand, hvis jeg er uenig. Og det her er en af dem.


Spis så de grøntsager, forhelvede.