Strejf

Jeg tror, at jeg har en for høj tærskel overfor skuffelse. Du ved. Social overenskomst. Den slags ting. Hvorfor? Det generer mig. Jeg hader folk der er sådan.

Er der noget jeg ikke fortæller dig? Hm? Jeg prøver at sætte min finger på, hvad præcist det er, som slår mig ud. Jeg taler ikke om bumser her. Jeg taler om den slags fuckhoveder, der afslutter samtaler. Hvorfor de ikke socialiserer ordentligt med folk de ikke kender.

Folk er for det meste fulde af lort. Pompøse. Men det er ikke alene det, sådan fuldstændig. Jeg vil gerne sidde og lytte til en, hvis han har noget at sige. Jeg har det bare sådan, du ved for pokker. Jeg kan ikke fordrage, når folk slagter sproget.

Stikord. Sproglige udtryk. Jeg er så varmt og koldt baseret på, hvordan den pågældende reagerer på, hvad jeg siger. Jeg taler ikke om mine venner. Jeg taler om tilfældige, korte samtaler med folk jeg ikke kender. Der opretter jeg så mange barrierer for en effektiv samtale, at jeg er følsom over for hver eneste lille ting den anden person gør.

PS. Nej, sådan er jeg overhovedet ikke. Bare lige en af mine yndlingspassager (lettere, for ikke at sige temmelig, omskrevet fra originalen) fra noget tekst og sådan.