Kategori: Mit liv! *Zzz*
01-01-2014 - 23:41

Mit Gaming År - dag for dag

Sidste år, lavede maagaard90 dette blog indlæg; http://blogs.xboxlife.dk/maagaard90/9063/mit-nytrsforst-2012.html

Hvor han havde optaget sig selv hver dag i 2012. Mig og et par venner så den, og lidt i sjov, sagde jeg; "Tænk hvis man gjorde det med gaming?" - så diskuterede vi, og jeg, som den spil nørd jeg er, valgte at tage udfordringen op. 

Hver dag optog jeg fra min Elgato, Action! på PC eller mint video kamera, når jeg spillede, og udvalgte et højdepunkt fra dagen, som blev kogt ned til 2 til 7 sekunder.

Hver eneste dag, fik jeg et klip, nogen bedre end andre, i mere end 125 forskellige spil (har ikke talt) og det blev til en 29 minutter lang video.

Jeg forventer ikke at nogen gider ville se den igennem, og jeg har ikke i sinde at nogensinde gøre det igen, men jeg ville lige dele mit projekt, som gik fra at være en joke, til en hverdags ting jeg bare gjorde.

Enjoy... og jeg håber I havde et godt nytår. :-)

 
30-09-2012 - 16:55

FIFA 13 foran 3000 Tilskuere!

Som vanen tro, var jeg ude og følge de lokale, Silkeborg IF, på hjemmebane i dagens Superliga kamp i mod AaB. Men det var lidt mere specielt, end det plejer at være. Jeg var udvalgt til at skulle stå og spille en FIFA 13 kamp, mod en AaB fan, nede på banen i pausen.

Med en 2-0 føring, og god stemning på tribunerne, blev jeg vist ned til de EA folk der stod der, og 10 minutter inde i pausen, så skulle jeg spille med Silkeborg i mod AaB i en 4 minutter halveg.

Værste mareridt var at det skulle spilles på PlayStation 3, når man nu er vant til Xbox controlleren, og det endte så med at det var... På PlayStation 3.

Nå, men jeg måtte jo vinde da det blev vist på storskærm, og det endte med en 3-1 sejr over ham gutten. Som gevinst for sejren, fik jeg så NHL 13 som præmie af de rare EA folk.

Det er ikke lige hver dag man kan træde ind på banen, og spille foran en masse mennesker, som tilmed klapper af én, over et rimelig godt mål i et FIFA spil!

Og målene var sådan set gode, taget betragtning af presset. 1 langskud, 1 flugter og så et lob i dybden til scoring. Ikke dårligt!

Rigtig fed oplevelse, som jeg lige syntes jeg ville dele med jer. ;-)

13-12-2010 - 14:06

Uheldig Ugestart (Kicker Version of Doom!)

Jeg fik sgu også en lidt skidt start på denne uge. Sneen har dalet ned over Silkeborg i nattens løb, og da jeg så ville ordne et par ting, såsom at handle i den lokale SuperBest, så tog jeg ingen forbehold for sneen og de glatte fortov.

Hev jakken på, traskede ud i det kolde vejr, og bevægede mig på gåben over mod butikken. Jeg bevæger mig ud over noget sne, og begynder at miste balancen, og falder ned på mit højre knæ, stille og roligt. Det var ikke særlig slemt. En mand der gik og snakkede telefon, var pisseligeglad og gik forbi, mens en anden herre, stoppede op, fik et skævt smil og bevægede sig videre.  Heldigvis er jeg ikke typen der bliver flov og genert over sådan noget, så jeg bevægede mig cool videre, som om intet var sket!

Her tænker det normale individ, jamen så må han da have lært at der er glat, og at man skal bevæge sig stille og rolig. Jojo, jeg slap billigt, og tænkte.. nu går du fandeme ordentligt, Mike.

Jeg gik ind i butikken, købte de ting jeg skulle have, tog tasken på ryggen og bevæger mig hjem.
Og jeg vælger så at gå på en sti, da det jo er sikkert. Ikk'? Nej selvfølgelig ikke. Lige det jeg går forbi en dame i 30erne, så glider jeg på is, og denne gang var det værre, for her gik jeg ikke på sne. Det var asfalt. Jeg glider på is, prøver at bibeholde balancen, og falder forover.

Den rare dame vender sig, og spørg om jeg er ok. Jeg rejser mig cool op, og siger ja, jeg har det fint. Jeg har knæ af stål.. Ved ikke hvor den kom fra, i øvrigt. Snakker med hende lidt, ser der er hul i bukserne og tænker "Det var da satans.." og bevæger mig stille hjem, med smerter.

Og her var så resultatet af det stunt...

Noob

Lige pt. er der en del betændelse i, og der er lilla rundt om, samt det bløder. Kan ikke rigtig bevæge mit ben uden det gør ondt.

Så moralen er... det er glat... i hvertfald i Silkeborg.

Forsat god dag og uge :D
21-11-2010 - 20:09

Når en barndomsdrøm går i opfyldelse

Uh ja, sikke en dag i går. :-)

Showet, Respekt Part One, kom til Aarhus i går, og selvom jeg ikke lytter til hip hop og rap, så måtte jeg komme med til den koncert.

Ikke pga. Faktaposen... Ej MC Einar... Østkyst Hustlers var det nu ikke.. Nope, det var Humleridderne.

Ah ja, husker tydeligt da jeg i en ung alder af... 8 eller 9, fik foræret et kassettebånd med Humleridderne. Jeg hørte ikke rigtig bands dengang, og det eneste jeg hørte var kassette lydbøger af Disney ting osv.

Men jeg var vild med musikken, selvom jeg ikke forstod meningen. Har i øvrigt stadig kassette båndet.

Da jeg var en 11-12 år fik jeg alle CD'erne, og var stadig vild med deres sange, og ville ønske jeg kunne se dem live. Men men men.. jeg var bestemt ikke gammel nok til deres shows dengang.

Jeg har forsat hørt dem, op til i dag, men aldrig haft mulighed for at se dem live. Men da Respekt Part One salget gik i gang, og jeg kunne se Humleridderne stod der på, blev en billet bestilt prompte.

Koncerten skulle finde sted d. 20 November, og det var en barndomsdrøm der gik i opfyldelse.


Humleridderne spiller sidste sang, "Humle Bringer Hyggen".

Der var en del mennesker ude i Aarhus i går til koncerten, og åbningen var Faktaposen. Kender en sang fra dem og det var det, og hans optrædelse var ikke noget værd at skrive hjem om. 4 sange, tror jeg det var, samt små 15 minutter var hans præstation, og så kom Adam Duvå Hall ud og sagde... 30 minutters pause.. Gah, ville jo se Humleridderne....

MC Einar gik på scenen og det var sgu noget af et show. Det var et meget lukket halrum i Scandinavia Congress Center, og lyden blev lukket inde, og høj tromme, lammede øret, med MC Einar råbende og prustende på scenen.

Han lavede en lang setliste, smed tøjet og sluttede af med hans jule sang, som alle kender, og det var sgu allerde næsten hele turen værd. Falsk sne faldt ned fra loftet og Jul Det Cool, kørte for fuld drøn. Det var vildt.

Så gik Humleridderne på scenen, og det var vildt at se sit første rigtige favoritband gå på scenen. Det var et fedt show, med deres bedste sange, og et show på scenen hvor en fra publikum blev hevet op, og fik lov til at drikke 4 øl fra Bella (Dem der kender Humleridderne, kender Bella.)


Dan Holmfjord fyrer den af.

Var der andre ude og se showet i enten København eller Aarhus?

Hvad synes i?


Det var lige alt, jeg ville dele med jer. Ha' en forsat god søndag!
05-09-2010 - 16:16

Så blev man sgu 20 ;)

Jep, så blev jeg 20 på denne herlige efterårsdag ;)

Ikke for meget at sige, andet at jeg havde en rigtig hyggelig aften i går, i selskab med venner og familie til spisning, hygge, fodbold i det gode efterårs vejr og Rock Band/FIFA. Og i dag (som er min fødselsdag), hvor jeg blev vækket af familie til brunch og derefter en gåtur i det herlige natur omkring Silkeborg, for så at komme hjem og hygge mig. Herligt, herligt.

Gave mæssigt, var der ikke meget af, da jeg fik penge til en HTC Desire mobil telefon, da jeg godt kunne trænge til en bedre telefon. Skal dog først hente den i morgen. Så fik jeg nogen sokker, for det kan man sgu altid bruge, samt en Castlevania manga bog af min bror, og så en masse random ting af min mor, såsom bælte, CD osv, et spil Yatzi og noget andet ragelse, som er ment som en joke.

Og så fik jeg lige Mafia 2 til Xbox oveni af min kammerat (CaptainBaltzer), som jeg glæder mig til at komme i gang med.

Men jo ældre man bliver, jo mindre betydningsfuldt bliver gaverne.. Åbenbart ;)

Nå, jeg tænkte jeg lige ville dele det med jer, og så håber jeg i også har haft en rigtig god dag ;-)


11-06-2010 - 02:15

Jeg er en idiot

Ja, bare se mig faile på alle punkter...


09-04-2010 - 04:27

OMFG!

Chok! Jeg tror klokken var omkring 03.00. Måske mere, og jeg lå bare og sov. Men så blev jeg vækket af et kæmpe brag. Jeg løber op af trappen, og ud.. Og ser så 2 smadret lastbiler.

Det viser sig, at en hollandsk lastbil læsset med kartofler, holdet parkeret på den anden side af vejen, lige overfor vores hus, uden lys. En dansk lastbil havde så braget direkte ind i lastbilen.

Jeg gik chokeret op foran og ser at fronten på den danske lastbil var totalsmadret. Kun et MEGET lille stykke af den side, den danske mand sad, var ikke smadret. Ellers lå der lastbil dele over alt.

Han havde med MEGET held, overlevet. Og kunne selv komme ud og gå, selvom han vaklet chokeret rundt.

Lastbilerne var smadret og der flød med lastbildele, benzin og kartofler.

Efter et stykke tid, så kom politiet, samt en lægebil. De tog så manden med.

Men det var helt sindsygt. Noget af en opvækning og et chok.


EDIT: Her er nyheden http://195.90.100.162/node/21215
16-03-2010 - 14:44

Så er mit værelse færdigt!

Nogen husker måske at jeg postede et blog indlæg om at mit værelse var blevet ødelagt af en vand skade fra min radiator. Nu er der gået en måned og rummet er færdigt!

Jeg har undladt billeder, og i stedet filmet forløbet.

Det her er ugerne op til i dag, hvor vi har arbejdet på rummet. Det er en montage med noget mixet The Beatles musik jeg har lavet. Kan du ikke lide The Beatles, så slå lyden fra. Det ville bare være kedeligt uden musik



Og her er rummet så færdigt! Husk at det er ment som et gamer rum, og ikke som et alm. rum. Jeg snakker engelsk, da jeg er en del af et kæmpe gaming community, så jeg gad ikke lave en dansk og engelsk version. Ja, jeg snakker underligt engelsk.



Det var egentlig det. Jeg er tilbage med et nyt blog indlæg når jeg runder de 130.000G, og ellers opdatere jeg min "gennemførte spil i 2010" liste, ofte.

Tak. :-)
21-02-2010 - 17:45

Vand Massakre

Jeg var til et rigtig fedt Xbox LAN i går, og havde hygget mig hele dagen. Får så en opringning omkring 22 at min radiator på mit værelse er sprængt, og det står ned med vand. Jeg tænkte bare "Nånå" og fortsatte med at game.

Da jeg kom hjem ved 4-tiden om natten, var det noget af et syn jeg mødte.

Her er mit værelse som det så ud før;



Sådan ser det ud nu;





I morgen kommer der så nogen og kigger på det, og ser hvad vi så skal gøre. Vandet fosser stadig ud, men har fået sat noget op til at forhindre det i at bredde sig.
Så mit nuværende gaming setup er over ved sengen:



Hold kæft, hvor er det irriterende....
05-09-2009 - 12:06

Så blev man 19..

Kæft et møgvejr i dag. Det kan kun betyde EN ting. Det er min fødselsdag!

Yes sir. 19 år gammel, du. Føler mig ikke en skid ældre, men kan godt mærke at det med at det er min fødselsdag, ikke betyder så vanvittig meget, som det gjorde for f.eks 2 år siden.

Nuvel.

Her er lige en lille liste over de gaver jeg fik ;-) (til dem der har lyst til at vide det..)

2 t-shirts. - Altid rart at få.

En masse strømper. - Som en joke, fordi jeg altid ødelægger mine strømper..

En fluesmækker. - Endnu en joke, pga. jeg brokker mig over at jeg bruger bøger til at nakke de små svin.

Undertøj. - En nødvendighed.

Et lys der kan spille musik, mens det er tændt. - Wtf.

En pung med 2,75 kroner i. - Yay.

Shampo. - Altid rart at få.

Friday The 13th Remake. - Så er samlingen komplet.

Back To The Future Trilogy. - Dejligt at få dem på DVD.

Teenage Zombies. - Et udemærket NDS spil

Fire Emblem: Shadow Dragon. - Også et godt NDS spil.

Silent Hill Origins. - Er kæmpe SH fan, så er glad for at kunne fuldende samlingen med dette PSP spil.

Barbermaskine. - Yay.

Logic3 SoundStation 3. - Bliver jeg glad for :)


- det var alt. Tak fordi du læst og fortsat god weekend.


02-07-2009 - 20:41

Idiotisk heldig?

Okay, her i dag var jeg nede i Gamestop og få styr på alle min gavekort. Så jeg fik alle gavekort, små som store beløb, lavet til ET stort gavekort.

Med ca. 1500,- på det.

Jeg kommer hjem, og skulle rydde nogen papir og et par "Cup Noodles" op, så jeg ligger det i en gammel SportsMaster pose, og smider det ud. Dette sker klokken 12.

Det er en slags offentlig skraldespand, ved en parkeringsplads. Jeg ved ikke helt hvorfor den er der, men af en eller anden grund, så smider folk ting ud i den, og jeg skulle den vej forbi, så jeg tænkte at jeg ville gøre det nemmere for mig selv.

For godt og vel et kvarter siden (20.10), så ville jeg lige ligge et par kvitteringer, Sygesikring og et papir med et telefon nummer, i min Call of Duty 5: WaW kasse. Ja, det er der jeg opbevarer sådanne ting... åbenbart.

Men jeg kunne ikke finde mit gavekort.

Jeg tænkte: "Ah well, jeg har nok efterladt det i en gamestoppose, et eller andet sted."

Men nej....

Det viser sig så, at når man hiver gavekortet væk fra det... papir, pap, whatever man får med, så er der en dejlig klat lim bagpå.

Af en eller anden grund, så var den røget med et papir i skraldespanden.

Så jeg måtte gå hen til den "skraldespand", og tanken om at jeg skulle rode i alt mulig, var nok til at jeg ville opgive.

I øvrigt, så bliver skraldespanden tømt hver tirsdag og fredag, så godt jeg ikke ventede til i morgen.

Heldigvis, så lå min pose øverst, og den var på ingen måde klam, så den kunne jeg godt hive op.

Kiggede ned, rodede i papirene, og voila. Der var lå gavekortet.

Godt at jeg ikke afviste at det var smidt ud, og ventede til det dukkede op. For så havde jeg nok ikke set skyggen af det igen.

26-05-2009 - 13:42

En bunke retro kom ind af døren

Jeg har længe haft en NES og SEGA Genesis stående, jeg aldrig brugte, men har for alvor fået hevet den frem, og i dag kom der så en masse spil, jeg har købt! Da jeg ikke ville spamme "Hvad kom ind af brevsprækken" tråden, med billeder, så skriver jeg det her :)

A Nightmare On Elm Street


Friday the 13th (har to af dem)



Castlevania 1



Castlevania 2 Simons Quest



Castlevania 3 Draculas Curse



Festers Quest



The Legend of Zelda



The Adventure of Link



Golden Axe




Er oppe på 20 NES spil ca. og så kun sølle 2 GEnesis spil, selvom flere er på vej.

:-)

12-11-2008 - 14:39

Dansk Supermarked Fail og Last Week on YouTube *Uge 45*

Dansk Supermarked failer!

Hvorfor? Jo for her i dag havde vi erhvervsdag på min handelsskole, og så kom der nogen firmaer osv. der skulle snakke om alt mulig omkring det at være elev osv. Jeg går faktisk på handelsskolen, fordi jeg ikke aner hvad jeg vil, så jeg valgte egentlig bare de 2 som der var flest ledige pladser på. Det ene var noget Ebbe Munk IT uddannelse, og det var ikke så ringe igen. Men nummer 2 var Dansk Supermarked. Du ved, Føtex, Bilka, Netto... you name it.

De skulle snakke om at være kontor assistent og det lød meget spændende, og der var alle de goder som rabatter og rimelig god løn og hvad ved jeg. Vi sad 11 HG elever der synes det faktisk virkede meget spændende, indtil så... At hun siger; "Vi tager KUN i mod HH elever".. Der sad vi alle og tænkte : "WTF?". Selv min lærer sad og så underlig ud i hovedet, for hvis de kun tog HH elever, hvad fanden lavede de så her?? Så jeg lagde mit hovede på bordet og lå og småsov, da alt det de sagde, ikke var noget jeg kunne bruge til en skid. Jeg har slet ikke lyst til at blive salgsassistent i Føtex eller bilka, så det er fuldstændig udelukket, og det jeg egentlig ledte mest efter var Reklame arbejdet der. Men det kunne jeg godt skyde en hvid pil efter.

Så det var ret ringe at de vælger at tage over på HG, og så fortælle om noget, vi ikke kan opnå indenfor laaaaaaang tid.

... og så dummede en af eleverne sig. Han skulle vise en powerpoint, og da han så sætter USB stikket i, og det dukker op på skærmen, så kan jeg se at der lå en masse mapper med navnet: "FIFA-09-PS3-RELOADED" og "LITTLE-BIG-PLANET-PS3-RELOADED". Nu er jeg ikke en pirat, men jeg kender en som downloader hvert sekund, og han har tit snakket i lange uddrag om Reloaded og hvor godt det er, så at afsløre sig selv som pirat er ikke så smart..


This week on YouTube *Uge 45*
Jeg gider ikke smække alle videoerne op, så her kommer et par af dem:

Monstors - (Weedley-Weedley) choke.


Intens Guitar Hero 3 battle mod Lou på Expert.


Terror i Saints Row 2


***MULIG FALLOUT 3 SPOILER!!!!!!!!!!!***


Den sjoveste quest i Fallout 3: Tranquility Lane (Kill all the residents)


***!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!***
10-09-2008 - 17:01

Så fik jeg en lillesøster i dag

Ja alt det dommedags snak har ikke haft min interesse i dag. Har siddet spændt og ventet på nyt fra min mor, som skulle føde i dag.

Sikke da nogen dage for hende. I sidste uge om mandagen, havde hun bryllupsdag med min stedfar. I fredags blev hendes ældste søn 18 (Mig!) og så i dag føder hun en lille pige ved kejsersnit.

Da jeg fik opringning om at det var ved kejsersnit blev jeg lidt chokeret, men da jeg et par timer efter fik et opkald fra min mor der fortalte hun havde det godt og det samme havde barnet, så var jeg lykkelig.

Har lige været oppe og besøge dem i et par timer, og hun er så sød. Min mor og stedfar har kun et navn i tankerne. Mille Sif Justesen.

Sif fordi vi alle er SIF fans i familien, og at det er et godkendt mellemnavn ;)

Så mens min mor er ved at komme sig over kejsersnittet, er jeg i fuld gang med at lave en DVD med de video optagelser jeg har lavet i dag, som selvfølgelig er i allerbedste kvalitet!

Kæft sikke en dag! Jeg kunne ikke være mere lykkelig.
06-09-2008 - 13:05

18 års fødselsdag (d. 5/9)

Ja så blev man sgu atten også. Stemmeret, mulighed for at komme i hæren osv.

Men for satan en dag i går. Blev vækket af hele min familie klokken 6, som stod og sang fødselsdags sang for mig. Herligt. Så træt jeg var (Der var jo NFL), så sagde jeg tak og mumlede at de bare kunne stille gaven op ved siden af mig. (har jo dobbeltseng)
Men til min overraskelse sagde min morfar at det var umuligt, og jeg satte mig op og så det dejlige fladskærms TV. Nu har jeg spillet på 26" gammel skrammelkasse, og så stod der minsandten et ... ET Sony Bravia 32" fladskærm. Chok'd!

I løbet af dagen, gik jeg og gjorde klar til aftens fest, hvor familie og venner var inviteret. Der fik jeg nogen rigtig gode gaver. Liverpool FC sengetøj, et billede af mig i avisen hvor der står at jeg blev atten og at jeg var en Xbox/Xboxlife.dk/achievement nørd. (Tak tante) osv. Så fik jeg et JVC videokamera til 2800,- og det var jo perfekt. Så fik jeg samtidig også Spore til DS og den bedste gave: At min mor har fået bekræftet at hun skal føde mandag, og at jeg får en lillebror/eller lillesøster der. Glæder mig til.

Så en god aften, med venner og familie, øl, god mad og en masse Rock Band spil. Det var sgu et hit blandt familiens båede unge og ældre hoveder. Rock Band = sikker vinder!

Her er lige et par billeder af mine gaver;

Smukke videokamera
Mit nye videokamera. For satan jeg elsker det!!

I luve it
Dårligt mobil billede, kvaliteten er mega lækker!

Spore!!!
Har glædet mig til det her!


Og så har jeg fået bestilt FIFA 09, Saints Row 2, Guitar Hero 4 og Viva Pinata: TIP!

:-)
09-08-2008 - 13:29

Køber aldrig pizza igen

Ja jeg bestille aldrig pizza igen.. Vi var nogen der skulle op og hente nogen pizzaer på Aarhusbakken i Silkeborg i et pizzaria, og da vi kommer ind, ser det umiddelbart pænt ud.

Men, det var kun for et par sekunder vi synes det.

Først og fremmest gik der et lille barn (på 2 år?) rundt omme bag disken og tog lidt kød, fra de "kasser" med alt det tilbehør som de smider på pizzaerne.

Derefter kommer en voksen mand ind (han havde været ude og aflevere nogen pizzaer), og tager først fast i en telefon der står på bordet, derefter tager han hænderne i lommen og roder rundt der. Hvor han slutter af med at tørre noget sved fra panden. Og uden at vaske hænder, så begynder han at rode i noget pizza dej.

Og så var der en ung person som stod og lagde salat osv. på pizzaerne.. Han skulle også lige tørre sved fra panden og så rodde i det.

Vi havde heldigvis ikke betalt, så vi stormede ud af døren og kørte på McDonalds, for det ved man da trods alt hvad er!

Men efter det der, så har jeg ærlig talt ikke lyst til pizza, og der går LAAAAANG tid før jeg kan få mig selv til at bestille en..

Fy for fanden. Har lige fundet et kort, så f.eks Silkeborgenserne ved hvor det er.




25-07-2008 - 14:31

Nye møbler - FØR og NU!

Ja så er det endnu engang tid til en lille blog opdatering fra mig, og jeg synes jeg ville vise jer mine nye møbler. De møbler jeg havde før, var noget gammelt billigt lort. Sengen er købt for 200 i Jysk, kommoden er købt for.. ehm... ja den har vidst ikke kostet ret møj, og så er den også over 10 år gammel. Måske 15.. Og så til sidst, skrivebordet fik jeg, da jeg fik min første computer tilbage i 96'. Så den er vidst også ved at være ret gammel.


Seng før:



Seng nu:



Skrivebord før:



Skrivebord nu:



Kommoden før:



Kommoden nu:




Så nu er jeg sgu glad ;-)
12-07-2008 - 15:39

Blodsamling lige over øjet!

Mig og min søster legede lidt vildt, og det endte med at hun ved et uheld smadrede sit 6-årige hovede lige op i fjæset på mig. Så jeg har fået en flot blodsamling lige over øjeæblet og lidt under øjenbrynet. Samtidig er det lidt blåt og hævet..

Nogen der ved hvor lang tid det går, før sådan noget forsvinder?

Imens kan jeg synge "Creep", for jeg ligner fandeme sådan en, med det her mærkelige øje..

22-04-2008 - 10:44

Captain: Jeg er ikke sindsyg!

HEJ!

Efter den seneste dag har CaptainPsycho fået en masse flotte blog kommentarer, PB´s og sågar YouTube beskeder om at han er sindsyg pga hans hensynsløse mord på DEAD RISING: http://blogs.xboxlife.dk/captainkicker/4297/DEAD-RISING-Henrettet.html

Men jeg vil slå fast at Captain ikke er sindsyg, ikke gjorde det for at vise sig på nettet og heller ej gjorde det for at være cåål!

Dog gjorde han det fordi at det var en kedelig mandag, DEAD RISING er forældet og han sucks hardcore til spillet... og så tog det livet af hans Xbox..

Hermed læser jeg nogen YouTube beskeder op, men jeg vil dog undlade at fremvise nogen Xboxlife.dk PB'er, da jeg ikke vil hænge nogen ud herinde fra!

[qoute]
hi dickface

 you are lame on that video and i want to ripp your balls off

DEAD RISING pwns your dumbass
[/quote]

Captain udtaler at han ikke kunne leve uden hans såkaldte "balls"..

[qoute]
Do you just suck at DEAD RISING since you did that?? lol dude, its just a game. PS3 is so much better than Xbox Shit60
[/quote]

Captain mente dog at denne retarderet herre tog fejl, og at PlayStation 3 burde hedde Gaystation 3....


Hej hej..

EDIT: Vil lige slå fast, at disse PB'er er ægte.. Samtidig troede jeg ikke folk ville flippe over det med DEAD RISING :P

Men det var nu meget sjovt.. piller nok videoen ned i løbet af den her uge..
24-03-2008 - 11:55

Slået hul på trommehinden... igen

Sidste år i starten af sommerferien, fik jeg øreproblemer på højre øre, som medførte til daglige ørelæges besøg, hvor jeg fik støvsuget mit øre og fik proppet en mega klump vat i øret. Det var 1½ måned uden søvn, Xbox, næsten ingen mad og drikke hvor jeg bare lå stille på min sofa og bed smerterne i mig.. Havde nemlig slået et stor hul på min trommehinnde + jeg havde en dobbelt mellemøres betændelse på samme tid (og det er sgu ikk' engang løgn)..

Så skete der desværre det at kombinationen af fodbold besøg på Silkeborg stadion, samt nogen gåture om aften i den bidende kulde og så varmen fra mit værelse, åbenbart har gjort noget ved mit venstre øre, så efter en søvnløs nat (natten til søndag), hvor jeg lå og vred mig i smerte, besøgte jeg lægen. Han var sikker på at jeg havde slået hul på trommehinden i venstre øre nu. Der flød betændelse ud og det gjorde pisse ondt.

Nu er jeg så på pamoler (smertestillende) og håber at jeg kan klare det denne gang. Jeg sov problemfrit i nat, og kan sagtens sidde ved computer og skrive i min blog, og kan også nemt sidde og spille Xbox og PS2 (Dragonball Z 3 selvfølgelig) uden det gør ondt. Nogen gange flyder det lidt, og andre gange gør det lidt ondt, men jeg håber at det går lidt nemmere denne gang end sidste.

:-)
20-02-2008 - 22:05

Tak GameStop i Silkeborg!

Jeg så GH2 spillet i den nye GameStop i Silkeborg, til 449,- og det vil jeg egentligt gerne give, da jeg er kørt lidt død i 3'ern.

Jeg tog min taske på, smed nogen PSP spil i og så Superman Returns til Xbox 360 med, og så 600,- da jeg troede jeg ville få nada for de spil.

Men så blev jeg overrasket over priserne på de spil jeg havde med:


Prince of Persia - 85,-
Untold Legends 2 - 85,-
Field Commander - 65,-
Championship Manager 06 - 35,-
Star Wars Battlefront 2 - 85,-
Superman Returns - 280,-

I alt 635 for en masse spil, jeg stort set aldrig spillede, og som jeg havde fået meget billigt.

Så jeg fik GH2 og 186,- til gode i GameStop! :)

God service..


More blogindlæg to come!

KNAPS!
30-12-2007 - 17:56

Captain takker for i år

Jep, jeg takker for i år. Jeg synes det har været helt suverænt at være herinde på Xboxlife, da jeg først og fremmest har læst/og deltaget i en masse gode debatter, samt at have fået gaming venner herinde, som så derefter er røget på min Xbox Live friend list også.

Det var helt utroligt at komme ind på en side, hvor folk er så venlige. Jeg er på et par andre debat sider, hvor tonen overfor hinanden er lidt hård, og hvor man næsten ikke kan sige kuk eller bøh, før man bliver uvenner med en masse.

Sådan har det ikke været på Xboxlife.dk, og det er jeg meget imponeret over. Selvfølgelig er der nogen, som af og til, går amok på hinanden herinde (i ved hvem i er ;-)), og det skal der også være plads til, men ellers synes jeg det er en hyggelig side men en masse cool mennesker.

Jeg bruger Xboxlife.dk enormt meget, og det vil jeg blive ved med fremover!

En ting jeg 100 % vil være bedre til næste år, er at spille lidt mere online med folk herinde. Folk som goodwin929, tue69, vat69 osv. har tit forgæves prøvet at få lokket mig ind i spil, hvor jeg har tænkt "Lige 2 sekunder!", hvorefter jeg så har glemt alt om det.

Derfor vil jeg være mere tilgængelig i online spil fremover.. Altså bortset lige fra de spil jeg ikke har.....

Men ellers.. TAK til folk, for et godt år på Xboxlife.dk!

GODT NYTÅR FRA CaptainKicker!

- pas på jer selv, når i skal ud og lege med krudt.. I skulle jo gerne have 2 hænder, så i kan game videre næste år!

SKÅL!
26-12-2007 - 12:02

Hvorfor fanden - kan Post Danmark ikke gøre tingene rigtigt?

Kort blog indlæg fra mig. Jeg er lidt sur på PostDanmark.. Faktisk meget sur. De fleste af mine nye spil, som er blevet købt over nettet er ødelagt. Alle spil var blevet bestilt samme dag, og så åbenbart modtaget dagen efter. Men nu hvor jeg er hjemme og har fået pakket mine gaver ud, opdager jeg at Madden NFL coveret er ødelagt, WSOP 2008 har flere skader på coveret og CL 06/07 coveret er også meget ødelagt.

Dumme Post Danmark kan ikke gøre noget rigtigt!

AYEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE fra CaptainKicker........
25-12-2007 - 00:44

Ingen juleaftens uheld i år? Part 2

NEJ ingen uheld i år. Alt gik godt.. faktisk perfekt. Fik god mad, en hyggelig aften og en masse fede gaver! Så jeg er tilfreds.

Jeg har været heldig med at alt uheld blev overført til diverse Xboxlife brugere. Tak.

Pas nu på hinanden når i nu skal ud og drikke jer fuld den næste uge.

;)
24-12-2007 - 15:36

Ingen juleaftens uheld i år? Part 1

Klokken er pt. 15.33.. Der er gået 15 timer OG en halv time OG 3 minutter (logisk nok) af denne juleaften, og der er ikke sket noget endnu. Jeg brækkede ikke benene da jeg stod op af sengen, jeg faldt ikke op af trappen (gjorde jeg faktisk, men det var nærmere sådan at jeg skvattede, men intet skete!), jeg har barberet mig og der skete der heller ikke noget, jeg har siddet og spillet CoD4 og UNO, og der er heller ikke sket noget som helst.

Men der er stadig en aften der skal overståes. Derfor, er dette en "Part 1"..

Så.. Det var et rimelig kort blog indlæg, så jeg prøver egentlig bare at fylde den mere op, så den ikke ser så kedelig ud.. Yes.. Men altså..

GOD HJUL fra Captain!!
20-12-2007 - 18:35

5 uheldige juleaftner i træk. Heldig i år?

Ja jeg skriver det her fordi jeg ikke har fået SWOS endnu, pga. dumme Codemasters, så hvorfor ikke bare blogge lidt og fortælle om hvad jeg har oplevet. Der tænkte jeg, at det ville være en god idé og fortælle om de 5 uheldige juleaftner i træk jeg har oplevet. Det skal lige siges at jeg er 17 år, så vi skal helt tilbage til da jeg var 12!


2002:
Maden var blevet spist, og en 12-årige CaptainKicker var i færd med at vente på at gaverne skulle gives, da jeg så i et forkert træk slår mit hovede ned i bordet og slår et stykke af min fortand ud. Do'h!

2003:
Her skulle julen fejres ude vest på, ved noget familie, og der endte jeg med at ligge syg hele juleaften, så det betød jeg ikke spiste noget, men i stedet kastede op, mens de andre havde en god aften. Do'h!

2004: Den her er ikke så slem, men jeg endte med hånden under vandhanden en god del af aftnen, pga. jeg var kommet til at sætte hånden på en kogeplade. Do'h!

2005: Gaverne var givet, og vi skulle se på vores gaver.. Det skulle jeg så ikke. Jeg havde fået en deodorant, som jeg sad og kiggede på. Mens jeg sad og så hvad der stod på den, kom jeg til at spraye, så jeg ikke kunne se resten af aftnen. Dumt.. Do'h!

2006: Sidste år, kunne jeg ikke rigtig gå, og havde smerter i foden hele aftnen. Om dagen havde mig, min far, bror og søster været i Aalborg Zoo, da det var gratis. Der var jeg så uheldig, at jeg vrikkede foden efter jeg skulle lave et lille stunt på legepladsen.
Do'h!


Jeg kan mærke at denne juleaften, forbliver problemfri! ;)

Tak for kigget..
18-12-2007 - 20:50

Mike er glad... SWOS!!!

Jep Mike er rigtig glad, for han har lige købt MS point, så han kan få SWOS i morgen! Jeg ved godt det her måske er verdens korteste blog indlæg, men jeg bliver lige nød til at udtrykke min glæde over at SWOS snart ligger med "full version"-stemplet på min Xbox 360 harddisk!

Og så er det også snart juleaften, så god jul for helvede!!!

VI SES I SWOS, I SIGER BARE TIL HVIS I VIL TABE TIL MIG ONLINE !
21-11-2007 - 19:52

Mit liv: Off. computer nørd?!

Ja, jeg har valgt at blogge om mit liv, og i dag kommer det til at handle om at jeg på 5 uger er blevet forvandlet fra at være en computer bruger, som ikke vidste særlig meget om hvad en computer indeholder og hvad man kan på en computer.

Kicker har nemlig altid været en konsol spiller, og spil til PC kan rende og hoppe! Men nok om det, for blot 5 uger siden, fik jeg faget "PC-bruger" på Handelsskolen, hvor min lærer skulle lære mig alt om PC og hvad XP har at byde på (vores skole har ikke råd til Vista, nærrige svin!)

Da jeg sat mig ned og han begyndte at snakke om stifinder og RAM, havde jeg mere travlt ved at betragte den måge der havde en halv MCDonals burger i kæften, som sad på en lygtepæl, hvorefter jeg fik chokket at jeg skulle lære stort set alt på 5 uger, og så skulle jeg op i en test om Windows XP og computere!

"Pis" tænkte jeg, men jeg fik et stort samlehæfte over alt hvad en computer kan indeholde, og "wauw" tænkte jeg. Det så spændende ud, men efter 44 sider begyndte det sgu at blive lidt røvsygt, må jeg ærlig indrømme!

I dag var det test-dag, og nu skal alt det jeg har terpet, bruges fornuftigt! Så jeg smækkede min røv i stolen og modtog så den test.

Det gik forbavsende godt. Med YouTube og Xboxlife kørende i baggrunden, var jeg rimelig koncentreret (not), og jeg klikkede mig langsomt gennem testet, som jeg havde en halv time til.. en laaaaaaaaang halv time!

Jeg fandt faktisk ud af en lille finte ved "Billede" spørgsmålene hvor man skulle klikke på det rigtig svar. Hvis man markerede det, så kunne man se det område hvor spørgsmålet var rigtig.. "He he"..

Men med lidt oplagt "snyd" og en masse viden, endte det med jeg fik 80 % rigtig, hvoraf 76 % er kravet til bestået!

Jeg bestod, og for første gang har det faktisk hjulpet mig at læse igennem flere hundrede sider!

Jeg er nu officiel computer nørd, eller sådan noget.

Hej hej!
Følg Xboxlife her