CaptainKicker's blog
30-09-2012 - 16:55

FIFA 13 foran 3000 Tilskuere!

Som vanen tro, var jeg ude og følge de lokale, Silkeborg IF, på hjemmebane i dagens Superliga kamp i mod AaB. Men det var lidt mere specielt, end det plejer at være. Jeg var udvalgt til at skulle stå og spille en FIFA 13 kamp, mod en AaB fan, nede på banen i pausen.

Med en 2-0 føring, og god stemning på tribunerne, blev jeg vist ned til de EA folk der stod der, og 10 minutter inde i pausen, så skulle jeg spille med Silkeborg i mod AaB i en 4 minutter halveg.

Værste mareridt var at det skulle spilles på PlayStation 3, når man nu er vant til Xbox controlleren, og det endte så med at det var... På PlayStation 3.

Nå, men jeg måtte jo vinde da det blev vist på storskærm, og det endte med en 3-1 sejr over ham gutten. Som gevinst for sejren, fik jeg så NHL 13 som præmie af de rare EA folk.

Det er ikke lige hver dag man kan træde ind på banen, og spille foran en masse mennesker, som tilmed klapper af én, over et rimelig godt mål i et FIFA spil!

Og målene var sådan set gode, taget betragtning af presset. 1 langskud, 1 flugter og så et lob i dybden til scoring. Ikke dårligt!

Rigtig fed oplevelse, som jeg lige syntes jeg ville dele med jer. ;-)

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her