Kategori: Biler IRL
05-01-2015 - 15:26

*UPDATE* Så fik jeg grønt lys fra lillemor !

*Så er Sunset Overdrive bundle blevet bestilt :D

Som nogle ved, så har jeg haft et væddemål kørende på facebook omkring køb af en X1'er. Det tabte jeg desværre. Men lillemor synes alligevel at jeg har fortjent en Xbox One, så jeg kan få lidt mandetid for mig selv, som i gamle dage. Så vi skraber sammen til dyret og inden så længe, kan jeg igen joine gamernes verden med det sidste nye skrig plugget til skærmen.

Jeg starter med Alien Isolation for lige at komme stille og roligt ind i sagerne igen - og så vil jeg have GTAV, Et random fps spil indtil Battlefront 3 udkommer og muligvis Forza 5. Men jeg får langt fra den samme tid til rådighed som førhen og det bliver derfor en mere hyggepræget spillestil end jeg er vant til.

Men jeg glæder mig til at mødes online igen med jer jeg kender til og håber også at få nogle nye bekendtskaber. 

Vi ses snart mvh. Street :D



21-05-2011 - 12:47

Mit nye Shellkort

Jeg blev lovet rabat på hver eneste liter brændstof hvis jeg valgte at oprette et Shellkort, ifølge den lokale Shell tankstation. Så det ville jeg da prøve. Jeg udfyldte et skema, indsendte det og fik senere hen tilsendt mit nye kort. Jeg har så brugt det et par gange og ventet spændt på at se den første regning...

Den kom så og jeg kunne se at jeg har tanket to gange og købt lidt sodavand osv. Men i feltet "rabat" står der kun store runde nuller ud for hver enkelt post... Hva' faen er det for en slags rabat ?

De eneste der får rabat er da vist Shell, fordi at når man har sådan et kort, så vælger man selvfølgelig udelukkende at tanke hos dem. Men de kan tro om kan de. Fremover vil jeg kun benytte mig af deres ubemandede Metax vaskehal på kortet, fordi man få bilen vasket for 25 kr. og så ellers tanke hos Jet og andre lavprisstationer.

Shellkort min bare røv !




21-02-2008 - 16:48

Vinterens forkølelser

Jeg kan ikke huske nogle vintre hvor jeg har været mere irriteret af hoste, nyseri, snot og bare generel forkølelse. Kan det være fordi, at frosten ikke rigtigt har bidt igennem her i vinter, så baktusserne har haft gode forhold?  Eller er jeg bare uheldig ?

Jeg har vel pustet noget lignende 13 kg snot ud af næsen og har hostet godt og vel 7000 gange.

KOM NU SOMMER !!!!!

17-02-2008 - 01:21

TramperHyllested - kender du ham ?

Hvis du kender ham, bedes du lige henvise ham til mig. Tak !

09-01-2008 - 13:37

CERES Bryggeriet lukker


*Snøft*

En af Århus' stolteste vartegn bliver desværre lukket inden udgangen af 2008
Jeg var der i en overgang - ca. 4 år i alt. Flere i min familie, venner og bekendte har også arbejdet der. Førhen var det et af byens højest betalte steder for ufaglærte, som fik forskellige funktioner i processen. Samtidig var det også en af de bedste arbejdspladser hvis man tager alle faktorer med, såsom sammenhold, udflugter, firmafodbold, personalegoder og selve miljøet på bryggeriet. Det gjorde det ikke mindre sjovt, at det hele handlede om øl :) -

Jeg var en overgang ansvarlig for dåsetapperen, som er en kæmpe maskine med en karrusel hvor dåserne kommer ind fra et højhastighedssamlebånd og øllet kom fra "ølkammen" via nogle underjordiske rør. Mit job var så sørge for at passe og rengøre maskinen og tage den endelige test efter at laboratoriets prøver var gennemført - Jeg skulle drikke af øllet hver morgen inden produktionsstarten !GENIALT :D - En blå Royal som er 100 % frisk, smager bare så pissegodt. Jeg savner faktisk det job. Der var heller ikke rigtig noget fysisk hårdt arbejde udover når, vi havde hovedrep. som betød at alt i tapperiet skulle renoveres af mekanikerne, eller håndværkerne som de blev kaldt. Nogle skulle så hjælpe dem med at skille bånd og maskiner ad, andre skulle skrubbe med børster og klude. Surt var det, men hva' faen, vi snuppede sgu bare et par bajere indimellem :)

Men faktum er desværre at bryggeriet lukker og jeg er ked af det på de nuværende bryggeriarbejderes vegne og håber at de fleste kan finde noget andet som bare minder lidt om hvad de er vant til. For det bliver sgu svært at finde noget så godt igen. Men økonomien har talt og sådan må det jo så bare være.

R.I.P. 

*snøft*   
13-12-2007 - 15:47

Hjælp til filterkit


Jeg har læst lidt forskelligt om diverse luftfilterkits til min PUG og har fundet frem til at Pipercross Velocity er det jeg vil have. God kvali, ydelse, carbon og et råt udseende:


Men jeg kan ikke finde nogle danske sider hvor den kan købes. Jeg har kigget lidt på dot-e.dk men det er dybt forvirrende på den side. Er der nogen der kender en side / butik hvor jeg kan købe den ?
23-11-2007 - 18:54

Jeg har kigget på en hidsig bil i dag...


Jep, jeg er stadigvæk 100% biltosse og har gået et stykke tid med bilskifte i tankerne. Der var lidt omkring en Honda Civic Type R på gule plader, som jeg dog er gået væk fra fordi jeg egentlig gerne vil have en bil med bagsæder i. Jeg har bl.a. også været lidt inde over Volvo V70 og hvad de elgbiler nu hedder. Men nu er jeg så nået til Saab 9-5 og har i dag været ude hos Saab i Århus for at studere deres biler lidt nærmere og har selvfølgelig også kigget lidt på nettet de sidste par uger.

Hvis det ender med at min næste bil skal være en Saab, er der kun tale om éen model - nemlig 9-5 2.3 Turbo Aero. Bilen har 230 HK og kan chippes til ca. 280 HK. I århus afd. har de en der er chippet og den skal jeg prøve på Søndag. Her er lige et par billeder af en næsten magen til:







Det ser jo ikke helt tosset ud synes jeg og jeg glæder mig meget til at prøve en tur. Prisen på den jeg har set er 225.00,- og er en årgang 2000 uden læder. Men ellers har den alt i udstyr, så som El-sæder, multihøjttalere, ratbetjening, klima og meget mere. Motoren har kun kørt 17.000 km. Fordi nogle af motorerne brænder sammen pga. noget med nogle bestemte olietyper - hvis det sker, får man en ny af Saab helt gratis og det er hvad der er årsagen ved den her, hvilket jo lyder godt nok. Jeg vil selvfølgelig tjekke op på at det er rigtigt hvis jeg endeligt skulle blive lokket til at købe sådan en fætter. 

Det var sådan set bare lige det jeg ville ud med i den her omgang...
30-10-2007 - 12:38

Hondasælgere - har i styr på jeres facts?


Jeg er lige trådt ind ad døren herhjemme efter at have været ude ved Honda i Risskov v/Århus. Lidt skuffende må man sige, for jeg var kun interesseret i Civic Type R på gule plader fordi Sælgeren på Messecenter Herning havde sagt at den kunne købes for 240.000,- i stedet for de 397.000,- som den koster på hvide plader, hvilket ikke passer ind i mit budget. Men da jeg så får fat i sælgeren i dag og forklarer hvad jeg vil, fortæller han mig at den da ikke kan fåes på gule plader, men kun var fremsat på messen som en projektidé - Hvad?

Det er sgu da klovnagtigt at få smidt en pris i fjæset og en konstatering om, at den kan købes fra Mandag ( i går ) for derefter at få at vide, at man slet ikke kan købe den. Enten er de ude på at lyve sig frem, for at få en idé om hvor mange som kunne være potentielle købere, eller også er de forskellige sælgere simpelthen bare ikke informeret nok om deres egne biler.

Jeg synes det er meget amatøragtigt og jeg gad slet ikke at prøve en tur i den efter den kiksede melding. Men han sagde at jeg kunne holde øje med deres hjemmeside og muligvis ville de offentliggøre det til Januar. LOL - man kan da ikke offentliggøre noget på en messe som ikke passer og derefter forvente at folk sidder som små logrende hunde og spændt venter på at den næste pose hundekiks måske bliver åbnet.

Jeg tør vædde på, at hvis det bliver besluttet at den kommer som gulpladebil, ja så vil den være en god slat dyrere end de 240K som der er snak om nu - og hvis det er tilfældet, så tror jeg ikke at folk vil hoppe på vognen i samme omfang som hvis den kunne købes nu for den "officielle" pris.

Hvor er det plat !!!

29-10-2007 - 11:03

Type R på gule plader (nu med video)




Honda i Danmark har i en periode puslet lidt med tanken om at bl.a. sælge de nye Civic'er på gule plader, for at øge salget. På Messecenter Herning her i weekenden offentligegjorde Honda så at det nu er en kendsgerning. Jeg var mest interesseret i Civic Type R med dens superfede 2.0 Vtec motor med 201 HK. Den fåes i 2 versioner, nemlig Type R og Type R plus.

Citat fra Hondas hjemmeside:
"Den største forskel på Type R Plus og den anden model er, at denne også er udstyret med bl.a. Xenon-lygter, lydanlæg med cd- og mp3-afspiller, regnsensorer, fartpilot samt 2-zoners klimaanlæg."

Priserne er attraktive må man sige:

Hvide plader:
Type R 350.000,-
Type R plus 397.000,-

Gule plader:
Type R 225.00,-
Type R plus 240.000,-

Der er kun to forskelle på gul- og hvidpladebilerne. Nemlig et trepersoners bagsæde i de dyre udgaver og en bundmåtte i de billige udgaver. Derudover har men selvfølgelig også et enormt bagagerum i gulpladebilerne, hvor der både er plads til ICE, kamphunde, bajere og fyldte bodybags :).

I morgen (Tirsdag), tager jeg ud og prøver en tur i den og den skal testes på den hårde måde da den netop er bygget til at blive kørt hårdt. Kvaliteten i kabinen er af høj standard og der er en god blandet stemning af luksus og ræs - nok mest ræs :D
 
Her får i lige at par billeder:



11-10-2007 - 09:19
09-10-2007 - 12:37

Ny headunit til slæden + lidt mere guf !

Yep, så fik jeg lige købt drømme-headunit'en til min efterhånden ret fede Peugeot 206. Den kan rigtig mange ting og det hele styres fra touch-skærmen og den er virkelig godt lavet og reagerer i samme øjeblik fingerspidsen rører skærmen, uden at være upræcis. Det fedeste af det hele er at jeg ved siden af har købt en iPod med 80GB, som ligger skjult i handskerummet, så ingen ledninger er synlige - og jeg slipper selvfølgelig også for at bruge cd'ere til musik. Det er virkelig fedt :D Jeg kunne have valgt den med GPS, men jeg har 2 håndholdte i forvejen og jeg ville derfor ikke ofre 5000 kr. ekstra på det. Forstærker, subwoofer og højttalere må vente lidt endnu da det jo ikke er helt billigt når kun det bedste er godt nok.



Her er nogle af de features den har:

iPod tilslutning ( inkl. video ved hjælp af et RGB kabel som jeg endnu ikke har ).

Bluetooth, hvor telefonens menu overføres til touchskærmen

DVD med mulighed for tilslutning af Dolby Digital Surround system og 2 ekstra skærme

Modtagelse af tv signal ved hjælp af ekstra antenne ( jeg mener det er 4 digitale kanaler der findes lige nu )

Derudover kan man skifter farver i menu og på selve frontpanelet uafhængigt af hinanden, samt indstille lyden på en så kompliceret måde at jeg får en prof. til at gøre det for mig. Jeg forstår simpelthen ikke hvad de forskellige indstillinger betyder - og der er mange muligheder !!!

Den får 10 ninjastjerner med pil opad - Den er virkelig nice :D

----------------

Jeg har også fået bestilt sænkningsfjedre så den kommer 40mm tættere på jorden. Det fede ved sænkningen er at jeg har fået et telefonnummer til et Peugeot racing team som sænker den for mig, når jeg modtager fjedrene.

Ruderne bliver også tonet inden længe - og når sænkning og toning er lavet opretter jeg en profil på Vmax's hjemmeside så bilen endeligt kan vises frem.


24-09-2007 - 22:19

Jeg købte lige en ny GPS'er i dag...


Min første GPS'er var en TomTom fra forrige generation. En virkelig god GPS hvor man ikke bruger pegepind fordi touch-skærmen er tilpasset til ens fede fingre og det virkede perfekt. Men da jeg så flyttede i Januar måned blev den stjålet 3. nat på min nye adresse, selvom jeg havde gemt den godt i bilen. Men jeg var så dum at lade sugekoppen sidde i forruden D'OH !!!

Nå men jeg fik så tilbudt en brugt Transonic GPS for 500 kr. Den har en lille irriterende teleskoppind og en elendig brugerflade. Ikke nok med det, så fejler den mindst ved hver 3. destination. Både husnumre men så sandelige også hele veje. Den viste et sted at jeg skulle dreje til højre. Men det eneste der var til højre var en gigantisk kornmark. Sikke en lorte GPS siger jeg bare. 

Min nye GPS som jeg købte i Merlin i dag for 2499,- er selvfølgelig en TomTom igen og jeg kan kun sige at den er superlækker og endda med widescreen - TomTom, I love you !

 

Den har Bluetooth og håndfri og er i absolut topkvalitet !!!

Til dem som ikke ved det skal det siges at jeg er flyttemand og er derfor dybt afhængig af en GPS.


Den får 9 Ninjastjerner ud af 10 mulige fordi den ikke kan overtage roret i min gamle halvrustne Iveco 3510 - ellers er den sgu nice :D

19-09-2007 - 16:49

Hastighedsrekorden for gadebiler er slået !!!




Den superfede SSC Ultimate Aero som før har været omtalt i min blog, har nu slået verdensrekorden for gadebiler og nåede op på hele 413,7 Km/t.

Videoen er ikke officiel, men det er stadigvæk fra selve forsøget:


Facts:

V8 twin turbo
1183 HK
0-100 km/t på 2,78 sek.
6 trins gearkasse 
Kun 25 vil blive produceret, så den får betegnelsen "Produktionsbil"
I USA koster den ca. 650.000 $
SSC står for Shelby Super Cars

Se den officielle hjemmeside her http://www.shelbysupercars.com/
16-09-2007 - 16:36

Xboxlife er vanedannende...


Hånden på hjertet, så bruger jeg mere tid her på siden end jeg gør på at spille, specielt i offtopic da det for mig er lidt det samme som at læse en avis eller se nyhederne i fjernsynet. Men det er fordi at man ikke er passiv og i stedet kan deltage i alle emner og kommentere nyheder som folk poster og selvfølgelig også selv poste noget.

Hvorfor jeg laver dette blogindlæg er fordi jeg sidder her en søndag med tømmermænd og kan ikke få gennemført Woman på hard i GH2. Men jeg er lige præcis ikke mere skeløjet and at jeg kan skrive nogle indlæg og få dagens portion nyheder og humor :)

Nå men jeg vil stoppe her da jeg skal ned på Bone's og hente nogle spareribs snart...mums !

NB. Hvis jeg skal give xboxlife en overall karakter vil det være 9/10. Det sidste point får siden ikke fordi man ikke kan fjerne de kategorier som man ikke finder interessant. ellers synes jeg at det er en skidegod side....
10-09-2007 - 17:59

Deltag i Track And Field "turneringen"


Er du god til at spille oldschool sportsspil, så bliver du simpelthen nødt til at bevise det overfor os andre på Xboxlife.

http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?p=422830#422830
30-08-2007 - 00:09

Jeg har byttet min bil væk....


Lidt dumt bytte måske, men den starter næsten hver gang....

21-08-2007 - 22:51

Mig og min bilentusiasme...


Mit favorit legetøjsbilmærke som barn:


Jeg har siden jeg kunne bruge mine hænder som baby, haft
interresse for at lege med biler og motorcykler - mest biler.
Som voksen er det nu rigtige biler det drejer sig om og nå ja,
bilspil på Xbox'en selvfølgelig. Det er helt sikkert min rigtige
hobby, da jeg kan tale om emnet i timevis hvis det skulle være.


Motocross


Jeg kørte det fra jeg var ca. 4 år til jeg var omkring de
14-15 år. Men det var ikke i en klub, så jeg kørte ofte alene
hvilket fik mig til at miste interressen. Det sjoveste var at fyre
min 80 ccm Kawasaki med 27 Heste af på på vejen i lukkede
områder og hen over engen hvor Metallica spillede koncert for
nylig i Århus. Men det er forbudt hvilket gjorde at det ikke skete
så tit og en dag gad jeg ikke køre mere.


Motorshows og messer


Biltræf og messer er noget jeg synes er fedt, for der kan man se
og høre bilerne i stedet for kun at se dem i blade eller på nettet 
og i Danmark er der efterhånden rigtigt mange gejlede biler. Alt
lige fra Fiat 127 med 15" ruller fra T-hansen og op til Porsche
Cayenne'er der har været forbi Gemballa og er toptunede, stylede
og med 24" kromfætre som ligger på den anden side af 100K uden
dæk. Uanset pris eller bil er de alle i mine øjne fede, fordi de skiller 
sig ud fra mængden og ofte har et eller andet specielt over sig.
Så er der også lige alle damerne. Det vælter med lækre modeller
til de events, prøv selv en gang. Det kan kun blive godt.


Min Første vilde knallert


Her er lige en sjov historie som jeg stadig kan grine af:
Da jeg stoppede med at lege med biler og fik interresse for knallerter
og den slags, gik jeg straks i gang med at tune som så mange andre
teenagere. På den måde lærte jeg de grundlæggende principper ved
motorer og ofte noget af det mere tekniske. Jeg var så heldig at da
jeg var knallertgal teenager kom den første rigtige moderne scooter
til Danmark - Yamaha Jog. Sådan én købte jeg selvfølgelig og fik tunet
dyret så den gik på baghjulet i løbet af et halvt sekund ved fuld gas.
Jeg gik på en skole hvor vi havde motorlære som valgfag og vi havde
 nogle gamle Puch 3 gears vi gik og skruede på og kørte på i skolegården.
De var meget sløvere i optrækket end min nye scooter. Min lærer mente at
de var hurtige, men det er fordi at i hans ungdom var de hurtige i
forhold til gennemsnittet . ihvertfald hvis de blev tunet. Nå men jeg
tog min knallert med over i Skolen og holdet fra motorlære skulle
selvfølgelig se vidunderet. Vi stod i en ring rundt om scooteren som
var startet og min lærer som stod ved siden af Jog'en tog fat i
gashåndtaget og sagde "Nåå, lad os se om den kan noget..." så
vred han håndtaget rundt og scooteren stejlede med fuld kraft op
i nosserne på en der hed Brian så han røg ned og lå og skreg:
"av-av mine nosser mand", mens scooteren lå i tomgang ved siden
af ham. Vi skreg af grin men min lærer kiggede bleghvid i fjæset på
mig og sagde: "Den der djævel tager ALDRIG med i skole mere" -
Så skreg jeg endnu mere af grin i kor med de andre, bortset fra
Brian selvfølgelig.


En af mine ønskebiler - Audi S4


Nu er jeg voksen (af udseende)og har min tredje bil som jeg er nærmest
blevet besat af at ændre på. Men jeg skal stoppe et sted inden det bliver
alt for vildt, for jeg har planlagt at når min nuværende er betalt ud vil jeg
sælge den og bruge pengene til udbetalingen på enten en Audi, BMW,
Mercedes eller Volvo. Helst noget med turbo og +200 hk som standard.
Det kræver dog at økonomien er til det, men det er vel et spørgsmål om
at prioritere. Men hvis det sker vil jeg lave en rigtig fed øse, som folk kigger
efter og tænker "Fuck den er blæret og hør lige lyden og se hvor den rykker".
Sådan en bil er mit højeste ønske, ikke for at blære mig, men fordi jeg vil
tænke det samme som dem der ser den køre forbi og være glad for at det
er min kongeøse, som jeg kan gøre lige hvad jeg vil med. Kvalitet har en
stor rolle for mig når vi snakker køretøjer.


Kæresten
Min kæreste siger at jeg er en bilnørd og må sgu nok give hende ret. Men
hun synes faktisk selv at DIRT på 360'eren er sjovt, så vi passer nok
meget godt sammen og så synes hun vel også at det er fedt at køre i en fed
bil og høre noget godt musik med super lyd. Hvem vil ikke gerne transporteres luksuriøst ? 


Her lige nogle links med nogle biler som jeg selv synes er for fede:

Blandede:
http://www.forgeline.com/wheels/vehicle_photos.html

BMW Breyton (google søgeord):
http://images.google.dk/images?q=Breyton&ndsp=21&svnum=10&um=1&hl=da&start=0&sa=N 

Amerikanere (klik på "next"):
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.centerlinewheels.com/images/gallery/Dsc_00
12_500x280.jpg&imgrefurl=http://www.centerlinewheels.com
/photo_detail_car.php%3Fid%3D617&h=280&w=500&sz=66&hl=da&start=22&um=1&tbnid=
l8UmT4gvIFEa9M:&tbnh=73&tbnw=130&prev=/images%3Fq%
3DCar%2Bgallery%26start%3D21%26ndsp%3D21%26svnum
%3D10%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN


Japanske biler (i mapper):
http://www.japanesesportcars.com/galleries/



Ja, jeg elsker biler og bliver ved med det til jeg dør :D

*EDIT* Til ære for Blaznee


Hvis den lige får nogle andre hjul og hvad man ellers kunne ændre på,
så tror jeg at Blaznee ville være glad for den ;)

14-08-2007 - 10:05

Kun for biltosser !


Jeg er næsten færdig med alt det udvendige på min 206'er. Det har været en dyr fornøjelse at købe alle de fede dele, men jeg synes stadigvæk at det er det hele værd når man kan cruise rundt i sin helt egen specielle bil. I løbet af en uges tid bliver den sænket og den sidste lygte er bestilt hjem.

Jeg vil ikke smide billeder ind før det hele er som det skal være, men her er en opsummering af hvad jeg har købt af dele siden jeg fik bilen:

Diode stoplygte i sort chrome



Diode baglygter



Klarglas sideblink



Tågebaglygte klarglas



Angeleyes "kugle" forlygter



Remus bagpotte ø 102 mm.



Alu tankdæksel (med lyse bolte)



Wolfrace Street Octane 17" med topkvalitetsdæk




Pris i alt indtil videre:   Uha uha !!!


Her sidst på ugen (forhåbentligt) bliver den sænket 40 mm. hele vejen rundt og så mangler jeg kun en gang solfilm. Skørter har jeg ikke tænkt mig at smide på. Til gengæld vil jeg begynde at tune motoren så den når op omkring 130 Hk i stedet for de 110 den har som standard. Den skal også brumme lidt, da den lyder lidt tam lige nu. Men som jeg har skrevet før, så smider jeg billeder ind i bloggen når jeg er færdig med sidste udvendige ting, hvilket ikke kan vare så længe.

Kom gerne med noget feedback.... 
16-07-2007 - 13:26

Jeg har bestilt en ny bagpotte !

Efter at min nuværende standardpotte er flækket ved indgangsrøret og nu helt afmonteret, har jeg bestilt en helt ny blingblingpotte i god kvalitet. Den er 102 mm. i diameter og har en dejlig dyb lyd. Her er svinet, som forhåbentligt snart dumper ind ad døren eftersom min bil larmer meget lige for tiden :D

06-06-2007 - 17:15

Ny Citroen 2CV


Denne nyhed måtte jeg lige dele med jer andre....



Den ser da funky ud og kommer med alt i moderne udstyr og sikkert til en pris
som kun en 2CV-fan vil betale...
31-05-2007 - 20:00

Nyt rekordforsøg i en produktionsbil !!!


SSC Ultimate Aero TT har d. 22 maj kørt 241 Mph eller 385 km/t Men måtte stoppe ved ca. 71% "throttle" som de selv siger. De har en hjemmeside hvor der blandt andet er en video med deres forrige forsøg hvor de "kun" kom op på 230 MPH pga. sne på banen.

Bilen kan købes som almindelig gadebil med 1183 HK som standard !!!
Prisen er nok MEGET høj ?!

Check deres hjemmeside ud her http://www.sscautos.com/quest.php



Den er da fed. Gad vide om ikke den er i familie med Koenigsegg? Det er ihvertfald en svensker !!!
06-05-2007 - 18:25

Dødsulykke i Gumball 3000


2 udenforstående personer er døde efter at deres bil blev påkørt af en Gumballdeltager. Læs mere Her http://www.thisislondon.co.uk/news/article-23395182-details/Gumball+racer+rearrested+at+airport+after+victim+No2+dies/article.do]HER
02-05-2007 - 20:34

Mere gøjl til min 206'er

Jeg har shoppet lidt på det sidste og her er billeder af hvad jeg har købt:

Sideblink




Tågelygte magen til den på billedet




Angeleyes forlygter som er lavet specielt til S16





Min bil er ved at være pimpet efterhånden. Jeg vil have sænkning inden længe og derefter smider jeg nogle billeder ind i bloggen.
29-04-2007 - 23:04

Fast And Furious Carshow 2007


Jeg var til FAFC 2007 og det var en kanon oplevelse !!!

Jeg havde lovet at smide billeder ind fra showet, her i min blog, men min kammerat som skulle have sit digitalkamera med, havde glemt at smide batterier i dyret (D'oh). Jeg havde et videokamera med, hvor vi optog en masse guf på. Jeg vil forsøge at redigere en video sammen en dag og lægge den på nettet så i også kan se hvad det går ud på til sådan et show - hvis altså jeg kan finde ud af det.

Men jeg kan fortælle lidt om hvordan dagen gik:

Vi mødtes hos mig. 6 friske gutter og 2 biler med store fælge :D
Vi kørte fra Århus til Fredericia meget hurtigere end hvad krak's rutebeskrivelse fortalte os, hvilket var hylende skægt. Det skal lige siges at jeg er født med en bil i røven og kører altid forsvarligt, selvom farten ikke helt passer med hvad de sjove slikpinde i rabatten ellers foreskriver.

Nå, men da vi rullede ind på selve området, mødte jeg et syn som kan få enhver bilfreak til at få bløde knæ. Der var uhyggeligt mange biler der strømmede til, henimod P-pladsen. Mange almindelige familien Danmark-biler, men også en masse hjemmegejlede biler i alle afskygninger. På VIP parkeringspladsen stod der en god portion fine biler såsom Toyota Supra'er, BMW M5' er og M3'er, amerikanere og en masse mere amindelige biler, som dog var gejlet helt op i skyhøjde. Der lød det ene brøl efter det andet når de forskellige biler rullede rundt og lavede små accelerationer ind imellem hinanden. God start på en god dag.

Vi gik så over i køen som var godt og vel 100 m. lang. Men det var ventetiden værd da køen var en slags samlebånd hvor vi gik forbi en masse af de fede biler. Ja så kom der også lige en toplækker blondine med et miniskørt og de lækreste ben, som delte flyers ud. Alle ville have en - ikke for at læse på sedlen, men bare for at komme helt tæt på silden.

Da vi kommer ind, starter vi med at gå ind i hallen til venstre. Det første syn var en stand for importede biler fra Japan. Ene af ubergejlede Supraer, Skylines og Silvia'er. Fuck hvor var de fede !!!

Til venstre for os holdte der en Ferrari, Porsche, Maybach og nogle andre jeg ikke lige kan huske. Længere inde i hallen var der mere almindelige biler, som alle var tunet og stylet for mindst 100.000 kr. pr. bil og dem var der enormt mange af. Det væltede mildest talt også med dejlige pit-piger i frækt tøj. De smilede alle og gjorde deres bedste for at se sexede ud. Jeg følte at jeg var i himlen den dag.

Inde i dragsterhallen, var der de ondeste topfuel dragsters, MC dragsters, junior dragsters og en sprød Viper. Der var også en storskærm med videoer og et lydanlæg, så det næsten lød virkeligt når bilerne blev skudt af på lærredet.
Der var også opsat en bane med lamper, tidstæller o.s.v. og to mooncars, så man kunne køre ræs imod hinanden. Vi gik dog forbi og satte os i caféen og fik en gang pølledreng med kartoffelsalat imens vi så de mindste køre løb imod hinanden.

Inde i US hallen holdte der Hotrods, bling-bling biler og andet godt fra guds eget land. En af de fedeste var en dyster satan med luftundervogn. Den var virkelig gennemført og enhver normalt begavet person ville ikke kunne undgå at skule hen og lure på den.

Henne i enden af den første hal vi var inde i var der ICE (bilstereo)
 konkurrence og en opsat tilskuertribune hvor man kunne kigge ud over hele hallen.
Endnu engang var der en hel flok tøser som stod rundt om bilen der var oppe på scenen og en helt speciel lady de lignede noget fra en top-pornofilm. Hende fik vi luret meget på den dag. Senere var der der stripshow med 5 supersexede englændere, som afklædte hinanden og spyede ild. Det var lidt dæmon/gotisk-agtigt og alle iblandt publikum sad som stenstøtter og kiggede ned på scenen.

Udenfor var der driftingshow med en lang række voldtunede biler. Den absolut vildeste var en rød Supra, som udfra dens nærmest overdrevne måde at accelere på, antydede at have mindst 600 HK. Jeg har aldrig i mit liv set eller hørt en vildere bil end den IRL. En af kørerne lavede 360 graders drifting henad langsiden og han gjorde det uden at fejle hver eneste gang. Han har skills. Der var en M3' som ramte et sving forkert og kørte galt 20 m. fra hvor vi stod. Det sked køreren på og startede op igen med en ordentlig koger hen forbi os. Fedt. Der var også noget dækafbrænding som endte med et ordentlig brag da det ene dæk til sidst sprang midt i en kæmpe sky af dækrøg. Bag os fløj en helikopter helt nede ved jorden for derefter at lette henover banen. Den kom forbi en gang imellem.

Bagefter gik vi rundt i hallerne igen og nærstuderede de biler som var mest interessante. Vi var også en tur inde i den lille hal hvor Morfars legetøj havde en stand med RC biler. Der var en ung knægt som viste sit driftingtalent på en lille bane. Der var også kampvogne og nogle biler med noget seriøs lyd monteret. 

Jeg kan umuligt beskrive hele forløbet, men nu har i fået et indblik i hvordan det er at være til tuningsshow. Jeg skal helt sikkert også til DHB i Vandel. Og der tager jeg mit eget Digicam med, så jeg er sikker på at få en masse billeder i hus, så der er noget guf til mit næste blog indlæg.

Til slut vil jeg opfordre folk til at komme til DHB, for det er virkelig en fed oplevelse, specielt nu hvor tuning og styling er mere populært end nogensinde....

( her skulle der så have været en masse billeder ) - øv ! 
14-03-2007 - 17:50

Mange bække små...


I dag fik jeg lige lavet nogle smådetaljer på min elskede bil.

En ny meget lille antenne (Sidder i midten bagest på taget).
Nummerpladerammer uden tekst.
Alle emblemer bagpå er fjernet.

Disse ting er med til at give bilen det helt rigtige udtryk når den engang skal vises frem her på siden (og forhåbentlig i Vmax en dag).
13-03-2007 - 16:39

Jubii - mine fælge er på vej til DK !!!


Jeg var lige en tur ude i Bigwheels og høre hvordan det går med mine fælge. Ekspedienten sagde at jeg højst sandsynligt får dem i slutningen af næste uge, så det bliver topdollar : )

Så mangler jeg bare lige at skrabe sammen til en sænkning, så i kan se dyret !!!

20-02-2007 - 16:57

Så fik jeg købt 17 tommer til slæden !


Jeg har en sort Peugeot 206 S16 - 1.6 16V med 110 HK. Den skal gejles til den helt store guldmedalje og chippes mm. når fabriksgarantien udløber. og i dag købte jeg et sæt fælge til den, som skal på når vejret igen er godt. Jeg fik også nogle Bridgestone kvalitetsdæk med til dem. Så nu har jeg baglygter og fælge. Næste indkøb bliver sænkningssæt, stor bagpotte og angeleyes forlygter.
Her kan i se de første to ting jeg har købt.

Wolfrace Street Octane 7 x 17"



LED baglygter:


Senere hen når alt det udvendige er som jeg vil have det, skal der nye racersæder, gearknop, pedaler og rat i kabinen. Muligvis også et stort anlæg, men det er så langt ude i fremtiden at jeg slet ikke er begyndt at tænke over lyd endnu.

Når fælgene og sænkning er på bilen tager jeg billeder og lægger ind i bloggen.
11-02-2007 - 19:13

Fartrekorden for blinde er slået !


Ja den er sgu god nok. En 33 årig mand fra sydafrika har slået fartrekorden for blinde og man kan læse om det i næste udgave af Guiness rekordbog. Han kørte på en landingsbane i en lufthavn med en passager ved siden af, som efter sigende havde synet i orden for en sikkerheds skyld.
Bilen nåede op på 267 km/t og rekorden var dermed i hus.

Bilen som blev brugt var en Maserati V8 Gransport magen til denne på billedet:


 

*edit* Det er åbenbart en gammel nyhed, men det gør det jo ikke mindre sjovt....
06-02-2007 - 21:14

De sygeste 40 tommer bling-bling fælge !!!


Jeg fandt lige en side med en masse fede slæder på. Den hedder www.fastcoolcars.com


Her er et eksempel, selvom det nok er fake:

 



Den her er til gengæld ægte:




Man skal vælge "pimp my ride" sectionen for at finde disse biler og mange andre.
01-02-2007 - 11:15

Guldfjedre på øsen ?

Efter at en rigmand fra Dubai bestilte et sæt 24 karats guldovertrukne fjedre til sin Ferrari F430 Spyder, for at imponere sin omgangskreds, har firmaet H&R nu gjort det til en sortimentvare. Prisen for 4 stk. er ca. 2000 Euro udover selve fjedrenes pris. Det vil sige noget i retning af 30.000 kr. i Danmark. Og så er der ikke engang støddæmpere med i prisen..........

guldfjedre
17-01-2007 - 16:37

Nyt rekordforsøg. Mål: min. 400 km/t !!!


Hastighedsrekorden for lovlige gadebiler i henhold til de tyske regler bliver muligvis stukket inden længe. Det er tre firmaer der er gået sammen om at modificere en Porsche 997. Målet er 400 km/t som minimum og bilen er stort set klar til at blive skudt af på Nardobanen.

Bilen har fået ændret forrudevinklen så den giver mindre vindmodstand. Taget er sænket 7,5 cm. Sidespejlene er fjernet og bilen har været i en vindtunnel for derefter at blive justeret i hoved og røv indtil resultatet var tilfredsstillende.


Bilen har en specialudviklet undervogn, større turboer og i alt 1054 HK, så der er lidt at gøre med. Læg mærke til hvor glat og strømlinet den er. Hækvingen ser heller ikke ud til at være helt standard.

Jeg kommer med en tilbagemelding når rekordforsøget er overstået, men indtil da er der lidt billeder af bilen:



 









Den bil er ond !!!


Jeg fandt denne rekordliste:

1. Koenigsegg CCR    388 km/h
2. McLaren F1    372 km/h
3. Ferrari Enzo    355 km/h
4. Porsche Carrera GT    334 km/h
4. McLaren Mercedes SLR    334 km/h
5. Lamborghini Murcielago    330 km/h


Den 16 cylindrede Bugatti Veyron med 1000+ Hk har været over de 400 km/t,
men det er ikke en produktionsbil og er derfor ikke på listen. En bil er først en produktionsbil når der er lavet 40 eksemplarer. Men jeg leder stadig efter et regelsæt og en officiel rekordliste, så jeg kan give jer de helt nøjagtige tal...

Jeg undrer mig også lidt over hvordan den kan være "streetlegal" når den ikke har sidespejle ???

25-12-2006 - 14:46

Hvilken trend kommer vi til at se til sommer?


Inden for den danske tuningsverden er der hvert år en eller flere nye trends. Mange af de gamle trends går igen og bliver kombineret med de nye. Men det er kun de mest solide og brugbare idéer der bliver.

Spinners? 
Der gik meget snak om spinnerfælge, som kom frem i USA for nogle få år siden. Folk så bl.a. de nye fælge på MTV og glædede sig til at de ville komme til Danmark. Men hvor mange gejlerslæder er det lige der kører med dem i dag? Næsten ingen! Det kommer sig nok af at de amerikanske rapperes bling-bling stil ikke rigtig tiltaler os danskere. Det er ihvertfald ikke den generelle holdning i tuningsmiljøet. For mange var det da fedt nok, men der var ikke rigtigt nogen som ville sætte dem på deres biler alligevel. De var måske lidt for vovet til vores "små" europæiske biler. Jeg kunne heller ikke forestille mig at montere "karruseller" på min egen lille Peugeot. Jeg mener faktisk også at det er blevet ulovligt i Danmark, fordi de kan forvolde skade på fodgængere og cyklister, hvis uheldet er ude. Der var rent faktisk også en ung mand som forsøgte at stoppe den roterende del med sine fingre. Hans fingre blev selvfølgelig kappet over pga. spinnerdelens vægt og høje rotationshastighed. Så det er måske meget godt at det ikke har slået igennem herhjemme alligevel.

Airbrush
 Den nye trend der lurer lige om hjørnet og som vi helt sikkert vil se mere til, når det gode vejr kommer tilbage, vil være airbrush. En af grundene til det, er at vinderen af Danmarks Flotteste Bil 2006, havde et virkelig flot lavet flammemotiv på fronten og hen af siderne på bilen. Man kan klikke sig ind på http://www.danmarksflottestebil.dk/ og se bilen, som sjovt nok er en Skoda Fabia (Det skal lige siges at billedet ikke er af den bedste kvalitet og at det ser meget flottere ud i virkeligheden). Når en bil skiller sig ud med noget unikt og vinder DFB, kan man være 99% sikker på at det bliver trenden for det efterfølgende år. Dørene på bilen kaldes i øvrigt LSD døre (Lambo Style Doors). 
 Mange af jer har sikkert set "American Hotrod" og "American Chopper" på Discovery Channel. Der får man et godt indblik i hvad der er af muligheder med airbrush. Det er ret dyrt at få malet sin bil på den måde, men hvis flere vælger at få det lavet, vil prisen falde og vi vil få endnu flere fede motiver at se i gadebilledet.

Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad folk finder på og håber at mange vil følge trenden.
Følg Xboxlife her