Krisgebis's blog
10-02-2010 - 13:08

Min første spillekonsol

Jeg kan ikke præcis huske hvornår min fascination for videospil startede. Den blev i hvertfald udbygget af at spille hjemme ved min ældre fætter, bipbipspil og arkademaskiner på grillen ved siden af mit barndomshjem.

Var nok omkring 7-8 år
Jeg kan huske jeg havde et bipbipspil med hunden fra Charlie Brown, men selvom interessen var stor havde jeg endnu ikke nogen egentlig spillekonsol.
Min far så min interesse og ville gerne forkæle mig, så han fik en aflagt spillekonsol af en kammerat som han præsenterede for mig. Det var en af de maskiner man satte til fjernsynet (doh!) og ellers var alt indeholdt i selve konsollen. Altså begge spillere styrede på konsollen og spillet var indbygget (og kunne ikke udskiftes).

Det var en Pong maskine
Spillet hed Pong og var en arkade klassiker. Det skal siges at det ikke var helt nyt, da jeg fik det, men det holdt da min interesse nok, til at det skulle spilles på turneringsplan til en af mine fødselsdage (hvor jeg kom ind på en 2. plads :-().
Det blev min aller første maskine i en lang række af, stadigt voksende, spilleenheder.

Tror stadig den lever
Den står vist stadig hjemme ved de gamle, og tror faktisk stadig den fungerer. Det var jo holdbart kram dengang, med ankel tykke lodninger og komponenter der stort set bare var sten og jernklodser.

Hvad var jeres første spilleenhed (konsol eller hjemmecomputer) og historien omkring den?
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her