Krisgebis's blog
31-08-2010 - 00:26

FUCK YEAH!

I lørdags eftermiddag skete det! Jeg blev forfremmet til platinum league i SC2. Jeg har kæmpet mig igennem begge betaer, blev oprindeligt sat i Silver ved udgivelsen, men nu er jeg kommet herop. Det er ca. det eneste spil jeg spiller for tiden, ikke fordi jeg spillet det VILDT meget, men alligevel er der en rafineret samhørrighed i gameplayet, der næsten får multiplayer spilene til at ligne kunst og derfor får mig til at komme tilbage efter mere.

Konkurrencen griber os
Har i nogensinde ladet jer gribe af nogen form for elektronisk underholdning, hvor elementer i det gjorde, at i bare gerne ville være rigtigt gode til det? Det kan være enten imod andre eller bare selve singleplayer delen.

Til deling
Jeg vil gerne dele min oprykningskamp med jer, men er lidt i tvivl om hvordan det skal gøre. Så her vil jeg gerne bede om input.
Billede: Skal jeg vise det fra mit POV under kampen, fra modstanderens eller selv sidder og kigge lidt rundt og følge med ved evt. hotspots?
Lyd: Skal det være almindeligt ingame lyd, eller skal jeg lægger kommentarspor henover? Skal det være forklaring på hvad jeg gjorde og tænkte under kampen, eller mere neutralt som kommentator?

Hvad har i på hjertet? Hvordan skal kampen præsenteres? Har i nogensinde oplevet at blive grebet af den elektroniske konkurrenceånd?
26-08-2010 - 00:23

Din mørkeste hemmelighed

Vi kender det alle sammen. Den kiksede ungdom. Man brugte det meste af tiden på ikke at stikke for meget ud. Når de andre snakkede om dét, så kom man hurtig selv med en nedladende og afvisende kommentar, selvom man godt selv kunne nyde det når man var helt alene. Man turde dog ikke at gøre opmærksom på det.

Alene tid
Du er kommet hjem fra dagens strabasser og befinder dig nu alene på dit værelse. Døren er lukket og gardinet trukket for. Det kribler i dig og du skyder hurtigt bevidstheden om andre ud af dine tanker. Du tænder for skærmen sætter dig i din behagelige stol og begynder at spille. Pludseligt midt i din session flyver døren op, og din lillesøster går uvidende ind på dit værelse. Din arm flyver som skudt ud af en kanon hen i retning af fjernbetjeningen, og du forsøger desperat at skifte kanal. Du er blevet afsløret i at søge nydelse, på den pinligste måde overhovedet.

Min tilståelse
Det er vist rimeligt klart, at vi snakke om spil, der bliver set universelt ned på, men som man personligt ikke kan holde op med at nyde. Her må jeg selvfølgeligt tilstå, at jeg også har haft nogle stykker.

Alone in the Dark (5)
Alone in the Dark
Ja, der er nok flere herinde fra der også har haft fingre i denne xbox 360 titel. Jeg kan bestemt godt se spillets talrige fejl, men jeg nød alligevel min første gennemspilning rigtigt meget. Blandingen af aktion, fysiske gåder og udforskning af miljøet virkede bare på mig. Da jeg vendte tilbage til det for at får den sidste achievement, måtte jeg give op, for kunne simpelthen ikke holde spilmekanikken ud, udenfor historien og kronologiens kontekst.

Street Fighter 2 (amiga)


Fantastisk spil men forfærdelig port. Standard med én knap og højest understøttelse af to. Fysikken er smadret, hastigheden passer ikke, musik og grafik er i bund, hit detection er pot ringe, special tricks er besværlige at udføre. Listen er lang. Men det var den eneste udgave jeg rigtigt spille, så jeg spillede den til gengæld rigtigt meget. Først da jeg så en sammenligning med SNES udgaven sidste år, kunne jeg se hvilken en ringe omgang vi Amiga folk var blevet spist af med.

Knights of Xentar (pc)
Knights of Xentar
Spillet i sig selv er blot en middelmådig Final Fantasy klon. Ganske standard jrpg fra tiden, hvor man starter med massere af krafter/udstyr, men mister det kort efter starten. Herefter går kampen om at generobre det tabte og redde verden. Hvad der var anderledes var indholdet af mildt pornografisk materiale. Massere af motivation for en ung dreng, der næsten ikke kunne vente med at nå til næste cut-scene :-D
Obs, billedet jeg har valgt er fra den censurerede udgave. I må selv søge på google hvis i vil have noget mere "ufiltreret" ;)

Så kære xboxlife bruger. Nu er tiden kommet til din tilståelse om en forbudt kærlighed. Hvilke "dårlige" spil har du haft stor fornøjelse af?
24-08-2010 - 15:00

Anbefaling af tegneserie

Jeg har aldrig rigtigt været den store fan af tegneserier. Det sidste erfaring jeg har med disse, var Independence Day og de tidlige Spawn hæfter. Så dog at der var kommet en tegneserie baseret på "28 days later". En rigtigt god survival/horror/zombie film, så jeg gav den en chance.

28 days later
Historien starter nogen tid efter den første film, men før den anden (28 weeks later). Den kvindelige hovedperson bliver lokket til at tage med en expedition tilbage til storbritanien, og man følger denne expedition fra dens landgang i Skotland på deres vej mod London. Selvom tegneserien er en anelse mere aktionpræget end filmen, så fanger de rigtigt godt den isolerede stemning af en kamp om overlevelse. Er selv blevet hooked på serien og venter pr. spændt på 14. nummer der kommer sidst på måneden.
Derfor vil jeg lige give en anbefaling til alle der godt kan lide survival horror, og kunne være åbne for tegneserier.

30 days of night
Det gav mig lidt blod på tanden (no pun intended), så jeg prøvede mig også med tegneserie udgaven af filmen "30 days of night". Her blev jeg dog straks skuffet. Tegnserien havde en helt anden stil og genre end filmen. Handlingen gik ud på at den overlevne kvinde fra filmen, ville sprede kendskaben til vampyrerne og derfor havde udgivet bøger og ville afholde en konference. Der var selvfølgeligt vampyrer med som ville stoppe hende, men der tændtes pludseligt uv-lys og de omkom. Virkede bare alt for storslået aktion agtigt og fik mig til at tænke på Blade serie.
Til tegneseriens forsvar er der MANGE forskellige underserien. Så det kan godt være jeg bare havde fået fat i en af de dårligere.

Hvis i følger min opfordring, vil jeg meget gerne høre om jeres oplevelse. Har i ellers anden erfaing med gode tegneserier?
21-08-2010 - 19:48

Dagens dummeste kunde

Det er sjældent jeg føler nogen kunder gør sig fortjent til at blive bitchet over, men på min vagt idag, var der ihvertfald en herre der fortjente et ordentligt los i røven.

Indledende
Vi har fået elektroniske prisskilte på mit arbejde, så når prisen skal ændres skal stregkoden scannes og elektronikken "refreshes". Så står den og leder i 10-20min og så får den den nye pris ned automatisk. I mellemtiden viser den en numerisk kode. Denne kode er der heldigvis sat et "-" foran, så man ikke skal kunne forveksle koden med en evt. pris. Lyder det ikke ok forståeligt? Ikke for alle åbenbart.

Historiens hovedperson
kommer hen til mig og siger han gerne vil købe et fjernsyn. Jeg fortæller ham at han blot skal betale for det og hente det i vores vareudlevering. Han spørge hvad det koster og vi begynder at gå derover samtidigt med, at jeg fortæller ham, at prisen står oplyst ved infoskiltet. Han siger han gerne vil hav den til den pris så. Da vi kommer derover, ser jeg så at prisen ikke er blevet opdateret, men der stadig står en kode "-8735" og jeg forstår pludseligt grunden til hans spørgsmål og hans joke. Jeg spørger ham så: "Det kan du nu ikke få den til, men skal jeg lige scanne prisen for dig?"

Crazy people are... crazy
Han svarer: "Nej" og det lyder oprigtigt som om han ikke har interesse i prisen, "jeg vil gerne have det til den pris". Jeg bliver lidt forvirret og spørger tøvende igen: "Hvis du gerne vil have det, skal jeg så ikke scanne prisen for dig?". Han vil fortsat gerne have den til den viste pris. Så jeg spørger: "Så du vil gerne tage imod 8700kr for at tage vores fjernsyn? Det kan vi jo ikke gøre" Det sidste siger jeg meget pædagoisk, med tonefald, som i "Det kan du jo godt selv se".
Men han siger: "Jeg vil gerne snakke med en, så jeg kan få den til den pris jeg har set den til".

Getting mighty pissed
Jeg siger ligeud: "Du kommer ikke til at tale med min chef over dette, og jeg kan ligeså godt lukke den her. Du får ikke det fjernsyn til den "pris" ". Han vil stadig gerne have penge for tv'et, så jeg forklarer ham: "Normalt hvis du ser noget til en pris, så skal man selvfølgelige have det til den pris, men det er kun hvis du er i god tro. Her kan man rimeligt nemt sige til sig selv, at det kun kan være en forkert "pris" ". Han forsøger sig STADIGVÆK og pejer på tv'et nedenunder og spørger så: "Hvordan skal jeg så vide om dette er den rigtige pris?" *Her er et skilt med prisen "3999" for et 37". Jeg pejer på begge prisskilte og spørge: "Den ene står der ikke et minus foran!". "Jamen, det kunne jo være en kampagne?!"

Afslutning

"Synes du det lyder realistisk?" spørger jeg ham og er sikker på han kan høre min vantro. "Jamen, det ved jeg jo ikke!" siger han, som var han anklaget. "Jeg vil bare have det til den pris jeg har set det til".
Nu er jeg efterhånden godt sur over han gider at spilde min tid med sådan en omgang pis, så af frygt for jeg vil give ham et møgfald, kigger jeg helt lamslået på ham og siger efter en kort pause: "Ok!". Så vender jeg mig om og går hen og arbejder videre på, at indstille det tv jeg var igang med, før han afbrød mig.

Ja, undskyld min historie blev lidt lang, men er i enige/ueninge i min håndtering og har i oplevet noget lignende?
19-08-2010 - 04:43

Overbevisning

Jeg har hørt folk fortælle om sjove historier med kreationister, fupmagere og andre "sælgere". Men har desværre ikke selv haft så mange oplevelser med dem. Vil dog lige skrive de få jeg har haft (og kan huske) og så håbe på at høre nogle gode oplevelser fra folk herinde.

Pyramidespil
Hyggede med nogle venner og vi blive inviteret op af en anden ven (dvs. kendte ham kun løst, det var mere deres ven) til at se hans nye lejlighed. Vi kommer derop og pludseligt er der en anden gut som starter hele salgsshowet. Meld jer til nu, i får procenter af dem i også får med, vi har en online gamblingside med tilhørende "obligationer", det kan også sælges videre til andre og man kan virkeligt tjene penge, bla bla bla. Han sidder nu med et papir der viser medlemerne der tjener procenter af deres erhvervelser (og deres erhvervelser) og det ligner sørme en pyramide/trekant. Så siger han: "Ja, det ligner godt nok en pyramide", han vender papiret 180 og fortsætter: "men gør man sådan her, så ligner det ikke en pyramide længere".

Jehovas vidner
Boede engang i nogle nybyggede ungdomsboliger på toppen af boligblokke, der befandt sig i et socialt belastet kvarter. Den ideele jagtmark for Jehovas vidner. Det unormale var bare at jeg rigtigt gerne ville tale med dem. Jeg havde besøg af dem 2-3 gange, men den sjoveste gang var imens jeg havde en kammerat på besøg. Vi havde afsat weekenden til at spille og havde derfor været oppe hele natten. Da de kommer omkring middagstid og ringer på, vækker de mig. Jeg springer op og åbner op i underbukser. Bag mig kan de igennem køkkenet se, min kammerat ligger på sofaen i stuen også kun i underbukser og sove (uden dyne fordi det en varm sommerdag). Deres blik var uvurderligt :-D

Kristen brugtforhandler
Var pga. regnvejr i en brugtforhandler med en ven. Han var igang med at læse biblen og brugter også en masse sekundær litteratur, så derfor var vi inde og søge efter bøger. Alle kristne bøger var gratis. Imens min ven kigger, er en af ekspedienterne meget ivrig efter at snakke. Jeg prøver selv at undgå at blive talt til, og kigger derfor på de almindelig bøger, men lytter stadig med. Den kristne snakker om hans tro i gud og at morgenstund er nok bevis på gud og fortæller også at han har oplevet mirakler. Men ven spørger om hvilke mirakler han har oplevet. Han fortæller derfor om en gang han og kristne buddies har været på Bornholm og bygget en kirke. De havde ikke mange penge, men det synes at de skulle give håndværkerne noget for deres arbejde (ved ikke om det var ud over lønnen eller om han snakkede om selve lønnen). Så de lavede kage til dem. Og det underlige var så, at som de skar kagen ud og delte ud af stykkerne, så blev der simpelthen ved med at være kage.
Det var da godt gud lige sprang ind og hjalp hans tilbedere med, at opretholde denne gæstfrie gestus. Så må samme mirakel i områder hvor folk har brug for det for at overleve, komme i anden række.

Det var så mine historie om fjollede (indbildte) folk, nu vil jeg gerne høre jeres.
12-08-2010 - 17:14

Personlig tradition

I sommeren 2002 før jeg skulle af sted til Midtfyns festival, købte jeg en bunke nyt tøj. Heriblandt var et par sko som kom til at starte en form for tradition for mig. Det var et mudret år, så fik ikke brugt skoene på selve festivalen.

Begyndelsen
Det var et par rød/orange hælløse slip-ons, jeg havde glæde af mange år frem. Efterfølgene var der også flere venner der købte lignende sko, men ikke i samme farve dog.

Traditionens etablering
Da det blev tid til at pensionere skoene købte jeg et par nye sko, før jeg kunne få mig selv til at smide de gamle ud. Det blev nogle rød/hvid ternede slip-ons (med hæl denne gang). Jeg besluttede mig for at jeg altid skulle have et sæt røde sko, så derfor måtte jeg have en erstatning før de gamle kunne kasseres. De nye sko holdt ikke helt så lang tid, men var gode at gå i (og nogenlunde billige).

Idag
I denne uge har jeg så modtaget mit 3. par røde sko, som erstatning for mine slipons. Det er nogle røde sneakers med hvide detaljer og tykke hvide bånd. De virker gode at gå i, så håber også de kommer til at holde nogle år.

Har i nogle unikke traditioner, som i nyder at håndhæve?
02-08-2010 - 23:37

Repræsentant for oversalg

Er netop kommet fra arbejde, og min dag har været uden de store begivenheder. Har igen skulle forklare folk de samme ting jeg plejer. Det gør jeg med så mange ting hvor jeg arbejder, men i dette tilfælde er det ikke fordi kunden ikke har søgt nok officielle oplysninger, men fordi vi simpelthen har oversolgt et "produkt".

Vaklende garanti
Det kommer sig af at vi har (en af) danmarks ringeste pris garantier. Pris garanti er simpelt at forstå for kunden, det lyder godt og er en god service. Vi har endda tv reklamer som jeg synes er rigtigt gode. De leverer et klart og gennemtrængende budskab. Problemet er så bare at vores prisgaranti langt fra er så klar og gennemgående.

Manglerne
Hvad er der så konkret galt med den? Jo, den gælder for det første kun for meget få varer som er på specielle "pris garanti" sider i avisen. Ok, så vi begrænser udvalget der bliver dækket af prisgarantien. Men vi begrænsen også hvad den skal måles med. Det er forståeligt overfor parallelimport, og i nogen grad overfor rene internet butikker, men hvorfor kun overfor butikker vi selv ser som vores konkurrenter.

Den dumme assistent
Jeps, og jeg er så manden der skal forklare kunden dette absolut åndsvage gradbøjning af "pris garanti". Jeg skal stå og forklare det som var det det mest naturlige og logisk opbyggede i verden, selvom jeg synes det er virkeligt åndsvagt. "Pris garanti" burde være et "no bullshit" løfte om service til forbrugeren, ikke et trækplaster med (store) forbehold.

Har i haft arbejde, hvor I skulle "sælge" noget åndsvagt som noget fuldstændigt logisk?
01-08-2010 - 17:24

Teamwork - SC2

Hold op hvor er Starcraft 2 er veludført spil. Nyder virkeligt online delen til fulde. Med det smarte party system (der minder meget om xboxen's) er det en leg at lave hold og finde ranked spil derfra.

Det er så bare ikke alle, man kender, man lige har lyst til at spille med. Normalt har jeg en fat buddy, som jeg har prøvet at kæmpe mig op i 2v2 gold league med. Vi startede i bronze, kom op i sølv som vi også kom til tops i, før hans liv indhentede ham og vi er dalet lidt ned igen.

4v4 with da dreamteam!
Vi var så samlet 4 stk. (min fast buddy ikke iblandt) til lidt 4v4. Det er ikke mine ynglings matches, da de er lidt for kaotiske, men derfor kan jeg godt have det lidt sjovt i dem. Problemet var så, at jeg er den eneste udemærkede spiller. Spiller sammen med en nybegynder, en lidt langsommere (ikke mentalt) og en egotripper. De første to vil gerne lytte til hvad jeg siger, omend deres udførelse er langsom og kluntet, den sidste vil absolut køre hans eget lort. Og han er ikke konfronterende eller argumenterende omkring det, han gør det bare.

Ranked + noobs = frustration
Jeg prøver at forklare at uanset hvad man gør, så SKAL man bygge hær op samtidig. Vil man udvide, teche eller forøge hæroutput, så skal man konstant smide enheder ud imens. Dvs. det er kun når man få flere penge end ens hærudgift kræver, at man kan bruge den på andre ting. E vil ikke dette, men har en anden "genial" ide. Igennem flere mere og mere frustrerende spil benytter han bl.a. fremragende taktikker som:
1. Teche HELT op uden at bygge én eneste hærenhed.
2. Bygge stor base og tage samtlige udvidelser og kun bygge forsvar omkring dem.
3. Teche næsten helt op, men bygge 6 produktionsfaciliteter, til når hans økonomi rigtigt var i sving, så kunne han virkeligt pumpe store tech units ud.

Problem
Effekten af denne mystiske fremgangsmåde blev, at han slet ikke kunne gøre en indsats i spillets første 7-8min. Og det var meget længere ved nogle af hans "builds". Vi havde også et helt spil i 3v3 (E, N og jeg), hvor han ikke havde et eneste kill. Det var bare pisse svært at holde en bold af 4 spilleres enheder fra et tidligt press tilbage, når jeg havde to spillere der først skulle instrueres i det mest og en der slet ikke gad hjælpe.

Forbehold
Jeg er ikke super elite og sidder ikke og råber af folk. Blev bare virkeligt irriteret, da jeg selv prøvede at klare mig godt og gerne ville hjælpe mine teammates. Hvis spillere at bedre end en og de holder en ordenlig tone, så er man da dum hvis ikke man lytter til dem.

Hvordan er jeres oplevelser med noob teammates i seriøse/ranked spil?
Følg Xboxlife her