Kategori: Nostalgi
10-02-2010 - 13:08

Min første spillekonsol

Jeg kan ikke præcis huske hvornår min fascination for videospil startede. Den blev i hvertfald udbygget af at spille hjemme ved min ældre fætter, bipbipspil og arkademaskiner på grillen ved siden af mit barndomshjem.

Var nok omkring 7-8 år
Jeg kan huske jeg havde et bipbipspil med hunden fra Charlie Brown, men selvom interessen var stor havde jeg endnu ikke nogen egentlig spillekonsol.
Min far så min interesse og ville gerne forkæle mig, så han fik en aflagt spillekonsol af en kammerat som han præsenterede for mig. Det var en af de maskiner man satte til fjernsynet (doh!) og ellers var alt indeholdt i selve konsollen. Altså begge spillere styrede på konsollen og spillet var indbygget (og kunne ikke udskiftes).

Det var en Pong maskine
Spillet hed Pong og var en arkade klassiker. Det skal siges at det ikke var helt nyt, da jeg fik det, men det holdt da min interesse nok, til at det skulle spilles på turneringsplan til en af mine fødselsdage (hvor jeg kom ind på en 2. plads :-().
Det blev min aller første maskine i en lang række af, stadigt voksende, spilleenheder.

Tror stadig den lever
Den står vist stadig hjemme ved de gamle, og tror faktisk stadig den fungerer. Det var jo holdbart kram dengang, med ankel tykke lodninger og komponenter der stort set bare var sten og jernklodser.

Hvad var jeres første spilleenhed (konsol eller hjemmecomputer) og historien omkring den?
07-10-2009 - 05:01

En gamers krønike

Dette er en gamers krønike
Som lille boede min familie og jeg i et todelt hus, hvor vi delte indgang med vores "nabo". Jeg har vel været en 5-6år og der var lige flyttet en ung øre, næse, hals-læge ind ved siden af.

En dag vi var på besøg hos vores nabo og de voksene skulle snakke i stuen, blev jeg vist op til hans kontor, hvor han startede et spil op på hans computer jeg kunne fornøje med mig i mellemtiden.

Skrøbeligt barnesind blæst omkuld

Maskinen var en Commodore 64 og spillet var Commando. Sværhedsgraden, det aktionorienterede gameplay, den farvestrålende grafik og den syntetiskelyd, bombarderede mine sanser og efterlod et indtryk så stærkt, jeg stadig kan huske det nu 20 år efter.
Commando C64

Det blev den første hjemmecomputer og dertilhørende spil jeg oplevede og siden har jeg igennem hele min barndom været stærkt fascineret af computerspil. Det var kun med nød, at jeg kunne klare mig igennem den første bane og det var ikke hvert spil jeg nåede så langt i.

Irriterende plageånder
Jeg besøgte min nabo et antal gange for at spille commando, da jeg ikke kendte andre med noget lignende apperat. Men på et tidspunkt gik hans Commodore i stykker, og jeg husker det som om det tog en evighed at få den repareret. Faktisk mindes jeg ikke, at den nogensinde kom tilbage i funktionel tilstand. På daværende tidspunkt var jeg ærgelig over denne udvikling, men var sikker på den blot var gået i stykker. I eftertiden er jeg kommet til at tænke på, at det selvfølgeligt også kunne være en mulighed, at min nabo var træt af at have en lille blåøjet snotunge forbi i tide og utide.

Retrospekt
Selvom spillet dengang virkede som noget af det største legetøj en ung letimponeret dreng kunne ønske sig, har et tilbageblik givet et lidt andet billede. Så imponerende som C64'eren var for dens tid, så var dens Commando udgave blot en ok klon af den originale arkade version. Grafikken var væsentligt ringere, og C64'er udgaven havde kun 3 af de 8 baner i arkade udgaven. Og da banerne kun var de 3 første, var spillets sværhedsgrad ikke særligt høj (men jeg suttede som barn, så kunne kun komme til bane 2). Soundtracket var dog helt i top.
Commando arcade

Hvad er det første spil i kan huske og hvilken platform var det til?
Følg Xboxlife her