Ifølge stærke internet rygter skulle From Software have fået tilladelse af Microsoft til, at fjerne alle former for voice chat så længe deres næste spil, Dark Souls, spinner i xboxen.
Beslutningen skulle bygge på flere årsager. Dark Souls bliver resultatet af et ukomprimerende spildesign. Inspirationen er hentet fra en tid, hvor spil ikke blot var til at lege med, men hvor de kunne slået igen. Således var oplevelsen også med den spirituelle forgænger (Demon's souls), der udkom eksklusivt til PS3 i 2009. Følelsen af isolation i et fjendtligt og fremmed land var en vigtig del af oplevelsen. Sværhedsgraden skulle være brutal, men samtidig føles fair. En svær kombination af forene, men som From Software, for det meste, opnåede. Selvom Demon's souls havde multiplayer funktioner, var kommunikation begrænset til PS3'ens tekst chat system, ingame emotes og pre defineret tekst, der frit kunne sammensættes og "lægges" i spilverdenen, på tværs af spil sessioner. Der var altså heller ikke ingame voice chat i forgængeren og ved også at fjerne party chat fra xboxen i Dark souls, opnår man lighed mellem de to platforme.
Jeg kan se hvor From Software kommer fra, men synes det er en dårlig beslutning. Lad os starte med det mest uforsvarlige. Hvorfor fjerne party chat?
Spillet sværhedsgrad kræver dyb koncentration for at overvinde: Niveauet af koncentration er vel variabelt fra person til person. Hvor god er den enkelte generelt til videospil, hvor godt kender han det specifikke spil etc. Hvorfor ikke lade den enkelte bestemme hvor meget koncentration han vil lægge i spillet og finde ud af hvor meget koncentration de forskellige udfordringer kræver for at kunne overvindes?
Spillet kræver indlevelse/isolation for at få mest ud af det: Der er mange atmosfære- og historiedrevne spil der kræver det samme. Hvorfor kræve kontrol over eksterne faktorer i Dark Souls? Lav jeres spil som i gerne vil og lad spilleren bestemme hvordan han gerne vil opleve jeres spil. From Software kan endda smide en lille tekst besked op, hver gang man starter spillet: "Atmosfæren er en vigtig del af oplevelsen i vores spil, derfor anbefaler vi at du koncentrerer dig om spillet og ikke benytter voice chat imens" eller lignende. Fint nok med en lille anbefaling. Det samme ser vi med lysstyrke guides i f.eks. Dead Space spillene, der hjælper med at indstille tv'et til kunne opnå den atmosfære udviklerne sigtede efter. Kinect er ikke påkrævet for, at checke om lyset er slukket og andre ikke er tilstede der kan bryde ens indlevelse. Det er rigtigt fedt at spiludviklerne gerne vil lave et spændende univers og en god atmosfære der kan berige spillerens oplevelse, men lad spilleren selv bestemme hvor meget han vil lægge i oplevelsen.
For at få det bedste udstyr og egenskaber i Demons Souls (sandsynligvis også i Dark Souls) er det også nødvendigt at gennemspille tidligere områder flere gange, så man kan få mere erfaring og flere materialer. I sådanne tilfælde spiller indlevelse vel ikke en særlig stor rolle længere, så hvorfor ikke lade folk tage en mere afslappet spil session?
Microsofts brugerbetingelser tillader at de ændrer tilgængeligheden af deres servicer løbende og man kan altid bare hoppe på skype/ventrillo/teamspeak: Ok, så de er juridisk dækket ind. Det er ikke noget fyldestgørende argument. Det er muligt at lave dårlige beslutninger indenfor lovens rammer, så hvorfor skulle det være anderledes her? At støtte beslutningen om at fryse voice chat ude, men samtidigt henvise til en anden voice chat service er kontradiktorisk. Hvis det er acceptabelt at snakke imens man spiller Dark Souls, hvorfor skal det så gøres besværligt for spillerne?
Modern Warfare 2 fik også tilladelse til at lukke for party chat: I MW2 var det ikke muligt at anvende party chat i størstedelen af multiplayer modes i ranked spil. Døde spillere skulle ikke kunne ”sladre” til resten af deres hold om fjendens aktivitet og derfor var det nødvendigt for spillet at kunne styre hvilke spillere der kunne kommunikere med hvem hvornår. Der kunne være valgt andre tilgange der tillod party chat, så som at låse kameraet til medspilleres POV når man døde. Uanset om der var andre muligheder, så var der er en grund til at fjerne party chat i de gamemodes i MW2.
Party chat er en del af en service der kører på xbox platformen og ikke i de enkelte spil. Det er en service som xbox live gold kunderne betaler penge for, og som fungerer som den tætteste erstatning til det at side i samme rum og spille. Fordi det er en grundlæggende service på xboxen og ikke en service der kører i spillene, skal der ikke forsvares når party chat "puttes" i spil, men derimod hvis den fjernes. Jeg synes ikke der er leveret noget godt argument for hvorfor denne funktion skulle fjernes. Derfor synes jeg ikke den skal fjernes.
Som udgangspunkt bør udviklere have lov til at lave det spil de ønsker. Ikke være tvunget til at putte specifikke egenskaber i, men blot stræbe efter at levere den oplevelse de kan tænke sig at opnå. Og vil de gerne tjene penge, så stræbe efter at levere en oplevelse som en større andel af spillere ønske at opnå. På trods af denne holdning, vil jeg mene der stadig er en sag for ingame voice chat, som jeg vil fremlægge. Hvorfor fjerne ingame voice chat?
På denne måde undgår man små børn der beklager sig: I spil så ubarmhjertige som Souls spillene, hvor blot omgivelserne og fjenderne er en stor mundfuld, bliver det ikke nemmere når andre spillere kan invadere andres spil og slå hinanden ihjel. Kombineres sværhedsgraden med en hård konsekvens ved spillerens død, kan det godt blive en kilde til en del surmuleri. De færreste gider at høre på brok, men problemet forsvinder ikke ved at fjerne voice chat. Tekst meddelelser kan stadig viderebringe sure beskeder, og selvom man kan sige, at en popup med medtagelse af en tekstbesked er mindre indtrængende end bandeord ud af høretelefonerne, ville en mute indstilling opnå det samme som en decideret manglende funktion. Man kunne også begrænse voice chat til venligtsindede spillere og derved undgå verbal brok fra modstandere.
Undladelsen af voice chat er et artistisk valg, for at opnå en unik atmosfære: At lade spillerne om at kommunikere udelukkende via emotes og langsommelige teksbeskeder, er en enestående måde at styrke følelsen af isolation og fremmedhed når flere spillere er til stede. Mit spørgsmål er så: Kan dette ikke opnås på andre måder? Den nemmeste, men ikke særligt effektive, metode ville være at sætte mute på som standard. Ellers kunne man lave forskellige spiltyper som vi kender det fra andre spil, f.eks. player/ranked hvor en af forskellene kunne være muligheden for voice chat og at joine spil via invitationer. I stedet for hårde begrænsninger burde der anvendes motivation. Underbyg ønskværdige spillestile og mål med achievements eller ingame bonusser. Der har været gode eksempler på udviklere, der har givet udfordringer et ekstra tvist ved, at lade en achievement fungere som en ekstra faktor, der skal tages højde for. Jeg havde f.eks. aldrig gennemspillet prologue banen i CoD4 omkring 200 gange for at gennemføre på den på sværeste niveau, hvis det ikke havde været for ”Mile High Club” achievementen.
Voice chat er efterhånden så grundlæggende en egenskab i moderne multiplayer spil, at den næsten kan betragtes som en standard, på samme måde som party chat. Befinder man sig i en vedvarende spilverden, hvor unavngivne spillere frit flyder ind og ud af, kan manglen på voice chat godt fungere til oplevelsens styrke, men vælger man at joine andres spil og er målet at arbejde sammen om at overvinde specifikke udfordringer i fællesskab, så er voice chat et uvurderligt redskab.
Hvad mener du om udsigten til ingen voice chat imens der spilles Dark Souls?
Har man blot et kromosom af nørd genet, så kender man også Troldspejlet. Programmet på DR der beskæftiger sig med med alt fra live rollespil og tegneserier til film og spil. I min ungdom var det en fast del af min ugeplan. Jeg har også flere bånd fyldt med udsendelser, så de kunne genses. Kendingsmelodien fra Grimlins, det utrættelige engagement og værten har alle dage været det samme. Så for nyligt noget af et afsnit og kom til at tænke lidt over udsendelsen.
Uden nostalgi
Fjerner man de nostalgiske briller, står man tilbage med et program der faktisk ikke er meget værd. Deres fokus er alt for bredt til, at kunne dække nogle af emnerne særligt grundigt i løbet af sendetiden. Har man andre medier at sammenligne med, ser man også hurtigt hvor utidige Troldspejlet er. Deres anmeldelser er sene og deres nyheder uddaterede. Et kendetegn der også altid har gået mig på, er deres manglende kritiske sans. Og i nogle tilfælde, deres mærkelige kritiske sans. Gode, middel og dårlige spil bliver fremstillet ens, og der bliver kun nævnt meget få af spilenes karakteristika. De leverer i det hele taget ikke anmeldelser, men giver LANGT fra oplysninger nok til at seeren selv skulle kunne danne sig et overblik. Nogle gange har de også mærkelige kommentarer til ellers gode titler.
Tilbageblik
På trods af mine gode oplevelser med Troldspejlet må jeg smerteligt indrømme at programmet er dårligt og altid har været det. Hvad programmet har haft af plus, er de indslag hvor vi har kunnet få indblik i produktionen af film/spil og tegneserier. Det har været mere unikt end blot preview af (allerede udgivede) spil. Så undskyld at jeg skal være røvhulet der siger: "Troldspejlet er ringe".
Hvordan er dine oplevelser med Troldspejlet og hvad synes du om programmet?
Knytnæv'
Måååtesav
Ærtbøs'
Haglstangen
Papa's goto Gun!
Rullekanon
Krudtkanon
Tunet tazer
BFG aka. LÆG SIG!
Facebook
Twitter