Kategori: Generelt
09-08-2007 - 14:10

En lykkelig afslutning (på min Xbox' identitet)

Dem af jer der har fulgt med på min blog på det seneste, ved at jeg ulideligt har døjet med nogle farveproblemer med min repareret Xbox 360. Her forleden fik jeg så min Xbox 360 tilbage fra reparation, som jeg i første omgang valgte at sende tilbage dengang pga. farveforskellene på min harddisk og selve konsollen. Senere, efter en dags gennemtestning, tilføjede jeg klagen at den simpelthen larmede ualmindeligt meget. Som sagt, så modtog jeg den så tilbage forleden. Resultatet var, at jeg blot fik byttet en konsol til en anden. Så det forskrækkede mig, da jeg havde fået en tiltro fra supporten, efter detaljeret beskrivelse af farveproblemet, at konsollen ingen ”modifikationer” havde. Den opstillet sindstilstand Xbox Supporten havde givet mig, gjorde jo selvfølgelig at jeg følte mig velkommen til at ringe ind og høre hvad der egentlig gik galt, og dette måske bare var en fejl fra deres side af. En lang historie gjort kort, jeg fik snakket med både supportere og supervisoren, og intet jeg sagde, ville gøre en forskel. Endeligt blev det, at jeg sagde til dem, at nu ville jeg mail dem et brev med det åbenlyse problem. Det blev til et stort klagebrev på engelsk, eftersom supervisoren kun snakkede engelsk.

Da jeg havde glemt den oplyste e-mail adresse, fik jeg fat i Morten Skou som glædeligt kunne hjælpe mig med nogle konkrete @-adresser, hvor jeg kunne sende mit brev. Samtidig blev brevet også videresendt til Christian Rasmusen, PR & MarCom ansvarlig hos Microsoft Danmark. Alene pga. ham, er der kommet en lykkelig afslutning på min sag. Foruden at være utrolig imødekommende, snaksaglig, har der været en overbevisende forståelse for det problem jeg havde. Dagen efter jeg havde snakket med ham over telefonen, blev min Xbox hentet af et bud. Omtrend 2 timere senere, fik jeg min konsol igen med denne problemløsning: en ny harddisk der matchede min konsols farve og havde chrome-sider (derfor blev den afhentet af et bud), et 512MB memorycard så jeg kunne overføre mit gamle data over til den nye harddisk og en stor, stor pose med swag (som også kan fås igennem xboxgearstore.com. Alt sammen gratis! Posen inkluderede en Xbox 360 sort T-shirt, Xbox 360 hvid trøje, Xbox 360 hvid T-shirt, Xbox 360 badetøfler, Halo 3 grøn T-shirt (har én i forvejen, som jeg er ret glad for), og en Halo 3 sort trøje
 



I bund og grund er jeg blevet mødt med en utrolig målrettet og hurtig service – jeg er mere end glad for udfaldet i min sag, og jeg har igen en konsol som er som jeg altid har ønsket den skulle være. Støjsvag, visuel harmonisk og med sin identitet genoprettet.
 

Tak til Microsoft!
 

Det er desuden gået op for mig, at Xbox Supporten er en hyret afdeling separat fra Microsoft, som ikke kan håndtere sager, der går udover det sædvanlige. Så fremover, vil jeg da også se mere sympatisk overfor hvad afdelingen magter, da deres job egentlig er konkret; at levere en fungerende konsol tilbage og besvare spørgsmål.
12-07-2007 - 17:56

Går min reserve Xbox 360 snart i stykker?

Jeg har svært ved at tro det, men jeg tror min reserve Xbox 360 er ved at gå i stykker. Jeg har med små intervaller i løbet af dagen siddet og spillet Call Of Juarez, for at få fat i nogle af de sidste campaign Achievements. Derfor har min Xbox enten blevet slukket en del gange eller blevet omdirigeret tilbage til Dashboard for at se nogle E3-videoer. Men pludselig, her til eftermiddag da jeg startede COJ op igen for noget ensrettet western-action, begyndte drevet i min i forvejen ret støjende Xbox, at lave nogle ordentlige rasle- og skrammel-lyde. Jeg lod spillet køre endnu, for at se om det ville udligne sig, men drevets larm blev højlydt vedligeholdt. Mit drev er altså begyndt at lave skrammel-lyde når jeg starter et spil op, og fortsætter i en højere støjfrekvens end før når spillet er kommet op og køre. Jeg er bogstaveligt talt begyndt at frygte for sikkerheden for mine spil. Har tidligere været ude for, at spil kan gå i stykker i dette next-gen maskineriet (edit: helvede). Både mit COD2 og GOW har lidt alvorlige følger af gentagende brug, og fået nogle ordentlige revner ved skivernes centrum. Om dette er et kvalitetsproblem hos de DVD’er der bruges til spillene, eller Xbox’en yder for urolige omdrejninger, ved jeg ikke – men den nye larm fra mit drev, gør mig mere bekymret for mine spil end jeg var før.

Naturligvis er der mange af jer, der ville sige, at jeg bare skulle tage mig sammen og få ringet til supporten, for at få den sendt ind til reparation (jeg er meget overbevidst om at der er noget der sidder løst derinde), men jeg har i forvejen en Xbox til reparation og gider virkelig ikke at være uden min centrale mediecenter. Jeg tvivler tilmed på, at jeg kan fortsat få spillet på den, både med larmen og usikkerheden angående mine spil. Og det er dog et forfærdeligt tidspunkt at dette skulle ske. Jeg har over de sidste par dage fået en masse spil ind ad døren (The Darkenss, Crackdown, Prey, Call Of Juarez og snart Overlord), samtidig med at jeg netop har genoptaget Oblivion fordi jeg absolut ikke vil stå alene om, ikke at have fuldført dette fuldkomne eventyr. Dertil spiller jeg også Gears Of War dagligt, så det er en uløselig problematik for en dedikeret gamer som mig. Bør jeg virkelig kun forholde mig til kun at spille Arcade spil, film og demoer, indtil jeg får min anden Xbox tilbage? Jeg frygter det.

Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet at stille den op, eller tage harddisken af, og jeg sværger til hvem end spilguderne nu er, at der kom genkendelige ”klik-klik” lyde fra konsollen, som man kender fra PC’er og laptops, når de har meget tænkearbejde at skulle igennem. Sådan bør konsoller slet ikke lyde.
02-07-2007 - 15:06

"Reparation" af min konsol

Jeg føler en forringet oplevelse af Xbox 360. For lidt over en måned siden, gik min dejlige launch-maskine fra december 2005 ned. Rettere sagt, billedet blev stigende nedgraderet og til sidst blev mit billede helt sort. Så den skulle da til reparation, nu når jeg stadig havde rigelig med garanti tilbage. Faktisk, helt til maj 2009.  

Mens jeg hørte gode tilbagemeldinger fra folk, at det ikke skulle tage alverdens tid at få sin konsol tilbage, N|V herinde fik en ny tilbage blot efter fire dage, så måtte jeg bare bide smerten i mig, smile og lade mig vente. Men stødt og roligt, indså jeg at dette blev en langsom proces. Mailen jeg skulle modtage kom først dagen efter, hvilket ville sige at UPS først kunne komme endnu en dag senere og afhente den syge Xbox. 
 

Det tog mig altså ikke lang tid, før jeg blev fristet af et El Giganten-åbningstilbud, hvor man kunne købe en Xbox 360 Premium med Call Of Duty 3 til 1999,-kr. Så det gjorde jeg, for jeg kunne fornemme at ventetiden ville udfylde alle de 15 arbejdsdage jeg fik oplyst det ville tage. Men så kom min forskrækkelse, samtidig med en åbenbaring. Xbox 360’eren larmer – og den larmer meget. Den nye Xbox jeg havde købt, roterede febrilsk i stigende og faldende tempoer med sin ventilator. Det var en ulidelig oplevelse, og jeg indså, at hvad mange folk længe havde fortalt om, egentlig bar en sandhed i sig. Så jeg frygtede det værste. For jeg havde egentlig haft en Xbox 360, som mildest talt var lydløs i forhold til dette nye monster. Den larmede ikke meget mere end en PS2. Og dette faktum gjorde, at jeg inderst inde insisterede på at jeg fik min gamle Xbox tilbage fra reparation, og ikke en ny, som N|V var ude for (dog med en personlig tilfredshed).
 

En af dagene ringende jeg så ind til Xbox Supporten, og der fik jeg vide, at de var begyndt at fokuserer på at levere folks originale maskiner tilbage i repareret, frem for at sende en refurbished model eller en helt ny, tilbage til kunde. Jeg havde derfor genvundet et håb, for at jeg skulle møde min udkårne Xbox igen, som jeg har brugt så mange timer sammen med. Det føltes næsten som en investering.  

I dag, 34 dage efter min Xbox 360 blev afhentet af UPS, står jeg nu med en ny Xbox 360 og en måneds gratis Xbox Live Guld. Men jeg er skuffet som aldrig før, og har valgt blot efter en kort tid med indtryk af den, at sende den tilbage omgående.
 

Maskinen, som også er en model fra 2006, har en mat farve alle de grå steder, hvilket min 2005-model ikke havde. Hvilket også har resulteret i, at hverken mine ledninger og vigtigst, harddisken ikke matcher. Det er som at have en dyr bil, hvor kølerhjelmen er utallige nuancer lysere – helt uden at det er lavet af karbonfibre. Supporten kunne nemt acceptere denne ”fejltagelse”, og jeg er glad for at de ikke prøvede at modargumentere mig, men det er skuffende at så noget synligt ikke er taget højde for i første omgang. De må da vide, at de har produceret en konsol, der med tiden har ændret sit udseende – og med alle de informationer der indsamles, taget i betragtning, burde der ikke være nogen tvivl om at den model jeg havde sendt ind, var fra 2005 og så markant anderledes ud. Har vedlagt et billede forneden, hvor I kan se hvor klodset en 2005-harddisk ser ud på en 2006-maskine. Min anden konsol ligger der også, til sammenligning.

What is this? A colour for ants?

Nogle timer går, hvor jeg ikke giver ”problemet” en tanke videre, og har i mellemtiden været nede i Merlin for at købe et VGA-kabel. Blot for at sætte den nye konsol til min PC-skærm, for lige at kunne se hvad den kunne præsterer – og hvad hører jeg? Et jetfly på mit værelse? Nej, det er såmænd bare min nye konsol som er endnu lysere i sin helvedes-tone og direkte bare er mere irriterende. Endnu værre bliver det, når jeg forsøger at sætte et spil i maskinen, og lyden der kommer derfra, visualiserer et billede for mig af blodhosten inde i maskinen. Det bliver bare værre og værre. Lyden er altså mere slem, end reserve-konsollen jeg købte i sidste måned. Og planen var at jeg skulle bruge den returneret som primære konsol ved siden af fjernsynet? Mine fantasier om et utopisk gamer-værelse tværes ud og forsvinder så småt ud i horisonten. 

Faktum er, at jeg står med en ny konsol der slet ikke stemmer overens med hvad jeg havde før.
Det kan og vil jeg slet ikke acceptere. Det burde være ulovligt. Så supporten får selvfølgelig en opringning i morgen, om mine tilføjet beklagelser.
 

”Microsoft, kan I ikke gøre dette bedre?”
Og det piner mig endda at sige dette, for jeg synes Microsoft har gjort det pragtfuld i forhold til konkurrenterne, og Xbox’en og Xbox 360’eren har givet mig nogle af de bedste spiloplevelser nogensinde. Det er favoritten. Men det skuffer mig, at en konsol skal give mig så mange pinsler, hvor forgængeren aldrig klagede.

Update: Fantastisk, det lykkes min nye konsol kun at crashe to gange under et DOOM 3 spil med en ven. Desuden bliver den brænd varm allerede indenfor de første 2 minutter. Yay! *sarcasm end* 
03-06-2007 - 00:10

In space, everybody can hear the 360

En af mine største frustrationer er kronisk larmende hardware. Jeg har tit døjet med min bærbar (en Dell Inspiron 2650 fra min tid da jeg læste til IT- og Kommunikationsingeniør) der med sine blæsere hyperventilerer livligt og højlydt. Min tidligere værelsesopsætning var således, at jeg havde min bærbar tæt på hvor jeg sover, og det betød, at jeg ofte ikke kunne sove eller blev vækket af den, pga. dens larmende intervaller. Det var tit sådan, at der var et system i hvorledes den larmede. Havde jeg haft den tændt i en halvanden dag eller mere, fandt den en form for balance, hvor den brugte sin anden blæser som så var konstant, men bød på en lavere og mindre irriterende lyd og frekvens. Dog ofte skete det, som det nu engang gør med computere, at den crashede og jeg måtte igennem hele denne rutine igen for at få sindsro. Senest har jeg opdaget, hvis jeg afspillede store videofiler kort efter en genstart, ville min bærbar ty til den mere konstante larm, frem for hyperventilation der på et plan næsten personificerede bærbaren. Det var ofte et hade/elske-forhold, mens jeg ikke havde et andet alternativ.

Forleden dag arvede jeg så en fladskærm til min stationær, en ikke så aldrende PC, som jeg egentlig ikke har brugt siden jeg købte den. Jeg har afholdt mig fra bruge den, fordi jeg indtil fornyelig, kun havde en stor grim monitor der simpelthen ikke var plads til på mit skrivebord. Dertil var det nemmere med skolearbejde, blot at have alt på sin bærbar som primære værktøj. Jeg bruger så min stationær lige nu, fordi min bærbar - typisk - crashede her i går og jeg måtte geninstallere XP igen. Jeg er ikke kommet meget længere end det, skal det siges.

Men til sagens kerne. Jeg har og måtte indrømme at jeg hader lyden af blæsere, og det er gået op for mig hvad andre bekendte og fremmede måtte døjes med, når de gang på gang har fortalt mig at deres Xbox 360 larmede meget. Jeg købte en (ekstra) Xbox 360 Premium her i går, og satte den begejstret til. Det første jeg lagde mærke til var, at den unikke lyd den afgav. Det var slet ikke det jeg var vant til - jeg kunne faktisk ikke tro mine egne øre, at der var sandhed i folks beklagelser. Den nye Xbox jeg har købt, er en model fra 2006. Min launch-model, 2005, som er sendt på reperation, larmede på ingen måder lige så irritabelt og svingende.

Det er kommet så vidt, at jeg nægter at se DVD'er på maskinen, for jeg lægger mærke til larmen hele tiden. Ligeledes som det var med min bærbar, så mister jeg helt koncentrationen, det begynder næsten at klø og jeg frustreres drastisk. Da min bærbar hyperventilerede, gav det mig det betegnelsen "writer's blog". Jeg kunne ikke skrive, når jeg ville skrive. Jeg kunne ikke sætte ord på mine tanker, for det lydunivers jeg oplevede, var altopslugende. Jeg tror ikke jeg har et generelt koncentrationsproblem, end at jeg er meget sanselig og tager alt input til mig. Jeg har det samme problem når jeg er i biografen, og hvis personen ved siden af mig bevæger sig hyppigt, tramper i gulvet (I kender godt typen der ikke kan sidde stille), eller leger med noget plastik i kæften på sig selv. Mit blik fjernes fra lærredet, selvom jeg reelt ser på lærredet.

Så jeg står i denne situation, om jeg bør gå tilbage til forretningen og returnere maskinen, eller om jeg skal lade mig leve med Xbox'ens tilsyneladende mangler. Den er udelukkende købt til når jeg får mange venner på besøg, og som byttehandel til engang når Elite-versionen kommer. Men de dage jeg skal sidde og vente til min første Xbox kommer tilbage, bliver hårde når jeg skal alt andet end at spille på den. Jeg er i hvert fald bestemt på, at jeg nægter at tage en ny maskine tilbage fra reparation. Jeg ønsker inderligt at have min første Xbox repareret, og ikke erstattet. Ingen kompensation er stor nok, for det jeg havde. Min første Xbox 360 og jeg havde et specielt bånd, vi forstod hinanden – den nye er som en utrættelig hundehvalp der hungrer efter min opmærksomhed.
 

In space, everybody can hear the 360.
12-04-2007 - 17:19

Internettet kan forandre sig


Tænk hvis alle tænkte sig om, før de bidrog noget til Internettet? Ikke kun af personlige grunde og beskyttelse (som det fremstår i videoen), men at folk ville respektere holdninger, udtale sig intellektuelt, og lade være når intet konstruktivt kunne bidrages.

Dette er ikke en vision, men blot en tankevækkende hypotetisk tilstand, hvis Think Before You Post!
20-02-2007 - 19:30

Dilemma

Kom i dag hjem med to ventede titler, men står med det dilemma at jeg ikke ved hvilket jeg skal begynde med? Det ene er en stor(slået) titel et utal af fans har ventet længe på, mens det andet kan hjælpe mig med at booste min gamerscore uden at jeg keder mig.

Jeg snakker om spillene i billedet forneden – og mit problem er egentlig, om lysten til spil på andre platforme, dæmpes kraftigt af Achievements? Jeg har intet problem med Achievements – det er et skønt påfund der kan give mig statistik over hvor langt jeg er kommet i et spil, hvor jeg ikke har været i et spil, give mig et minde af hvor jeg har været (om mange år) og give mig rig mulighed, for at sammenligne min oplevelse med andre gamere – som nok er det vigtigste punkt ved overhovedet at spille konsol.

Men jeg står her, med et spil hvor demoen ikke sagde mig forfærdeligt meget – mens de Achievements der er i spillet, virker ret sjove at opnå – og det andet spil, som vil kræve jeg bruger flere uger på det (tog mig en halv sommerferie at komme igennem syveren i denne serie) og er garanteret en mindeværdig episk oplevelse. 

Så dette blog er indlæg ikke et råb, for at I skal hjælpe mig med at vælge – men blot en observering af, hvilke konsekvenser Achievements i Xbox 360 spil også bringer. Jeg har virkelig lyst til at prøve spil som Kingdom Hearts 1 og 2 (har etteren), God Of War, Shadow Of The Colussus og Twilight Princess – men det indebærer næsten indelukket oplevelser, man ikke direkte kan dele med andre på samme plan.


28-01-2007 - 19:32

2 for prisen af 1

Nå, min planlagte aften røg godt og grundigt i vasken. Den ene ven med Xbox 360 havde glemt sin ekstra controller og sit Gears Of War, og den fjerde havde fået gæster derhjemme, så han mødte kun op i ca. 10 min. Trods dette, så fandt vi ud af at underholde os alligevel.

Vi lagde ud med at prøve at få Star Trek Legacy til at køre mod hinanden. Desværre fik vi gang på gang samme besked, at jeg simpelthen ikke havde nok "internets powarh" til at være host. Desværre havde jeg heller ikke nok, til at vi begge kunne hoppe på en fremmeds server og spille flydent. Det var stort set kun stilbilleder der blev vist på skærmene. Endte med at vi slog os ned i et værelse, og bare spillede campaign-delen i fællesskab. Det holdte ca. 2 baner, før de andre straks råbte op efter slik og film. Typisk.

Jeg tog dog initiativ til at introducere dem til Heavy Weapon og Assault Heroes. Det første fængende slet ikke, mens sidste nævnte bed fast som en lun bæver (eller som min forhenværende bedstevens kone, som han giftede sig med efter 1½ år kendskab. Hun ligner til forveksling nu også en bæver).

Da de fik klaret demo-delen, tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne holde gang i spilleriet og hyggen, så jeg besluttede mig for at købe spillet. Bemærk, vi spillede på min vens maskine, så jeg måtte lige logge ind først, for så at kunne suge fra min konto. Og her kommer jeg så til indlæggets fængende titel; "2 for prisen af 1".

Vi fandt ud af, at loggede man med sit gamertag ind på en andens konsol, henter et Arcade spil for første gang, får man reelt spillet 2 gange. Det må være en fejl, da det ikke virker på downloads jeg tidligere har hentet på min egen konsol. Men jeg kunne efterfølgende hente spillet igen på min egen maskine, så vi begge har spillet.

Sådan gør du, hvis du og en ven gerne vil deles om et Arcade spil.

1. Recover Gamertag på din vens Xbox 360.
2. Hent og betal for et Arcade spil for første gang.
3. Log ud og lad din ven logge ind.
4. Gå igang med at spille spillet, for at sikre at det nu virker uden at skulle unlockes.
5. Recover dit Gamertag på din egen Xbox 360 og vælg Download Again.
Og nu skulle I begge meget gerne have spillet, og kun have betalt for det én gang.

Om Assault Heroes er et særtilfælde, tør jeg ikke eksperimentere mig frem til. Men jeg finder nok ud af det, når Worms udkommer til Live Arcade, hvor vi vil prøve samme fremgangsmetode. Selvfølgelig er det igen min konto det skal gå udover, da min ven fortsat vil være mere end nærrig og skeptisk ved sin Xbox 360.
27-01-2007 - 17:33

Alternativ hyggeaften

I aften kommer tre af mine kammerater på besøg. Det er der egentlig ikke noget specielt ved, da de tit er på besøg 1-2 gange om ugen. Men i aften er det særlig aften, fordi jeg har taget initiativ til, at vi skal lave andet end at sidde og se film og proppe os med alverden indenfor slik og drikkevare. Eftersom én af dem, med et langtids had overfor konsoller og Xbox, endelig blev overtalt til at købe en Xbox 360, har vi i aften to gange Xbox 360'ere. Dertil har vi et par Star Trek Legacy og et par Gears Of War.

Sidstnævnte er hvad vi i aften vil spille. Det bliver ret spændende. Vi lægger ud med at spille 2 vs. 2, over systemlink (mit værelse ligger lige op ad stuen, så vi kan sagtens råbe til/ad hinanden) - og så er planen, når vi er kommet godt og grundigt ind i spillet, at vi vil gå online og spille som et hold mod evt. tilfældige på Xbox Live. Kunne også være at vi fandt en gruppe af andre 4 danskere der var friske på at give os høvl, men primært skal vi bare spille som hold og for at have det sjovt.

Vi har før afholdt noget lignende, i Halo 2, men det fandt de andre hurtigt kedsommeligt, da fire på en skærm og alt for stor forskel i spille-evner, gjorde det svært for dem der aldrig har haft en Xbox-controller i hænderne. Gears Of War er dog et spil med let indlæreringsniveau, og kan kræve mere held end forstand - dermed tror jeg også det vil være et sjovere spil at spille, 2 på hver skærm og konsol.
18-01-2007 - 20:47

Ikke længere skribent

Nå, efter længere tvivl og vurdering har jeg opsagt min stilling som skribent her på sitet. Det kommer af, at jeg ikke har følt for, ej haft et overskud til at skrive faste nyheder som en skribent på sitet forpligter sig til. Jeg har dog haft meget glæde af at skrive spilanmeldelser, da det var noget jeg savnede fra dengang jeg skrev for GameReactor (før de blev overtaget af Gamez.dk) og det daværende MSN Games. Det var også en af de grunde til at jeg blevet optaget som skribent, men jeg har bare ikke kunne opfylde resten af de opgaver jeg skulle stå for - navnligt nyhederne - i længere tid. Netop fordi mit arbejde har opbrugt det meste af min energi, når jeg er kommet hjem sent om aftenen, samt min lyst til at engageret mig i spil generelt. Har derfor hellere ikke kunne ses på Xbox Live så ofte, som jeg før kunne. Den sidste stykke tid, har jeg kun været online for at se en film (pt. kører de gamle Star Trek-film på maskinen), og for lige at være opdateret med de nærmeste venner på vennelisten (I Jub Jub I, FireSlagfalken, bullerfar, Nicra O Spartan, Baven, Jones Miller, Tonadoni, osv.). Et spil The Battle For Middle-Earth II, COD2 eller GOW har selvfølgelig sneget sig ind, men ikke meget mere end en times spil og så god nat.

Men på trods af dette udfald, vil jeg fortsat skrive spilanmeldelser af de spil jeg får tid og lyst til at begive mig igang med, så det skal I selvfølgelig ikke snydes for - dem af jer, der fandt en tiltro i min skrivestil og bedømmelse af spil. Derfor vil jeg i mit næste blog indlæg poste min længere ventet Star Trek Legacy-anmeldelse, som jeg færdiggjorde for over halvanden uge siden. Dog uden korrektur fremover, men så vil I så også få spilanmeldelserne når de ér færdige, og ikke skulle vente en uge som normalt.

Som afsluttende kommentar, vil jeg gerne takke hele redaktionen for deres åbenhed og den positive kommunikation - og jeg ønsker jer alle held og lykke fremover. Jeg kan fornemme at jeg gå glip af en masse gode oplevelser, når I vokser jer større og større for hvert øjeblik. Fra mig af, må I gerne give Tanggaard lidt høvl. He he.

Off screen.
21-12-2006 - 21:30

Ingen finale-runde for mig

Så fik jeg endelig svar fra Microsoft, angående Gaming Specialist-stilling, og jeg går "desværre" ikke videre. Ikke den store overraskelse, fakatal. Blandt de 120 ansøgende, var der 20 til samtale hos Sale Nordic. Ud af dem, er der kun gået 5 videre til finale-runden som finder sted her i januar. Her i blandt vores egen Jones Miller, som jeg virkelig håber får jobbet. Det er ikke mindre end velfortjent, da han både professionelt og humant passer perfekt til jobbet (hvis han altså var en pige). You go, husky!


19-12-2006 - 16:06

Call Of Duty 2 er tilbage!

Så fik jeg endelig det bedste online spil til Xbox 360 hjem. Mit gamle eksemplar af Call Of Duty 2, havde fra tidlig start af, fået påtaget sig nogle små flænger. Med alle de timer jeg har haft spillet i snurrende maskinen, har disse flænger vokset sig store og lange, og jeg havde i det sidste halve års tid problemer med at få mit spil til at starte. Nogle gange startede det problemfrit med det samme, andre gange skulle jeg bruge et kvarter til en time med at trykke på open/close-knappen på fjernbetjeningen der fulgte med Premium-pakken. Dette var et problem og smerte jeg havde bidt i mig, under ventetiden til efterfølgeren Call Of Duty 3. Det spil viste sig desværre at være en stor skuffelse, og min store spilglæde på Xbox Live var nu minimeret (havde dog stadig det antalsbegrænset The Battle For Middle-Earth II). Alle spillede jo det nye Call Of Duty 3, og da Gears Of War udkom, rykkede alle over til det ”univers”. Jeg har ikke noget imod Gears Of War online, men som hardcore gamer savner jeg et rent action-spil der belønnede den spiller med bedste præcisions- og reaktions-evner. I GOW er der alt for mange uforudsigelige faktorer, der står og vipper på held. Det er bare ikke sjovt længere når man gang på gang gør det rigtige, på det rette tidspunkt, men alligevel får plukket sit hoved af, af fjendens shotgun.  

Derfor valgte jeg at udnytte Coolshop.dk’s fantastiske tilbud, og bestilte et eksemplar af Call Of Duty 2 (Game Of The Year Edition). Blot under første spil online, sammen med den altid-COD2-spillende Tonadoni, gennemlevede jeg den bedste følelse jeg har haft i et online spil på Xbox Live. Direkte, adrenalinpumpende og medrivende action, overrumplede mig - men jeg følte mig alligevel rigtigt godt hjemme. Jeg er så glad for dette spil, og kan ikke vente til at få spillet det i juleferien sammen med min klan. Allerede i dag, efter kort gennemspilning, fik jeg en invite til en amerikansk klan. Jeg takkede selvfølgelig ”nej”, da jeg i forvejen befinder mig i ”Danmarks bedste COD-klan”, men vi har nu fået en udfordring af den amerikanske klan. Om mit hold vil være toptunede i tider, som jeg pt. bestræber mig efter, finder vi måske ud af i aften hvor kampen muligvis vil finde sted.
 

Jeg håber også at der er andre derude der er friske på nogle Call Of Duty 2 kampe fremover. Det er meget sjovere, mere intimt og personligt, end det kun grafiske bedre Call Of Duty 3. Vi ses derude – for enden af mit løb.
05-12-2006 - 09:50

Eragon

Åh gud, hvad har jeg dog bevæget mig ind i? Jeg tog den tunge tjans, ved at påtage mig denne titel til anmeldelse, så I ivrige Xboxlife-brugere, kan få en anmeldelse af næsten hver eneste Xbox 360-titel der kommer på gaden. Jeg kan godt lide udfordringer, og derfor leverede jeg også en Rainbow Six: Vegas-anmeldelse på lidt under 3 dage, så vi kunne få den op på siden til udgivelsesdatoen.

Nå, men jeg fik prøvet spillet kort i går, før jeg skulle på arbejdet, og jeg kan allerede nu fornemme, at den følelse jeg havde under gennemspilningen af demoen, vil være bevaret gennem hele min oplevelse af spillet - fra spillets start, til dets lettende ende.

Spillet, som du nok allerede havde gættet, er bygget over filmen ved samme navn der bliver vist i biograferne her d. 15 december. Vi oplever et overflod af denne genre, i hvert hvad angår film-mediet, og grunden skyldes nok de verdensomspændende succeser som Ringenes Herre og Harry Potter. Jeg har endnu ikke set Eragon-filmen, men jeg vil ikke fælde en tåre over at have hele historien afsløret for mig i spillet, som dengang tilbage hvor jeg spillede Star Wars: Episode 1 - The Phantom Menace til PC, et halvt år før den blev vist i de danske biografer.

Eragon

Men jeg ender nok med at se filmen alligevel - alene af den grund, at skuespillerinde Sienna Guillory er med. De fleste af jer fik nok bekendtskab med hende som Jill Valentine i Resident Evil: Apocalypse-filmen. Bedårende, ikke mindre - men hun vil ikke kunne løfte en film, der umiddelbart intet nyt har at byde på. Dem af os med år på bagen, husker vel stadig filmen Dragonheart.

Om vi vil følge drage-bølgen igen, finder vi snart ud af - min anmeldelse af spillet er klar indenfor denne uge.
Følg Xboxlife her