Raider's blog
09-08-2007 - 14:10

En lykkelig afslutning (på min Xbox' identitet)

Dem af jer der har fulgt med på min blog på det seneste, ved at jeg ulideligt har døjet med nogle farveproblemer med min repareret Xbox 360. Her forleden fik jeg så min Xbox 360 tilbage fra reparation, som jeg i første omgang valgte at sende tilbage dengang pga. farveforskellene på min harddisk og selve konsollen. Senere, efter en dags gennemtestning, tilføjede jeg klagen at den simpelthen larmede ualmindeligt meget. Som sagt, så modtog jeg den så tilbage forleden. Resultatet var, at jeg blot fik byttet en konsol til en anden. Så det forskrækkede mig, da jeg havde fået en tiltro fra supporten, efter detaljeret beskrivelse af farveproblemet, at konsollen ingen ”modifikationer” havde. Den opstillet sindstilstand Xbox Supporten havde givet mig, gjorde jo selvfølgelig at jeg følte mig velkommen til at ringe ind og høre hvad der egentlig gik galt, og dette måske bare var en fejl fra deres side af. En lang historie gjort kort, jeg fik snakket med både supportere og supervisoren, og intet jeg sagde, ville gøre en forskel. Endeligt blev det, at jeg sagde til dem, at nu ville jeg mail dem et brev med det åbenlyse problem. Det blev til et stort klagebrev på engelsk, eftersom supervisoren kun snakkede engelsk.

Da jeg havde glemt den oplyste e-mail adresse, fik jeg fat i Morten Skou som glædeligt kunne hjælpe mig med nogle konkrete @-adresser, hvor jeg kunne sende mit brev. Samtidig blev brevet også videresendt til Christian Rasmusen, PR & MarCom ansvarlig hos Microsoft Danmark. Alene pga. ham, er der kommet en lykkelig afslutning på min sag. Foruden at være utrolig imødekommende, snaksaglig, har der været en overbevisende forståelse for det problem jeg havde. Dagen efter jeg havde snakket med ham over telefonen, blev min Xbox hentet af et bud. Omtrend 2 timere senere, fik jeg min konsol igen med denne problemløsning: en ny harddisk der matchede min konsols farve og havde chrome-sider (derfor blev den afhentet af et bud), et 512MB memorycard så jeg kunne overføre mit gamle data over til den nye harddisk og en stor, stor pose med swag (som også kan fås igennem xboxgearstore.com. Alt sammen gratis! Posen inkluderede en Xbox 360 sort T-shirt, Xbox 360 hvid trøje, Xbox 360 hvid T-shirt, Xbox 360 badetøfler, Halo 3 grøn T-shirt (har én i forvejen, som jeg er ret glad for), og en Halo 3 sort trøje
 



I bund og grund er jeg blevet mødt med en utrolig målrettet og hurtig service – jeg er mere end glad for udfaldet i min sag, og jeg har igen en konsol som er som jeg altid har ønsket den skulle være. Støjsvag, visuel harmonisk og med sin identitet genoprettet.
 

Tak til Microsoft!
 

Det er desuden gået op for mig, at Xbox Supporten er en hyret afdeling separat fra Microsoft, som ikke kan håndtere sager, der går udover det sædvanlige. Så fremover, vil jeg da også se mere sympatisk overfor hvad afdelingen magter, da deres job egentlig er konkret; at levere en fungerende konsol tilbage og besvare spørgsmål.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her