Raider's blog
05-12-2006 - 09:50

Eragon

Åh gud, hvad har jeg dog bevæget mig ind i? Jeg tog den tunge tjans, ved at påtage mig denne titel til anmeldelse, så I ivrige Xboxlife-brugere, kan få en anmeldelse af næsten hver eneste Xbox 360-titel der kommer på gaden. Jeg kan godt lide udfordringer, og derfor leverede jeg også en Rainbow Six: Vegas-anmeldelse på lidt under 3 dage, så vi kunne få den op på siden til udgivelsesdatoen.

Nå, men jeg fik prøvet spillet kort i går, før jeg skulle på arbejdet, og jeg kan allerede nu fornemme, at den følelse jeg havde under gennemspilningen af demoen, vil være bevaret gennem hele min oplevelse af spillet - fra spillets start, til dets lettende ende.

Spillet, som du nok allerede havde gættet, er bygget over filmen ved samme navn der bliver vist i biograferne her d. 15 december. Vi oplever et overflod af denne genre, i hvert hvad angår film-mediet, og grunden skyldes nok de verdensomspændende succeser som Ringenes Herre og Harry Potter. Jeg har endnu ikke set Eragon-filmen, men jeg vil ikke fælde en tåre over at have hele historien afsløret for mig i spillet, som dengang tilbage hvor jeg spillede Star Wars: Episode 1 - The Phantom Menace til PC, et halvt år før den blev vist i de danske biografer.

Eragon

Men jeg ender nok med at se filmen alligevel - alene af den grund, at skuespillerinde Sienna Guillory er med. De fleste af jer fik nok bekendtskab med hende som Jill Valentine i Resident Evil: Apocalypse-filmen. Bedårende, ikke mindre - men hun vil ikke kunne løfte en film, der umiddelbart intet nyt har at byde på. Dem af os med år på bagen, husker vel stadig filmen Dragonheart.

Om vi vil følge drage-bølgen igen, finder vi snart ud af - min anmeldelse af spillet er klar indenfor denne uge.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her