Rotator's blog
27-09-2013 - 20:25

Once more!

Det er 15 dage siden jeg skrev mit sidste indlæg om mine konkurrence-sejre i 2013.

Man skulle tro det var løgn, men mit held fortsætter.

Den 25. september løb jeg afsted med et gavekort på 100 kroner til Just-Eat, der kombineret med en 25% rabatkupon gav os mad til fire for blot 34 kroner.

I dag er jeg så blevet ringet op af teleselskabet Call Me, der har udvalgt mig som mobiltester. Jeg skal i næste uge teste og anmelde Sony's nye Experia Z1. En mobil til små 5.000 kroner, der selvfølgelig bliver min når anmeldelsen er skrevet.

Hvis man ser kampagnen hos Call Me som en konkurrence, så er det 14. gang jeg vinder noget i år. Det er efterhånden snart tilladt at hade mig :D
12-09-2013 - 13:40

You win again!

Så skete det igen... For 12. gang i år.

Jeg har vundet endnu en konkurrence.
Denne gang på MSI Notebooks Europe's Facebook-side.

Udfordringen var at producere en model af MSI's Gaming Dragon og jeg valgte at lave den i Minecraft.
På grund af en latterlig kort deadline (4 dage), var der kun 3 deltagere og jeg vandt altså.

Min præmie?

• SteelSeries Siberia V2 fullsize headset.
• Microsoft Touch mus.
• Hitman: Absolution Steam-kode.
• Crysis 3 musemåtte.
• 2 MSI-kuglepenne.
• 2 MSI-badges.
• MSI Gaming T-shirt.

Så alt i alt en udmærket høst for en MineCraft-kreation, der tog et par timer at lave.

Gad vide hvor mange konkurrencer jeg kan nå at vinde inden året er omme.



25-08-2013 - 21:16

A winner is still you!

Tilbage i marts måned skrev jeg her på siden en lille blog om de ting jeg havde vundet i løbet af årets første måneder. Nu er vi nået til slutningen af august og jeg synes jeg ville opdatere listen lidt.

Så her ser du dét jeg indtil videre har vundet i år:

• 2x fribilletter til Biler i Bella
• PS3-spil og iPhone-cover fra Pixel.tv
• MSI Z77 MPower bundkort fra MSI Europe (solgt videre)
• ASUS Vivobook S400CA Laptop fra Proshop (solgt videre)

• $20 gavekort til Amazon.com
• Far Cry 3 USB stick
• ZombiU T-shirt
• Assassin's Creed III T-shirt
• Call of Juarez: Gunslinger (PC)
• Rocksmith (PC)
• Far Cry 3: Blood Dragon (PC)
• 2 keyhangers
• Splinter Cell: Ultimate Collection (PC)
• 6 forskellige badges fra Ubisoft
• 10 Othello-lagkager
• 60 poser Wild West Chips fra Kims (vandt faktisk kun 20, men fik 60 ved et uheld)
• En Snickers
• 250 kroners gavekort til Bilka

Det var vist det hele, men der er stadig små 4 måneder tilbage af året :D
25-03-2013 - 09:36

A Winner Is You!

Som en del af jer måske har set, så sker det forholdsvis ofte at jeg vinder en eller anden konkurrence og skriver om det på min blog herinde.

Kom lige i tanke om at jeg fuldstændig havde glemt at fortælle om de sidste par måneders gevinster, som overraskede mig helt vildt.

Vi er nu snart igennem de første 3 måneder af året og mine gevinster er indtil videre:

2x fribilletter til Biler i Bella
PS3-spil og iPhone-cover fra Pixel.tv
MSI Z77 MPower bundkort fra MSI Europe (solgt videre)
ASUS Vivobook S400CA Laptop fra Proshop (solgt videre)

Og så årets bedste "gevinst".

• Deltidsansættelse som supporter hos SharkGaming i Herlev (med udsigt til fastansættelse og lederansvar.)

Alt i alt en god start på året. Håber det fortsætter.
10-02-2013 - 05:14

En æra slutter

Så er det slut!

Pr. dags dato har jeg indleveret en "opsigelse" til Morten Skou, hvorved jeg stopper som skribent og administrator for Xboxlife.dk.

De sidste 5 år har betydet meget for mig og jeg har haft fantastiske oplevelser, både online og i forbindelse med de X-events, vi har afholdt. Jeg har fået spillet og skrevet om nogle fantastiske (og nogle ikke helt så fantastiske) spil og interageret med nogle cool brugere, men nu kræver verden at jeg lægger min energi andre steder.

Hvor aktiv jeg fremover vil være som bruger herinde ved jeg ikke, men jeg er nok ikke helt væk.

Så derfor: Adios, Vaya con dios og Ay por dios, esto es una tomadura de pelo!

Mange hilsner:
Dennis "Rotator" Haagensen. 
Følg Xboxlife her