Dovne eller ligeglade?

Jeg sidder som formand for DSR på UC Syds Campus i Esbjerg, og i den forbindelse er der virkelig én ting jeg særligt mangler. Det er ikke penge, det er ikke gode forhold med ledelsen, næ, det er hænder. Jeg har været studiepolitisk aktiv i stort set hele min skoleperiode, det være sig folkeskolen, gymnasiet og nu den videregående, og derfor kan jeg ikke selv svare på det her spørgsmål.

Hvorfor er folk ikke interesserede i deres uddannelse og det miljø de dagligt befinder sig i?
Jeg kan ikke lade være med at søge indflydelse, tro mig, jeg har prøvet, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er simpelthen for spændende og det betyder rigtig meget for mig, at jeg har medinflydelse.

Interesserer folk sig ikke for deres egen hverdag eller er de simpelthen for dovne til at gøre noget?