Vestergaard's blog
21-07-2009 - 17:29

Den bedste cover sang, nogensinde!

Jeg kan kun sige, skru op for lyden og læn dig godt tilbage i stolen og nyd 4 minutters eufori.

20-07-2009 - 18:49

Hvorfor kan jeg vinde en pc af en tissekone?

:O Det er jo en tissekone!
Hvorfor er det lige præcis, at der hele tiden dukker disse små tissekoner op på mit tv i reklamerne?
Jeg troede at det bare var små underlige maskotter, men så opdager jeg sandheden :|
Jeg vil gerne gøre dette kort og spørge;

Hvorfor udlodder små pink tissekoner en mini pc?


EDIT:Grundet klager, har jeg valgt at ændre alle, og jeg undskylder og advarer på forhånd for mit grove sprogbrug, læs kun videre hvis du er gammel nok, fisser, til tissekoner.
13-07-2009 - 08:53

Udpræget dumhed og korporlige skader fremprovokeret af fuldskab

Ja, som overskriften tydeligt fortæller, har jeg gjort noget dumt. 

Jeg drak...

Jeg fandt en trampolin...

Jeg hoppede på trampolinen...

Jeg forstuvede min fod...

Og ikke nok med det, så var jeg selvfølgelig også så smart at ignorere smerterne og tage i byen. Tsk tsk. Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne gå på den, men nu kommer straffen. Jeg humper rundt som en gammel gubbe der venter på en ny hofte.
06-07-2009 - 21:25

Wallace and Gromit: Fright of the bumblebees

I går og i dag fik jeg samtlige achievements i Wallace and Gromit #1.
Jeg kan stærkt anbefale dette spil. Yderst underholdende. Jeg var egentlig lidt skuffet over demoen, men jeg valgte alligevel at købe spillet. Og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund! Det univers er simpelthen bare for underholdende.

Der er også nogle sjove achievements i blandt. Bl.a. skal man lade sig stikke af bierne 3 forskellige steder i spillet, og en med navnet Snail Whisperer! Genialt navn.
Og min, til dato, yndlingsachievement: Mmm... Cheese!

Alt i alt, er det en klar anbefaling. Og vær ikke bange for, at det er et børnespil. Der er nogle steder, hvor man virkelig skal bryde hovedet.
Desuden kan jeg også anbefale at man sidder nogle stykker. Udviklerne har fokuseret meget på, at det er underholdende, og at det fungerer nogenlunde som et rigtigt afsnit.

Slutteligt: KØB DET!