Kategori: Generelt
07-07-2007 - 06:57

Begyndertips til autografsamling


På opfordring kommer der her et lille indlæg om hvordan man skal begå sig, hvis man er på udkig efter signerede plakater og foto's. Det er selvsagt svært at vide om det man køber er ægte. Det anslås eksempelvis at ca. 95% af alle de signerede foto's og plakater der sælges på ebay.com er falske. Er samme grund er ebay.com et stort no-go, med mindre man virkelig ved hvad man har med at gøre. Chancen for at blive snydt er ganske enkelt alt for stor ellers.

Der findes dog en række muligheder for at beskytte sig selv mod svindel. Først og fremmest skal man naturligvis bruge sin sunde fornuft. Hvis noget er mistænkeligt billigt, så er det med stor sansyndlighed fordi det er en reproduktion, også kaldet et reprint. Et reprint kan være to ting. Endten en scanning af et original billede - altså det vi kender som en fotokopi. Det kan også være et original billede, hvorefter autograferne er blevet printet ovenpå. Begge er værdiløse.

At handle autografer er i vid udstrækning en tillidssag. Det gælder om at finde nogle få, anerkendte forhandlere og så holde sig til dem. På den måde er man sikker på kvaliteten og ikke mindst ægtheden. Der findes en interesse-organisation for alle der handler med, og samler på autografer, kaldet uacc.org - Universal Autograph Collectors Club. Groft sagt er det et kvalitetsstempel i sig selv. Hvis en forhandler er medlem af denne organisation, kan man være nogenlunde sikker på at han er seriøs. Vil du være 100% sikker på at du ikke bliver snydt, så skal du kun handle med de forretningen der er medlem af PADA - Professional Autograph Dealers Association. På deres hjemmeside findes der en liste over alle deres medlemmer.

Overvejer man at købe et signeret foto og er i tvivl om dens ægthed, så har man faktisk mulighed for at få det checket, mod et mindre beløb. Der findes et firma kaldet PSA/DNA der har specialiseret sig i dette og som er meget anerkendt. De har tilmed en hjemmeside, hvor man kan sende et billede til dem af det man overvejer at købe, hvorefter de vil foretage en hurtig vurdering og fortælle én hvor vidt de mener det er et ægte dokument eller ej.

Happy hunting!
27-06-2007 - 07:31

Paris Hilton løsladt!


Så var det jo altså igår det skete. Paris Hilton blev løsladt fra fængsel og det gik ikke ubemærket hen. Presseopbudet foran fængslet talte lidt over 100 journalister, pressefotografer og kameramænd. Derudover var der 4-5 nyhedshelikoptere i luften, som dækkede turen hjem fra fængslet til familien Hilton's mansion, som iøvrigt foregik i en Cadillac Escalade.

Den første dag i friheden har frk. Hilton brugt sammen med familien, vennerne og naturligvis hendes elskede hund Tinkerbell, som hun efter signende har savnet rigtig meget. Hun har hele dagen igennem modtaget blomster og gaver. Paris har ligeledes udtalt at en af de ting hun har savnet mest, under hendes besøg på Hotel Tremmely, er fast food. Især Taco Bell's og In-N-Out Burger, har det været svært at leve uden. Der gik da heller ikke lang tid efter hun var kommet hjem, før en repræsentant fra Taco Bell dukkede op med to kæmpe poser mad til Hilton familien, som de iøvrigt  pænt delte med alle de pressefolk der stod udenfor residensen.

                         

       

        


25-06-2007 - 06:16

Nichole Richie's køreskole!


Nu har den bramfrie millionøse åbnet sin egen køreskole, som en reaktion på den retsag der venter hende lige om hjørnet. Som bekendt kørte frk. Richie i den forkerte retning på en motorvej, mens hun var påvirket af et kendt morfin-præparat og marijuana.

Hun har dog valgt at fokuserer på nogle lidt andre ting end kørsel i påvirket tilstand. For eksempel er det ifølge hende langt mere vigtigt at se godt ud til når paparazzi'erne snupper et billede. Det er derfor vigtigt at vide hvordan man ligger make-up'en mens man kører bil. Altsammen noget man kan lærer i hendes køreskole. En anden vigtig ting er at kunne sms's mens man er på farten, hvilket man naturligvis også vil blive undervist i.

Til de der skulle ha' lyst kan kurses tages på The Learning Annex, som er et voksent uddannelsessted i stil med VUC. Det koster $79.95 at deltage.

Kilde: TheSpoof.com

24-06-2007 - 08:10

Lidt nyt om Paris Hilton


Så er det på tirsdag at Paris Hilton bliver prøveløsladt fra fængslet efter at ha' afsonet 23 dage af sin 45 dages dom. Grunden til den tidlige løsladelse er naturligvis god opførsel. Hvad tid på dagen frk. Hilton bliver løsladt vides endnu ikke med sikkerhed.

Der har i den forløbne uge været rygter om at Paris skulle ha' solgt rettighederne til et interview, umiddelbart efter hun bliver løsladt, til den nette sum af 1 million dollars. Det var angiveligt NBC News der skulle ha' været aftageren. Nu ser interviewet dog ikke længere ud til at det bliver til noget, da Hilton familien ifølge en producer ved NBC stiller alt for mange krav.

23-06-2007 - 08:43

Back To The Future...


Så lykkedes det sgu! Jeg har netop afsluttet en handel med min autograf pusher. Så nu er jeg den lykkelige ejer af en "Back To The Future" signeret plakat! Der er ikke mindre end 9 forskellige signaturer på plakaten, som iøvrigt måler 66 x 99 cm. Følgende har sat deres autograf på den: Michael J. Fox, Christopher Lloyd, Lea Thompson, Crispin Glover, Thomas F. Wilson, Billy Zane, Huey Lewis, Steven Spielberg og ikke mindst instruktøren Robert Zemeckis.

Denne plakat er uden tvivl perlen i min samling og jeg kan næsten ikke vente til jeg modtager den med posten. Den skal naturligvis indrammes og så op og hænge på den bedste væg i stuen! Og så er det vist iøvrigt på tide at jeg ta'r en lille slapper med mine indkøb!

            
23-06-2007 - 06:40

Nichole Richie alligevel ikke forlovet!


Ak ja, her gik vi og troede at Nichole Richie var blevet forlovet med Joel Madden (wannabe rockeren fra Good Charlotte), men nu tyder alt desværre på, at den enorme diamantring som er blevet spottet på Nichole's finger op til flere gange i den senere tid, blot har været en "loaner" fra en juveler forretning i Hollywood. Det er i hvert fald hvad CBS News (USA's svar på TV2 Nyhederne) igår kunne berette. Dermed skulle rygtet omkring forlovelsen være mannet til jorden.

Hvad angår Nichole's graviditet, ser det heller ikke for godt ud. En kilde tæt på Nichole skulle angiveligt ha' udtalt til Chicago Sun Times journalist Bill Zwecker at hun ikke er gravid. Hvis dette er sandt, har hun mistet sin eneste mulighed for at slippe for den fængselsstraf der venter lige rundt om hjørnet, for at have kørt bil i narko-påvirket tilstand. En dom der iøvrigt ventes at blive på min. 90 dage.

Da jeg ikke har nogen billeder at vise fra "dagens nyhed" får i her et par gamle. Det første er fra d. 8 juni, hvor Nichole var i New York. Det andet er fra d. 22 maj, hvor hun var ude og spise sushi med hendes assistent.

                                     Nichole Richie i New York

                   Nichole med hendes assistent
21-06-2007 - 07:42

Lidt nyt til samlingen...


Så har jeg igen haft penge-pungen frem og samlingen er blevet udvidet med et par klenodier i form af 2 stk. 20 x 25 cm signeret foto's - Det ene er fra filmen "Back To The Future" og er signeret af selveste Michael J. Fox og Christopher Lloyd. Den anden er fra filmen "Reservoir Dogs" og signeret af Harvey Keitel, Tim Roth, Quentin Tarantino, Steve Buscemi, Chris Penn & Michael Madsen.

Der følger naturligvis COA (certificate of authenticity) beviser med til begge fotos. Her er et par billeder af dem. Så snart jeg modtager dem og får dem indrammet skal jeg nok tage nogle nye.

Især "Back To The Future" foto'et er jeg utrolig glad for. Alt hvad der har med den film og gøre er usandsynlig svært at få fat på og prisen er naturligvis derefter. Som eksempel kan jeg fortælle at en signeret "Back To The Future" plakat ligger i omkring 5000-6000 kr.

                          

                         
20-06-2007 - 08:17

Nicole Richie gravid? Se de nye billeder!


Så er der igen lidt nyt omkring party-tøsen Nicole Richie. Der har igennem det sidste stykke tid været rygter om at hun angiveligt skulle være gravid med Joel Madden (forsangeren i Good Charlotte) og der er nu dukket et par nye billeder op, der viser hendes mave med en lille top på. Hun er også blevet citeret for og have sagt i et interview for nylig at hun "hellere vil sidde derhjemme og se tv end og gå i byen og drikke sig fuld" - Det må siges at være helt nye toner fra den ellers så fest-glade tøs.

Udover hendes formodede graviditet, kæmper frk. Richie i øjeblikket med et sags-anlæg for en trafikforseelse som hun begik sidste år i december, hvor hun blev stoppet af politiet, efter og ha' kørt den forkerte vej på en motorvej i L.A. mens hun var påvirket af marijuana og morfin-præparatet Vicodin. Den fastsatte dato for retsmødet er d. 11 juli - Bliver hun dømt skyldig kan hun risikerer op til ét års fængsel.




18-06-2007 - 09:32

Et vaskeægte collectors item...


Jeg er kæmpe fan af The Simpsons og nu varer det jo ikke sålænge inden filmen udkommer. I den forbindelse har de lavet en plakat, som kan ses herunder. Den har netop købt - "men hvad særligt er der ved det?", tænker I måske nu. Jo, det skal jeg fortælle jer. Den plakat jeg har fået fingerne i, er nemlig signeret af ikke mindre end 13 af de skuespillere der ligger stemmer til de forskellige figurer, samt Matt Groening, som jo er manden bag serien.

Jeg har købt den af den anerkendt amerikansk autograf samler og der medfølger selvfølgelig et COA (certificate of authenticity) bevis. Den har ikke været helt billig, men for en hardcore fan som jeg, er den alle pengene værd og jeg måtte altså bare eje den! Der kommer et billede af den op på min blog, så snart jeg modtager den.

Følgende har signeret plakaten:

Yeardley Smith, Dan Castellaneta, Nancy Cartwright, Julie Kavner, Albert Brooks, Minnie Driver, Kelsey Grammer, Pamela Hayden, Hank Azaria, Harry Shearer, Joe Mantegna, Maggie Roswell, Russi Taylor & Matt Groening

                                   
17-06-2007 - 09:46

Nicole Richie forlovet?


Til ære for alle jer Nicole Richie fans derude (sorry Hanniste), er her lidt nyt sladder. Jeg skrev forleden dag om et rygte der er opstået for nylig - Nicole skulle angiveligt være gravid. Hun har i hvert fald haft en lille "mave på" det sidste stykke tid.

Der er nu kommet ny næring til dette rygte, samtidig med at der såmænd også er opstået et helt nyt af slagsen. Torsdag aften var Nicole Richie og Joel Madden nemlig til et YSL Pool Party som blev holdt på det fasionable Beverly Hills Hotel. Her blev de to turtelduer igen set sammen og de skulle efter signede ha' været mere kærlige ved hinanden end sædvanligt. Parret tog lystigt for sig af alle de lækre retter der blev serveret, men frk. Richie takkede pænt nej til alt alkohol, hvilket hun bestemt ikke plejer!

Ved samme lejlighed bar Nicole en kæmpe diamantring, der ifølge et øjenvidne lignede en forlovelsesring. Flere journalister spurgte til ringen, dog uden at de fik svar. Så måske de ikke blot venter et barn, men er de også blevet forlovet?

Her er et par billeder fra festen i torsdags.

 Nicole Richie til YSL Pool PartyNichole Richie & Joel Madden sammen til fest!
16-06-2007 - 09:31

Paris & Nicole *UPDATE*


Så er det vist på tide med en lille Paris & Nicole update (I er jo vilde med dem!). Jeg har tidligere skrevet om de to kønne millionøser her på min blog, som bekendt har været rygende uvenner igennem de sidste 2 år. Angiveligt fordi Nicole Richie havde holdt en lille video-aften for sine venner, hvor der blev vist Paris' sex-video.

Nu er de dog i mellemtiden blevet BFF (best friends forever) igen. I starten af den femte sæson af The Simple Life "Goes To Camp" ser man hvordan de bliver genforenet, hvilket foregår ganske udramatisk. De første tre afsnit af den nye sæson er netop blevet vist i USA og jeg skal hilse og sige, det er ikke kedeligt! De to tøser er tilbage i topform! Efter en halvkedelig fjedre sæson, hvor de jo som bekendt var adskilt pga. deres had til hinanden, er de nu tilbage sammen og det er som altid en sprængfarlig cocktail.

                                         

Som de fleste af jer nok ved, så sidder frk. Hilton i fængsel i øjeblikket. Hun afsoner en dom på 45 dage for spiritus- promillekørsel. Fængslet hun afsoner i er "Twin Towers Correctional Facility" i Los Angeles, hvor hun iøvrigt sidder i en særlig afdeling for kendte mennesker og forhænverende politifolk. Med go' opførsel står hun til en tidlig løsladelse d. 29 juni.

Hvad angår Nicole Richie er der i øjeblikket rygter om at hun skulle være gravid med sin tidligere kæreste Joel Madden (forsangeren i Good Charlotte). Rygtet er angiveligt opstået efter et billede af Nicole er kommet frem, hvor hendes mave ser lidt større ud en normalt (se billedet herunder). Det skulle ligeledes været blevet bekræftet af en person som er "tæt på Nicole". Derudover er Nicole og Joel er blevet set sammen en del gange igennem det sidste stykke tid, så måske der er noget om snakken?

   Nicole Richie gravid?Nicole Richie & Joel Madden
13-06-2007 - 10:49

Overclocking


Overclocking er egentlig ikke noget jeg har gjort særlig meget i, igennem de sidste 4-5 år. Jeg har ganske enkelt ikke syntes det har været nødvendigt, for de computere jeg har haft, har været mere end rigeligt hurtige til mig. Men nu har jeg som bekendt købt mig en Asus Silent Square Pro køler til min Intel Pentium D 3.4 Ghz dual-core processor og den er faktisk bygget med henblik på overclocking og så kan man jo ligeså godt prøve det.

Intel Pentium D processoren er dog langt fra den bedste processor til at overclocke, så mine forventninger til resultatet var ikke særlig store. Jeg startede ud med at overclocke den med 10% - Altså til knap 3.8 Ghz, dog uden success. Computeren crashede allerede under opstarten af Windows Vista. Så prøvede jeg med 5% i stedet og voila! Det kunne den klare og endda uden at blive varmere. Idle temperaturen ligger et godt stykke under 30 grader og der er indtil viderer ingen stabilitetsproblemer. Så computeren kører nu med små 3.6 Ghz, i stedet for 3.4 Ghz - Det må siges at være en billig opgradering!


                              
13-05-2007 - 10:37

streamtv.dk


Jeg bor på landet og herude har vi desværre ikke noget der hedder fællesantenne eller kabeltv. Af samme grund har jeg ikke andre kanaler på mit tv end DR1, DR2 og TV2. Jeg har indtil for nylig boet i byen, hvor jeg havde 35 kanaler at vælge imellem, så det siger sig selv at det kræver lidt tilvænning kun at ha' 3 kanaler til sin rådighed. Især Discovery og National Geographic har jeg savnet meget.

Heldigvis har nu fundet en løsning på mit problem. Jeg er nemlig blevet kunde hos streamtv.dk, som leverer net tv, på samme måde som eksempelvis sputnik.dk og DR TV. Forskellen er bare at hos streamtv.dk får man ikke kun adgang til nogle udvalgte programmer, man får streamet live tv fra en række kanaler og kan så helt selv vælge, hvad man vil se.

Deres kanalpakke består af 28 forskellige stationer. Heriblandt 4 forskellige Discovery kanaler - Discovery Europe (den alm.), Discovery Science, Discovery Civilisation og Discovery Travel & Living. Derudover er Kanal 4 og 5 (de gamle TVDanmark kanaler) også med i pakken, sammen med en række andre, herunder Animal Planet, BBC, Kanal København etc.

Hele herligheden koster 99 kr. om måneden, hvilket er yderst rimelig, når man til sammenligning skal gi' 49 kr. for sputnik.dk - Kvaliteten er ganske udemærket. Fuldt på højde med sputnik og DR TV, måske endda lidt bedre. Der kræves derfor også at man har min. en 2 mbit bredbåndsforbindelse for at kunne trække det.

                                
08-05-2007 - 19:26

3-farvet Sodavandsis - You're a star!


For nylig skrev jeg om en af sommerens store glæder - sodavandsis. Da det er noget som fylder meget i min lille verden, er jeg simpelthen nødt til at fortælle jer om min nye opdagelse! 3-farvet Sodavandsis fra Aldi! Hvordan denne forrygende lille is, i alle disse år, har formået at undvige min opmærksomhed, er mig ganske enkelt et mysterie. Det er intet mindre end en fremragende is!

Den er lækker sprød (har den helt rigtige "crunch factor"), med en dejlig frisk smag af ananas- appelsin og hindbær. Så derfor - gør jer selv den tjeneste og køb en pakke med hjem, næste gang i kommer forbi en Aldi forretning. I vil ikke fortryde!

05-05-2007 - 10:46

Zattoo.com


Zattoo.com har netop lanceret deres net tv service i Danmark. De streamer live tv fra en række forskellige kanaler. Bor man i Danmark har man f.eks. adgang til 10 forskellige kanaler - DR1, DR2, TV2, NRK1, NRK2, SVT1, SVT2, ARD, ZDF, and TV Polonia. Zattoo.com er ganske gratis og ikke ulovligt da de har indgået licens aftaler med alle tv selskaberne. Eneste minus er kvaliteten. Det ser ikke overvældende godt ud i fuldskærm, men med lidt go' vilje, kan man sagtens holde ud at se på det. Alternativt kan man se det i et vindue, hvor kvaliteten er ganske udemærket.

Du kan tilmelde dig her. Go' fornøjelse!

                                      
02-05-2007 - 14:21

Hvor er den sunde fornuft blevet af?


Det spørgsmål stiller jeg tit mig selv. Jeg kan f.eks. ikke forstå, at det skal være så svært og lave mad til børn. "Jamen, der er jo så meget de ikke må spise, fordi det er usundt!".

Et eksempel. Jeg arbejder i en ungdomsklub, hvor vi af og til laver mad til de unge mennesker og forleden dag, da det var varmt udenfor, ville de gerne ha' koldskål. Jeg synes egentlig det var en go' ide, men da jeg nævner det for min afdelingsleder, som er uddannet pædagog og samtidig går med Jesus-sandaler, ryger pipe og drikker økologisk sødmælk, for jeg at vide at det skam er alt for usundt til dem for der er jo æg i (og de er åbenbart giftige for børn)!

I min verden hænger det slet ikke sammen. Jeg synes i den grad den sunde fornuft har spillet fallit, når man kan støde på den slags udtalelser, fra et nogenlunde begavet menneske. Det er klart for enhver, at selvfølgelig skal man ikke fodre børn med silk og søde sager, eller andre ting med et højt sukker eller fedt indhold. Alting med måde. Jeg mener bare, at sålænge man spiser rimelig varieret, så er der sgu nok ingen der er død af en potion koldskål...

Velbekom!

                        
29-04-2007 - 01:00

Hedder det syntes eller synes?


Når det kommer til at stave og i det hele taget udtrykke sig på skrift er jeg nok en anelse perfektionistisk. Ikke at jeg ikke kan lave fejl, for selvfølgelig kan jeg det, jeg er jo trods alt menneskelig, men jeg bestræber mig på, at sætte kommaer og punktum de rigtige steder. Samtidig læser jeg også altid min blog igennem og retter for evt. stavefejl inden den bliver postet. 

Èn af de ting jeg tidligere har haft svært ved at kende forskellen på, er hvornår det hedder synes eller syntes. Hedder det f.eks. "det synes jeg ikke" eller "det syntes jeg ikke"? Begge dele kan faktisk være rigtigt. Det afhænger nemlig af sammenhængen, altså om det er præsens (nutid) eller præteritum (datid) man henviser til.

Eksempel:

Hvis det er noget du stadig synes, hedder det "synes".
Hvis du ikke længere synes det samme, hedder det "syntes".

Iøvrigt gør denne praksis sig ikke kun gældende for ordret "synes". Ord som "længes", "skyldes" og "skændes" følger samme model. De bliver i præteritum (datid) til "længtes", "skyldtes" og "skændtes". Sjovt ikke?


                                 
28-04-2007 - 11:29

Mmmm...Det smager dejligt!


Findes der noget bedre end en potion iskold kærnemælkskoldskål med cornflakes eller kammerjunker? Jeg tror det ikke. Det er i hvert fald én af mine ynglingsspise og særligt om sommeren, når solen står højt på himlen og der er 25 grader i skyggen!

Der findes mange færdigblandede produkter, af meget svingende kvalitet, så derfor foretrækker jeg at lave min koldskål selv og jeg vil gerne dele opskriften med jer:

Til 3-4 personer skal der bruges følgende:

Ingredienser

2 pasteuriserede æg    
4 spsk. sukker (eller efter smag)    
2 spsk. vaniliesukker (eller efter smag)
evt. 1 citron (hvis man ønsker at lave koldskålen med citronsmag)    
1 liter kærnemælk

Fremgangsmåde

Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps.

Bland iskold kærnemælk med de piskede æg. Rør godt rundt, tilsæt vaniliesukkeret og smag evt. til med citronsaft.

Sæt koldskålen koldt indtil servering.

Tip: Lad koldskålen trække et par timer inden servering. Det gi'r en mere fyldig smag.

Bon appetit!

                                   


25-04-2007 - 14:56

Sol, sommer og sodavands-is!


Nu er sommeren efterhånden kommet til Danmark og en af de ting der unægteligt hænger sammen med det gode vejr er is. Personligt er jeg mest til sodavands-is eller limonade-is, som er vist er det helt korrekte udtryk, og selvfølgelig har jeg et par favoritter, hvad det angår. Så her kommer en lille top 3 over mine ynglings-is.

Isen over dem alle, en vaskeægte klassiker og på en ubestridt førsteplads finder vi "Twister" fra Frisko. Det er ganske enkelt den bedste is i verden! Det er som at få en lille orgasme i munden, hver gang man ta'r et bid af den! Smagsmæssigt har vi at gøre med en blanding af ananas/citronfrugtis og jordbær/citronfrugtis. Prisen er ca. 10 kr. for de 72 gram.

                                  

På en andenplads finder vi endnu en limonade-is - nemlig "Pilulo" fra Nestle/Premier Is. Selvom det er en ganske udemærket is, har den dog ikke tilnærmelsesvis samme potentiale som "Twister". Smagen er en blanding af passionsfrugt, mango, fersken og ananas. En "Pirulo" kan erhverves for ca. 14 kr. men så får man også hele 92 gram.

                                                     

Tredjepladsen går til en gammel kending - "Astronauten" (også fra Nestle/Premier Is), som nok er bedst kendt for sin legendariske vingummibamse i toppen. Det er en lille is med en frisk smag og som kun koster 7-8 kr.

                                                      
Rigtig go' sommer!
22-04-2007 - 11:02

Kongeriget Danmark


De fleste danskere har en mening om vores kongehus og om hvor vidt det er bevaringsværdigt. Det er en debat som er oppe og vende med jævne mellemrum. Selvom jeg personlig ikke er royalist, så synes jeg alligevel det danske kongehus bør bevares. Mest af alt fordi det gi'r en masse positiv publicity for Danmark som land, men selvfølgelig også fordi det er en æld gammel tradition. 

Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre ambassadør for den danske stat end H.M. Dronning Magrethe. Dels er hun ualmindelig godt begavet, hun er samtidig en utrolig dygtig kunstner og et sympatisk menneske. Der er ingen tvivl om at det stykke arbejde hun og resten af den royale familie laver for Danmark, som repræsentanter for vores lille land, er langt mere værdifuldt end hvad det koster at drive kongehuset som institution.

Derudover tror jeg, at vi alle sammen synes, det er lidt sjovt og følge med i, hvordan de royale lever (selvom vi måske ikke vil indrømme det). Ellers ville der næppe blive solgt så mange ugeblade med royalt stof, som der gør.

15-04-2007 - 12:05

Solbrillen!


Nu er det så småt begyndt at blive lidt varmere i vejret og hvis der er én ting der hører sig til når solen skinner, så er det et par gode solbriller. Jeg har dog altid haft svært ved at finde nogle som klæ'r mig, da jeg har et ret stort hoved, men så faldt jeg over et amerikansk mærke der hedder Oakley og de havde en model (Romeo) der passede mig.

Jeg har nu haft dem i snart 8 år og jeg må sige det er nok en af de bedste investeringer jeg nogensinde har gjort. Selvom jeg måtte slippe knap 3000 kr. for dem, så er de alle pengene værd! Stellet er lavet af titanium, som gør dem nærmest umulig at ødelægge og samtidig vejer de stort set ingenting. På trods af deres alder fremstår de stadig som nye, uden en skramme og klar til endnu én sæson...


12-04-2007 - 10:55

The Sopranos


The Sopranos har efterhånden kørt i seks sæsoner og er blevet vist på dansk tv helt fra den første sæson. Det er en serie som handler om Tony Sopranos og hans "familie" - mafiaen. Jeg har set nogle enkelte afsnit, her og der, men ellers har aldrig sådan rigtig fulgt med i serien, mens den har kørt på TV2, fordi den altid er blevet sendt ret sent om aftenen.

Men nu har jeg så endelig erhvervet mig serien (alle seks sæsoner) og er gået igang med at se den. Det er virkelig guf. De første to-tre afsnit er en anelse langtrukken, mens så ta'r den virkelig fart. Tingene begynder at udvikle sig og den bliver enormt spændende. Så jeg kan kun anbefale alle der ikke har fulgt med i serien at anskaffe sig den og få den set, for det er kræs!

Eneste minus er desværre prisen på dvd-sættene. Én sæson koster ca. 600-700 kr. herhjemme, hvilket er lige i overkanten efter min mening, når man tænker på at der kun er 13 afsnit i hver sæson.

11-04-2007 - 13:12

Jeg er "gør det selv" typen...


Men alligevel så går det bare helt galt nogle gange, når jeg forsøger mig. Ta' f.eks. her tidligere idag. Min printer løber tør for blæk og kåd som jeg er, finder jeg straks mit nyligt indkøbte "fyld selv" kit frem, med en helt klar overbevisning om, at jeg sagtens kan klarer sådan et lille re-fill i løbet af nul komma fem! No problemo!

45 minutter senere og efter en særdeles hård kamp, lykkedes det endelig, men det var ikke liiiige så nemt som jeg havde forestillet mig. Blæk er noget som fanden har skabt. Det flyder udover det hele og er så godt som umulig at fjerne, når det først er tørret. Hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg ikke, det er noget jeg gider bøvle med en anden gang. Så hellere købe et nyt sæt patroner og slippe for alt det svineri!

Her er et par billeder af mine hænder, som de ser ud nu efter jeg har vasket dem!



06-04-2007 - 07:59

Påsken - Kort fortalt!


Jeg er ikke kristen. Faktisk valgte jeg helt tilbage i 1999 at melde mig ud af den danske folkekirke og samtidig sparer 1% i kirkeskat. Men selvom man er ateist så får man jo alligevel lov til at holde den ferie, som alle de kristne højtider kaster af sig. Herunder er Påsken uden tvivl den vigtigste, som består af skærtorsdag, langfredag og påske søndag.

Det var nemlig ifølge Biblen de tre dage, for lidt over 2000 år siden, der blev den dramatiske kulmination på Jesu liv: hans henrettelse og hans genopstandelse.

Men hvad er det egentlig lige der sker på de forskellige dage i Påsken og hvorfor? Jeg skal ærlig indrømme, at jeg ikke har læst i Biblen siden engang i 80'erne, hvor den stod på religion i folkeskolen. Selvom jeg ikke er kristen og religion i al almindelighed ikke interesserer mig det fjerneste, så synes jeg alligevel man har en pligt til at sætte sig lidt ind i tingene, når man nu får næsten én uges ferie på den konto.

Hvis du har det på samme måde, så kan du her få et lynkursus i Påsken og holde din ferie med go' samvittighed!

Begivenhederne udspiller sig således:

Skærtorsdag spiser Jesus den sidste nadver med hans 12 diciple, hvoraf én af dem senere forråder ham - nemlig Judas.

Langfredag bliver Jesus taget til fange af romerne (under Pontius Pilatus), og korsfæstet uden for Jerusalems bymur for blasfemi.

Påske søndag, altså tre dage senere, genopstår han fra hans grav og en myte er født.

Herunder ses Leonardo Di Vinci's berømte billede af "Den sidste nadver".

Den sidste nadver

Rigtig go' Påske!
04-04-2007 - 13:19

Lidt af hvert...


Påskeferie!

Så blev det endelig Påske-ferie. Jeg har knoklet de sidste 3 dage, så nu glæder jeg mig til at holde fri og slappe af den næste lille uges tid. Der skal ses en masse fjerner - har stadig over 3 hele sæsoner af CSI jeg mangler og få set, samt én hel sæson X-Files, så der er nok at gå igang med!

Derudover vil jeg ha' gang i min Xbox igen, den har stået meget stille den sidste tid. Har simpelthen ikke haft tid til og spille på den, så det skal der naturligvis også roddes bod på.

The Simple Life Update!

Eftersom jeg fik en masse respons på mit blog-indlæg der handlede om tv-serien The Simple Life med hovedpersonerne Paris Hilton og Nicole Richie, synes jeg det var på sin plads at komme med en lille update omkring, hvad de to tøser render og laver for tiden (I er jo vilde med dem! Indrøm det bare!).

Der filmes i øjeblikket på den femte sæson i serien, som har fået titlen The Simple Life Goes To Camp. Egentlig var der ikke planer om at lave endnu én sæson. Fox Network droppede nemlig serien efter at den fjerde sæson ikke opnåede samme høje seertal som de tre foregående, men så købte E! Online rettighederne til serien og dermed får vi altså (heldigvis) en femte og måske sjette sæson (jiiihaaa!).

De to piger er iøvrigt stadig uvenner (efter at Nicole holdte en lystig video-aften for alle hendes venner, hvor hun viste Paris' sex-video), men det forhindre dem altså åbenbart ikke i at "arbejde" sammen. Den femte sæson af The Simple Life har premiere i USA d. 28 maj.

Som det så ofte sker for populærer tv-serier, bliver der lavet såkaldte spin-offs og det er også tilfældet med The Simple Life. Rettighederne til serien er blevet solgt til adskillige lande - bl.a. Canada, Frankrig, Bulgarien, Brasilien og tro det eller ej, Estland! Herunder ses promo-posteren for The Simple Life og La Vie Rurale, som er den Canadiske udgave hedder.

                  

                               The Simple Life Goes To Camp - Promo Posters

              

              

               
30-03-2007 - 14:23

Sidste arbejdsdag, Vista take two, m.m.


Ja, så var det jo idag, jeg havde min sidste arbejdsdag hos PostDanmark. Det var rart at blive færdig der. Nu kan jeg se frem ad og glæde mig til at starte på mit nye job på mandag. Egentlig har jeg været glad nok for at være Postbud. Det som lidt har ødelagt fornøjelsen for mig er alt det overarbejde, som der har været. I de sidste to måneder har jeg arbejdet over alle med undtagelse af mandag. Det bli'r for hårdt i længden (i hvert fald for mig).

                                           

Og så til noget helt andet. Jeg har nu kørt med Windows Vista de sidste par dage og er meget tilfreds med den. Alt fungerer som det skal, både hardware of software-mæssigt. Der har været et par mindre episoder med nogle programmer som ikke umiddelbart kørte så godt under Vista, men det har jeg nu også fået løst.

Derudover lykkedes det mig også at disable alle de irriterende advarsler som Vista konstant smækker i hovedet på én, nærmest uanset hvad man vil foretage sig. Det var en stor lettelse at blive fri for dem! 

                                                   
Hvor vidt Vista er de 2200 kr. værd er jeg stadig i tvivl om. Den største forandring i forhold til XP er helt klart udseendet. Det er blevet enormt flot at se på, men er man den type der er ligeglad med den slags, så har jeg svært ved at se hvorfor man skulle opgraderer. Der er (endnu) ikke forskel på hvilke programmer du kan kører og XP kræver mindre af ens hardware.

Havde jeg ikke fået Vista foræret, så havde jeg ikke skiftet endnu, det er helt sikkert...
26-03-2007 - 00:13

I Want to Believe


The X-Files er uden tvivl den serie jeg husker tilbage på fra 90'erne, som værende den bedste. Jeg var med helt fra starten i '93 og blev grebet af den fra første afsnit. Især de første fem sæsoner er rigtig fede. Derefter begynder det hele at falde lidt fra hinanden og jeg indrømmer gerne at jeg stod af efter den syvende sæson. Men nu har jeg (foreløbig) købt sæson et og to hjem på dvd, som jeg netop er gået igang med at gense og det er kræs!

Afsnittene er nøjagtigt ligeså fede som jeg husker dem og gensynsglæden er derfor også stor! Selvom det er næsten 15 år siden de blev produceret (og sendt) så holder de 100% Det er ikke så underligt at serien blev så enormt populær verden over, for den har virkelig mange kvaliteter! Udover at være rigtig spændende, så er den også til tider ret sjov og den inderholder ligeledes en masse flotte effekter, hvilket iøvrigt også gjorde den til den dyreste producerede tv-serie af sin tid.

Så derfor, mine damer og herrer - skynd og jer få dem hjem i samlingen. Den er bestemt et gensyn værd!

                             
25-03-2007 - 19:18

Jeg er så træt af...


sputnik.dk - Jeg har nemlig købt et abb. hos dem hvor jeg betaler 49 kr. om måneden for at få lov til at se TV2's programmer (dog ikke dem der er ældre end 30 dage). Problemet er bare at lortet ikke virker som det skal! Halvdelen af gangene åbner browseren ikke det program, som man vælger, i stedet får man teksten "Forbereder klip, vent venligst..." smidt i hovedet, hvorefter der intet sker!

Det er SÅ belastende! Man sidder der og venter, men der sker nada! Det sker oftest om eftermiddagen/aftenen, hvor der er mest traffik. Tidligt om morgenen og sent om natten er der sjovt nok ingen problemer.

Derudover har jeg flere gange oplevet at slutningen på et program mangler. Som f.eks. igår da jeg ville se programmet Liebhaverne. Af urandsagelige årsager har de kun lagt de første 15 min. af programmet op, således at man ikke liiige får slutningen med, hvor de fortæller hvilke boligere der endte med at blive solgt og til hvilke priser. Fedt!

Den sidste ting der går mig på nerverne er, at jeg hver anden gang, jeg åbner et program (som jeg har betalt for at se) skal glo på en 10-15 sek. lang tvungen reklame for Windows Vista. Tak for det TV2...

                                                        
23-03-2007 - 12:46

Det simple liv...


En af de tv-serier jeg holder rigtig meget af er The Simple Life, som handler om de to rigmands-piger Paris Hilton og Nicole Richie. Serien blev på et tidspunkt sendt på TV3, men da jeg desværre ikke har denne kanal, har jeg måtte købe serien på dvd.

Der er pt. lavet fire sæsoner, som har hver deres tema. I den første sæson skal de to tøser f.eks. lærer at begå i den virkelige verden, dvs. uden fars pengepung og alle de andre goder, de normalt nyder godt af. De bliver indlogeret hos en række familier, hvor de så skal følge hus-reglerne de pågældende steder, hvilket de mildest talt har en smule svært ved.

Sæson to, tre og fire er mere af samme skuffe, blot med et lidt andet indhold. Pigerne bliver stadig indlogeret hos forskellige familier rundt omkring i USA, men nu skal de samtidig prøve at ha' et rigtigt job - noget de tydeligvis aldrig har haft før.

Indrømmet, serien er enormt cheesy, men jeg synes alligevel det holder, selvom det er ret banalt.

Mig bekendt sælges serien ikke herhjemme på dvd (jeg er i hvert fald ikke stødt på den nogen steder), men den kan købes bl.a. hos play.com hvor jeg selv har købt den.

Her er en promo-posteren fra den første sæson - de er da nuttede!


                        The Simple Life
22-03-2007 - 08:57

Poker


Jeg har i den seneste tid spillet en del poker online. Der findes i hundredvis, hvis ikke tusindvis, af steder på nettet, hvor man kan spille Poker. Det kan derfor godt være lidt af en jungle og finde rundt i for en nybegynder. Et rigtig godt sted at starte er den danske side www.kasinoking.dk - Den har en oversigt over de bedste/største poker sites på nettet, hvor man samtidig kan læse anmeldelser af de forskellige steder. Altsammen noget der er brugbart når man skal igang med at spille poker online.

Jeg har 3 forskellige faste steder, som jeg bruger, alt efter om jeg spiller cashgames eller turneringer.

Party Poker er et af nettets største pokersites. Der er rigtig mange spillere online hele tiden og det er nemt og hurtigt at finde et bord.

Classic Poker er et lidt mindre site, som ikke har så mange turneringer, men mange cashgames.

Noble Poker er det sted jeg spiller stort set alle mine turneringer på. Der starter nye turneringer hver time døgnet rundt.

Iøvrigt er turneringer et rigtig godt sted at starte, hvis man som nybegynder gerne vil lærer spillet, uden og bruge en formue på det. Man kan for ganske få penge spille længe og ikke mindst være heldig (eller dygtig) og vinde store beløb. 

Go' fornøjelse!


                    
21-03-2007 - 10:17

Bonzai!


Igår var jeg en tur i Bilka og der faldt jeg over noget som jeg simpelthen bare måtte eje - nemlig et Bonzai træ! Lige siden jeg som barn så Karate Kid, har jeg været facineret af Bonzai træer, men jeg har aldrig set dem til salg nogle steder, før nu.

Faktisk er det lidt af en videnskab at holde Bonzai træer. Det er langfra så nemt, som nogen måske tror. Bl.a. skal det vandes hver dag, da det ikke tåler udtørring. Samtidig skal man være forsigtig med ikke at vande for meget, da man så risikerer at der går svamp i træet eller at roden rådner.

Derudover skal træet naturligvis beskæres, hvilket er et helt kapitel for sig. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, da der findes mange forskellige tekniker. Foruden beskæring kan man også bruge stålwire eller ståltråd til at forme træet, som man lyster.

Jeg har idag foretaget min første beskæring og jeg synes selv jeg er sluppet nogenlunde fra det. Herunder ses resultatet. Hvad synes I?

Før billedet

Bonzai træet før beskæringen

Efter billedet

Bonzai træet efter beskæringen

I kan læse mere om Bonzai træer her.
20-03-2007 - 11:58

Ferie og CSI


Aaahhh...Ferie! Jep, den er go' nok. Hele denne uge har jeg fri fra arbejde. Og hvad skal jeg så få tiden til at gå med? Tjaaa, først og fremmest har jeg fire sæsoner af CSI Las Vegas liggende, som skal pløjes igennem. Det er 92 afsnit af 42 min. varighed - altså i alt 3864 minutters tv. 

Det er faktisk først for ganske nylig jeg har fået øjnene op for denne glimrende serie. Jeg vidste godt den havde vundet en masse priser og at der er blevet lavet ikke mindre end to spin-off serier på den (CSI: Miami og CSI: New York). Alligevel har jeg aldrig set et afsnit af den før for 14 dage siden og hvor jeg blev hooket med det samme.

C.S.I. (Crime Scene Investigation) handler i korte træk om det kriminaltekniske laboratorium under LVPD, Las Vegas' politistyrke. Det er et hold af dygtige kriminalteknikere som blot ved at aflæse sporene på et gerningssted kan uddrage den som oftest uhyggelige historie, de fortæller.

Alle seks sæsoner af serien er ude på dvd nu, desværre er de forholdsvis dyre. Èn sæson koster knap 400 kr. Alternativt kan både original serien (CSI: Las Vegas) og de to spin-off serier ses på Kanal 5, som sender dem.

Læs mere om CSI her.

                    
18-03-2007 - 08:30

Nyt legetøj!


Igår købte jeg en fingeraftrykslæser til min computer. Jeg har længe gerne ville ha' én, men de har været ret dyre indtil for nylig. Som I kan se på billedet er det en Medion (model nr. MD 85264) jeg har erhvervet mig og efter en hurtig og ganske problemfri installation virkede den.

Umiddelbart efter installationen skal man vælge hvilke brugerkonti/personer der skal ha' adgang til computeren. Man scanner samtidig et fingeraftryk af den finger man vil bruge til login. Udover at virke som en beskyttelse mod at fremmede personer kan komme ind på din computer, kan den også krypterer filer, som så efterfølgende kun kan åbnes ved et scan af dit fingeraftryk.

I praksis virker det således at når Windows starter op, be'r den dig scanne din finger ved velkomstskærmen, hvorefter du bliver logget ind, hvis den genkender fingeraftrykket.

Fingeraftrykslæseren kan købes for knap 400 kr. Her er et par billeder af vidunderet.


                

                
15-03-2007 - 13:43

Så kom dagen endelig!


For første gang i år, var jeg idag ude og kører en tur på min scooter. Den har stået i garage vinteren over, men idag synes jeg vejret var så godt at den skulle ud og luftes lidt. Det blev til en lille hyggetur på ca. 10 km. hvor jeg samtidig fik taget et par billeder af den, som kan ses herunder.

Hvad synes I iøvrigt om mine sidespejle? Jeg har selv malet dem. De er normalt helt sorte. Egentlig ville jeg ha' pillet dem af, men eftersom jeg kører en del inde i byen, har jeg ladet dem sidde på, da jeg helst vil undgå at blive stoppet af politiet. Mit udstødningsrør er nemlig ikke lovligt.

Min scooter!



14-03-2007 - 17:03

1979 - En go' årgang!


Jeg er født i det herrens år 1979 - Det var året hvor der bl.a. skete følgende:

Pol Pot regimet faldt.

Kina runder 1 milliard indbyggere, som det første land i verden. Samtidig indfører de deres ét barns politik.

Grønland får hjemmestyre.

Led Zeppelin udgiver albummet "In Through The Out Door".

Sovjetunionen invaderer Afghanistan.

Ozzy Osbourne bliver smidt ud af Black Sabbath pga. problemer med sprut og stoffer.

Sportskanalen ESPN går i luften og begynder at sende 24 timer i døgnet. Den bliver samtidig den første kabel-tv kannal.
 
Atari udgiver videospillet Lunar Lander og klassikeren Asteroids.

De top ti mest sete film i 1979:

  • Kramer vs. Kramer
  • Rocky II
  • Alien
  • Star Trek: The Motion Picture
  • Moonraker
  • The Muppet Movie
  • California Suite
  • The Deer Hunter
  • Kilde: Wikipedia.org
    09-03-2007 - 17:02

    Nyt fra vestfronten!


    Idag gjorde jeg noget som jeg aldrig har prøvet før. Jeg sagde mit arbejde op! Jeg har nemlig fået et nyt job, som (for mig) er lidt mere spændende end at være postbud (som iøvrigt ellers ikke er noget dårligt job, om end det er en smule hårdt).

    Jeg er blevet ansat som ungdoms-konsulent i en ungdomsklub, hvor jeg skal være kontakt- og støtteperson for en masse unge mennesker (i alderen 10-18 år), hvoraf en del kommer fra socialt belastede hjem. Det er virkelig et drømmejob for mig, da jeg altid har været utrolig glad for børn og iøvrigt elsker at omgås mennesker.

    Så det var ikke så længe jeg nåede at være postbud, men når man får tilbudt sådan et job, kan man dårligt sige nej. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme igang. Jeg starter dog først om lidt over én måned, så der er lidt tid til endnu.

                           

    07-03-2007 - 16:38

    Peugeot dræberen slår til igen!


    De af jer som har fulgt min blog vel vide at jeg er for nylig er blevet post baron. Et ganske udemærket job, som giver mig lejlighed til at kører en masse i bil. Desværre er Post Danmarks budget en anelse skrabet, hvilket bl.a. kommer til udryk i deres valg af Post biler. En Peugeot Partner 1.9 Diesel er hvad det kunne blive til og lad det være sagt med det samme - nøøøj en skod bil!

    På mindre end tre uger er det lykkedes mig at gøre det af, med ikke mindre end to stk. I den første røg gearkassen og i den anden sprang køleren såmænd. Vi taler her om to biler som begge havde kørt mindre end 20000 km. og som er under ét år gammel. Nu kunne man jo let få den tanke at det er mig (eller min bilkørsel) der er noget galt med, men til sammenligning kan jeg fortælle at min egen VW Polo ikke været på værksted i over to år, og den er altså 8 år gammel og har kørt over 150000 km!

    Så derfor mine damer og herrer - hold jer laaaangt væk fra denne model. Ikke alene er den usandsynlig langsom i optrækket, den er også langt fra hvad jeg vil kalde for "driftsikker".

            Peugeot Partner 1.9 Diesel

    06-03-2007 - 17:19

    Få en gratis e-mail adresse


    Der findes adskillige steder på nettet hvor man kan få sig en gratis e-mail adresse. De fleste af dem er dog spækket til med reklamer og man får desuden tilsendt en masse spam-mail, fordi de sælger deres e-mail kataloger til div. firmaer. Derudover har de fleste udbyderer også en begrænsning på hvor mange MB mail man kan ha' liggende.

    Men hvis du vil være fri for alt dette, så har du muligheden nu. Jeg tilbyder nemlig en 100% reklame- og spamfri, gratis e-mail adresse, på min webserver. Tilbuddet er til alle der måtte ha' lyst. Der er frit valg hvad angår navne, da det er kun don@donwerner.dk der er i brug i øjeblikket. Du sender mig blot en PB, hvis du vil ha' oprettet en e-mail adresse hos mig.

    Billedet herunder viser webmail klienten. Simpel og helt fri for reklamer.

    26-02-2007 - 17:27

    Jersild & Hjerteflimmer!


    Med fare for både at blive gjort til grin og hånet, vil jeg nu fortælle lidt om, hvad jeg ynder at se i TV.

    Et af mine absolut ynglingsprogrammer hedder Jersild & Spin. Det bliver sendt hver lørdag aften kl. 22.50 på DR2. programmet handler kort fortalt om Hr. Jersild og de to tidligere spindoktorer Lotte Hansen og Henrik Qvortrup der analyserer og afkoder politikernes budskaber. Jeg er ikke specielt interesseret i politik, men jeg synes dette program er utrolig godt, fordi det går i dybden, samtidig med at man får et rigtig godt indblik i hvad det er, der egentlig foregår "bag facaden", i den politiske verden.



    Jeg har altid godt kunne li' Jens Olaf Jersild som journalist. Han virker en smule nørdet, samtidig med at han altid er utrolig skarp og kvik i bemærkningen. Henrik Qvortrup og Lotte Hansen er ligeledes utrolig veltalende og tilsammen udgør de tre en særdeles underholdende cocktail. Du kan se Jersild & Spin her.

    Et andet program som jeg ser hver mandag eftermiddag er Hjerteflimmer. Selvom jeg nok ikke liiige er målgruppen, så synes jeg det er umådeligt underholdende. Måske fordi det minder mig om dengang, hvor jeg selv var i den alder og havde alle de samme kærlighedsproblemer, som programmet omhandler. Hvis du aldrig har set det, så check det ud her.

                  
    25-02-2007 - 09:38

    Nyt design på imdb.com


    Er jeg den eneste der ikke bryder mig om imdb.com nye design på deres side? Måske er det vanens magt, men jeg kan simpelthen ikke forligs mig med det. Jeg synes det gamle design var enklere og mere funktionelt. Så efter at jeg den sidste uges tid, har været dybt frustreret hver gang jeg har besøgt siden, har jeg nu fundet en løsning på mit problem.

    Det viser sig nemlig at de faktisk har bibeholdt det gamle design, den kører bare på en anden adresse nu, nemlig former.imdb.com - Klikker man derind er ALT ved det gamle og man kan ånde lettet op.

    Har man en brugerkonto hos dem, skal man blot gå ind i sin personlige opsætning, klik på "site preferences" og marker den boks, som er vist på billedet herunder. Det gi'r samme resultat.

    24-02-2007 - 09:57

    Hvad sagde jeg!?


    Egentlig skulle jeg her til morgen ha' været på arbejde og delt post ud, men da jeg skulle afsted kunne jeg se at vejene var spejlblanke og bilen var dækket af is. Samtidig regnede det og var frostvejr og ligger man de to ting sammen får man fænomenent isslag.

    Jeg ringede derfor til min chef og fortalte ham at jeg ikke kom pga. vejret, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med. Han mente sagtens der kunne blive omdelt post idag. Så slemt var det da ikke og jeg var bare pjattet! Resultatet blev (efter en længere samtale/diskussion) at vi aftalte og snakkes ved lidt senere på morgenen. Det kunne jo være vejret ændrede sig og vejene mirakuløst blev farbare (yeah right!).

    For en halv time siden blev jeg så ringet op af en kollega der fortæller mig at de lige har været ude og vende i postbilen, men at det er livsfarligt at kører pga. isslaget og derfor er de alle kørt hjem i garagen igen.

    Så er det man får lyst til at sige - Hvad sagde jeg!?

    Her er et par billede af vintervejret hvor jeg bor. Det nederste billede viser vejen, som er belagt med is.





    19-02-2007 - 09:45

    Hip hip hurraaa!


    Så kom dagen hvor jeg fyldte 28 år. Jeg har fødselsdag idag og skal nyde dagen sammen med min familie. Jeg har endda fri fra arbejdet så det er jo skønt. :-)


                                             
    18-02-2007 - 14:09

    King of Queens


    Min ynglingsserie på tv er uden tvivl King of Queens (Kongen af Queens), som den hedder på Dansk). Jeg elsker den serie og har fulgt med i den helt fra starten i '98. I USA er de netop startet på niende sæson og det lader ikke til at serien stopper foreløbig. Det er nemlig én af de mest populærer serier på amerikansk tv i øjeblikket, med tårnhøje seer-tal.

    Serien handler om Doug og Carrie Heffernan (Kevin James & Leah Remini), et ungt par fra New York, som deler deres beskedne hjem med hendes eksentriske far, Arthur (Jerry Stiller). Doug arbejder som chauffør sammen med sin bedste ven, Deacon (Victor Williams), og når han efter en lang dags arbejde kommer hjem til sit beskedne hus i Queens, trænger han allermest til noget fred og ro, men det bliver ofte ødelagt af Arthur som det meste af tiden opfører sig som en forvokset 75-årig baby.

                       King of Queens

    Det lykkedes dog Doug at få en fredelig stund i ny og næ, som han tilbringer enten med hans kone Carrie eller hans gode ven Spence (Patton Oswalt) og hans fætter, Danny (Gary Valentine).

    Udover at være skuespiller er Kevin James også en successfuld stand-up komiker og nær ven af Ray Romano som vi kender fra "Everybody Loves Raymond/Alle Elsker Raymond". De to har flere gange optrådt som gæster i hinandens serier. Patton Oswalt og Gary Valentine har ligeledes været beskæftiget som stand-up komikere, før de fik rollen i King of Queens

    Vil du vide mere?

    King of Queens Official Website 

    King of Queens Episode Guide 

    Læs om King of Queens på tv.com 

    Læs om King of Queens på imdb.com
    17-02-2007 - 21:32

    Nesquik vs. Schovit


    Jeg har tidliger på min blog skrevet lidt om forholdet mellem kvalitet, kvantitet og pris. Nu er det jo således at kvaliteten på en varer ikke altid hænger sammen med dens pris og det vil jeg gerne komme med et glimrende eksempel på her.

    Jeg har en svaghed for kakao-mælk. Jeg drikker mindst en halv liter af det om dagen og af samme grund bilder jeg mig da også ind at jeg har lidt forstand på det.
     
    I Aldi findes der et produkt der hedder Schovit, som jeg i flere år har været fast forbruger af. Det er kakao-pulver, som man ved at tilsætte mælk laver til kakao-mælk (big surprise!). Det er et lavpris produkt, som koster ca. det halve af hvad man betaler for et tilsvarende "mærke-varer" produkt.

    For nylig var jeg så en tur i Føtex, hvor jeg fik lyst til at prøve et andet mærke af kakao-pulver. Valget faldt på det dyreste produkt på hylden, hvilket var Nesquik. Jeg betalte lykkeligt 32.95,- for 800gr. Til sammenligning koster Schovit 17.95,- for den samme mængde. Så naturligt nok havde jeg store forventninger til Nesquik's produkt, da jeg kom hjem og skulle smage det for første gang.

    Til min store skuffelse, ser jeg som det første, at pulveret ikke formår at dele sig jævnt i mælken. Det klumper ganske enkelt, hvilket ikke er lækkert og iøvrigt forstyrrer smags-oplevelsen. Det er jo ikke meningen at man skal ha' klumper af kakao-pulver ind i munden sammen med mælken. Det skulle jo helst være fordelt i mælken, når det når så langt.

    Og som om det ikke var nok, så er smagen heller ikke noget at råbe hurra for. Den er for skarp, eller bitter om man vil. Det hænger muligvis sammen med at sukker-indholdet er lavere i Nesquiks kakao-pulver end den er i Schovit's, men det er jo ingen undskyldning. Man drikker vel netop kakao-mælk for at få den søde smag. Det gør jeg i hvert fald.

    Så alt i alt en skuffende oplevelse. Her ville jeg forkæle mig selv, ved at købe et dyrt mærke-varer produkt og så skuffer det fælt. Så mit råd til alle jer derude. Smut i Aldi og køb en dåse Schovit. Det dur!

                               
    14-02-2007 - 15:17

    Lidt af hvert...


    Nu har jeg efterhånden arbejdet i snart tre uger som postbud og jeg må sige, det er sgu et godt job. Jeg er rigtig glad for det. Efter en hektisk første uge, så er jeg nu ved at ha' nogenlunde styr på det.

    Jeg havde idag en samtale med min chef - vores afdelingsleder, og han fortalte mig, at de andre havde sagt til ham, at de synes jeg var rigtig godt med og at jeg havde været utrolig hurtig til og lærer tingene. Det er selvfølgelig altid rart lige at få sådan et skulderklap. Det gi'r virkelig én lyst til at fortsætte og gøre tingene endnu bedre. En anden positiv ting er at jeg hver dag i denne uge har haft tidligt fri, da der ikke har været så meget post at omdele, pga. vinterferien.

                                             

    Og så til noget helt andet. Jeg modtog igår min NorthQ NQ4001EXT Super Silent strømforsyning fra Getmore.dk - Endnu engang er det lykkedes dem at levere fra dag til dag. Jeg bestilte den mandag eftermiddag kl. 14.30 og havde den tirsdag morgen. Imponerende!

    Nåmen, monteringen gik hurtigt og smertefrit, hvorefter jeg igen kunne få gang i min stationære PC'er. Efter nu én dags brug, kan jeg kun sige, at jeg er yderst tilfreds med den. Støjniveauet er lavt, så den lever fuldt op til sit navn - Super Silent!

    Det var alt for mig i denne omgang. Jeg vender tilbage i aften med vinderen af konkurrencen. Over and out...

                        
    12-02-2007 - 21:59

    Roden til alt ondt...


    Næsten dagligt hører vi om Irak, hvor der i øjeblikket hersker en tilstand af borgerkrig. Konflikten har to parter, Shia og Sunni muslimer. To forskellige grene af samme religion (Islam). På trods af at de har den samme tro, bekriger de dagligt hinanden med bil- og selvmordsbomber. Denne konflikt er bare én af utalige som verden over skaber krig, kaos og ulykke.

    Religion er uden tvivl roden til langt de fleste konflikter og krige. Lidt af et paradoks, når man ifølge Biblen og Koranen skal "Elske sin næste". Personligt tror jeg ikke på Gud eller nogen anden former for helligånd. Jeg er det man kalder for Ateist, dvs. jeg tror ikke på andet eller andre end mig selv. Jeg er iøvrigt heller ikke medlem af den Danske Folkekirke. Til de af jer der ikke ved det, betaler man faktisk en hel procent i skat til det, som kan spares blot ved at melde sig ud.

    Jeg kan ikke lade være med og tænke, at hvis bare religion ikke fandtes eller måske var forbudt ved lov, tror jeg vores verden ville være et væsentlig bedre sted at leve i. Men samtidig tror jeg også at rigtig mange mennesker har brug for noget at tro på, og af samme grund er religion noget som utvivlsomt altid vil bestå. Desværre...

    Herunder ses et billede af de forskellige religiøse symboler.

                                                 Religiøse symboler
    10-02-2007 - 22:58

    Kvalitet vs. kvantitet


    Jeg er den type der foretrækker kvalitet over kvantitet. Jeg vil f.eks. hellere ha' nogle få gode ting, i stedet for en masse middel-mådige. Et godt eksempel - jeg købte mig for nyligt et Burberry halstørklæde. De er temmelig kostbare, det koster ca. 1600 kr. De fleste vil nok tænke, det er tåbeligt at bruge så mange penge på et halstørklæde, men for mig er der en stor glæde i at ha' nogle få ting som virkelig er af høj kvalitet og som jeg kan ha' i mange år.

    Et Burberry tørklæde er f.eks. lavet af cashmere uld som er utrolig blødt og som holder evigt, hvis man passer på det. Så hver eneste gang jeg påfører mig det, glædes jeg over hvor lækkert det er og trækker lidt på smile-båndet, hvilket for mig, gør det alle pengene værd!

    Her er et billede af vidunderet. Hvis du vil vide mere om mærket Burberry kan du læse om det her!

                                            Burberry halstørklæde
    10-02-2007 - 18:25

    And the winner is...


    Kris Kristensen (Revorge) blev den heldige vinder. Han svarede rigtig på spørgsmålet, som var, "Hvilken størrelse BH bruger pigen på billedet". Det rigtige svar var selvfølgelig 75C

    Revorge kan se frem til at modtage 1 stk. Gameboy Color med tilhørende batteri-pakke og 3 spil (Super Mario Land 1-2-3) i starten af næste uge. Stort tillykke herfra!


    Eftersom denne konkurrence har været en stor success planlægger jeg allerede nu en ny i nær fremtid, med endnu bedre præmier, so stay tuned!

                        

    09-02-2007 - 06:19

    In the words of Homer Simpson: DOH!


    Igår aftes smurte jeg min mad-pakke, som jeg plejer og gik tidligt i seng for at kunne stå tidlig op og ta' på arbejde her til morgen. Jeg kørte hjemmefra kl. 05.30 - Jeg er på scooter da min bil er på værksted. Det er koldt og det sner! Jeg kommer så endelig frem til min arbejdsplads, blot for at få af vide at jeg da har fri idag! Det havde jeg fuldstændig glemt! DOH!

    Nåmen, så kører jeg da bare hjem igen. Må sige jeg følte mig lidt dum, men det er jo hvad der kan ske og om ikke andet, så var glæden stor ved at kunne pakke sin taske og ta' hjem, samme tid som de andre skulle til og starte deres arbejdsdag. :-)


                                                Homer Simpson - Doh!
    06-02-2007 - 16:41

    Klasselotteriet - En sikker vinder!


    Normalt er jeg ikke den store spillefugl, men idag fik jeg lyst til og "gamble" lidt så nu har jeg købt mig fire lodder hos Klasselotteriet, som iøvrigt er det spil der har den største udbetaling af gevinster og den største "million-chance", som de kalder det. Hele 65% af det beløb der bliver spillet for bliver brugt på gevinster. Hver måned udtrækkes der lidt over 15000 gevinster i størrelsesordenen fra 2.000.000 kr. og nedefter. Mindste præmie beløb er 1200 kr.

    Jeg har købt fire lodder i alt. De koster henholdvis 17 kr. og 34 kr. stykket. Så nu spiller jeg for ialt 102 kr. om måneden og skal jeg tro deres statistik har jeg med fire lodder 85% chance for at vinde mindst én gang indenfor ét år. Næste udtrækning er d. 15 feb. Jeg glæder mig allerede!

    Her er mine lodder:

    Lodtype  Lodnummer 
    1/4-lod   87.713 C  (34 kr. stk)
    1/4-lod   149.721 A (34 kr. stk)
    1/8-lod   99.259 H   (17 kr. stk)
    1/8-lod   141.733 A  (17 kr. stk)


                                                
    04-02-2007 - 13:30

    Gør Det Selv...


    I de sidste 4-5 måneder har jeg haft en løs visdomstand, men eftersom jeg lider en smule af tandlægeskræk, har jeg ikke kunne tage mig sammen til og gå til tandlægen og få den rykket ud. Jeg har kunne mærke hvordan den gradvis er blevet løsere og løsere og igår aftes var tiden så kommet - den skulle ud!

    Jeg tog en spidstang fra min værktøjskasse og så gik jeg ellers igang med at ekstrahere den. Det var næsten smertefrit da tanden efterhånden sad meget løs. Der var dog lige en enkelt nerve eller to der skulle rives over og det gjorde temmelig ondt. Alt i alt var det dog en hurtig "procedure" der ikke tog meget mere end et par minutter og bagefte var jeg helt smertefri (og er det stadig).

    Hvad jeg ikke lige havde tænkt over var dog at der kommer en hel del blod, efter tanden er blevet fjernet, så det lykkedes mig selvfølgelig at få ødelagt en fin hvid trøje jeg havde på.

    Men sådan ser den så ud - min visdomstand.

                                             

    04-02-2007 - 11:00

    The X-Blog


    Jeg har i efterhånden et stykke tid nu gået og pønset på at lave noget "sjov" her på min blog, for alle dem som læser den og nu har jeg så endelig fundet ud af hvad det skal være. Jeg vil ikke sige så meget mere bortset fra at det bliver offentliggjort i mit indlæg nr. 100 her på bloggen. Til orientering kan jeg sige at dette er indlæg nr. 84 - Glæd jer, det bliver godt!
    03-02-2007 - 09:17

    Scooterferien '07


    Til sommer har jeg planlagt en ferie som skal foregå på en lidt utraditionel måde, nemlig på min scooter (06' Aprilia SR 50 Factory Ditech). Min første tanke var, at jeg skulle kører sydpå ned igennem Europa, men nu hvor jeg har fået arbejde så bliver planerne måske ændret lidt. Jeg har ganske enkelt ikke tid nok til en Tour de Europe, da jeg "kun" har 3 ugers sommerferie.

    I stedet overvejer jeg nu at omlægge ruten, så den går nordpå i stedet. Stadig med start i Vejle og derefter til Sverige (via København). Fra Skåne vil jeg så kører nordpå, muligvis helt til Stockholm og så ellers videre til Norge og Oslo, hvorfra jeg vil ta' båden hjem til Frederikshavn. Det skulle med lethed kunne gøres på tre uger.

    Jeg har dog ikke helt opgivet mit håb om en tur ned igennem Europa, men nu må vi se hvad det ender med. Uanset hvad, så bliver det i hvert fald en anderledes måde at rejse og holde ferie på.

    Her er svinet som jeg skal kører på.

    Min scooter!
    02-02-2007 - 16:28

    Endelig weekend!


    Uha uha...Det er hele 3 dage siden jeg sidst har skrevet et blog-indlæg, så nu er det vist på tide at I bliver opdateret. De af jer der har fuldt min blog vil vide at jeg i denne uge er startet på nyt job hos Post Dinimarca. Jeg havde jo en forestilling om at det og være postbud var ligesom jeg havde set i nogle Morten Korch film fra 60'erne. Det er det så ikke lige! For det første er det sindsygt hårdt fysisk, men der er også et væld af ting man skal huske på og en rute der skal følges slavisk.

    Når det så er sagt så er det faktisk et ganske udemærket job. Man får sig rørt og det er noget jeg i den grad trænger til. I mit tidligere job som it-mand hos Arbejdstilsynet var det ikke just motion der stod højest på dagsordenen og det kan jeg virkelig mærke nu. Jeg er i rystende dårlig form, men heldigvis er det noget der hurtigt forbedres. Jeg kan mærke dag for dag at det bliver mindre hårdt og at jeg er mindre træt når jeg kommer hjem.

    Nu er det så weekend og den skal nydes. Der skal slappes af og spilles noget Xbox. Jeg har kun lige et lille hængeparti imorgen formiddag, hvor jeg skal ha' skiftet udstødningsrør på min bil, men det skulle helst ikke ta' hele dagen.

    Det var alt fra mig i denne ombæring. Piece out!

                                
    30-01-2007 - 18:58

    Første dag på jobbet!


    Så var det idag jeg havde min første dag på jobbet som postmand Don. Den første dag er altid sådan lidt træls, da man skal vises frem for alle medarbejderne, men det gik faktisk forbløffende godt. Det er nogle rigtig søde kollegaer jeg har fået mig og jeg fornemmede der var en go' stemning i blandt dem.

    Selve jobbet er langt mere krævende end jeg havde forventet. Både fysisk og "mentalt". Der er et hav af ting man skal sættes ind i, men det er kun godt der er lidt udfordringer. Det meste af dagen i dag har jeg tilbragt på bagsædet af en postbil, så det har egentlig været ret afslappende. Imorgen har jeg fået af vide at jeg selv skal kører noget af ruten, så det glæder jeg mig til.

    Alt i alt har det været en go' dag. Det er rart at være igang igen og jeg tror postbud er et fint job, som jeg nok skal blive glad for med tiden. Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at slappe af og måske se lidt håndbold. Over and out!

                                                          
    29-01-2007 - 10:12

    Imorgen sker det...


    Så er det imorgen tidlig (kl. 06.30) at jeg starter på mit nye job som land postbud. Jeg er selvfølgelig ret spændt på og komme igang, ligesom jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer. Efter hvad jeg har hørt, så skulle der være en del yngre medarbejdere og flest piger, så det kan ikke være meget bedre! :-)

    Det er et relativt lille posthus jeg bliver tilknyttet, så jeg kommer uden tvivl til at lærer alle medarbejderne at kende. Resten af ugen (ons-tors-fre) skal jeg møde allerede kl. 04.45, men så har jeg også fri til middag.

    Desværre skal jeg på nuværende tidspunkt arbejde i den weekend (d. 6-7 april) hvor DustSquad har planlagt at mødes i København. Jeg vil dog forsøge at få byttet vagten, da jeg rigtig gerne vil med til den sammenkomst.

                                                   
    26-01-2007 - 12:05

    Lidt af hvert...


    Så er det igen blevet tid til dagens blog-indlæg og idag skal det handle om lidt af hvert. Som det første vil jeg lige nævne nogle af de blogs her på sitet, som jeg synes er rigtig gode og som jeg selv læser. Min favorit liste ser således ud (i vilkårlig rækkefølge):

    Gamemakerman - Japansk import nørd

    HertzBlut - Abandon all hope ye who enter here

    Scurvy Lobster - Scurvys blog

    PR3DATOR DK - En gamers tanker!

    Hanniste - The incredible Hanniste

    Vinterbird - Livet som skribent

    JimmyDK - Jimmydk's blog

    Raider - Raider's blog

    Rechain - Life is Great - (or what?)

    Og sidst men ikke mindst læser jeg naturligvis også Über Meister Skou's blog.


    Logitech Harmony 688 - En lille opdatering!

    Jeg vil også gerne fortælle jer lidt mere om min ny indkøbte Logitech Harmony 688 universal fjernbetjening. Jeg har nu haft den i godt 1½ uge og er nu blevet nogenlunde fortrolig med tasternes layout. Efterhånden som man vænner sig til den, bliver den bedre og bedre.

    Forleden dag fandt jeg ud af, at man også kan ændre på den tekst der er knyttet til hver tast og som vises i LCD displayet. Det er en rigtig fed feature som gør at man kan customize den efter behag.

    Min eneste anke er at remoten er forholdsvis langsom. Dvs. der er et lille delay fra man trykker på en tast til at handlingen bliver udført. Det kan sommetider være lidt frustrerende. Det er dog ikke noget der ødelægger brugbarheden af fjernbetjeningen, man skal blot vænne sig til det.

                                            Logitech Harmony 688

    25-01-2007 - 10:11

    Hjælp!


    I de senere år er Amerikansk fodbold blevet meget populært herhjemme. Det vises bl.a. på TV2 Zulu, som ofte fylder en hel aften ud med det. Det har tit irriteret mig, da jeg ikke interesserer mig for det og iøvrigt heller ikke kender reglerne.

    Men nu har jeg besluttet mig for, at det skal være slut. Jeg vil lærer mig reglerne og begynde at følge med i NFL. For selvom det ikke har haft min store interesse før, så kan man (eller jeg) ikke undgå at blive revet lidt med af stemningen, når man ser det på tv.

    Jeg prøvede for nylig at se en hel kamp, men jeg må tilstå at det kniber mig lidt og finde ud af reglerne. Så derfor, hvis der sidder én (eller flere) derude, som har styr på reglerne, eller evt. ved hvor jeg kan læse dem, vil jeg meget gerne hører fra jer.

    På forhånd tak for hjælpen! 


                                 
    24-01-2007 - 15:08

    Ich bin ein Gambler!


    Nu er jeg generelt ikke typen der blærer mig, men der er jo nogle ting man bare er så stolt over at man bliver nød til og dele det med andre. For tre måneder siden købte jeg for 11.000 kr. aktier. Egentlig har jeg aldrig interesseret mig for den slags, men efter og ha' læst lidt om det, besluttede jeg mig for at prøve lykken.

    Jeg kontaktede min bank der oprettede et depot til mig, som er det eneste (udover penge) der kræves for at man kan handle med aktier. Det første spørgsmål der melder sig er selvfølgelig, hvilke aktier skal man købe? Generelt findes der tre katagorier af aktier - lav, mellem og høj-risiko. Eftersom jeg nok er lidt af en gambler valgte jeg at invisterer i høj-risiko aktier.

    Nordea Bank har en investeringsforening, hvor de udbyder forskellige aktier-porteføljer. Jeg valgte "Emerging Markets", som indeholder ca. 25 forskellige viksomheder. Så nu er jeg bl.a. medejer Samsung, Petroleo, Sberbank, Unibanco, LG Electronics og mange andre.

    Som sagt er det tre måneder siden jeg startede mit investerings-eventyr og siden da er min aktie-portefølje steget i værdi fra 11.000 kr. til idag og være 13.064 kr. værd. Det er en stigning i værdi på knap 19%. Fortsætter det sådan vil jeg ha' fordobblet formuen om ét år. Det er da meget godt gået, synes I ikk'?

                                             New York Stock Exchange
                                                     New York Stock Exchange
    24-01-2007 - 11:38

    I Love TV!


    Efter jeg læste Raider's og HertzBlut's blog-indlæg om tv-serien Star Trek, fik jeg lyst til at skrive lidt selv om de tv-serier jeg følger. Jeg må nok tilstå at jeg er lidt af en tv-narkoman. Jeg ser meget tv.

    Jeg har ikke en ynglingsserie som sådan, men der er en række serier som jeg slavisk følger. Desperate Housewives, Prison Break og The Office. De tre serier følger jeg hver uge. Så er der også en række serier som jeg ikke nødvendigvis skal se ser hver gang, men som jeg stadig synes er rigtig gode. F.eks. Discovery Channel's Mythbusters og American Chopper. Det er altid go' underholdning.

                         

    I det hele taget sender Discovery Channel jo stort set kun gode programmer. Jeg er meget historisk interesseret og følger derfor også div. programmer om første og anden verdenskrig, såsom Battlefield og Hitler's Henchmen.

    For nylig er jeg også begyndt at se en serie der hedder Trailer Park Boys som kører på DR2. Den er faktisk ret sjov selvom den måske bærer lidt præg af at være ret billigt produceret. Det er ivørigt en Canadisk serie. Dem ser man ikke så mange af.

    Da jeg var dreng (i 80'erne) var det lidt anderledes ting der fangede mig. Jeg fulgte med stor begejstring serier som KnightRider, A-Team, Perry Mason, L.A. Law, Dallas og ikke mindst AirWolf. Det var tider!

                     

    23-01-2007 - 11:22

    Den happy leende ko


    Igennem de sidste par år har en fast del af min morgenmad bestået af "Den leende ko", som (i mine øjne) er verdens bedste smøreost. Den er dejlig cremet og har en fantastisk lækker smag.

    Jeg køber den altid i Aldi, hvor den kan erhverves til den favorable pris af 8,95,- Men igår da jeg var ude og handle opdagede jeg til min store skræk og rædsel at Aldi ikke længere havde den på hylden! På den plads hvor "Den leende ko" normalt ligger fandt jeg i stedet en anden smøreost, ved navn "Happy cow" der til forveksling lignede den. 

    Hmmm...tænkte jeg, den prøver vi og lur mig om ikke det er nøjagtig den samme ost. Så til alle jer derude som heller ikke længere kan finde "Den leende ko" i jeres lokale Aldi forretning (eller hvor i nu køber den) i kan roligt nappe en "Happy cow" i stedet. Der er nemlig ingen forskel.

    Et spørgsmål der dog trænger sig på er, hvorfor? Hvorfor ændre man pludselig navnet på en smøreost og forvirrer folk? Jeg forstår det ikke.



    Happy cow's officielle hjemmeside - tryk her.
    22-01-2007 - 09:50

    Min ynglingsplante!


    Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg har en ynglingsplante. Det lyder måske lidt underligt, men så alligevel ikk', for det drejer sig nemlig om en forholdsvis kostbar mescalin kaktus.

    Det er en kaktus jeg har haft helt fra frø. Jeg har selv sået den tilbage i 1999 og fået den til at gro. Generelt vokser kaktusser ikke ret hurtigt og det gælder også min San Pedro kaktus (Trichocereus pachanoi på latin). Den vokser primært om sommeren og det bliver sjældent til mere end 5-7 cm. om året. I naturen vokser den vildt i både USA og Mexico.

    Nu tænker du så måske, jamen, hvorfor er den kostbar? Det er den fordi den indeholder det aktive stof mescalin som er stærkt euforiserende. Med den størrelse min kaktus har i øjeblikket vil den kunne indbringe 1500-2000 kr. hvis jeg solgte den. Den kan nemlig spises, hvorefter man vil opnår en LSD agtig rus.

    Jeg har dog ingen planer om at "slagte" min kaktus. Den skal tværtimod følge mig resten af mine dage og ha' lov til at vokse sig rigtig stor. San Pedro arten kan nemlig blive op til 6 meter høj og 300 år gammel.

    Skulle du ha' fået lyst til selv og prøve at gro en mescalin kaktus, kan du købe frøene her.

    Billedet herunder er ca. ét år gammelt, så den er vokset lidt siden.

                                              San Pedro kaktus
    21-01-2007 - 23:57

    Klan kamp vs. Kims chips


    Vi har I Xboxlife DustSquad klanen her til aften spillet klan kamp (i RB6V) mod top-holdet på den europæiske Gamebattles ladder. Holdet hedder Rough & Ready og de har indtil for nylig ligget nr. ét på ranglisten. I øjeblikket ligger de nr. to. Til sammenligning ligger vi i XDS nr. 19-20 stykker.

    Efter lidt start vanskeligheder kom kampen igang ca. kl. 22 - De spillede taktisk rigtigt godt og det var tydeligt at deres kendskab til banerne var bedre end vores. Vi gav dem dog alligevel go' modstand og vi vandt da også én runde på hver map, men sammenlagt løb de desværre med sejren.

    På trods af nederlaget gav det håb om at vi sagtens kan blande os i toppen af den europæiske ladder. Vi har stadigvæk kun spillet 2-3 kampe og derfor mangler vi givet både noget rutine og erfaring, men det kommer...

    Og så til noget HELT andet. Her til aften var jeg lige en tur på tanken for at købe lidt guf og der faldt jeg over en ny slags chips fra Kims, der hedder "Tortilla Chips Mexican". Normalt er jeg ikke så meget til tortilla chips, men de her smager faktisk virkelig godt. De er temmelig krydret, hvilket jeg godt kan li'. Jeg købte den samtidig den tilhørende dip og det gjorde bestemt ikke smags-oplevelsen ringere. Godt gået Kims!

                         Kims Tortilla Chips Mexican
    21-01-2007 - 15:07

    Konstruktiv kritik


    Nu har jeg efterhånden skrevet over 50 indlæg her på bloggen, igennem de sidste par måneder. Så nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre hvad I synes om den? Med andre ord - jeg vil gerne ha' noget konstruktiv kritik.

    Hvilken slags indlæg kan I f.eks. bedst lide at læse? Er der noget I savner på bloggen eller noget I gerne vil ha' mere af? Jeg glæder mig til at høre hvad I siger til det.

                                          Konstruktiv kritik?
    20-01-2007 - 22:34

    Et guldkorn - peekvid.com


    Efter at i lang tid og ha' debateret med mig selv, har jeg nu besluttet mig for at dele følgende website med jer: peekvid.com - Det er et ret utrolig site, hvor man kan se alverdens serier og film ganske gratis. Måden det fungere på er at man ser det online, dvs. der bliver ikke downloadet noget til ens egen computer. Det hele streames.

    Jeg har længe været i tvivl om jeg skulle linke til dette site, men efter at jeg har lavet lidt research, har jeg fundet ud af at det faktisk er et lovligt site og så skulle der jo ikke være noget i vejen for det.

    Sitet er ganske enkelt genialt hvis man sidder og keder sig lidt, da man har et hav af serier og film lige ved hånden og kan se dem, hvornår man skulle ha' lyst.

    En af de mest populærer serier i amerikansk tv i øjeblikket er serien Ugly Betty. Den handler om en ikke særlig køn ung pige, ved navn Betty, som ikke rigtig forstår at begå sig socialt og som er meget klodset. Hun bliver ved et tilfælde ansat på et mode blad, hvor hun absolut ikke passer ind. Serien er rigtig sjov og kan ses her på peekvid.com 

    Go' fornøjelse med det!

                                            Ugly Betty

    17-01-2007 - 14:24

    Billeder af mig!


    Jeg fik lige lyst til at smide et par billeder op af mig selv. I skal være velkomne til at gætte på min alder. :-)


    Mig

    Mig
    17-01-2007 - 10:41

    Cows on parade!


    Jeg samler på noget der måske er lidt usædvanligt for mænd, menlig Cow Parade figurer. Til dem som ikke lige ved hvad det er, så kan jeg fortælle, at det er forskellige sjove figurer der forestiller kører. De største af dem er håndmalet og derfor også ret eksklusive. Alle figurerne er ligeledes nummereret og stemplet i bunden.

    Figurerne koster fra 200 kr., for de mindste, og op til 900 kr. for de største. Jeg har én af de helt store figurer, to af mellem størrelsen og to af de mindste. Hvis du har lyst til at se de forskellige figurer og læse lidt mere om dem, så kig her. Herunder ses to af de figurer jeg har i samlingen.


          Meditating CowSam-Moo-Rai

    16-01-2007 - 23:44

    Grrrrr!


    Nu har jeg lige siddet og set et amerikansk produceret program på TV2 der hed "Abby og Brittany". Det handlede om siamesiske tvillinger. En del af programmet var tekstet og her var noget gået helt galt. I forbindelse med en videodagbog som de to piger havde lavet, nævnte de klokken. To gange blev PM oversat til "morgen" i stedet for aften eller eftermiddag, som det jo selvfølgelig er.

    Måske skal jeg lige nævne til dem som muligvis ikke ved det, men for at blive oversætter skal man ha' en universitetsgrad i engelsk. Det ta'r omkring 5 år at få sådan én. Hvordan man så alligevel kan lave en så eklatant brøler, det er ganske enkelt ufatteligt!

    Jeg ved godt at det er en mindre detalje, men det irriterer mig bare i den grad, at der bliver lavet sådanne åbenlyse fejl. Hvis man ikke kan kende forskel på AM og PM i det engelske sprog, så skal man bare ikke være oversætter.


                                               
    16-01-2007 - 21:22

    Hvorfor?


    Nu kunne jeg godt tænke mig at skrive om noget der generelt får alt for lidt opmærksomhed, selvom det er en ting vi allesammen benytter os af dagligt. Det handler selvfølgelig om fjernbetjeninger og hvorfor er der så stor forskel på kvaliteten af disse.

    Det billigste stykke elektronik i min stue er min digitale tv modtager, som er en Philips DTR 200. På trods af at den kun koster 400-500 kr. så har den suverænt den bedste kvalitet af alle de fjernbetjeninger jeg har liggende - og det er efterhånden en del. Her til aften tog jeg faktisk mig selv i at sidde og kæle med den. Blot fordi den er udført i et så lækkert materiale og i en så utrolig go' kvalitet, hvilket gør at den bare er dejlig at rører ved!

    Philips har dog altid kunnet det der med at lave gode fjernbetjeninger. Siemens derimod. Uha, uha...Tag nu f.eks. mit TV, som er et Siemens. Det er et stykke elektronik til over 15000 kr. der på alle måder oser af kvalitet. Rammen omkring lcd panelet er f.eks. lavet af aluminium og selve tv'et har funktioner som PIP (Picture in Picture), men når det kommer til fjernbetjeningen, så taber de fuldstændig bolden. Den er tude-grim, har et dårligt layout/design og så virker den utrolig "cheap".

    Hvorfor er det lige at man laver et kvalitetsprodukt og så ellers fuldstændig glemmer  brugergrænseflade - altså fjernbetjeningen? Det er i mine øjne ubegribeligt. Heldigvis for mig bruger jeg primært fjernbetjeningen til digital-boksen, så jeg kan nøjes med at ha' Siemens remoten i hånden når jeg skal tænde og slukke for TV'et.


                                                       Fjernbetjeningen til Philips DTR 200 Digitalboks
    15-01-2007 - 14:25

    Mission Accomplished!


    Så fik jeg svar på min jobsamtale som jeg var til tidligere på dagen - Det blev mig de valgte så jeg er nu ansat som embedsmand (det lyder flot ikk'?) ved PostDanmark. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med at arbejde igen.

    Det bliver også rigtig spændende og komme til at prøve noget helt nyt. Tidligere har jeg arbejdet primært med edb, så det bliver uden tvivl meget anderledes for mig at jeg ikke længere skal sidde på et kontor. Jeg starter på mit nye job d. 1 februar 2007


                                                
    15-01-2007 - 10:46


    Så fik jeg min jobsamtale overstået. Det tog knap 45 min. og jeg synes selv det gik rigtig godt. Udover mig var lederen af posthuset til stede samt en repræsentant for medarbejderne. Jeg synes der var en go' kemi imellem os og samtalen flød meget naturligt.

    De spurgte om en masse ting, som jeg svarede på efter bedste evne og til slut havde jeg så mulighed for at stille dem nogle spørgsmål. De fortalte også at der skal to personer til samtale senere på formiddagen, så jeg er ret spændt på om det bliver mig de vælger. Jeg får besked på om jobbet er mit senere idag.


                                                        
    14-01-2007 - 09:27

    Postmand Don?


    Så er det imorgen at slaget skal stå. Jeg skal til job-samtale hos PostDanmark. Som jeg før har nævnt så skrev jeg egentlig mest ansøgningen lidt i sjov, men nu er jeg faktisk gået hen og blevet en smule "lun" på jobbet, så jeg håber jeg får det.

    Heldigvis for mig, bliver jeg modsat så mange andre aldrig rigtig nervøs når jeg skal til en jobsamtale eller en eksamen for den sags skyld. Så det skal nok gå godt, men om kemien passer er jo aldrig til at sige på forhånd, så det bliver da spændende.


                                                  
    13-01-2007 - 11:57

    Tour de Europe!


    Jeg er så småt begyndt at planlægge min Tour de Europe til sommer. Til dem som ikke ved hvad det går ud på, så er det en tur jeg skal ud på til sommer, hvor jeg vil kører Europa rundt på min scooter.

    Idag købte jeg Krak's europa-kort der dækker hele Europa og som er ret detaljeret. Mit udgangspunkt for rejsen er Vejle. Jeg regner med at kører mellem 300 og 400 km. om dagen, med et par indlagte hviledage, hvor jeg bliver samme sted. F.eks Paris kunne jeg godt forestille mig at jeg blev i et par dage.

    Mit budget for turen er på nuværende tidspunkt ca. 15000 kr. Det skal dække alt ligefra hostel/hotel regninger, benzin, mad, reperationer (hvis der skulle blive sådan nogle) og souvenirs. Det koster ca. 150 kr. pr. overnatning at bo på hostel, hvorimod en nat på hotel hurtigt løber op i 500-600 kr.

    Jeg er også igang med at prøve og finde nogle sponsorer, men det er svært, for de skal selvfølgelig kunne se at de får noget ud af det, for at de vil medvirke. Derudover har jeg også taget kontakt til forskellige medier for at hører om de kunne være interesseret i at "dække" min lille udflugt. Tiden vil vise hvad det bliver til...

    Europa kort
    12-01-2007 - 11:23

    Sommerferien '07 - Ud i det blå!


    Her til sommer har jeg planner om at ta' min Aprilia scooter og kører syd på, ned gennem europa. Jeg ved godt at det måske lyder lidt underligt, men jeg tror det er en fed måde at holde ferie på, samtidig med at det også er billigt.

    Min scooter, som er en 06' Aprilia SR 50 Factory med ditech teknologi, dvs. indsprøjtningsmotor, kører knap 50 km på literen. Så for omkring 180 kr. kan jeg kører ca. 1000 km. Derudover tiltaler det mig også rigtig meget at man bare kan kører uden nødvendigvis at vide, hvor man ender. 

           Min scooter!

    Jeg har bestilt to bøger hos Amazon.co.uk - Den ene hedder "Official International Youth Hostel Guide" og er et lille fiks opslagsværk over vandrehjem i europa på godt 800 sider. Den anden hedder "The Rough Guide to Europe" og er en oversigt over seværdigheder i europa.



    Ruten har jeg ikke planlagt i detaljer endnu. Det eneste jeg med sikkerhed ved at jeg starter og slutter i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at komme så langt ned som spanien og italien, men om det lykkedes vil tiden vise.

    Jeg har iøvrigt prøvet en længere tur på scooter før. Tilbage i 2003 kørte jeg Danmark rundt (eller Jylland) på 4 dage. Det blev til en tur på knap 1200 km. Det var rigtig fedt. Det er altså bare ikke noget bedre end at få vind i håret!

    Det eneste jeg på nuværende tidspunkt med sikkerhed ved, at jeg skal se, er Euro Disneyland i Paris. Så hvis I derfor har nogle ideer eller forslag til steder eller seværdigheder jeg bare SKAL se, så smid endelig en kommentar til mig.
    10-01-2007 - 17:47

    Jomfru-kampen!


    Så er det i aften kl. 2100 hours at slaget skal stå. Jeg skal sammen med X.dk, Durazell, o0 KuNdaLiNi 0o og Jalokin spille min første klan-match i vores (DustSquad) Rainbow Six Division. Jeg må sige at jeg glæder mig meget til at komme igang. Især fordi at jeg de sidste 3 uger ikke har været online (tak for det TDC) og derfor heller ikke har spillet én eneste klan-match.

    Vi tabte jo vores første kamp mod de mægtige svenskere i Ox360. Forhåbentligt bliver det ikke udfaldet i aften mod MAXIES, som dog også skulle være et ret godt hold.

    Jeg har her i eftermiddag spillet et par Attack & Defend kampe online, men jeg føler mig dog stadig en anelse "rusti", så derfor - wish me good luck! :-)

                   Rainbow Six Logo
    10-01-2007 - 11:35

    Nyt job?


    Jeg har siden oktober måned været ledig, efter jeg stoppede med at arbejde som system administrator hos Arbejdstilsynet. Det var egentligt et godt job, men jeg fik til sidst nok af at arbejde med computere hver eneste dag, plus at det for mig var ret stressende. Derfor besluttede jeg mig for at ta' nogle måneder fri og bare koble helt af.

    Midt i december måned skrev jeg så en ansøgning (egentlig lidt for sjov) til Postdanmark og lur mig om de nu ikke har indkaldt mig til en samtale på mandag i næste uge. Det er en stilling som landpostbud jeg har søgt, hvilket må siges at være noget helt andet end det kontorjob jeg havde tidligere.

    Lønnen som postbud er væsentligt lavere, men jeg har en forestilling om at det er sådan et hyggeligt arbejde, hvor man ikke stresser og kan gøre tingene i sit eget tempo. Måske er jeg naiv, det vil tiden vise, hvis jeg da ellers får jobbet. :-)


                               Postmand Per
    09-01-2007 - 14:45

    TDC - Kapitel 2


    Da jeg i starten af december måned sidste år havde nogle problemer med min bredbåndsforbindelse og min fastnet telefon kontaktede jeg TDC, som i løbet af én enkelt dag løste problemet. Det fik mig til at skrive et indlæg her på bloggen, hvori jeg roste TDC for deres hurtige og effektive måde at håndtere min henvendelse til dem på.

    Kort tid efter, d. 15 december var det så galt igen. Min bredbåndsforbindelse og min fastnet telefon var igen i stykker. Jeg griber min mobiltelefon og ringer igen til TDC for at fejlmelde min linje, men denne gang er beskeden en noget anden. "Du kan forvente der går helt op til 2-3 uger inden vi kan komme og lave det!".

    Selvfølgelig er jeg godt klar over at TDC nok ikke har fuld bemanding på mellem jul og nytår, men 2-3 ugers ventetid er ganske enkelt ikke rimeligt i min verden, men hvad kan man gøre? Jeg har indsendt en skriftlig klage til TDC, men jeg tvivler på der kommer alverden ud af den...Bare ærgeligt Sonny-boy!

    16-12-2006 - 12:05

    Den hemmelige krig


    Jeg faldt lige over et link til hvor man kan se den meget omtalte dokumentarfilm "Den hemmelige krig". Filmen er helt klart anbefalelsesværdig. Den sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for Danmarks deltagelse i den såkaldte krig mod terror i Afghanistan.

    Du kan se filmen gratis her.


                          Den Hemmelige Krig
    15-12-2006 - 18:16

    DK30+ is no more...


    Til dem som ikke ved det så er DK30+ klanen jo for nylig blevet slået sammen med Dust Squad. Personligt synes jeg det er en rigtig go' løsning, da vi i DK30+ manglede lidt struktur, som der heldigvis er masser af i Dust Squad. Derudover er vi blevet mange flere der nu spiller sammen og det i sig selv, gør det også lidt sjovere.

    Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden her til at takke alle gutterne fra DK30+, for alle de sjove og hyggelige stunder vi har haft sammen over Xbox Live.

    Og til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at lærer alle jer fra Dust Squad af kende og ikke mindst at komme til og spille med jer.


                      Dust Squad
    14-12-2006 - 10:35

    Er du rigtig klog?


    Hvad er intelligens egentlig? Hvis man slår op i et leksikon for man følgende forklaring - Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig omgivelserne, enten ved at ændre sig selv, ændre omgivelserne eller finde et nyt. IQ er et mål for, hvor klog du er i forhold til andre.

    IQ beregnes ved hjælp af en IQ test, som afprøver personens numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner. Under testforløbet scorer personen et vist pointtal, som til sidst sammenlignes med gennemsnittet blandt testtagerne. Jo højere pointtal, jo højere IQ. De fleste mennesker har en IQ mellem 90 og 110.

    Klassisk IQ betegnelse

    181-200+ Supergeni
    166-180 Stort geni
    145-165 Geni
    132-145 Særdeles begavet
    121-131 Begavet
    111-120 Over normalen
    90-110 Gennemsnit
    80-89 Lavt gennemsnit
    68-79 Langsom
    67-50 Mentalt retarderet
    25-49 Evnesvag
    Under 25 Idiot

    Jeg har selv fået målt min IQ og den er ifølge Mensa's test 126. Det fortæller dog kun noget om ens evne til at tænke logisk eller matematisk og intet om hvor dygtig man er til f.eks. sprog eller sociale relationer, som jo er mindst ligeså vigtig for at man kan begå sig. Hvis du har lyst, kan testen prøves her. Go' fornøjelse!


    Albert Einstein

    13-12-2006 - 21:58

    Hjælp!


    Så skete det. Natten mellem mandag og tirsdag brød vores internet og tlf. linje ned pga. vejret (ifølge TDC). Her vil jeg dog godt rose TDC lidt for deres service. Jeg ringede og fejlmeldte det kl. 11.00 tirsdag formiddag og talte med en rigtig flink servicemedarbejder.

    Hun målte linjen igennem og kunne med det samme se at der var et brud på den. Hun sendte straks et hold teknikere ud til os og allerede kl. 13.30 begyndte de at udbedre fejlen. Det må da siges at være go' service. Endelig en positiv oplevelse med et teleselskab!
    12-12-2006 - 01:33

    Manden bag bloggen


    Inspireret af andre blogs jeg har læst her på sitet, vil jeg nu fortælle lidt om mig selv.
    Jeg er 27 år og bosat lidt udenfor Vejle. Jeg er uddannet Informatik Assistent fra Vejle EDB-skole (tilbage i 1997) og har efterfølgende taget en overbygning som hedder IT-Administrator og har i nogle år abejdet som dette hos Arbejdstilsynet (i Skive).

    Det er dog langt fra det eneste jeg har beskæftiget mig med. Jeg har også været selvstændig i en periode (medejer af en forretning), arbejdet som chauffør, stået i butik og endelig har jeg skam også prøvet lykken som mejerist.

    I øjeblikket arbejder jeg for Manpower (vikariat). Mine fremtidsplaner hedder enten Journalist højskolen eller univeritet. Jeg kunne godt tænke mig at læse enten dansk, engelsk eller historie. Tiden vil vise hvad jeg vælger.

    Min fritid bliver brugt på lidt af hvert. Men den største tidssluger er nok min computer sammen med min Xbox360. Derudover har jeg to andre rigtig store interesser, nemlig film og historie (særlig første og anden verdenskrig interessere mig utrolig meget). Om sommeren bruger jeg også en del tid på en anden lidt nørdet hobby jeg har, som er min Aprilia scooter (model SR 50 Factory).

    Det var så lidt om mig. Her er et billede af min "kværn". Er den ikke fin?


    Aprilia SR 50 Factory Ditech
    11-12-2006 - 19:11

    Brok blog!


    Så er det vist blevet tid til mit første blok indlæg her på bloggen og den skal handle om en ting som dagligt pisser mig af når jeg ser nyhederne - nemlig historien om Ungdomshuset på Jagtvej 69, Nørrebrooklyn, Kbh.

    Jeg kan simpelthen ikke begribe hvordan man i dagens Danmark kan besætte en bygning (som godt nok stod tom) i 1981 og efterfølgende få lov at blive boende i 25 år. Det er intet mindre end forrygt! Endnu mere absurt bliver historien så i 2001, hvor den kristne organisation Faderhuset køber ejendommen, naturligvis med henblik på selv at benytte den.

    5 år senere har de stadig ikke fået adgang til deres bygning og det er selvom de nu har domstolens ord for at bygningen er deres og at de har krav på at kunne benytte den! Altså hvad sker der!? Få da smidt de møgunger ud, så den retmæssige ejer kan bruge sin bygning! Det kan simpelthen ikke være rigtig at politiet ikke magter at flytte nogle hundrede unge mennesker. Kom dog igang!

    Jeg ved godt det lyder hårdt, men hvorfor skal de lige netop bruge dét hus? Kunne de ikke få tildelt et hus et andet sted på Nørrebro, som de kunne bruge lovligt? Skal det lige være dét hus, som nu har en ejer, der står fuldstændig magtesløs og ikke kan bruge den ejendom, de ganske lovligt har erhvervet?


    Ungdomshuset, Jagtvej 69, Nørrebro
    10-12-2006 - 02:40

    Game Over!


    Så blev det idag min tur til at få gennemført Gears of War (på hardcore selvfølgelig) med lidt hjælp fra Mitzurugi (takker!). Jeg er nu startet på Insane og det pænt svært, så hvis der skulle være én af jer herinde fra der har lyst til at ta' den på co-op, så blot send mig en PB. :)

    Gears of War Screenshot
    08-12-2006 - 03:28

    Loose Change - En konspirationsteori!


    11. september 2001. Vi kender alle historien - eller gør vi? Det er spørgsmålet i den meget kontroversielle dokumentar film "Loose Change", som omhandler 9/11. Filmen ta'r udgangspunkt i den amerikanske regerings officielle forklaring, som de ikke mener er rigtig. De forsøger i stedet at gi' deres bud på hvad der rent faktisk skete den efterårsdag for lidt over 5 år siden.

    Hvor vidt man vælger at tro på den officielle forklaring eller ej, så gi'r denne film under alle omstændigheder, i hvert fald stof til eftertanke! Så jeg kan kun anbefale alle der har 1½ time til overs, at se denne film!

    Filmen kan ses gratis på Google Video. Tryk her for at se den.


    Loose Change

    06-12-2006 - 10:45

    Ricky Gervais - You're a star!


    Hvis du ikke ved hvem Ricky Gervais er, så er det ikke spor for tidligt du finder ud af det! Han er nemlig manden bag bl.a. The Office (både den engelske og den amerikanske udgave), som han har skrevet sammen med Stephen Merchant.

    The Office er (efter min mening) en af de aller sjoveste serie der nogensinde er lavet. Den er intet mindre end genial. Du kan se den amerikanske udgave af The Office hver lørdag aften kl. 01.00 på DR2. Der spiller Steve Carell, der er kendt fra bl.a. "40 Year Old Virgin" rollen som den umulige chef, der selv synes han er lidt af en verdensmand med et stort entertainer-gen.

    Den engelske udgave af The Office, hvor Ricky Gervais har hovedrollen som chefen, synes jeg personligt er sjovere end den amerikanske og den kan købes på dvd til ganske få penge. Det er et absolut MUST buy!

    Mr. Gervais har iøvrigt også skrevet et helt afsnit af The Simpsons (sæson 17 episode 15 - Homer Simpson This Is Your Wife) hvor han også selv medvirker.


                       The Office UK
    04-12-2006 - 23:34

    Gears of War turneringen!


    Ja, så var det jo i forrige weekend at xboxlife.dk afholdte GoW turnering. Jeg havde tilmeldt mig konkurrencen uden egentlig at ha' fået trænet særlig meget på multiplayer-delen.

    Xboxlife.dk sammensatte holdene tilfældigt og jeg endte på Team LoverBoys, sammen med Mr. vat69, Hr. Nobunaga og Senõr Dynamitleo. Vi spillede lidt sammen på dagen inden turneringen startede, men ellers kendte vi ikke hinanden fra før.

    Vi havde dog aftalt at vat69 skulle være vores holdkaptajn og at vi i starten af hver runde ville planlægge en taktik. Det skulle vise sig at være en rigtig go' ide.

    Vi endte nemlig med at vinde turneringen, efter at ha' spillet finalen mod Team Klovn og vundet med cifrene 5-2. :-)


    Gears of War!
    04-12-2006 - 18:53

    Min DVD Samling!


    Nu er jeg jo langt fra nogen Xbox supernørd! Og jeg har da også et par andre hobbies. Én af dem er film. Jeg elsker at gå i biografen og se film, men samler også på dvd'er. Her er min samling:

    2 ryk og 1 aflevering
    Adams æbler
    Airplane II: The Sequel
    Airplane!
    Alien
    Alien: Resurrection - Collector's Edition
    Alien³
    Aliens - Collector's Edition
    Analyze That
    Analyze This
    Artificial Intelligence: AI
    The Aviator
    Back to the Future
    Back to the Future Part II
    Back to the Future Part III
    Bad Boys II
    Bagland
    Batman Begins
    Black Hawk Down
    Blow
    Bowling For Columbine
    Brødre
    Buffalo Soldiers
    Cape Fear
    Casper & Mandrilaftalen 2
    Charlie and the Chocolate Factory
    Charlie's Angels
    Charlie's Angels: Full Throttle
    The Chronicles Of Riddick
    Class of 1984
    Coming to America
    Convoy
    The Day After Tomorrow
    Den Store Badedag
    DodgeBall: A True Underdog Story
    Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulin
    Fargo
    Fear And Loathing In Las Vegas
    Fight Club
    Finding Nemo
    Det Forsømte Forår
    From Hell
    Good Will Hunting
    Goodfellas - 2 Disc Special Edition
    Highlander
    I, Robot
    Independence Day
    Inkasso
    Jackass - Vol. 2
    Jackass - Vol. 3
    Jackass - The Movie
    Kicking & Screaming
    Kill Bill: Volume 1
    Kill Bill: Volume 2
    Kinamand
    Klovn Sæson 1 - Baseret På Virkelige Hændelser
    Klovn Sæson 2 - Det Handler Om Sex
    Klovn Sæson 3 - Mod Nye Katastrofer
    Kongekabale
    Kundskabens træ
    Lara Croft: Tomb Raider
    Lord of War
    Martha
    The Matrix
    Maverick
    Meet The Fockers
    Meet The Parents
    Metallica: Cunning Stunts
    Midt om natten
    Monster's Ball
    Mr. & Mrs. Smith
    MTV - Tom Green Show - The Best Of MTV's
    The Naked Gun 2½: The Smell of Fear
    The Naked Gun: From the Files of Police Squad!
    National Security
    Natural Born Killers - Director's Cut
    The Ninth Gate
    Nordkraft
    Pearl Harbor
    A Perfect Murder
    The Pianist
    Pirates Of The Caribbean: The Curse Of The Black Pearl
    Prison Break: Season One
    Pulp Fiction
    Pusher
    Rat Race
    Rembrandt
    Robots
    Rounders
    Rush Hour 2
    Saving Private Ryan
    Scarface
    Schindler's List
    Shanghai Knights
    Shanghai Noon
    Shark Tale
    The Shawshank Redemption
    Showtime
    Simon
    Simon's Film
    Sleepers
    Sneakers
    Spider-Man 2 - 2 Disc Special Edition
    Star Wars: Episode I: The Phantom Menace
    Star Wars: Episode II - Attack of the Clones
    Star Wars: Episode III: Revenge Of The Sith
    Star Wars: Episode IV: A New Hope
    Star Wars: Episode V: The Empire Strikes Back
    Star Wars: Episode VI: Return Of The Jedi
    The Talented Mr. Ripley
    Terkel I Knibe
    Terminator 2: Judgment Day
    Terminator 2: Judgment Day - Extreme DVD Edition
    The Dukes of Hazzard (Unrated)
    The Island
    The Office - Season One (American Series)
    The Office - The Christmas Specials (UK)
    The Office: The Complete First Series (UK)
    The Office: The Complete Second Series (UK)
    The Osbournes: The 1st Season - Uncensored
    The Simpsons: The Complete Seventh Season
    The Simpsons: The Complete Sixth Season
    There's Something About Mary
    Top Gear - Back In The Fast Lane
    Top Gear - Revved Up
    Top Gear - Winter Olympics
    Toy Story
    Toy Story 2
    Trainspotting
    The Transporter
    Transporter 2
    True Lies
    Tæl til 100
    Under Suspicion
    Universal Soldier - Special Edition
    War Of The Worlds
    Wyatt Earp
    Zappa

    Dog skal det siges at listen ikke er komplet. Jeg har omkring 50 nye film liggende, som ikke er blevet skrevet på endnu. Jeg arbejder på sagen.

    Jeg køber iøvrigt også brugte dvd'er, så har du nogen liggende, som ikke er på min liste, så send mig gerne en PB eller mail. 

    En udvidet (og lidt flottere) udgave af min dvd-liste kan ses på denne hjemmeside.
    04-12-2006 - 18:14

    En stor skuffelse!


    Før jeg fik min Xbox360 spillede jeg meget på min PC'er og et af de absolut bedste spil jeg havde til den var mit elskede Call of Duty 2. Jeg gennemspillede det flere gange og det var lige sjovt hver gang!

    Så fik jeg min Xbox360 for knap 2 mdr. siden og et af de første spil jeg købte til den var G.R.A.W. Indrømmet, det tog sin tid, før jeg havde vendet mig til at bruge joypadet, men efterhånden fik jeg det da lært.

    Det var derfor også uden bekymringer jeg i sidste uge købte Call of Duty 3 og jeg glædede mig virkelig til at komme igang med det, men til min store skuffelse kan det slet ikke fange mig! Hvad sker der!? Jeg tror (eller ved) det er styringen der ødelægger det for mig, for der er jo absolut ikke noget at udsætte på hverken grafik, lyd eller gameplayet i det hele taget. Øv!

    Så måske jeg alligevel ikke helt har vendet mig til at bruge joypadet endnu?

                              Call of Duty 3
    04-12-2006 - 17:56

    Min første blog!


    Så fik jeg efter lang tid taget mig sammen til at lave min egen blog!

    Min blog vil komme til at indeholde lidt af hvert. Jeg vil skrive om hvad jeg synes er interessant og ellers om hvad jeg oplever.
    Følg Xboxlife her