Kategori: Gadgets
11-06-2007 - 11:17

Asus Silent Square Pro


Idag kom posten så med min nye køler. Jeg bestilte den igår eftermiddags hos shg.dk, så det må siges at være hurtig levering! Det første man ligger mærke til er den enorme vægt. Køleren alene vejer knap 1 kilo. For at monterer den skal man ha' motherboardet ud. Det er en smule besværligt, men det tog alligevel kun en go' halv time, så var den på plads. Der følger forskellige beslag med til den, så uanset hvilket motherboard man har, skulle den kunne gå på.

I skrivende stund ligger temperaturen på 27 grader, hvilket er et fald på 14 grader fra igår, hvor CPU lå på 41 grader, da jeg skrev mit blog indlæg. En stor forbedring må man sige. Derudover kan jeg nu pludselig hører mig selv tænke igen, eftersom køleren er fuldstændig lydløs! Den kører i øjeblikket med ca. 2200 omdrejninger, men man kan selvfølgelig vælge at skrue både op eller ned, hvis man har lyst til det.

Mht. overclocking så er det ikke noget jeg normalt gør så meget i, men eftersom at denne køler skulle være særdeles velegnet til det, er det nok noget jeg skal ha' prøvet. Jeg har i øjeblikket en 3.4 Ghz Pentium D processor og den skulle efter signende kunne komme op på omkring 4.0 Ghz med denne køler. Tiden vil vise om det holder stik...

         
10-06-2007 - 19:53

Ny køler!


Jeg har en Intel Pentium D processor og da jeg købte den fik jeg en Intel standard køler med i købet. Den har egentlig virker ganske udemærket her i vinter, men nu hvor det er blevet varmt i vejret er det pludselig tydeligt, hvor dårlig den ren faktisk er. Igår da jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg hører min PC kører (den er altid tændt) og det er på trods af at den står på anden etage i mit hus. Så meget larmede den! Jeg startede straks mit Speedfan program og kunne se at den lå på næsten 6000 omdrejninger!

Så nu har jeg bestilt en Asus Silent Square Pro køler. Det er et monster der vejer næsten 1 kilo og er 16 cm høj! Den kører med 2500 omdrejninger og farten kan desuden justeres via et panel der følger med (se billede). Den skulle kunne holde temperaturen på ca. 30 grader i idle og ca. 40 grader under max load. Det må siges at være en stor forbedring i forhold til min nuværende køler, der kun formår at holde CPU'en på ca. 40 grader i idle og 50 grader i max load (med 6000 omdrejninger, hvilket larmer ca. ligeså meget som et fly der er ved at lette!).

Asus Silent Square Pro koster 399,- og er iøvrigt blevet kåret som det bedste køb i det sidste nummer af "Alt om Data".

      


10-06-2007 - 12:19

Mini-anmeldelse af diNovo Edge & MX Revolution


Nu har jeg efterhånden været den lykkelige ejer af Logitech's diNovo Edge tastatur og MX Revolution mus i en uges tid. Og hvilken fornøjelse det har været! Hvis vi starter med tastaturet, der iøvrigt er 11 mm tyndt! Det er uden sammenligning det bedste jeg nogensinde har haft mellem hænderne. Kvalitetsmæssigt er det helt i top. Det har en lækker spejlblank finish (ligesom pianolak) og en overflade af plexiglas og børset aluminium. Der medfølger ligeledes en stilfuld oplader der er en ren fryd for øjet. diNovo Edge tilsluttes computeren via en Bluetooth dongle som medfølger. Installationen foregår nemt og smertefrit og ta'r mindre end 2 min.

Tastatur-layoutet minder en del om det man ser på mange bærbare computere, hvor tasterne ligger meget tæt op ad hinanden. Tasterne er fuldstændig lydløse og perfekt afbalanceret, så de reagerer ens, uanset hvor man trykker. Det er utrolig lækkert at arbejde ved, men hvis man ikke bryder sig om at skrive på en bærbar pc, vil man heller ikke kunne lide diNovo Edge. Eneste lille minus ved tastaturets layout er manglen på numpad'et, som mange nok vil savne.

diNovo Edge har indbygget batteri, der oplades via den medfølgende holder/oplader. Ifølge Logitech skulle en opladning på 5 min. være nok til én dags fuld brug, hvilket i sig selv er ret imponerende. En anden smart funktion er den indbyggede touchdisc, som virker forbløffende godt.

Prisen som ligger på ca. 1200 kr. gør diNovo Edge til markets dyreste tastatur i øjeblikket, men tro mig, det er alle pengene værd! 

           

MX Revolution er Logitech's flagskib, hvad angår mus. Ifølge dem selv skulle det være verdens mest avancerede mus...og der er noget om snakken. Den mest inovative funktion er nok scroll-hjulet som har to indbyggede funktioner: Frihjul (der gør det muligt at scrolle et langt dokument i et scroll) og en funktion til at tage et trin ad gangen. På musen sidder der også en lille batteri-indikatorer, så man kan følge med i hvornår der skal lades op igen.

Kigger man på siden finder man det andet scroll-hjul, som Logitech kalder for Program/Document Quick-flip. Denne funktion gør det muligt at skifte mellem de forskellige programmer eller dokumenter man har åbne, nemt og hurtigt.

MX Revolution har indbygget lithium batteri, hvilket betyder at man aldrig mere skal skifte batteri, man placere blot musen i den medfølgende holder, som samtidig virker som oplader.

Logitech har også gjort det lettere for os at søge på internettet. Hvem er f.eks. ikke træt af at skulle skrive eller copy/paste hver gang man skal søge efter noget på Google. Nu markerer man blot ordret og med ét tryk på One-Touch search knappen (som sidder lige under scroll-hjulet), starter den automatisk din browser og leder efter det ønskede ord på, din forudindstillede foretrukne søgemaskine. Det er da smart!

Prisen på MX Revolution er ca. 500 kr. 

                 
05-06-2007 - 10:01

Logitech til folket...


Jeg har arbejdet som en gal det sidste stykke tid og er af samme grund har jeg heller ikke fået skrevet ret meget i min blog. Samtidig synes jeg, at jeg havde fortjent lidt nyt legetøj, når jeg nu har været så flittig. Så nu har jeg bestilt et nyt keyboard og en ny mus.

Logitech DiNovo Edge



Logitech MX Revolution




20-05-2007 - 08:51

Nokia 6300


Så fandt jeg endelig afløseren til min gode gamle Nokia 6310i som har tjent mig så umådelig godt igennem de sidste 4-5 år. Valget faldt på en Nokia 6300 - Det er en telefon som nærmest er blevet skamrost i diverse anmeldelser, så den skulle nok kunne leve op til mine forventninger. Telefonen har et cover i rustfrit stål og er kun 11,7 mm tyk. Derudover har den et 2 tommer TFT-display (240 x 320 pixel) der kan vise op til 16,7 millioner farver.

Jeg har købt den hos Telmore, hvor den i øjeblikket kan fåes til 474,- plus 6 måneder med håndjern på, som de kalder det. I praksis betyder det at man forpligter sig til at bruge 199,- i taletid om måneden, de næste 6 måneder. Det betyder dog ikke så meget for mig, da jeg alligevel bruger for ca. 200,- taletid om måneden, som det er nu og vil derfor ikke komme til at betale ret meget ekstra for den.

Her er den så:


Og her er min gamle telefon:

                     
29-04-2007 - 13:24

Nyt legetøj!


Igår fik jeg mig et nyt stykke legetøj. Jeg havde længe ledt efter en radio som skulle stå ved siden af min computer, da det er der jeg bruger det meste af min vågne tid, når jeg ellers har fri. Da jeg samtidig også havde brug for nogle nye højtalere til min computer, faldt valget på Tivoli Audio's Pal Fashion, som er en robust lille sag med indbygget radio og batteri (som jo gør den særdeles velegnet til en tur på stranden).

Derudover har den AUX indgang og en integreret forstærker, så man kan tilslutte en IPod eller i mit tilfælde en computer og derved bruge den som ekstern højtaler. Der er ligeledes udgang til hovedtelefon.

Med det samme man får radioen i hånden og mærker dens vægt (som minder om en lille mursten), fornemmer man, at det er et gennemført gedigent produkt. Den er udført i et lækkert materiale med en flot finish og selvom den kun har én højtaler, spiller den overraskende godt og højt. Der mangler ingen bas og der skal skrues helt op for volumen, før der begynder at komme en forvrængning af lyden. 

Prisen for herligheden er 1599,- og det er selvfølgelig en del, men kvalitet og design har nu engang altid kostet og i dettte tilfælde synes jeg faktisk at pengene er givet godt ud.

                             
05-03-2007 - 14:51

Lian Li 6070Plus Kabinet


Fik lige lyst til at skrive lidt om mit computer kabinet, som jeg selv synes er en rigtig lækker lille sag.

Lian Li er en af verdens førende designere indenfor aluminiums computer kabinetter. Siden 1983 har de produceret computer kabinetter.

Hvis man går efter et støjsvagt kabinet, med et stilrent look så kommer man ikke udenom Lian Li's model 6070Plus. Det fremstår elegant og med rene linjer. Man fornemmer virkelig at man har med et kvalitetsprodukt at gøre, som er lidt ud over det sædvanlige. Kabinettet er nemlig fremstillet i ren aluminium!

         

Selve kabinettet er designet med stor omhug. Det er tydeligt, at der er brugt en del timer på at finde den bedste løsning til et system, som gør det let at skille kabinettet ad og installerer diverse hardware, såsom harddiske og motherboard. Resultatet er blevet et utrolig fikst system, som gør det legende let at montere hardwaren i kabinettet. Ved blot at løsne to fingerskruer kan man f.eks. rykke bundpladen ud, som motherboardet er fastmonteret på. Det samme gælder for strømforsyningen og harddisk-racket. Nem og ligetil.

Derudover er siderne og toppen af kabinettet beklædt med et 4 mm tyndt lag lydisolerende materiale, som gør kabinettet yderst støjsvag.

           

Ikke overraskende er Lian Li 6070Plus ikke helt billig, på trods af at den faktisk er faldet lidt i pris siden lanceringen tilbage i 2005. I øjeblikket koster den ca. 1500 kr. Dertil kommer så strømforsyningen, som ikke følger med til kabinettet når man køber det. Eneste tilbehør er tre stk. støjsvage blæsere.

Kabinettet findes i to forskellige farver - aluminiums/sølv og sort, som er den model jeg har.

Lian Li Official Website
12-02-2007 - 14:20

Ny strømforsyning - NorthQ NQ4001EXT


Idag da jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg ikke tænde min PC. Efter lidt fejlsøgning fandt jeg ud af at det var strømforsyningen der var "stået af". Så nu har jeg købt en ny hos Getmore.dk som jeg iøvrigt næsten handler alt mit hardware hos.

Efter lidt overvejelser faldt valget på en NorthQ 400 watt (modelnr. NQ4001EXT). Den koster 344 kr. NorthQ er iøvrigt et dansk produkt, med hovedkvater på strandvejen i Hellerup.

Hvis alt går efter planen modtager jeg den med posten imorgen og så kan jeg (forhåbentlig) få gang i min stationære PC'er igen. Her er et billede af den.

                                            NorthQ NQ4001EXT ATX Strømforsyning
22-01-2007 - 14:47

Component eller VGA?


Her til middag kom posten og han havde en pakke med til mig fra play-asia.com - Jeg har handlet hos dem et par gange før og er indtil nu aldrig blevet taget i tolden. I pakken var der et VGA kabel som jeg bestilte for lidt over en uge siden. Jeg gav 6-7 USD for det plus porto, så i alt har det koster mig lidt over 50 kr.

I øjeblikket bruger jeg det component kabel der fuldte med Xbox'en da jeg købte den. Jeg kører 720p og det fungere upåklageligt. Alligevel var jeg lidt nysgerrig for at prøve et VGA kabel og se hvad der er bedst, så derfor bestilte jeg det.

Som altid når man handler hos play-asia.com får man en rabat coupon med på 5 USD. Den kan dog kun indløses på køb over 50 USD, men skulle der være nogen som kan bruge den, så er den her: XA-XFA-XDB

Her var lige et billede af kablet, som iøvrigt både har analog lyd i form af phono-stikkene og optisk i form af toslink-stik.


     
19-01-2007 - 12:29

Logitech Harmony 688


Idag kom posten med min Logitech Harmony 688 remote. Jeg købte den hos Getmore til 398 kr. Mit umiddelbare indtryk er at den er lavet i en ganske udemærket kvalitet. Den har et ergonomisk greb og ligger derfor ret godt i hånden.



Med fjernbetjeningen følger der en installations cd, som jeg dog ikke brugte, da den automatisk henter den nyeste version af softwaren ned, når du kobler remoten til pc'en. Derudover følger der naturligvis et usb-kabel med, samt en manual (dog på engelsk) og et sæt batterier.



Selve installationen forløb helt uden problemer og var overstået på 2 min. Derefter skal man så igang med at konfigurer alt sit grej. I den forbindelse skal man kende alle de forskellige modelnumre på det udstyr, som remoten skal håndterer. Når det så er tastet ind opdateres fjernbetjeningen og voila! Så er den klar til at blive taget i brug. I alt tog installationen og konfigureringen ca. 10 min.

                                           

Remoten er udstyret med et ganske udemærket lcd display. Det ta'r dog lidt tid før man bliver fortrolig med at finde rundt i menu-systemet, men sådan er det jo med alt nyt. Jeg synes dog menuen er ret intuitiv opbygget og det hjælper selvfølgelig på det.

Alt i alt et rigtig godt køb, som jeg er sikker på jeg får megen glæde af i fremtiden.
18-01-2007 - 19:31

The Last Samurai!


Nu har jeg efterhånden et par gange fortalt om mine forskellige hobbies, men jeg er ikke helt færdig endnu. Mit nyeste påfund er nemlig, at jeg er begyndt og samle på samurai sværd, eller det der i fagsprog hedder Katana.

For at man lovligt kan opbevarer og eje sådanne sværd skal man ha' det der hedder en våbentilladelse til blank våben. Sådan én fås hos Politiet og det kræver du har en ren straffeattest for at de vil udleverer den.

Jeg har i øjeblikket kun 3 katanaer. De har kostet mig mellem 1000 og 2000 kr. stk. Jeg sparer dog i øjeblikket op til én Ryumon Okinawa Katana, som er noget af det ypperste indenfor samurai og ninja sværd.

Det er en håndsmedet katana der er lavet af foldet "high grade" stål. Den leveres ligeledes med et ægthedsbevis og et dokument hvorpå smedes navn fremgår, samt produktionsdato.

Herunder ses et par billeder af den. Katanaen koster knap 4000 kr. 

Ryumon Okinawa Katana

Ryumon Okinawa Katana

Skulle du ha' fået lyst til selv og eje et samurai sværd, så udfyld dette skema og send det til Politiet. Blank våben tilladelsen er gratis at få.
17-01-2007 - 22:26

Logitech Harmony 688


Jeg har netop bestilt en Logitech Harmony 688 universal fjernbetjening. Jeg fandt den på tilbud hos Getmore til blot 398 kr. Her er et billede af vidunderet.


Logitech Harmony 688



11-01-2007 - 11:23

Maglite Mini - En klassiker!


Jeg har længe haft en forkærlighed for Maglite og deres produkter. De er nemlig bundsolide og kan holde til lidt af hvert. Jeg har et godt eksempel på det. Dengang jeg var inde som soldat og aftjene/afsone min værnepligt brugte min buddy og jeg altid én Maglite til at slå pløkker i jorden, når vi skulle sætte vores bioak op.

De gi'r derfor også livstidsgaranti på flere af deres produkter, hvilket må siges at være lidt udover det sædvanlige. Min gamle Maglite Mini som bl.a. har overlevet 4-5 Roskilde Festivaler er nu blevet så slidt at jeg derfor overvejer at udskifte den med en nyere model.

Nu tænker du måske, jamen hvor meget udvikling er der egentlig indenfor lommelygte verdenen? Svaret er, en hel del faktisk! Maglite har f.eks. for nylig lanceret en ny udgave af deres gamle klassiker - Maglite Mini, som ses på billedet herunder.

                               Maglite Mini

Den nye model som koster 399,- benytter sig af LED teknologi. Dvs. den er udstyret med lys-dioder i stedet for den traditionelle gløde-pærer. Det gør at den har en utrolig lang levetid på omkring 10000 timer. Det svarer til 10-15 års normalt forbrug. Selve lygten er lavet af fly-aluminium, som efter sigende skulle være ekstra solidt.

Maglite's produkter kan købes her!

05-12-2006 - 19:53

Et godt tilbud!


For et stykke tid siden havde cd-wow.com tilbud på en pakke med Xbox Live Vision Cam. & 12 mdr. abb. på Xbox live til £49.95 - Det må siges at være et rigtig godt tilbud, taget i betragtning, at de 12 mdr. Xbox Live abb. alene koster 449 kr. herhjemme! Desværre er tilbuddet dog ikke længere at finde på deres hjemmeside.

Men fortvivl ikke! Amazon.co.uk har nemlig det samme tilbud til samme pris! Du finder det her!

                           Xbox Live Cam. & 12 mdr. Live Abb.

05-12-2006 - 18:55

To Wii or not to Wii?


Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv, rigtig mange gange i løbet af de sidste par måneder. Nu er der så kun tre dage til den kommer i butikkerne og jeg har stadig ikke besluttet mig.

Jeg er vild med designet og brugerplatformen (i hvert fald den smule jeg har set indtil nu). Den store ubekendte er kontrolleren, som efter Nintendo's eget udsavn jo skulle være intet mindre end revolutionerende! Jeg tillader mig at tvivle indtil jeg har prøvet den. En anden ting der plager mig lidt, er det, der ligge under motorhjelmen, eller rettere, mangel på samme. Jeg er bange for at jeg efterhånden er blevet for vant til grafik der har en hvis standard (især efter GoW er udkommet) og derfor vil blive skuffet over Wii'en.

Jeg ved godt at Nintendo's salgsargument er et revolutionerende gameplay/interface, men om det er nok til at fange mig, må tiden vise. En ting er dog helt sikkert, så snart den er ude i butikkerne, skal jeg ned prøve den!


Nintendo Wii

Jeg faldt lige over denne lille film, der fint viser hvordan Wii'en bliver fremstillet/pakket.


Nintendo Wii kan købes i butikkerne fra d. 8 december 2006 - Vejl. pris ca. 2200 kr.
05-12-2006 - 01:08

Mit kæreste eje!


Nej, det er ikke mine ædlere dele jeg taler om, men derimod mit nye 40" lcd tv, som er et Fujitsu Siemens VQ40-1. Jeg købte det for et par måneder siden, efter jeg havde brugt adskillige uger på at pløje nettet igennem og kigge på forskellige tv.

Til sidst stod valget mellem Fujitsu Siemens VQ40-1 eller Samsung LE32R72. Jeg valgte VQ40'eren dels på grund af dens design (elsker de rene linjer) og dels fordi jeg fik et væsentligt større tv, end hvis købte Samsungen, som "kun" er 32".

Fujitsu Siemens VQ40-1

Et andet stort plus ved VQ40'eren er at den har PIP (picture-in-picture) dvs. at man kan se to programmer/kanaler på samme tid. For at dette kan lade sig gøre skal tv'et være udstyret med to tunere, hvilket der ikke er så mange tv der er.

Derudover er tv'et selvfølgelig HD-Ready (med en max opløsning på 1366x768 pixels) og understøtter følgende standarder: 480p, 720p (HD), 1080i (HD), 480i, 576i, 576p.

Der er heller ingen mangel på tilslutningsmuligheder. På bagsiden af tv'et finder man 1 x DVI-I, 1 x HDMI, 2 x SCART (RGB), 1 x SCART (S-video), 1 x komposit videoindgang, 1 x S-videoindgang, 1 x komponentvideoindgang, 2 x lydindgang, 1 x lydudgang, 1 x SPDIF-udgang, 1 x subwoofer-udgang og endelig 1 x SPDIF-indgang.

Det eneste rigtige minus ved dette tv er faktisk dens lydsystem, som ikke er særlig godt. Der sidder to små højtalere skjuldt bag på tv'et og man savner både bas og mellemtone gevaldigt! Det er derfor nærmest nødvendigt at man har mulighed for at koble tv'et til et anlæg.

For at løse dette problem valgte jeg at købe Logitech's Z-5500 digitale surround system. Det består af fem satellit-højtalere og en ordentlig aktiv subwoofer. Dertil kommer en forstærker enhed og en lille fiks fjernbetjening. Z-5500 er en rigtig go' løsning for alle gamere som også har hang til at se film i hjemmebiografen. :-)

Logitech Z-5500 Digital

Fujitsu Siemens VQ40-1 koster 11900,- og er købt hos computersalg.com
Logitech Z-5500 Digital koster 2395,- og er ligeledes købt hos computersalg.com

04-12-2006 - 19:48

Xbox360 Wireless Headset


Jeg fik mit trådløse headset til Xbox'en forleden dag, men havde først rigtig lejlighed til at teste det igår aftes da jeg spillede en klankamp med drengene fra DK30+

Mit umiddelbare indtryk er at det er pengene værd, men havde det været meget dyrere (det koster 359,-) , så ville jeg nok ha' følt mig lidt snydt. Dels fordi at lydkvaliteten ikke er helt på højde med lednings-headsettet og dels fordi rækkevidden sagtens kunne ha' været bedre. Man kan f.eks. ikke ha' headsettet på når man lige smutter ud i køkkenet efter en snack, uden at det mister signalet og det er irriterende.

Når det så er sagt, ja så er det en befrielse at man ikke længere skal sidde og rode med den ledning der var på det gamle headset. Batteri-levetiden på det nye headset er også ganske udemærket. Det holder omkring 8 timer (ved intensivt brug).

Jeg gi'r det 3 ud af 5 stjerner! :-)


                            Xbox360 Wireless Headset

Xbox360 Wireless Headset koster 359,- og kan købes hos coolshop.dk
04-12-2006 - 19:22

Sennheiser HD595 er landet!


Så kom dagen hvor jeg endelig modtog mine nye hovedtelefoner. Efter en lang diskussion med mig selv, blev jeg enig om at købe Sennheiser HD595, i stedet for deres trådløse model RS140 og lad mig sige, jeg har ikke fortrudt!

Jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har hørt en så god og ren lyd i et par hovedtelefoner før. Det er utroligt. Efter jeg havde fået pakket dem ud, smækkede jeg Gears of War i Xbox'en og hold da op! Det er jo blevet et helt anderledes spil nu. Jeg lægger mærke til så mange små detaljer i lyden, som jeg slet ikke har kunnet hører før. En anden positiv ting er at jeg nu uden problemer kan hører hvorfra fjenderne kommer. Det kunne jeg heller ikke før.

Her til aften har jeg siddet og lyttet til noget musik og her leverer den også varen! Uanset om det hedder KoRn eller Vivaldi.


                              Sennheiser HD595

De er købt hos HS Data Service og koster 899,-
Følg Xboxlife her