Raider's blog
09-08-2007 - 14:10

En lykkelig afslutning (på min Xbox' identitet)

Dem af jer der har fulgt med på min blog på det seneste, ved at jeg ulideligt har døjet med nogle farveproblemer med min repareret Xbox 360. Her forleden fik jeg så min Xbox 360 tilbage fra reparation, som jeg i første omgang valgte at sende tilbage dengang pga. farveforskellene på min harddisk og selve konsollen. Senere, efter en dags gennemtestning, tilføjede jeg klagen at den simpelthen larmede ualmindeligt meget. Som sagt, så modtog jeg den så tilbage forleden. Resultatet var, at jeg blot fik byttet en konsol til en anden. Så det forskrækkede mig, da jeg havde fået en tiltro fra supporten, efter detaljeret beskrivelse af farveproblemet, at konsollen ingen ”modifikationer” havde. Den opstillet sindstilstand Xbox Supporten havde givet mig, gjorde jo selvfølgelig at jeg følte mig velkommen til at ringe ind og høre hvad der egentlig gik galt, og dette måske bare var en fejl fra deres side af. En lang historie gjort kort, jeg fik snakket med både supportere og supervisoren, og intet jeg sagde, ville gøre en forskel. Endeligt blev det, at jeg sagde til dem, at nu ville jeg mail dem et brev med det åbenlyse problem. Det blev til et stort klagebrev på engelsk, eftersom supervisoren kun snakkede engelsk.

Da jeg havde glemt den oplyste e-mail adresse, fik jeg fat i Morten Skou som glædeligt kunne hjælpe mig med nogle konkrete @-adresser, hvor jeg kunne sende mit brev. Samtidig blev brevet også videresendt til Christian Rasmusen, PR & MarCom ansvarlig hos Microsoft Danmark. Alene pga. ham, er der kommet en lykkelig afslutning på min sag. Foruden at være utrolig imødekommende, snaksaglig, har der været en overbevisende forståelse for det problem jeg havde. Dagen efter jeg havde snakket med ham over telefonen, blev min Xbox hentet af et bud. Omtrend 2 timere senere, fik jeg min konsol igen med denne problemløsning: en ny harddisk der matchede min konsols farve og havde chrome-sider (derfor blev den afhentet af et bud), et 512MB memorycard så jeg kunne overføre mit gamle data over til den nye harddisk og en stor, stor pose med swag (som også kan fås igennem xboxgearstore.com. Alt sammen gratis! Posen inkluderede en Xbox 360 sort T-shirt, Xbox 360 hvid trøje, Xbox 360 hvid T-shirt, Xbox 360 badetøfler, Halo 3 grøn T-shirt (har én i forvejen, som jeg er ret glad for), og en Halo 3 sort trøje
 



I bund og grund er jeg blevet mødt med en utrolig målrettet og hurtig service – jeg er mere end glad for udfaldet i min sag, og jeg har igen en konsol som er som jeg altid har ønsket den skulle være. Støjsvag, visuel harmonisk og med sin identitet genoprettet.
 

Tak til Microsoft!
 

Det er desuden gået op for mig, at Xbox Supporten er en hyret afdeling separat fra Microsoft, som ikke kan håndtere sager, der går udover det sædvanlige. Så fremover, vil jeg da også se mere sympatisk overfor hvad afdelingen magter, da deres job egentlig er konkret; at levere en fungerende konsol tilbage og besvare spørgsmål.
31-07-2007 - 12:55

The Relationship Lifespan of a Gaming System

Har længe været en fan af spricket24, men hun har lige overgået sig selv med denne utrolige ærlige video.
12-07-2007 - 17:56

Går min reserve Xbox 360 snart i stykker?

Jeg har svært ved at tro det, men jeg tror min reserve Xbox 360 er ved at gå i stykker. Jeg har med små intervaller i løbet af dagen siddet og spillet Call Of Juarez, for at få fat i nogle af de sidste campaign Achievements. Derfor har min Xbox enten blevet slukket en del gange eller blevet omdirigeret tilbage til Dashboard for at se nogle E3-videoer. Men pludselig, her til eftermiddag da jeg startede COJ op igen for noget ensrettet western-action, begyndte drevet i min i forvejen ret støjende Xbox, at lave nogle ordentlige rasle- og skrammel-lyde. Jeg lod spillet køre endnu, for at se om det ville udligne sig, men drevets larm blev højlydt vedligeholdt. Mit drev er altså begyndt at lave skrammel-lyde når jeg starter et spil op, og fortsætter i en højere støjfrekvens end før når spillet er kommet op og køre. Jeg er bogstaveligt talt begyndt at frygte for sikkerheden for mine spil. Har tidligere været ude for, at spil kan gå i stykker i dette next-gen maskineriet (edit: helvede). Både mit COD2 og GOW har lidt alvorlige følger af gentagende brug, og fået nogle ordentlige revner ved skivernes centrum. Om dette er et kvalitetsproblem hos de DVD’er der bruges til spillene, eller Xbox’en yder for urolige omdrejninger, ved jeg ikke – men den nye larm fra mit drev, gør mig mere bekymret for mine spil end jeg var før.

Naturligvis er der mange af jer, der ville sige, at jeg bare skulle tage mig sammen og få ringet til supporten, for at få den sendt ind til reparation (jeg er meget overbevidst om at der er noget der sidder løst derinde), men jeg har i forvejen en Xbox til reparation og gider virkelig ikke at være uden min centrale mediecenter. Jeg tvivler tilmed på, at jeg kan fortsat få spillet på den, både med larmen og usikkerheden angående mine spil. Og det er dog et forfærdeligt tidspunkt at dette skulle ske. Jeg har over de sidste par dage fået en masse spil ind ad døren (The Darkenss, Crackdown, Prey, Call Of Juarez og snart Overlord), samtidig med at jeg netop har genoptaget Oblivion fordi jeg absolut ikke vil stå alene om, ikke at have fuldført dette fuldkomne eventyr. Dertil spiller jeg også Gears Of War dagligt, så det er en uløselig problematik for en dedikeret gamer som mig. Bør jeg virkelig kun forholde mig til kun at spille Arcade spil, film og demoer, indtil jeg får min anden Xbox tilbage? Jeg frygter det.

Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet at stille den op, eller tage harddisken af, og jeg sværger til hvem end spilguderne nu er, at der kom genkendelige ”klik-klik” lyde fra konsollen, som man kender fra PC’er og laptops, når de har meget tænkearbejde at skulle igennem. Sådan bør konsoller slet ikke lyde.
05-07-2007 - 13:12

Die Hard 4.0 - dies hard

Jeg er vred, rigtig vred – og nu skal I høre hvorfor. I går tog jeg mig endelig sammen og fik bestilt et par billetter til Die Hard 4.0 (også kaldet Live Free or Die Hard). Jeg havde længe været lidt op at køre, efter at have set etteren og toeren for ikke så lang tid siden. De første tre Die Hard-film må jeg antage at have set mindst 100 gange tilsammen, hvor treeren og etteren er absolutte loftgnidere på ”Best Action Film”-listen. Jeg ser Die Hard-filmene for værende de mest gribende og ultimative rå action film, der udover spektakulære action-sekvenser, har bydt på gribende plot med simplificerede plot-twists, levende om end ikke virkelige personligheder, rig på stemning og sidst men ikke mindst, en sandfryd af karisma i form af John Mcclane (leveret af uden tvivl sidste årtusinde bedste action-stjerne, Bruce ’Yippee-ki-yay Motherfucker’ Willis).  

Ikke nok med at Die Hard er gode film, så revolutionerede etteren actionfilms-genren tilbage i slutningen 80’erne. Filmen provokerede genren, med det resultat at vi så en fornyet og forfrisket filmgenre. Der kunne tages chancer, og have en ”komiker” i rollen som den rå stereotype helt. Men Mcclane var ikke stereotyp. Han var personlig, han var sårbar, han var komisk uden at være afhængig af ”one-liners”, men vigtigst, han var ikke uovervindelig men var blevet menneskeliggjort, og vi kunne næsten relatere – omend ikke, have sympati med ham.
 

Men Mcclane er død nu, må jeg desværre konstatere. I Die Hard 4.0 er John Mcclane utrolig fraværende, direkte ukendelige – og her snakker jeg ikke om det manglede hår, som Willis siden starten af sin karriere har været tynget af. Mcclane er mere forvirret end nogensinde før, og følger blot filmens flow, uden rigtigt at bidrage til udviklingen. Han er en plage for skurkene, men spiller ikke en centralt rolle i opklaringen hvad der er sket med landets tilstand. Så derfor er det blevet valgt, at en sidekick skulle hægtes på stakkels gamle Mcclane. Og det fungerer slet ikke. Sammenspillet mellem den anti-terrorist veteranen John Mcclane og hackernørden Matt Farrell, er dårlig nok tilstede. Når de snakker, snakker de forbi hinanden, og har ikke rigtig noget at sige end den ene åndssvage one-liners efter den anden. Og det er skuffende at se. For det første, så giver man ikke the actionhelt (!) en sidekick, og skulle det komme så vidt, så skal han ikke hænge på ham hele filmen igennem. Det ender i et stort rod, når de to ikke kan supplere hinanden, og kun give det udfald, at Mcclane virker dummere end han egentlig er. Han fremstilles som ”musklen”, hvor Farrell gentagede prikker ham i ryggen, med nye tekniske informationer og hints, så handlingen kan fortsætte. 
 

Filmens tema, det analoge mod det digitale, er et utroligt tyndt grundlag at bygge en film på i denne sammenhæng. Den digitale verden som bliver portrætteret i filmen er utroværdig, og til tider paradoksal. De asympatiske skurke i filmen fungerer som en overnaturlig kraft, som bare ikke kan stoppes, men samtidig afspejles de som civiliserede mennesker med meget egoistiske intentioner. Det holder slet ikke, og jeg er ualmindelig overrasket hvor elendig en skuespiller Timothy Olyphant egentlig er. Hans karakter er klinisk, uden at have personlige fejl, og det gør ham unægtelig kedelig og forudsigelig. Hans eneste svage punkt, er hans kærlighed (spillet af skønne Maggie Q fra MI:3), som dør halvvejs inde i filmen. Og pludselig, tilføjes hævn til plottet. Men det sættes aldrig højt nok op, og vi glemmer hurtig ”helten mod skurkens personlige drama”. Tilbage glider filmen tilbage til sit normale tempoløse flow. Og tempo, må være Die Hards største cinematiske fejl. Aldrig har jeg set en film fortælle så meget uden indhold, hvor store actionsekvenser topper sjældent og utidigt. Det er som om Die Hard 4.0 er lavet for virkelig dumme mennesker, og derfor skal en forklaring finde sted til hver eneste lille ting der potentielt bidrager til plottets udvikling.
 

Og plottet er som vi kender det i Die Hard. Nogle skurke fremstilles som terrorister, de provokerer ordensmagten til at fokuserer på et sted, mens skurkene reelt bare ér skurke og stjæler penge et andet sted. Die Hard 4.0 følger igen samme koncept, men uden samme fine finesse som de tre forrige film. Der er ingen overraskelser, intet der får én til at sige et tilfredsstillende ”A-haaa”, og det virker som om det hele egentlig bare er lige meget, bare skurkene bliver stoppet i tide. Alt dette, er uden nogen form for stemning. Hvis du har set filmen, vil det sidste du ville kunne huske, være musikken - som slet ikke er til stede, eller i de få situationer den er, slet ikke være passende til billedet. 
 

Stod der ikke Die Hard i titlen, og havde hovedpersonen ikke navnet John Mcclane, ville dette være en acceptabel typisk actionfilm. Men nu er det jo Die Hard, ikon-filmene der rykkede grænser, så selvfølgen er, at forventningerne er større og bliver indviet. Det er dog typisk for trenden. Store filmserier fra 80’erne og 90’erne bliver hevet frem, og bliver genskabt. Rocky Balboa var næsten ikke kvalmende, Terminator 3 var et tarveligt fatalt forsøg, men Die Hard føles uofficielt og fremmedgjort. På mange måder efter ligner Die Hard 4.0 – teknisk set - Mission Impossible 3, men er langt fra ligeså elegant udført, veludspillet og sammenfattende. Deres fælles tema ”terrorisme”, kommer bedre til kende i MI:3, på trods af at den er meget mere undertrykt, og lader personerne og actiondelen stå i fokus.
 

Die Hard-filmene har for mig altid været de mest personificerede former for actionfilm der har været lavet, hvor du kunne se konsekvenserne for skurkenes handlinger og komme helt tæt ind på helten. Men Die Hard 4.0 er en kunstig blasfemi der ånder og tærer på dens arv – og det gør mig vred.
02-07-2007 - 15:06

"Reparation" af min konsol

Jeg føler en forringet oplevelse af Xbox 360. For lidt over en måned siden, gik min dejlige launch-maskine fra december 2005 ned. Rettere sagt, billedet blev stigende nedgraderet og til sidst blev mit billede helt sort. Så den skulle da til reparation, nu når jeg stadig havde rigelig med garanti tilbage. Faktisk, helt til maj 2009.  

Mens jeg hørte gode tilbagemeldinger fra folk, at det ikke skulle tage alverdens tid at få sin konsol tilbage, N|V herinde fik en ny tilbage blot efter fire dage, så måtte jeg bare bide smerten i mig, smile og lade mig vente. Men stødt og roligt, indså jeg at dette blev en langsom proces. Mailen jeg skulle modtage kom først dagen efter, hvilket ville sige at UPS først kunne komme endnu en dag senere og afhente den syge Xbox. 
 

Det tog mig altså ikke lang tid, før jeg blev fristet af et El Giganten-åbningstilbud, hvor man kunne købe en Xbox 360 Premium med Call Of Duty 3 til 1999,-kr. Så det gjorde jeg, for jeg kunne fornemme at ventetiden ville udfylde alle de 15 arbejdsdage jeg fik oplyst det ville tage. Men så kom min forskrækkelse, samtidig med en åbenbaring. Xbox 360’eren larmer – og den larmer meget. Den nye Xbox jeg havde købt, roterede febrilsk i stigende og faldende tempoer med sin ventilator. Det var en ulidelig oplevelse, og jeg indså, at hvad mange folk længe havde fortalt om, egentlig bar en sandhed i sig. Så jeg frygtede det værste. For jeg havde egentlig haft en Xbox 360, som mildest talt var lydløs i forhold til dette nye monster. Den larmede ikke meget mere end en PS2. Og dette faktum gjorde, at jeg inderst inde insisterede på at jeg fik min gamle Xbox tilbage fra reparation, og ikke en ny, som N|V var ude for (dog med en personlig tilfredshed).
 

En af dagene ringende jeg så ind til Xbox Supporten, og der fik jeg vide, at de var begyndt at fokuserer på at levere folks originale maskiner tilbage i repareret, frem for at sende en refurbished model eller en helt ny, tilbage til kunde. Jeg havde derfor genvundet et håb, for at jeg skulle møde min udkårne Xbox igen, som jeg har brugt så mange timer sammen med. Det føltes næsten som en investering.  

I dag, 34 dage efter min Xbox 360 blev afhentet af UPS, står jeg nu med en ny Xbox 360 og en måneds gratis Xbox Live Guld. Men jeg er skuffet som aldrig før, og har valgt blot efter en kort tid med indtryk af den, at sende den tilbage omgående.
 

Maskinen, som også er en model fra 2006, har en mat farve alle de grå steder, hvilket min 2005-model ikke havde. Hvilket også har resulteret i, at hverken mine ledninger og vigtigst, harddisken ikke matcher. Det er som at have en dyr bil, hvor kølerhjelmen er utallige nuancer lysere – helt uden at det er lavet af karbonfibre. Supporten kunne nemt acceptere denne ”fejltagelse”, og jeg er glad for at de ikke prøvede at modargumentere mig, men det er skuffende at så noget synligt ikke er taget højde for i første omgang. De må da vide, at de har produceret en konsol, der med tiden har ændret sit udseende – og med alle de informationer der indsamles, taget i betragtning, burde der ikke være nogen tvivl om at den model jeg havde sendt ind, var fra 2005 og så markant anderledes ud. Har vedlagt et billede forneden, hvor I kan se hvor klodset en 2005-harddisk ser ud på en 2006-maskine. Min anden konsol ligger der også, til sammenligning.

What is this? A colour for ants?

Nogle timer går, hvor jeg ikke giver ”problemet” en tanke videre, og har i mellemtiden været nede i Merlin for at købe et VGA-kabel. Blot for at sætte den nye konsol til min PC-skærm, for lige at kunne se hvad den kunne præsterer – og hvad hører jeg? Et jetfly på mit værelse? Nej, det er såmænd bare min nye konsol som er endnu lysere i sin helvedes-tone og direkte bare er mere irriterende. Endnu værre bliver det, når jeg forsøger at sætte et spil i maskinen, og lyden der kommer derfra, visualiserer et billede for mig af blodhosten inde i maskinen. Det bliver bare værre og værre. Lyden er altså mere slem, end reserve-konsollen jeg købte i sidste måned. Og planen var at jeg skulle bruge den returneret som primære konsol ved siden af fjernsynet? Mine fantasier om et utopisk gamer-værelse tværes ud og forsvinder så småt ud i horisonten. 

Faktum er, at jeg står med en ny konsol der slet ikke stemmer overens med hvad jeg havde før.
Det kan og vil jeg slet ikke acceptere. Det burde være ulovligt. Så supporten får selvfølgelig en opringning i morgen, om mine tilføjet beklagelser.
 

”Microsoft, kan I ikke gøre dette bedre?”
Og det piner mig endda at sige dette, for jeg synes Microsoft har gjort det pragtfuld i forhold til konkurrenterne, og Xbox’en og Xbox 360’eren har givet mig nogle af de bedste spiloplevelser nogensinde. Det er favoritten. Men det skuffer mig, at en konsol skal give mig så mange pinsler, hvor forgængeren aldrig klagede.

Update: Fantastisk, det lykkes min nye konsol kun at crashe to gange under et DOOM 3 spil med en ven. Desuden bliver den brænd varm allerede indenfor de første 2 minutter. Yay! *sarcasm end* 
Følg Xboxlife her