DonWernerDK's blog
20-03-2007 - 11:58

Ferie og CSI


Aaahhh...Ferie! Jep, den er go' nok. Hele denne uge har jeg fri fra arbejde. Og hvad skal jeg så få tiden til at gå med? Tjaaa, først og fremmest har jeg fire sæsoner af CSI Las Vegas liggende, som skal pløjes igennem. Det er 92 afsnit af 42 min. varighed - altså i alt 3864 minutters tv. 

Det er faktisk først for ganske nylig jeg har fået øjnene op for denne glimrende serie. Jeg vidste godt den havde vundet en masse priser og at der er blevet lavet ikke mindre end to spin-off serier på den (CSI: Miami og CSI: New York). Alligevel har jeg aldrig set et afsnit af den før for 14 dage siden og hvor jeg blev hooket med det samme.

C.S.I. (Crime Scene Investigation) handler i korte træk om det kriminaltekniske laboratorium under LVPD, Las Vegas' politistyrke. Det er et hold af dygtige kriminalteknikere som blot ved at aflæse sporene på et gerningssted kan uddrage den som oftest uhyggelige historie, de fortæller.

Alle seks sæsoner af serien er ude på dvd nu, desværre er de forholdsvis dyre. Èn sæson koster knap 400 kr. Alternativt kan både original serien (CSI: Las Vegas) og de to spin-off serier ses på Kanal 5, som sender dem.

Læs mere om CSI her.

                    
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her