DonWernerDK's blog
04-12-2006 - 18:14

En stor skuffelse!


Før jeg fik min Xbox360 spillede jeg meget på min PC'er og et af de absolut bedste spil jeg havde til den var mit elskede Call of Duty 2. Jeg gennemspillede det flere gange og det var lige sjovt hver gang!

Så fik jeg min Xbox360 for knap 2 mdr. siden og et af de første spil jeg købte til den var G.R.A.W. Indrømmet, det tog sin tid, før jeg havde vendet mig til at bruge joypadet, men efterhånden fik jeg det da lært.

Det var derfor også uden bekymringer jeg i sidste uge købte Call of Duty 3 og jeg glædede mig virkelig til at komme igang med det, men til min store skuffelse kan det slet ikke fange mig! Hvad sker der!? Jeg tror (eller ved) det er styringen der ødelægger det for mig, for der er jo absolut ikke noget at udsætte på hverken grafik, lyd eller gameplayet i det hele taget. Øv!

Så måske jeg alligevel ikke helt har vendet mig til at bruge joypadet endnu?

                          Call of Duty 3
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her