tue69's blog
14-07-2007 - 19:12

Pessimisten Anmelder: Gears of War



Så er den her. Begivenheden som samtlige brugere af Xboxlife har ventet på i knap en uge (jo i har!!!) Pessimistens anmeldelse af det anmelderroste Gears of War. Spørgsmålet er så, om Pessimisten endnu engang vil uddele dumpekarakter, eller om Marcus og Dom, kan trække GOW over den magiske grænse. Jeg lader pessimisten føre ordet.

  

Så skal vi til det igen, endnu en shooter blandt mængden. Ja faktisk består omkring 90 % af udvalget blandt xbox360 spil af shooters. Om det skyldes de sadistiske spiludviklere verden rundt, eller det faktum, at Xboxens primærmarked er USA, hvor vi alle jo ved, at de er tossede med våben, ved jeg ikke, men man kan godt få for meget af dem. Hurtigt endda! Jamen hvorfor ikke lave noget anderledes, hvorfor ikke vove pelsen og lave noget andet end ”bang bang, du er død”. Vi render jo heller ikke rundt i haven længere og leger røvere og soldater, så hvorfor skulle vi bruge tiden på det foran skærmen. Den eneste form for nytænkning jeg har set på Xboxen er Viva Pinata – og det gik sgu mildt sagt ikke særligt godt. Pludseligt forstår jeg hvorfor amerikanske skolebørn er så vilde med at tæske lortet med køller, for de er jo møgirriterende… Nå, men nok om det pauvre spiludvalg, det er GOW det skal handle om – men om ikke andet er vi da i godt i gang nu.


 Jubii – flere shooters 


GOW er som sagt et typisk 3rd person shooter: Skyd skyd og skyd endnu mere, eller er det? Faktisk har Epic games forsøgt at variere gameplayet lidt, så man er nødt til at krybe i dækning for at overleve. Jamen det er jo fan-f*cking-tastic Epic! Det er virkeligt top of the pops! I stedet for skyd, skyd og skyd skal man nu i stedet bruge skyd, duk, skyd, duk og skyd metoden. Jamen det er jo bare endnu mere sindsoprivende… Eller nej – det er det faktisk ikke. Så lad det være sagt med det samme, GOW ER en shooter, intet mere, intet mindre og absolut ingen grund til at stifte bekendtskab med GOW hvis man i forvejen er træt af shooters, for der er intet nyt at finde – eller det passer ikke, for der er faktisk en enkelt mission, hvor man skal køre i bil, og denne mission er så elendigt udført, at man er i tvivl om, hvorvidt det er én af de der ”fraklippede scener” fra bonus-dvd’en, der på mystisk vis har sneget sig ind i spillet. Skrækkeligt! De fleste shooters plejer i øvrigt at markere sig med at smide et ganske glimrende udvalg af våben ind i spillet, men det er ikke tilfældet ved GOW, shotgun, pistol, machinegun og en bue – bravo. Man har så forsøgt at kompensere ved at smide en såkaldt ”hammer of dawn” ind i spillet – men nej hvor det da ikke fungerer, skyd skyd og en ildstråle står ned fra himlen og smadrer alt. Faktisk har jeg hørt den historie før, men det var dog fra junkien der af og til sover i min kælder… Måske det er ham der er den sagnomspundne Cliffy B – det vides hidtil ikke.


 Fladt gameplay – endnu fladere historie. 


Vi kan dermed konkludere, at gameplayet er elendigt – intet mindre. Jeg havde ærligt talt forventet mig en smule mere nytænkning af et spil, der har høstet rekordhøje karakterer på diverse spilsites. Men svipsere som dette kan ofte reddes af en solid historie, som f.eks. i et andet G-O-W, nemlig God Of War, hvor spillet igen var tyndt (gu var det så) men historien god, så mon ikke Gears of war reddes af en solid historie. Hmm lad mig se, jordskælv, jorden revner og op kommer Locusts, uhyggelige væsner som tilsyneladende har til eneste mål at dræbe alle mennesker og smadre verdenen. Eneste der kan redde os er en flok amerikanske marinefolk, hvoraf den ene er spærret inde for en forbrydelse, vi intet aner om og ikke får noget at vide om… What the f…(!!!) hvor B-films agtigt kan det blive? Pessimisten synes ellers at det der Locust lød meget fedt, lige indtil at jeg fandt ud af hvad det betyder. Oversat direkte til dansk er locust det samme som ”græshopper med korte følehorn”……? Epic… NEJ!!!! Jeg tror sgu jeg sætter mig ned og strikker et nyt spil sammen, naturligvis endnu en shooter, hvor man ikke bare skal skyde og dukke sig, nej hvor man derudover også skal koncentrere sig om at binde sine snørebånd en gang hver 3 minut, så gameplayet varieres. Historien i mit spil skal være, at alt ånder fred og ro, indtil en flok skumle fjender som kaldes Sirius Vulgarius (latinsk for flyveegern) kommer og angriber. Bingo, så har man åbenbart en bestseller?? Giv mig bare et 10-tal på karakterskalaen, i know you want to!!!


 Grafisk manipulation. 


Det, som mange tilsyneladende hæfter sig ved er, at GOW efter sigende skal have en ufattelig flot grafisk side. Pessimisten gennemskuede dog dette fupnummer. Jamen seriøst, hvornår har det sidst reddet noget som helst at det er flot lavet når spillet er så ufatteligt tørt? ”Jamen prøv dog at se på det hr. pessimist – det ser jo helt realistisk ud. Det ligner jo faktisk rigtige mennesker” – Ja, og hvad så?!? Amin Jensen ligner næsten også et rigtigt menneske, men det gør ham altså ikke et sjovt bekendtskab i mere end 11 sekunder af gangen – præcist som i GOW. Det er altså kun småbørn (og tilsyneladende de fleste anmeldere) der sætter sig på halen over grafik, som ”næsten” ligner noget fra virkeligheden. Lydsiden matcher i øvrigt den grafiske side rigtigt godt… Jeg mener, det lyder jo næsten som rigtigt musik, men pessimisten har naturligvis gennemskuet det lydtekniske plot, og derved fundet frem til, at det ikke er et storslået orkester der laver lyden, men derimod 5B fra Øster Vællinge specialskole, som har mixet en række numre fra deres seneste musiktime og derved har fået det til – næsten – at lyde som rigtig musik, geværskud, voice-acting m.m. En falliterklæring!!!


 Kedelig Co-op 


Nå, men som ved Fuzion Frenzy troede pessimisten, at den hidtil lunkne spiloplevelse kunne reddes, ved at søsætte en gang co-op med en kammerat. Surprise surprise – det kunne den ikke. Siden hvornår er en dårlig oplevelse blevet bedre af at man er flere om den. ”ja det var da godt nok en værre omgang salmonella vi fik os på vores charterrejse, men gudskelov var det ikke kun mig, men hele familien der fik den - wohoo”. Jamen hvad er det for noget? I stedet for at inkludere muligheden for at spille flere, burde Epic have udelukket muligheden for, at nogen som helst kan spille deres møgspil. Så svaret er nej, det bliver IKKE sjovere med co-op, vi var blot flere til at opleve elendigheden!


 Online kludder 


Anyway, single- og co-op player delen var råddent, så lad os da give den gas i multiplayer, og skyde hovedet af nogle andre voksne mennesker fra den anden side af jorden. Jubii – eller noget. (tsk tsk) Multiplayerdelen, var dog kun underholdende i præcis lige så lang tid som det tager for en gennemsnitsdansker at gennemføre et samleje, altså 1 minut og 17 sekunder. Underholdningen blev dog brat stoppet af, at Epic tilsyneladende har valgt at placere mikrofoner rundt hos samtlige vuggestuer i landet med det resultat, at det eneste vi kunne høre under hele spillet var lyden af skrigende amerikanske unger. Jamen hvad fanden er det da for noget? Det er lykkes Microsoft at blokke muligheden for, at folk under 18 år får reklamer på deres dashboard, hvorfor fanden kunne Epic så ikke have blokket muligheden for, at folk under 5 år – primært amerikanske unger – kan få lov til at spille deres møg. Eller om igen, det kan jo være at Epic rent faktisk har ansat 7.000.000 unger til at sidde og spille deres makværk, så andre normale mennesker får den idé, at der rent faktisk er andre mennesker der har købt deres møg. Bollocks!!!


 Konklusion 


Bundlinjen er, at pessimisten absolut ikke tilslutter sig den flok af tilsyneladende holdnings- og rygsøjleløse anmeldere rundt omkring, som råber ”topkarakter” i kor, men derimod straffer Epic, Cliffy B og GOW for at have præsenteret det største fupnummer i hele spilhistorien, eller det største hype om man vil. Pessimisten har gennemskuet det, GOW er intet andet end en storm i et glas vand og de eneste der kan more sig over spillet er folkene bag Epic, som garanteret griner… Hele vejen ned i banken. Gameplayet er tyndt, historien er tynd, grafikken er som en bodybuilder, pæn at se på, men pumpet op med luft, og online delen er mildest talt frustrerende.

 

Jeg strækker mig til at give spillet et 2-tal på 10-skalaen, hvilket dog alene begrundes med, at INTET (og jeg mener intet) spil kan være lige så dårlig som Fuzion Frenzy 2 og samtidigt fik jeg en 24-timer Gold trial med i spillet som jeg er svært glad for – jeg anbefaler i stedet at man sætter sig ned med sin Gameboy og tæsker igennem TMNT Fall of the Foot Clan, som er en velbalanceret oplevelse, med vores allesammens yndlingskvartet, for GOW-skiven fortjener intet andet end den skæbne den har fået i mit hjem, som pyntegenstand på min WC-børste.

03-07-2007 - 16:50

Pessimisten anmelder: Fuzion Frenzy 2



Så skal vi til det igen - endnu et "party spil" i stil med Mario Party ser dagens lys. Spørgsmålet er så, om Fuzion Frenzy 2 er spillet der ændrer pessimistens holdning til party spillene, som hidtil ikke har kunne underholde ham i mere end 5 minutter tilsammen, hvilket dog alene skyldes diverse forsøg med cd-skiverne, fransk gedeost og engelsk plankebøf.

Lad det være sagt med det samme, undertegnede er ikke fan af "party-spillene" og har ikke været det siden Mario Party første gang så dagens lys. Gameplayet har i samtlige Mario Party og FF spil været tyndt som OJ Simpsons alibi, og konceptet er i og for sig heller ikke noget at råbe hurra over. Det har dog ikke afholdt Hudson fra at forsøge sig med konceptet på next gen.

Konceptet er enkelt, man tager en række små mini games og laver en konkurrence ud af dem, det lyder simpelt og det er det, desværre, også. For havde det bare været en lille smule mere indviklet kunne det muligvis have afholdt Hudsons retarderede praktikanter fra at forsøge sig med dette projekt, som fra starten er dømt til at være en dødssejler.

Man lægger ud med at vælge en spiller blandt 6 mulige og det er sådan ca. herefter at spillet bliver noget møg, så det vil sige at i ca. 1 minut og 24 sekunder efter at man har lagt skiven i drevet og startet xboxen var FF2 faktisk et hæderligt spil, hvis man altså er i stand til at se bort fra den rædderlige startskærm og den lige så rædderlige sprechstalmeister, der absolut skal råbe "Fuzion Frenzy" når man starter spillet... Rart nok hvis man er blind - men alligevel!!

Spillets vært tager herefter over, hans komplet ligegyldige mundlort kan gudskelov skippes med lidt solidt hamren på A-knappen. Herefter er man igang, vælg en planet og et mini-game og så skal der ellers gives gas i nogle solide mini-games - pissehyggeligt hvis man er et par venner og har fadøl ad libitum... eller det troede pessimisten ihvertfald, men det skulle hurtigt vise sig at være en rosenrød drømmeforestilling som spillet langt fra kunne opfylde.

Det første minigame på skærmen var et spil, hvor man render rundt og skyder hinanden med flammekastere - idéen er jo umiddelbart ok, men kors hvor er det da bare elendigt udført; styringen er elendig, grafikken er elendig og specielt lyden er elendig. Kender du det, når man bare har hørt den samme vending lidt for mange gange - lidt som Anders "Anden" Matthesens "DET' GAS - DU KA TA DET"?? Det gør kommentatoren i FF2 desværre ikke. Så han slynger glad og fornøjet fraser som "did it hurt player 2" ud flere gange end Bjarne Riis har benægtet at have brugt EPO. Undertegnede og venner troede i starten at det var noget Hudsons praktikanter havde gjort for at tage lidt pis på os, men da kommentatoren fortsatte med det i 4, 5 og 6. minigame var vi efterhånden ved at fyre samtligere controllere, xbox inkl. spil, møblement og husdyr tværs igennem lokalet - jamen seriøst, så dårligt må lyden fandme bare ikke laves - hvis jeg vil høre samme ting flere gange så sætter jeg anlægget på repeat eller spørger konen gentagne gange om vi ikke skal have en 60" plasma skærm for vores ferieopsparing, jeg tænder sgu ikke for min xbox...

Hudson har endvidere tænkt på dem, der ikke nødvendigvis synes at kommentatoren er særlig træls, hvorfor man har tilført spillet et ikke mindre end ulideligt soundtrack som vel bedst kan beskrives som sydtysk schlagermusik og en bisonokse i brunst - og har man hørt det én gang, så har man sgu hørt det hele... Jesus Christ Hudson, det er ikke bare en OM'er - det er sgu også seriøse kvajebajere til samtlige der har købt jeres skodspil og til dem der overvejer det.

De fleste minigames drejer sig i bund og grund om at hamre flest knapper i bund samtidigt og gerne hurtigst muligt på kortest tid... Det er mindst lige så sindsoprivende som det lyder... Faktisk mindes jeg at have set afsnit af "Søren Ryge i haven" som var mere sindsoprivende end de mini-games der er at finde i FF2... Tilsammen... Hop-hop-hop - A,A,A - B,B,B - hop,hop,hop... Ja det var så hvad FF2 handler om.

Men det er tilsyneladende ikke nok for Hudsons (forhåbentligt fyrede) programmører, for udover at levere et ulideligt gameplay med ulidelige minispil præsenteret af en bovlam vært og understøttet af tåbeligt musik og en endnu mere tåbelig kommentator, så har man krydret spillet med noget så åndssvagt som "pointkort", der dermed sætter alle skills ud af spillet. Jeg har seriøst gennemspillet single-player delen flere gange, hvor jeg har vundet samtlige spil, men ikke har fået et eneste point, da mine modstandere har brugt point kort, som har divideret mine points mens deres egne er blevet 10-doblet.

Hvad fanden sker der?? Har man fra Hudsons side sat sig ned og tænkt, at man nu skal lave et spil, der er så håbløst, at ingen gider at spille det mere end 5 minutter, og hvis der er nogen der gider det, så krydrer vi det med den mest ulidelige lydside i mands minde. Skulle det heller ikke skræmme spillerne væk, laver vi mini-spillene så uduelige, at ingen kan finde ud af dem, og skulle der rent faktisk være nogen der får sig nogle skills i mini-spillene, så smadrer vi deres sejrs muligheder med noget så åndssvagt som point kort... I så fald er det lykkedes meget godt for dem!! Superfesent!!!

Midt i at håbløsheden forsøgte pessimisten at finde bare en smule lys, ved at forsøge sig i online-delen i FF2 - det er jo trods alt det spillet skulle handle om - at spille med andre... Men online delen er mindst lige så håbløs som singleplayerdelen og hvad værre er, man kan ikke engang skippe den forbandede lortevært, så man er tvunget til at høre på hans meningsløse nonsens, hvilket i sig selv tager mere tid end at spille mini-spillene, og langt mere tid end den tid det tog undertegnede at rive cd-skiven ud af min x-box og kyle den i affaldskværnen, sætte ild til coveret og begrave hele herligheden i haven i et virvar af blod, sved og i høj grad vrede!!

I bund og grund er FF2 det ringeste spil der har været præsenteret på xboxen, ja velsagtens på spilmarkedet i 100 år. Aldrig har så meget elendighed været samlet på samme skive, eller dvs. udover Spice-Girls udgivelser har der aldrig været samlet så meget møg på samme skive. Spillet stinker fra ende til anden og online delen er blot prikken over i'et. Jeg ville meget gerne have brugt flere timer på at beskrive, hvor udueligt og elendigt spillet er, men jeg skal desværre til behandling for de depressioner, som jeg har tilraget mig efter 12 minutter i selskab med Hudsons misforster...

Medmindre man er urimeligt meget selvdestruktiv, skal man holde sig langt fra FF2 - jeg belønner det med et lille 00 på 13-skalaen og anbefaler istedet at man giver den gas i Tetris' multiplayerdel... Det ved man hvad er!!!



Der skal iøvrigt lyde en stor tak til ToxDK for at lave de flotte "Pessimist-bannere".
01-07-2007 - 21:22

Pessimisten anmelder: Dead Rising



Efter at have skam-anmeldt samtlige next-gen konsoller på markedet, kaster pessimisten sig nu over spilmarkedet istedet, hvor hans skarpe falkeblik vil fange enhver finesse og i høj grad enhver fejl i de anmeldte spil. Første spil der står for skud er Capcoms Zombie-eventyr, "Dead Rising".



Det første man falder over ved købet af Dead Rising er, at der på forsiden af coveret står, at spillet på ingen måde skal forveksles med George A. Romero's gyserklassiker "Dawn of the Dead" - men hvorfor skulle man da også det? Kan det være historien om de overlevende, der søger ly fra et zombie-helvede i et indkøbscenter hvor de allierer sig med andre overlevende? Kan det være handlingen som stort set er proportional eller er det mon hovedpersonerne, som er ret meget de samme; den mørke politimand, den kvindelige helt og den mandlige hovedrolle? Capcom indrøm det nu bare - Dead Rising er ikke innovativt - det er et rip-off, som alene har fået et andet navn, fordi i er bange for at blive anmeldt som et "film-franchise", hvilket jo automatisk er lig med skodkarakterer på alverdens spilsites...

Spillets handling er enkelt - slagt, slagt og slagt... Måske sindsoprivende hvis man er 10 år gammel eller hedder Peter Lundin, men for os andre der godt kan lide bare en lille bitte smule afveksling i vores spil, så er der sgu ikke meget glasur på zombie kagen. Og nej Capcom, afveksling betyder ikke, at man har 1.000 måder at slå zombier ihjel på. Måske dette bare er et skalkeskjul over en hårtynd handling, der på ingen måde er særlig spændende. Gaaab.

Spillets grafiske præstation mener mest af alt om tracklisten på et Creamy album; "kvantitet frem for kvalitet". Bevares, det er da imponerende at der står 1.000 zombier på din skærm, men hvor er det da bare ærgeligt at de ligner noget fra super-nintendo tiden... Capcom forsøger så at kompensere for dette ved at tilføje uanede mængder af blod hvilket dog får en modsat effekt, da kampscenerne mest af alt kommer til at ligne en gang spaghetti med kødsovs... skræmmende... uha uha...

For at få uhyggen til at brede sig, lader Capcom dele af spillet foregå i nattetimerne, hvor alt lys er slukket. Idéen er umiddelbar god nok, men desværre er der så forbandet mørkt, at man ikke kan se hvad det egentligt er, der skal forestille at være uhyggeligt... "Game over - your dead" Muaaahahaha.. Ja uha uha, men af hvad?? Jeg ser en sort skærm og mærker noget rysten i min controller - og bang jeg er død... Scary stuff!!

Det mest uhyggelige i spillet er et skamløst dårligt save system... Man kan kun gemme enkelte steder på slagmarken (toiletterne i indkøbscentret) og det fungerer simpelthent ulideligt dårligt - endvidere har fjolserne på Capcom moret sig ved at bondefange os stakkels gamere med deres "game over"-screen, hvor teksten "save and exit" fremkommer. Super service tænkte pessimisten med det samme, da man dermed kan gemme og slukke hvis man vil tage sig et afbræk fra spilverdenen, men man får sig desværre et chok når man vender tilbage og ser, at man skal starte forfra hvis man har valgt den angivne "save and exit" mulighed... logik... eller...

Lydsiden i spillet er urimeligt ringe, nærmest ikke-eksisterende. Ja faktisk er der ikke andet lyd end Zombiernes ulidelige stønnen kombineret med stemningsløst indkøbscenter musak - faktisk minder det i høj grad om en pornofilm for blinde, hvor alene pensionerede astmatikere medvirker... Alt for meget stønnen og pling pling musik og alt for lidt stemning...

Samlet set trækker Dead Rising sig til et 5-tal, hvilket dog alene begrundes med, at "Dead Rising"-CD'en slet ikke er så ringe endda, hvis man altså bruger den som frisbee. Hvis man virkeligt gerne vil spille et spil, som byder på masser af fjender og tilmed er tilsat en god historie og et godt sountrack, så anbefaler pessimisten at man anskaffer sig Burai Fighter Deluxe til Gameboy - en tidløs klassiker som sagtens kan konsumere flere timer af ens dyrebare tid - tid som ikke kunne bruges bedre end i selskab med den flyvende Burai Fighter.

Følg Xboxlife her